3. Sprog. Det at beherske sproget er en vigtig faktor i videnssamfundet, siger Bente Sidenius i sin ekspertartikel til dette tema.

Transkript

1 3. Sprog Ved du hvorfor det er vigtigt at læse højt, synge og fortælle historier i børnehaven? Fordi: Det styrker børns sproglige udvikling. Børn lærer at bruge sproget til at udtrykke følelser, tanker og behov og at kommunikere med andre. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger Det at beherske sproget er en vigtig faktor i videnssamfundet, siger Bente Sidenius i sin ekspertartikel til dette tema. 1 Børnene udvikler deres sproglige færdigheder i et socialt fællesskab, både i forhold til jævnaldrene men i høj grad i forhold til stimulerende samvær med kompetente voksne. I løbet af børnehavealderen udvikles børnenes evne til at bruge sproget i samvær med andre. Sproget bliver mere og mere centralt i legen efterhånden som børnenes leg bliver mere rettet mod den sociale leg med andre. Mod slutningen af børnehavetiden mestrer de fleste børn at bruge sproget til at aftale rammen for en leg, til at forhandle undervejs i legen og til at løse konflikter. Børnene har brug for tid til leg for at sætte sproget i spil overfor hinanden, men de har også brug for voksne, der har tid og nærvær til at samtale om oplevelser i hverdagen. Centralt i børnehaven er vores Syslepædagogik, her sættes ord på de praktiske hverdagsting vi gør sammen med børnene. Vi sætter ord på oplevelser i forbindelse med årstidsfester og halvårstemaer. I Blåbærhuset er vi tæt på naturen. Vi samtaler om oplevelser i og med naturen. På denne måde læres der hver dag nye ord og i de sættes ind i en sammenhæng. Det er vores opgave, at holde øje med, at børnene udvikler alderssvarende sproglige kompetencer. Vi skal sammen med forældrene beslutte, om der skal iværksættes sprogstøtte med hjælp fra talepædagog. Til at vurdere om sprogudviklingen er alderssvarende bruger vi TRAS som redskab. Vi har også glæde af en såkaldt sprogguide for de 2 3årige, som vi har fået af vores tidligere talepædagog. Til at vurdere skoleparathed i forhold til det sproglige, ser vi også på de kriterier for skoleparathed, der er udarbejdet i samarbejde med vores lokale skole og de andre børnehaver i området. Vi har tidligere lavet sproggruppe for børn med særlige behov. Vi finder det er vanskeligt, med de nuværende normeringer, at yde denne service. Vi må derfor være mere bevidste om sprogstimulering i hverdagen. En central ting i sprogstimulering er forældrenes indsats i det daglige, vi kan vejlede forældrene omkring dette, evt. i samarbejde med talepædagogen. Sprog og kommunikation er mere end det verbale sprog. Mennesker kan også udtrykke sig på andre måder. Vi er opmærksomme på Howard Gardners teori om at børn har forskellige læringstilgange og dermed skal præsenteres for mange forskellige læringsveje. 1 Bente Sidenius sep artiklen blev brugt som inspiration til hvordan vi kunne arbejde med sprogstimulering P- møde d. 5 okt 06. Vi lavede også SMTTE-skema på dette møde.

2 I Tyttebærhuset er vi så heldige, at have medarbejdere der er optagede af og er dygtige til både det billedlige og musiske udtryk. Derudover har vi en pædagog der har en diplomuddannelse som dramalærer (fra jan. 07). I dramapædagogikken ligger mange muligheder for at arbejde med sproget med en kropslig tilgang. 3.2 Mål: At give børnene kommunikative kompetencer, så de kan udtrykke sig og blive forstået af andre. At lære at lytte til andre børn og voksne At skabe opmærksomhed på at der er mange måder at kommunikere på (mundtlig, skriftlig, billedmæssig og kropslig kommunikation) At få øje på, og derefter gøre en indsats for de børn, der har brug for ekstra sprogstimulering. Delmål for konkrete handlinger og aktiviteter beskrives på KG-skemaer i Lærebogen Feks. var delmålene i Cirkus i forhold til temaet sprog: At stå frem aftale hvad der skal siges og gøres, så det bliver forstået af andre - lære nye ord fra cirkussproget en kropslig erfaring med ordene. Tegn: I vores beskrivelse af tegnene har vi brugt talepædagog Jørgen Kjærgaards sprogguide og TRAS (se i øvrigt dette materiale, da vi ikke har medtaget alle tegn i nedenstående). Til de ældste børn ser vi på vores tjekpunkter i forbindelse med skoleparathed. (Er udarbejdet sammen med skolen 2001). 3årige: At de har lyst til at kommunikere med andre. At de bruger sproget til at opnå kontakt med andre. At de kan aflæse hinandens kropssprog At deres talesprog for det meste er forståeligt for andre. At de viser interesse for billedbøger og kan fastholde opmærksomhed over for en aktivitet i kortere tid. 4årige: At kunne begynde at bruge sproget i legen til forhandling og konfliktløsning At kunne bruge sproget til at udtrykke følelser og oplevelser At kunne huske de mest brugte rim, remser og sange. At barnets udtale er aldersvarende (se TRAS) 5årige: At være optaget af at legeskrive, tegne og stave. (Skriver sit eget navn) At være optaget af rim og remser og sprogets finurligheder. At kunne fortælle en historie og have overblik over en historie. At kunne lytte til højtlæsning eller historiefortælling uden at der støttes med billeder. At kunne planlægge og gennemføre en længerevarende leg med andre? Vi vil gerne have voksne der er nærværende som italesætter oplevelser og hverdags-gøremål.

