Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Renter, tilskud, udligning, skatter m.v."

Transkript

1 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. Tilskud og udligning omfatter de generelle og særlige tilskud samt de generelle og sektorspecifikke udligningsordninger. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, kommunal grundskyld, dækningsafgifter og selskabsskat. Det skal bemærkes, at indtægter i det følgende angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver 2.2 Delmål og målopfyldelse At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. Der blev i 2003 afsluttet udbudsforretning af kommunens bankforretninger. I 2008 blev der indgået nye aftaler på forvaltningen af dele af kassebeholdningen via Portefølje Management-aftaler Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning, der minimum svarer til nationalbankens indskudsbevisrente

2 Målsætningen forventes opfyldt i budgetperioden Det kan nævnes, at målsætningen ikke blev opfyldt i 2006 og For 2008 blev målsætningen af forrentning nået i det sidste kvartal. Kommunens passiver optages og konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne Der afholdes med jævne mellemrum udbud af kommunens låntagning i det omfang, der er behov herfor. Samtidig sker der en løbende pleje af låneporteføljen. Det seneste udbud af lån var i Låneudbuddet omfattede lånerammeadgang for 2004 og 2005 med option på at forlænge lånerammen til marts Denne option er udnyttet således at kommunens låneadgang frem til marts 2008 var sikret. Dette medfører samtidig at kommunens lånerammeadgang snarest skal i udbud. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter Dette overordnede mål er ikke operationaliseret i en konkret målsætning for nettorenteindtægterne/udgifterne. Der henvises til det overordnede mål vedr. placeringen af overskudslikviditeten. Udviklingen i nettorenteindtægterne/udgifterne fremgår af afsnit 3.1. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver Finansieringen sker via de generelle tilskud og via skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter, byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 8.

3 Ressourcer 3.1 Tidligere år R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 KB 2009 * kr., løbende priser - Renter af likvide aktiver (7.22) Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder (7.35) Renter af langfristet gæld (7.55) Renter i øvrigt Renteindtægter i alt netto Generelle tilskud (7.62) Refusion af moms (7.65) Skatter (7.68) Finansiering i alt Renteindtægter og finansiering i alt * inkl. korrektioner Renter Nettorenteindtægterne af de likvide aktiver har været stigende fra Baggrunden herfor er primært periodens forskydning af anlægsbevillinger. Herudover har rentens størrelse og udviklingen heri betydning. Det skal bemærkes, at en del af udsvingene mellem årene skyldes periodiseringen af renteindtægter og renteudgifter. Opgjort brutto domineres rentekontiene af renter af likvide aktiver, renter vedrørende forsyningsvirksomheder og renter af langfristet gæld. En væsentlig del af renterne på langfristet gæld kan forklares af udbygningen af Varmeplan Århus samt etablering af en ny ovnlinje 3 på forbrændingsanlægget, som begge er lånefinansieret. Renteudgifterne af disse lån indgår under 7.55 Renter af langfristet gæld, mens en tilsvarende renteindtægt indgår på konto 7.35 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder, svarende til at rentekontoen ikke netto belastes af lånoptagelse til forsyningsvirksomhederne. Tilskud og udligning Generelle tilskud omfatter statstilskud til kommuner, statsfinansieret nettoudligning af forholdet mellem udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter ud fra beskatningsgrundlaget, udligning af selskabsskat, udligning vedrørende udlændinge samt visse særlige tilskud. Kontoen varierer forholdsvis meget fra år til år bl.a. som følge af ændringer på landsplan i de budgetgaranterede udgifter, kompensation for lovændringer m.v. Refusion af moms Udgifterne til udligning af moms er faldet væsentligt fra 2005 til Baggrunden herfor er en omlægning af finansieringen af momsen fra og med regnskabsåret for Her blev den hidtidige kommunale finansiering af de kommunale momsudgifter erstattet af en statslig finansiering heraf. Statens merudgifter som følge heraf blev modregnet i de generelle tilskud, så omlægningen generelt er finansieringsmæssig neutral for kommunerne under et. Stigningen i udgifterne fra 2007 til 2008 vedrører tilbagebetaling af tidligere modtaget momsrefusion

4 vedrørende byggemodningsområdet, som blev tillægsbevilget i forbindelse med regnskabet for Skatter Skatterne udgør langt den største del af de kommunale finansieringsindtægter. Blandt skatterne er indkomstskatten den altdominerende, idet den udgør ca. 86 % af de samlede skatteindtægter. Dernæst kommer ejendomsskatterne (grundskyld og dækningsafgifter), der udgjorde ca. 11 % af skatteindtægterne i regnskab Selskabsskatten har i de senere år ligget på et niveau i mellem 2 og 3 % af de samlede skatteindtægter - afhængig af virksomhedernes overskud året før. 3.2 Kommende år KB-2009 B-2010 BO BO BO kr., løbende priser Renter af likvide aktiver (7.22) Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder (7.35) Renter af langfristet gæld (7.55) Renter i øvrigt Renteindtægter i alt netto Generelle tilskud (7.62) Refusion af moms (7.65) Skatter (7.68) Finansiering i alt Renteindtægter og finansiering i alt *inkl. korrektioner Renter For budgetårene budgetteres der for kommunens samlede virksomhed med en nettorenteudgift på ca. 254,8 mio. kr. i alt for perioden. For ,7 mio. kr., for 2011 en renteudgift på 66,8 mio. kr., i 2012 en nettorenteudgift på 88,0 mio. kr. og i 2013 en nettorenteudgift på 85,3 mio. kr. Udviklingen i renterne skal ses i lyset af de store anlægsudgifter i forbindelse med ældreboliger, der ventes påbegyndt i 2010, samt det forventede kasseforbrug i både 2009 og 2010 ifm. med blandt andet Job- og vækstpakken. Stigningen i renter af langfristet gæld fra 2010 til 2013 skyldes, at budgetterne for 2010 til 2013 indeholder en betydelig forøgelse af den langfristede gæld i forbindelse med nævnte anlæg af ældreboliger, samt fuld udnyttelse af den kommunale låneramme. Nettorenteindtægterne/udgifterne er i budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente af likvide aktiver på 2,5 % p.a., og en rente på 4,5 % p.a. for optagelsen af nye langfristede lån. For forsyningsvirksomhederne er nettorenteindtægterne/udgifterne i budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente på 4,5 % p.a. for optagelsen af nye langfristede lån. Forsyningsvirksomhedernes udlæg fratrukket øremærkede placeringer (hvor forrentningen sker med den faktiske rente) forrentes med en kort markedsrente (indskudsbevisrenten) med

5 et tillæg på 0,25 % for gæld. Det samme gør sig gældende for forsyningsvirksomhedernes kortfristede mellemværende med kommunekassen. Det skal bemærkes, at der på det skattefinansierede område hvor renteudgifterne til ældreboliger og forsyningsvirksomhederne ikke indgår forventes nettorenteindtægter i alle årene 2010 til Ved budgetteringen af renter af likvide aktiver er der taget højde for, dels at der er meget store udsving i likviditeten over året og også inden for den enkelte måned, dels at der forventes, at en betydelig andel af kassebeholdningen kan anbringes i forvaltning. Denne andel er tilpasset udviklingen i likviditeten og forventes at give et merrenteafkast i forhold til de generelle renteforudsætninger på 1 %. Det vurderes løbende i de enkelte budgetår, hvordan målet om at optimere de samlede nettorenteindtægter bedst opnås. Dette kan evt. ske ved at ændre i den samlede lånoptagelse bl.a. ved at foretage ekstraordinære afdrag på lån, når det er mest fordelagtigt - med deraf følgende mindre renteindtægter på konto 7.22 og mindst tilsvarende mindre renteudgifter på konto Desuden placeres dele af kassebeholdningen i obligationer for herved at forøge den samlede forrentning af kommunens kassebeholdning. For at optimere nettorenteindtægterne vil det endvidere i forbindelse med en eventuel lånoptagelse konkret blive vurderet, om finansieringen skal ske som en lånoptagelse eller om det rentemæssigt er mere fordelagtigt at finansiere via kassebeholdningen, hvis der er mulighed for dette. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af et statstilskud samt landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud indført fra og med 2010 som følge af jobcenterreformen - samt en række andre særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Udligningssystemet er baseret på den såkaldte nettoudligningsmetode, hvor udligningen beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud. Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatningsmuligheder. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. Udligningsordningerne kompenserer således for forskelle mellem kommunernes beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, således at kommunerne sikres et mere ensartet forhold mellem den kommunale skatteprocent og det serviceniveau, som borgerne rent faktisk modtager. I praksis betyder det, at kommuner med et relativt lavt beskatningsgrundlag og et relativt højt underliggende udgiftsbehov modtager et højere tilskud pr. indbygger end kommuner med små udgiftsbehov og stort beskatningsgrundlag. De særlige tilskudsordninger fordeles efter forskellige nøgler afhængig af, hvilken ordning det vedrører. Tilskuds- og udligningsordningen omfatter følgende elementer:

6 { Det generelle statstilskud (bloktilskuddet) { Landsudligning { Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud { Hovedstadsudligning { Udligning af selskabsskat { En række særlige tilskud Århus Kommune er i 2010 omfattet er fem af de seks ordninger, nemlig statstilskuddet, landsudligningen, udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud, udligning af selskabsskat og de særlige tilskud. Indholdet heraf vil blive gennemgået nedenfor. Med tilskuds- og udligningsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007, har staten overtaget hovedansvaret for at udjævne forskellene mellem landets kommuner. Det betyder, at der er en betydelig sammenhæng mellem landsudligningen og statstilskuddet. Af statens samlede bloktilskud til kommunerne finansieres således først landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud, hvorefter det tilbageværende bloktilskud udgør statstilskuddet. Denne sammenhæng betyder, at når behovet for udligning stiger, mindskes statstilskuddet tilsvarende. Oversigt over tilskud og udligning i B2010 Beløbene vedrørende tilskud og udligning for er budgetteret med udgangspunkt i KL's tilskudsmodel - med enkelte korrektioner af indtægten fra statstilskuddet. For 2010 har Byrådet valgt statsgaranti, mens der budgetteknisk for overslagsårene er budgetteret med kommunens egne skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget, grundværdierne og befolkningsudviklingen eftersom, der ikke er udmeldt en statsgaranti for overslagsårene. De budgetterede tilskud for perioden kan på den baggrund specificeres i nedenstående poster:

7 B 2009 * B 2010* BO 2011 BO 2012 BO kr. i løbende priser - Generelle tilskud og udligning Landsudligning - beløb i nettoudligning Korrektion for overudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Statstilskud heraf betinget statstilskud Reguleringer vedr. tidligere år (KL's model) Udligning af selskabsskat Generelle tilskud og udligning i alt Udligning vedrørende udlændinge Indvandrere og flygtninge: Tilsvar Sociale udgifter til flygtninger: Tilsvar Indvandrere og flygtninge: Tilskud Sociale udgifter til flygtninge: Tilskud Udligning vedrørende udlændinge i alt Særlige tilskud Beskæftigelsestilskud Statstilskud vedr. generelt løft på ældreområdet Det særlige ældretilskud vedr. styrket kvalitet i ældreplejen Bidrag fra Kvalitetsfonden Tilskud vedr. frokostordninger i daginstitutioner Særlige tilskud i alt Bidrag til Region Midtjylland Udviklingsbidrag Grundbidrag, sundhed Bidrag til Region Midtjylland i alt Refusion af købsmoms Tilskud i alt * I budget 2009 og budget 2010 har Byrådet valgt statsgaranti til budgettering af skatter, generelle tilskud og udligning. I det følgende redegøres der for budgetteringen af de forskellige tilskuds- og udligningsordninger under de generelle tilskud. Landsudligning - beløb i nettoudligning Landsudligningen er en nettoudligningsordning, som udligner forholdet mellem kommunernes udgiftsbehov og deres beregnede skatteindtægter ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Udligningen baseres således på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud

8 og overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og de beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. En kommunes beregnede strukturelle over- og underskud kan betragtes som et udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation. Det generelle udligningsniveau i landsudligningen er på 58 pct., hvilket betyder, at en kommune med et strukturelt underskud vil modtage et tilskud svarende til 58 pct. af det beregnede underskud, mens det modsatte gør sig gældende for kommuner med et strukturelt overskud. Landsudligningen er hovedsageligt statsfinansieret, idet de kommuner, der har et strukturelt overskud, dog også bidrager til finansieringen. Landsudligningen opgøres konkret som forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægter og kommunens beregnede udgiftsbehov. Skatteindtægterne opgøres som beskatningsgrundlaget ganget med den gennemsnitlige kommunale beskatningsprocent, mens udgiftsbehovet udgøres af demografiske og socioøkonomiske kriterier. De sociale kriteriers andel af udgiftsbehovet vokser med 0,25 pct. årligt, idet der således tages højde for den gradvise stigning i udgifterne til førtidspension. Det indebærer, at de socioøkonomiske kriterier i 2010 udgør 30,75 pct., mens de demografiske kriterier udgør 69,25 pct. Århus Kommune modtager ifølge KL s tilskudsmodel et nettoudligningstilskud på 2,473 mia. kr. i Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Det strukturelle underskud er et udtryk for en kommunes økonomiske situation. Jo større en kommunes strukturelle underskud er, jo mere ugunstig er kommunens økonomiske situation. Hvis en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, ydes der tilskud til kommunen efter denne bestemmelse. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger den ovennævnte grænse på 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Det samlede tilskud til kommunen fremkommer ved at gange det beregnede tilskud pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Ordningen erstatter fra 2010 den hidtidige ordning med tilskud til ugunstigt stillede kommuner. Udgifterne til denne tilskudsordning finansieres af statens samlede tilskud til kommunerne. Århus Kommune har et strukturelt underskud pr. indbygger, der overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, og derfor modtager Århus Kommune et udligningstilskud fra denne ordning i 2010 på 59 mio. kr. Statstilskud Statstilskuddet fastsættes af Finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg i forlængelse af de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi i juni måned. Som følge af tilskuds- og udligningsreformen anvendes en stor del af statstilskuddet til den statsfinansierede nettoudligning, jf. ovenfor. I 2010 udgør det samlede statstilskud til kommunerne 66,7 mia. kr. inkl. det betingede statstilskud på 1 mia. kr. som kun kommer til udbetaling til kommunerne, såfremt kommunerne under ét overholder den indgåede økonomiaftale mellem regeringen og KL vedrørende serviceudgifterne i Af det samlede statstilskud anvendes ca. 48,9 mia. kr. til finansiering af nettoudligningen samt finansiering af udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den

9 resterende del af statstilskuddet, ca. 17,7 mia. kr., fordeles til kommunerne efter andelen af det samlede befolkningstal. Århus Kommune modtager i alt 976,6 mio. kr. fra statstilskuddet i 2010, inkl. det betingede statstilskud, som kommer til udbetaling, hvis kommuner har overholdt aftalen vedrørende serviceudgifterne i Statstilskuddet er budgetteret med udgangspunkt i KL s tilskudsmodel. Statstilskuddet er sammensat af 5 elementer: Et permanent tilskud, budgetgarantien, lov- og cirkulæreprogrammet (DUT), et balancetilskud og andre reguleringer. Det permanente tilskud Det permanente tilskud i 2010 består af det samlede statstilskudsbeløb for året 2010 fra sidste års aktstykke. Hertil er lagt en pris- og lønfremskrivning. Tilsvarende gælder for overslagsårene. Det permanente tilskud udgør den største del af statstilskuddet - ca. 47,2 mia. kr. på landsplan i Budgetgarantien Via budgetgarantien kompenseres kommunerne under ét for ændringer i udgifterne på de konjunkturfølsomme områder samt udgifter til førtidspension. Baggrunden herfor er et ønske om at beskytte den kommunale økonomi mod udsving i disse udgifter. Afregning af budgetgarantien indregnes i statstilskuddet og sikrer således, at ændringer i kommunernes udgifter til konjunkturafhængige overførselsindkomster på landsplan modsvares krone for krone af ændringer i det statslige bloktilskud. Budgetgarantien indeholder følgende områder: { kontanthjælp { orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere { revalidering { kommunal aktivering { ledighedsydelse { erhvervsgrunduddannelse (EGU) { førtidspension { danskundervisning af udlændinge { introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark Budgetgarantien opgøres hvert år i forbindelse med de økonomiske forhandlinger mellem KL og regeringen, hvor der foretages et foreløbigt skøn for væksten på de budgetgaranterede områder over en 2-årig periode fra det seneste kendte regnskab til budgetåret. Efterfølgende forøges eller reduceres det forudbetalte beløb for afvigelsen mellem det oprindelige skøn og det endelige regnskab. I opgørelsen af budgetgaranten i B2010 (2010 p/l) indgår følgende elementer: { Den foreløbige budgetgaranti : udgør mio. kr. på landsplan og er opgjort som forskellen mellem R2008 og det skønnede niveau i B2010. Væksten skyldes primært merudgifter til førtidspension og kontanthjælp/aktivering. Den stigende andel af førtidspensionister med (øget) kommunal finansiering, er den vigtigste årsag til stigningen i udgifterne til førtidspension. Dernæst lægger den stigende ledighed pres på forventningerne til udgifterne til kontanthjælp/aktivering. { Efterregulering vedr : udgør -572 mio. kr. på landsplan og er opgjort som forskellen mellem den endelige budgetgaranti fratrukket den foreløbigt