3 De voksne skal ikke tale Dansk light men bruge et almindeligt hverdagssprog. På denne måde, hører børnene ord, som de ikke kender endnu, men som de kan forstå ud fra konteksten.2 Vi vil gerne se, at de voksne påtager sig rollen som mediator i konfliktsituationer mellem børnene, sådan at den enkelte kommer til orde og får sig forklaret. 3.3 Tiltag: 3 Sproget udvikles først og fremmest sammen med nærværende voksne, der samtaler med børnene om hverdagens oplevelser. Vi skal sørge for, at alle børn bliver mødt af en voksen om morgenen. Hvis barnet ønsker det, vinker man farvel til forældrene sammen med det. Her er der mulighed for at tale med barnet om personlige ting. Blåbærhuset giver gode muligheder for nærvær og samtale på tomandshånd eller i små grupper. Det kan f.eks. være omkring det at grave efter orm til akvariet. Også i Tyttebærhuset skabes der muligheder for at være sammen med en lille gruppe børn. En lille gruppe børn maler billeder af deres familie. Dette giver anledning til en snak om familien derhjemme. Hverdagens sysler stimulerer talesproget. Dette kræver voksne, der kan give passende udfordringer. Drengene skulle gøre bakkerne klar til frokosttid. De fik 2 bakker. På den ene bakke skulle der være 1 kniv, 3 teskeer og 11 kopper. På den anden skulle der være 1 kniv, 3 teskeer og 15 kopper. I dette hverdagsgøremål øves opmærksomhed og forståelse. 2 Jf. Jette Løntoft på fyraftensmøde sep. 07 På p-mødet d. 5.okt. 07 var temaet hvordan vi arbejder sprogstimulerende i hverdagen. Som forberedelse til p-mødet d. 5. nov. 07, havde vi valgt fotos og praksisfortællinger fra hverdagen, der dokumenterer hvordan der arbejdes. Dette afsnit refererer til disse møder: 3

4 Drengene taler om, hvem der skulle gøre hvad. Vi tager på udflugter for at opleve verden udenfor børnehaven og snakke om ting og fænomener, der ligger udenfor vores hverdag. På en gåtur kommer vi forbi en majsmark. Vi finder majs, snakker om hvordan de ser ud og vi smager på dem. Nogen kan huske, at vi havde majskolber til sidste høstfest. Drengegruppen skal på tur til Fritidsgården. På bybusterminalen skal vi finde bus nr. 15 til Gødvad. Et par af drengene ved at tallet består af et et-tal og et 5-tal. Vi går en runde og børnene siger spontant alle tal på skiltene. Til sidst peger de ivrigt på skiltet med tallet 15. På vej til Gødvad, siger de uopfordret hvilket nr. de busser vi kører forbi har, og en af dem spørger hvordan man skriver 10. I hverdagen læser vi, digter og fortæller historier. Både børn og voksne fortæller om egne oplevelser. I foråret 2008 har vi valgt at arbejde med Astrid Lindgrens fortællinger. Hele huset er således fælles om de samme fortællinger. Endelig kan der nævnes at forskellige spil også er en del af den sprogstimulerende hverdag.

5 I skoleåret 2007/2008 har børnenes fødselsdagsgave fra børnehaven været et billedlotteri med fotos fra børnehaven. Dette har givet anledning til mange fortællinger om børnehaven derhjemme. Sprog er meget andet end det talte sprog: Billedsprog: Vi lader børnene udtrykke sig i billeder ved at tegne og male Vi lægger vægt på børnenes egne udtryk. Ved strukturerede forløb, laver vi målbeskrivelse og arbejder med bevist valg af materialer. Om foråret deltager vi på Kulturspinderiet hvis der er Børnekulturhusugen og i efterårsferien udstiller vi på Sejs skole sammen med de lokale kunstnere. Børnene har fået til opgave, at tegne deres familie. (Denne familie har også lige fået krone på til pynt). Billedet blev brugt til en efterårsudstilling på Sejs skole og senere til årets julegave til mor og far. Musik-sproget: Vi synger, danser og spiller musik. Der er flere i huset, der spiller guitar og som kan lide at synge. Sang og rytme skaber opmærksomhed på sproget. Først den ene vej og så den anden vej Det at lære og huske en sang, skaber opmærksomhed på sproget De fleste fredage i vinterhalvåret er der Morgenmustik i Tyttebærhuset. Mustik er sammensat af ordene musik og gymnastik dvs. vi har musiske lege og aktiviteter. Dette tilstræber vi at fortsætte med fremover.