10 udbetalte budgetgaranti. Den negative regulering skyldes, at de budgetgaranterede udgifter i 2008 viste sig at være lavere end forventet i opgørelsen af den foreløbige budgetgaranti { Permanent opregulering vedr : udgør 980 mio. kr. Hvert år løftes niveauet for budgetgarantien op til seneste kendte regnskab, således at der lægges et permanent løft ind i bloktilskuddet svarende til den realvækst, der har været mellem de seneste to kendte regnskaber, dvs og { Samlet har KL og regeringen således opgjort budgetgarantien i B2010 til mio. kr. (2010 p/l). I KL s tilskudsmodel er der indarbejdet budgetgarantireguleringer svarende til KL s og regeringens aktuelle forventninger på landsplan, jf. ovenfor. I Århus Kommunes egen budgetlægning er disse forudsætninger imidlertid sammenholdt med kommunens egne udgiftsskøn. Dette giver sig udslag i en korrektion af de indtægter fra de generelle tilskud, som kan henføres til overførselsområdet, idet KL s skøn vurderes at være for lave. Korrektionerne kan dels begrundes i de senere års udgiftsudvikling, dels de skønnede fremadrettede tendenser på overførselsområdet. Korrektionen indebærer, at der i alt er lagt følgende merindtægter ind i forhold til det niveau, der følger af KL's tilskudsmodel (Århus-tal): Mio. kr Korrektion vedr. udvikling * 0,0 42,5 160,2 41,8 Herudover udvikling vedr ,0 14,7 57,5 87,1 Budgetteret merindtægt i alt 0,0 57,2 217,7 128,9 *Merindtægten vedr er rent teknisk budgetteret som en forventet efterregulering af budgetgarantien i Selv med disse indtægtskorrektioner budgetteres der med et tab på 40 mio. kr. i 2010 og efterfølgende år som følge af den samlede forventede udvikling på overførselsområdet fra 2008 til Det svarer til et forventet tab på 20 mio. kr. fra 2008 til 2009 og yderligere et forventet tab på 20 mio. kr. fra 2009 til Samme forudsætninger blev lagt til grund for B2007, B2008 og B2009. I overslagsårene budgetteres også med tab på 20 mio. kr. årligt, således at det samlede budgetterede tab på udgiftsudviklingen på overførselsområdet fra 2008 til 2013 udgør 100 mio. kr. Dette svarer også til forudsætningerne i B2007, B2008 og B2009. Det samlede budgetterede tab på overførselsområdet i budgetperioden: Mio. kr ,0 20,0 20,0 20, ,0 20,0 20,0 20, ,0 20,0 20, ,0 20, ,0 I alt 40,0 60,0 80,0 100,0 Århus Kommune har generelt tabt på udgiftsudviklingen på overførselsområdet de senere år. Det gennemsnitlige årlige tab for perioden er ca. 20,8 mio. kr. (2010 p/l). Det gennemsnitlige tab skyldes, at Århus Kommune i udgangspunktet har en relativ høj absolut udgiftsandel på overførselsområdet som følge af en mindre gunstig social profil. Udgiftsandelen er således væsentligt højere end indtægtsandelen, og selv ved gennemsnitlige vækstprocenter opstår der derfor et økonomisk tab i kommunen.