6 Skriftsproget: Vi skal ikke lave skole i børnehaven, men de ældste børn er meget optaget af skriftsproget, de legeskriver og de fleste kan skrive deres eget navn. Vi præsenterer enkelte ord, når det passer ind i hverdagen. F.eks. Cirkus, når vi laver cirkus. Skriver Bager og Slagter på skilte til Kardemommeby-forestilling.. I det næste eks. har børnene også set, hvad skriftsproget kan bruges til. De voksne har bestemt, at vi skal lave en slutsang til cirkusforestillingen, som skal synges af alle børn. Sangen øves mange gange og især i Blåbærhuset med de ældste. De har også været med på sidelinjen, mens sangen blev skrevet ned når man skriver noget ned, kan man bedre huske det. De er stolte over, til sidst at kunne den. Om fredagen aftaler vi, at vi skal synge den i børnehaven for en voksen, der har sidste dag i børnehaven. Kropssproget: Sprog tilegnes lettere når kroppen er med: Gr. 2 piger øver cowboydans. Vi har tidligere brugt en engelsk udgave af sangen. De hører nu for første gang en dansk udgave melodien er den samme som hands up. Pigerne synger straks med på omkvædet - på engelsk selvfølgelig. Billedet er taget til generalprøven på cirkus Himmelblå. Børn lærer sprog gennem kroppen og sanserne og vi bruger teater i hverdagen som en måde at udtrykke sig på. Børnene oplever de voksne i roller, og at de voksne spiller med dukker. Vi synger sange med fagter og leger sanglege. Børnene er selv med til at lave små enkle teaterstykker, som kan vises for de andre børn. I efteråret 2007 lavede både gr.1 og gr. 2 Folk og røvere i Kardemommeby for de andre børn. Der er ofte nogle centrale replikker i en historie, som børnene ikke umiddelbart selv ville bruge i hverdagen og som stimulerer talesproget. F.eks. siger en af røverne om tante Sofie: Hun skulle vist være meget galsindet

7 Vi lister os af sted på tå.. (Børn fra gruppe 2) De ældste børn optræder for de to andre grupper. Halvårstemaer Som afslutning på halvårstemaet om cirkus, optrådte børnene til børnehavens sommerfest. Forud for cirkusforestillingen havde vi således arbejdet et halvt år med temaet cirkus.4 Temaarbejdet betyder at barnet bliver udfordret sprogligt. Eks: Fra morgenstunden finder jeg en bog om cirkus og vi sidder og kigger i den. Jeg læser, og vi snakker om at være artist. Jeg siger: en artist skal øve sig meget, så noget der er svært kommer til at se rigtig let ud. Drengene er meget optagede af bogen og vores snak. De spørger meget og mange ord bliver forklaret. Jeg henter påfuglefjer og viser hvordan man kan øve balance med dem. Børnene griner, pjatter og prøver på mange måder. D: Se jeg kan godt P. Vil du også prøve? P: Det er for nemt - jeg er også artist. E: Man kan også på næsen. D: Hvor sejt! Årstidsfester Til børnehavens årstidsfester hører forskellige traditioner og ritualer som bliver i-tale-sat som fælles gods for store og små: Til majfesten synges majsange til høstfesten dramatiserer vi sangen om husbonden og Lasse til jul går vi Luciaoptog i kirken o.s.v. Forud for disse begivenheder, spørger vi børnene om de kan huske noget fra året før f.eks: Hvad var du sidste år til fastelavn? 4 I forbindelse med evaluering af halvårstemaet Cirkus, lavede vi praksisfortællinger med specielt fokus på sprog og sociale kompetencer.

8 Evaluering og dokumentation: Der tages fotos af oplevelser, som der kan samtales om, disse vises evt. som dias i forgangen på denne måde får vi respons fra både børn og forældre og vi kan registrere tegn på om vores indsats er lykkedes. Der evalueres, sammen med forældrene, på indsats i forhold til børn med vanskeligheder. Hvis talepædagogen er inde i billedet, skal hun også deltage i denne evaluering. I forhold til børn, vi skønner har brug for en særlig indsats bruger vi TRAS til at registrere hvor der evt. skal gøres en særlig indsats for det enkelte barn. Der laves evt. en ny TRAS som evaluering af et sprogunderstøttende forløb. Der laves KG- skema på aktivitetsforløb. Der laves praksisfortællinger, der rummer eksempler på det vi tænker om sprogstimulering. Se i øvrigt afsnittet om evaluering og dokumentation generelt.