11 I perioden er tabet på overførsler (både budgetgaranterede og ikkebudgetgaranterede) opgjort til 75,2 mio. kr. (2010 p/l). Tabet kan bl.a. forklares ved, at en ekstraordinær refusionsindtægt på ca. 10 mio. kr. indgår i 2009 regnskabet, men vedrører faktisk Dertil kommer, at Århus Kommunes såkaldte DUT-nøgle i 2008 var særligt lav, hvilket bidrager til et større tab. Desuden forklares tabet med afvigelser i udgiftsniveauet på særligt kontanthjælp/aktivering, boligstøtte og sygedagpenge. Lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indebærer, at staten kompenserer kommunerne under ét for lovændringer m.v., som medfører ændringer i det kommunale udgiftsniveau. DUT omfatter både udgifter og indtægter. Kompensationen sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne bliver pålagt eller frataget opgaver. Der er indarbejdet lovændringer i tilskudsmodellen for i alt 2,9 mia. kr. i 2010 for kommunerne under ét. De væsentligste lovændringer, som har medført kompensation på lov- og cirkulæreprogrammet for 2010, er bl.a., etableringen at et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, hvor kommunerne den 1. januar 2010 overtager driften af de statslige dele af jobcentrene i hele landet. Samtidig overtager kommunerne udgiften til administration af jobcentrene. Udgifter til aktivering af de ledige finansieres via kommunens beskæftigelsestilskud, mens bruttoudgifterne til administration dækkes via DUT-princippet. Endvidere har kommunerne fået mulighed for en styrket beskæftigelsesrettet indsats overfor sygemeldte. Loven giver kommunerne mulighed for at aktivere sygedagpengemodtagere og indfører en differentieret refusion på sygedagpenge, Fra 2010 får kommunerne 65 pct. refusion for udgiften til sygdagepenge fra uge i den periode, hvor den sygemeldte er i et aktivt tilbud eller delvist raskmeldt. I passive perioder er fusionssatsen 35 pct. Herudover er kommunerne kompenseret for en lang række mindre lovændringer. Århus Kommunes andel af merindtægterne fra DUT-sagerne modsvares som hovedregel af en merudgift, der er optaget på budgetreserven eller på de relevante afdelingers kontoafsnit. Balancetilskud I forbindelse med de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL foretages en beregning af balancen mellem de skønnede indtægter for kommunerne under ét og udgifterne for kommunerne under ét ved den aftalte vækst i serviceudgifterne. Herefter fastsættes en regulering af statstilskuddet, som sikrer, at der ved den aftalte vækst i serviceudgifterne netop er balance mellem indtægter og udgifter for kommunerne under ét. Denne residuale regulering af statstilskuddet kaldes balancetilskuddet. Balancetilskuddet er negativt, hvis de samlede kommunale indtægter er højere end de samlede udgifter. Omvendt er balancetilskuddet positivt, hvis det aftalte udgiftsniveau ligger over den forudsatte finansiering for kommunerne under ét. Der er i økonomiaftalen fastsat et balancetilskud på 14,1 mia. kr. i KL har i tilskudsmodellen skønnet det beregningstekniske balancetilskud til 19,6 mia. kr. i 2011, 19,3 mia. kr. i 2012 og 18,4 mia. kr. i I beregningen af balancetilskuddene i overslagsårene har KL fremskrevet de kommunale serviceudgifter med den forventede pris- og lønudvikling i forhold til det udgiftsniveau, der

12 indgår i aftalen for Det er ikke forudsat en realvækst i serviceudgifterne i overslagsårene. KL har dog taget højde for virkningen af lov- og cirkulæreprogrammet og har herudover lagt en korrektion for demografisk vækst ind på 200 mio. kr. årligt svarende til en vækst på 0,09 % årligt i budgetperioden. Århus Kommune skønner imidlertid, at denne forudsætning ikke er realistisk i lyset af de senere års aftaler, hvorfor der i tilskudsmodellen, i lighed med overslagsårene i budgettet for , er indlagt en vækst i serviceudgifterne på 0,25 %. KL forudsætter herudover kommunal egenfinansiering af en del af udgifterne, fx ved likviditetsforbrug eller salg af aktiver. Egenfinansieringen forudsættes at være 1,5 mia. kr. i 2010 og hvert af de tre overslagsår, hvilket svarer til det beløb, som kommunerne får frigivet af deponeret overskudslikviditet. Imidlertid har Århus Kommune skønnet, at denne forudsætning om egenfinansiering i overslagsårene er pessimistisk, og egenfinansieringen er derfor i overslagsårene nedjusteret til 0,5 mia. kr. årligt. Udligning af selskabsskat Den særskilte mellemkommunale udligning af selskabsskat indebærer, at 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Da der i Århus Kommune er større budgetterede indtægter pr. indbygger end på landsplan, yder kommunen et bidrag til ordningen på 2 mio. kr. i Flygtninge og indvandrere Formålet med udligningsordningerne vedrørende udlændinge er at udligne kommunernes udgifter til integration, sprogundervisning og sociale udgifter til udlændinge. Udlændingeudligningen er mellemkommunal og finansieres således via en omfordeling mellem kommunerne. Kommuner med få indvandrere og flygtninge vil således samlet yde et bidrag til ordningerne, mens kommuner med mange indvandrere eller flygtninge samlet vil modtage et tilskud. Der er to udligningsordninger vedrørende flygtninge og indvandrere, dels en generel udligningsordning, som yder tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere, dels en særlig udligning vedrørende sociale udgifter til flygtninge, som dog er under udfasning (udfases endeligt i tilskudsåret 2010). Der budgetteres i 2010 med en nettoindtægt fra de to udligningsordninger på i alt 120,7 mio. kr. Beskæftigelsestilskud I forbindelse med etableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, hvor kommunerne den 1. januar 2010 overtager udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige, ydes et beskæftigelsestilskud til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og en regulering for merudgiftsbehov frem til tilskudsåret. Der ydes endvidere i en særlig forsikringsordning et tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden i perioden fra 4. kvartal 2009 til 1. kvartal 2010 er højere end udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint. Forsikringsudmeldingen udmeldes dog først i 2010.

13 Statstilskud på ældreområdet Der er i budgettet for 2010 indregnet et særligt tilskud på 27,8 mio. kr. i 2010 vedrørende ældreaftalen fra Finansloven for I 2010 udgør tilskudspuljen 634,6 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Denne pulje fordeles til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. I forlængelse af finanslovsaftalen for 2007 fordeles der fra 2007 et statsligt tilskud til kommunerne vedrørende styrket kvalitet i ældreplejen, Dette tilskud fordeles også efter en demografisk nøgle på ældreområdet. For 2010 udgør tilskudspuljen i alt 550,3 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Århus Kommunens andel udgør i 2010 et beløb på 24,1 mio. kr. Kvalitetsfonden Med henblik på at løfte de fysiske rammer på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter er der i 2009 etableret en kvalitetsfond på 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Med økonomiaftalen for 2009 aftalte regeringen og KL at udmønte 9 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i perioden , hvoraf 1 mia. kr. blev udmøntet i 2009, og i de efterfølgende år skal der udmøntes 2 mia. kr. om året. I forbindelse med økonomiaftalen for 2010 blev der dog aftalt, at der i 2010 fremrykkes en udmøntning fra kvalitetsfonden på yderligere 2 mia. kr. fra Dermed udmøntes i alt 4 mia. kr. fra kvalitetsfonden i Der stilles krav om, at midlerne fra kvalitetsfonden skal modsvares af en tilsvarende kommunal finansiering til investeringsprojekter på de pågældende områder. Midlerne fra kvalitetsfonden fordeles efter bloktilskudsnøglen, hvorved Århus Kommune budgetterer med en indtægt på 220,2 mio. kr. i Bidrag til Region Midtjylland Kommunerne skal bidrage til finansieringen af regionerne. Finansieringen sker i form af et udviklingsbidrag samt et sundhedsbidrag, der er delt op i en aktivitetsbaseret del og et såkaldt grundbidrag. Såvel udviklingsbidraget som grundbidraget vedr. sundhed budgetteres på hovedkonto 7. Størrelsen af de årlige bidrag fastsættes af regionsrådet i Region Midtjylland efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. To tredjedele af regionens kommuner kan blokere for stigninger i bidraget, der ligger ud over pris- og lønudviklingen. Både grundbidraget og udviklingsbidraget er i 2010 fastsat således, at det alene stiger med pris- og lønudviklingen. Det betyder, at udviklingsbidraget er fastsat til 120 kr. pr. indbygger, mens grundbidraget vedr. sundhed er fastsat til kr. pr. indbygger. På den baggrund udgør Århus Kommunes bidrag for 2010 henholdsvis 36,5 mio. kr. og 366,2 mio. kr. I overslagsårene budgetteres med uændrede bidrag pr. indbygger i faste priser og med udgangspunkt i de i budgetlægningen anvendte skøn for befolkningsudviklingen. Refusion af moms Kommunerne får refunderet deres momsudgifter af staten mod en permanent reduktion i kommunernes generelle tilskud. Fremadrettet budgetteres der derfor ikke med et særskilt bidrag til udligning af moms. I budgettet er optaget et beløb på 10 mio. kr. til dækning af forventede efterreguleringer vedrørende tidligere år og lignende.

14 Skatter Budgetteringen af de kommunale skatteindtægter i B tager udgangspunkt i Forårspakke 2.0, som blev vedtaget d. 28. maj 2009 og er gældende fra 1. januar Følgende elementer fra Forårspakke 2.0 øger det kommunale udskrivningsgrundlag: Fjernelse af skattefordel ved medarbejderobligationer, aktieordninger og arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger, loft over indbetalinger til ratepensioner, loft over rejsefradrag, forøgelse af pensionisttillæg, multimediebeskatning og suspension af SP-bidraget i 2010 og frem. Derudover reguleres beskæftigelsesfradraget og personfradraget ikke i 2010, hvilket påvirker udskrivningsgrundlaget positivt i både 2010 og de efterfølgende år. Til gengæld vil det trække i den anden retning, at beskæftigelsesfradraget gradvist forøges fra 2012 for at neutralisere virkningen af nedsættelsen af de ligningsmæssige fradrag. Også andre elementer i skatteaftalen kan påvirke udskrivningsgrundlaget i både positiv og negativ retning, men vurderes at være af mindre størrelsesorden. Skatterne kan for perioden 2009 til 2013 specificeres i følgende poster: B 2009 B 2010 BO 2011 BO 2012 BO kr. i løbende priser - Forskudsbeløb af indkomstskat Afregn. af forskelsbeløb vedr. tidl. år Indkomstskat af aktieselskaber Forskerskat Dødsboskat Kommunal grundskyld Dækningsafgift: Offentlige ejend. grundværdier Offentlige ejend. forskelsværdier Erhvervsejendomme Skatter i alt Kommunal indkomstskat I 2010 er forskudsbeløbet af indkomstskatteprovenuet budgetteret ud fra et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på mio. kr. og en udskrivningsprocent på 24,4 %. Udgangspunktet for budgetoverslagsårene er et skøn over det endelige udskrivningsgrundlag for 2008 (som opgøres i maj 2010) på mio. kr., svarende til en vækst fra 2007 til 2008 på 0,7 % i Århus Kommune. KL's skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan fra 2007 til 2008 er 1,5 %, og dette vækstskøn for landsplan er derfor indarbejdet i de bagvedliggende forudsætninger for budgetforslaget. Fra 2008 og frem er kommunens udskrivningsgrundlag fremskrevet med KL`s skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan fra udmeldt i september Dog lægges 0,3 procentpoint oveni KL`s skøn i væksten fra og , hvilket i praksis indebærer en forventning om, at mindrevæksten i Århus fra 2007 til 2008 stort set indhentes i de efterfølgende år. Forventningen om mervækst i forhold til landsplan i 2008-

15 er baseret på, at der kan konstateres en øget befolkningsvækst i kommunen, ligesom offentligt ansatte forventes at få en større lønfremgang end private i disse år. Sidstnævnte slår igennem som følge af, at Århus har en større andel offentligt ansatte end gennemsnittet på landsplan. Der budgetteres i alle år med en udskrivningsprocent på 24,4 %. For perioden 2008 til 2012 er der således budgetteret med følgende udskrivningsgrundlag, vækstprocenter, skatteprocenter og dertilhørende forskudsbeløb af indkomstskatteprovenu: B 2008* B 2009 ** B 2010*** BO 2011 BO 2012 BO kr. i løbende priser - Udskrivningsgrundlag Budgetteret vækst i udskrivningsgrundlaget i 0,7% 1,7% 5,8% 2,7% 2,6% 2,6% forhold til foregående år Vedtaget/forudsat skatte-% 24,4% 24,4% 24,4% 24,4% 24,4% 24,4% Indkomstskatteprovenu * Udskrivningsgrundlaget i 2008 er fra det vedtagne budget 2008 Vækstprocenten i 2008 er den procent, der anvendes ifm budgetteringen af udskrivningsgrundlaget i overslagsårene ** Udskrivningsgrundlaget i 2009 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Vækstprocenten i 2009 er den procent, der anvendes ifm budgetteringen af udskrivningsgrundlaget i overslagsårene *** Udskrivningsgrundlaget i 2010 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Vækstprocenten i 2010 er den procent, der anvendes ifm budgetteringen af udskrivningsgrundlaget i overslagsårene Efterregulering af forskudsbeløb Efterregulering af forskudsbeløb af den kommunale indkomstskat foretages 3 år efter budgetåret. Vedrørende indkomstårene 2004, 2005 og 2006 var denne efterregulering suspenderet som følge af finansieringsreformen, men for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 vil der ske en efterregulering i henholdsvis 2010, 2011 og 2012 for selvbudgetterende kommuner. For 2007 budgetteres med en negativ efterregulering på ca. 90 mio. kr. til afregning i 2010, mens der budgetteres med en negativ efterregulering på ca. 409 mio. kr. for 2008 til afregning i Da Århus Kommune valgte statsgaranti i 2009, vil der ikke være nogen efterregulering til afregning i Selvbudgettering eller statsgaranti Siden 1996 har kommunerne i forbindelse med vedtagelsen af budgettet skulle foretage et valg mellem statsgaranti og selvbudgettering af skatter og generelle tilskud. Ved valg af statsgaranti budgetterer kommunen med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for skatteudskrivningen og generelle tilskud. Statsgarantien udmeldes i forbindelse med aftalen mellem KL og regeringen i juni måned. Hvis kommunen vælger statsgaranti, vil der ikke ske efterreguleringer af skat eller udligning vedr i efterfølgende år. Ved selvbudgettering budgetterer kommunen med eget skøn over udskrivningsgrundlag, folketal m.v. Her vil der være en efterregulering af forskellen mellem de foreløbige selvbudgetterede tal og de endeligt opgjorte beløb for 2010 til afregning i Ved selvbudgettering tilfalder en eventuel merindtægt i indkomsterne kommunen, men omvendt er risikoen, at en selvbudgetterende kommune også selv skal finansiere en eventuel lavere vækst end den statsgaranterede.

16 I valget mellem statsgaranti og selvbudgettering skal mange forhold afvejes. Følgende overvejelser kan dog lægges til grund: Er kommunen en lavvækstkommune, taler meget for at vælge statsgaranti, mens kommuner med høj vækst i højere grad bør overveje selvbudgettering. Det skal bemærkes, at hvis der vælges statsgaranti på skattesiden, skal der også vælges statsgaranti på tilskuds- og udligningssiden og tilsvarende ved valg af selvbudgettering. Staten har i juni måned 2009 udmeldt en garanti for den samlede vækst i udskrivningsgrundlaget for indkomsterne fra 2007 til Den udmeldte garantiprocent er på 8,8 %. Århus Kommune har, bortset fra Budget 2002 og 2009, i alle årene valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. Forskellen mellem provenuet ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti for den enkelte kommune opgøres i KL's tilskudsmodel. I nedenstående tabel er vist det endeligt opgjorte resultat i 2007 og det foreløbige resultat for årene 2008 og Opgørelserne for 2008 og 2009 er, som nævnt, foreløbige, og erfaringsmæssigt vil der særligt på landsplan forekomme væsentlige forskydninger fra budgetteringstidspunktet, til den endelige opgørelse foreligger. Merprovenu i Århus Kommune ved valg af selvbudgettering kr.i løbende priser -- 34,9-207,5-232,2 Anm. I opgørelsen indgår både indkomstskat, generelle tilskud og udligning. Som det fremgår af tabellen, viser den endelige opgørelse for 2007, at der har været en økonomisk gevinst på 34,9 mio. kr. med den valgte selvbudgettering. Det er ca. 107 mio. kr. mindre end der blev skønnet ifm. B2007. Det skyldes blandt andet, at udskrivningsgrundlaget i 2007 blev en del mindre, end der blev skønnet i B2007, samt at de skønnede efterreguleringer blev mindre end budgetteret i B2007. Opgørelsen er endelig. For 2008 skønnes der på nuværende tidspunkt at være et tab på ca. 207 mio. kr. med den valgte selvbudgettering. I forbindelse med B2008 blev der skønnet at være en gevinst på 114 mio. kr. At der på nuværende tidspunkt skønnes at være et tab ved valget af selvbudgettering skyldes, at udskrivningsgrundlaget i 2008 nu skønnes at blive meget mindre, end der blev skønnet i B2008. Opgørelsen er foreløbig, og det endelige resultat kendes således først i maj I 2009 valgte Århus Kommune statsgaranti, og det skønnes på nuværende tidspunkt at den økonomiske fordel ved dette valg er på 232 mio. kr., hvilket er ca. 12 mio. kr. mere end det blev skønnet i forbindelse med B2009. Grunden til dette er at væksten i udskrivningsgrundlaget har vist en svagere udvikling end det blev forudsat på budgettidspunktet. For 2010 viser en foreløbig opgørelse, at provenuet fra generelle tilskud og udligning ved valg af selvbudgettering ville give en gevinst i forhold til statsgarantien, men at denne stort set ville blive udlignet af et tilsvarende tab vedr. indkomstskat. Byrådet har på den baggrund - og herunder også den pressede økonomiske situation på landsplan og usikkerheden om den

17 fremadrettede konjunkturudvikling - valgt at budgettere med det statsgaranterede indtægtsgrundlag for Der er nærmere redegjort for systematikken i tilskuds- og udligningssystemet i beskrivelsen af generelle tilskud. Selskabsskat Kommunerne får udbetalt provenuet af selskabsskatten 3 år efter indkomståret. I 2010 udbetales således provenuet fra indkomståret 2007, som er endelig opgjort i juni Det skal bemærkes, at der i tilskuds- og udligningssystemet er en mellemkommunal udligning af indtægterne fra selskabsskatten. Udligningsniveauet i ordningen er 50 pct. De økonomiske konsekvenser af denne udligning kan ses under afsnittet vedrørende tilskud og udligning. Provenuet af selskabsskatten for 2010 er endelig opgjort til 343,3 mio. kr. For budgetoverslagsårene er der taget udgangspunkt i KL s forventning til kommunernes andel af selskabsskatten, som indgår i KL s tilskudsmodel. Det samlede forventede beløb for kommunerne lyder på mio. kr. i 2011, mio. kr. i 2012 og mio. kr. i Århus Kommunes andel af selskabsskatterne er i 2010 på 5,35 %, og dette svarer samtidig stort set til den gennemsnitlige andel beregnet for Der er derfor i overslagsårene budgetteret med en andel på 5,35 % af den samlede kommunale andel af selskabsskatterne, som KL har indarbejdet i tilskudsmodellen. Dette giver et provenu fra selskabsskatter på henholdsvis 343 mio. kr. i 2010, 260 mio. kr. i 2011, 208 mio. kr. i 2012 og 235 mio. kr. i Andel af bruttoskat efter 48E i kildeskatteloven (forskerskat) Forskerskatten afregnes i september året efter indkomståret, og derudover kan der forekomme små efterreguleringer i december. Kommunerne modtager 1/3 af denne skat. For indkomståret 2008 er forskerskatten opgjort i september 2009 og Århus Kommune modtager ca. 10 mio. kr. Der budgetteres på denne baggrund med 10 mio. kr. årligt i budgetårene. Øvrig skat (dødsboskat) Dødsboskatten består af tre dele: Dødsboskat vedr. afsluttede ansættelser, maskinelle ansættelser og begravelsesboer. Dødsboskat vedr. afsluttede ansættelser bliver afregnet særskilt med kommuner og indgår ikke i udskrivningsgrundlaget, mens de to sidstnævnte skatter er en del af udskrivningsgrundlaget. Kommunernes andel af dødsboskatten vedr. afsluttede ansættelser er 1/3. Den kommunale afregning af dødsboskatten vedr. afsluttede ansættelser har i forbindelse med finansieringsreformen været suspenderet i årene 2007 til 2009, men fra og med 2010 får kommunerne igen deres andel af denne skat. Kommunerne er dog i årene fra 2007 til 2009 blevet kompenseret over bloktilskuddet for det manglende provenu af dødsboskatten.

18 Det opgjort beløb for 2007 til udbetaling i 2010 for Århus Kommune lyder på 11 mio. kr., hvilket udgør 3,6 % af det samlede beløb for hele landet. I forhold til de hidtil registrerede beløb for 2008 står Århus til en lidt mindre andel på 3,3 %. Budgetteringen af provenuet fra dødsbobeskatningen vedr. afsluttede ansættelser sker med udgangspunkt i KL s forventning til kommunernes andel af dødsbobeskatningen, som indgår i KL s tilskudsmodel. KL skønner, at denne andel vil blive 350 mio. kr. årligt i budgetoverslagsårene. Med anvendelse af et gennemsnit for Århus` andel af dødsboskatten for 2007 og 2008 på 3,5 % budgetteres der med et provenu fra dødsbobeskatningen vedr. afsluttede ansættelser på 12 mio. kr. årligt i budgetoverslagsårene. Grundskyld Almindelige ejendomme vurderes 1. oktober i alle ulige år. Udgangspunktet for de grundskyldsskattepligtige grundværdier i budgettet for 2010 er således den almindelige vurdering pr. 1. oktober I december 2002 vedtog Folketinget at indføre et loft over, hvor meget den enkelte grundskyldspligtige grundværdi kan stige med i hvert enkelt år. Begrænsningen i væksten bliver fastsat hvert år ud fra en reguleringsprocent, der svarer til den skønnede, landsgennemsnitlige stigning i udskrivningsgrundlaget tillagt 3 % -points, dog maksimum 7 %. Reguleringsprocenten for 2010 er af Finansministeriet i juni måned sat til 7,0 %. Det skal bemærkes, at dette loft gælder den enkelte grund, og de samlede grundværdier kan således godt stige mere end 7 % fra et år til et andet, hvis antallet af grunde vokser. Ud fra de samlede grundværdier, der er registreret på nuværende tidspunkt, samt en erfaringsmæssig nedregulering af grundværdierne som følge af klager over vurderingerne, skønnes væksten fra 2009 til 2010 at blive 8,6 % for øvrige ejendomme og 13,8 % for ejendomme på produktionsjord. I overslagsårene tages der udgangspunkt i KL's skøn over væksten i grundværdierne, der indgår i KL's tilskudsmodel. KL forventer, at grundværdierne stiger med 5,7 % fra 2010 til 2011, med 5,6 % fra 2011 til 2012 og 5,6 % fra 2012 til Grundskyldsprovenuet er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 24,58, for øvrige ejendomme, mens grundskyldsprovenuet fra ejendomme på produktionsjord er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 12,3. Udviklingen i de budgetterede skattepligtige grundværdier og det budgetterede grundskyldsprovenu for henholdsvis øvrige ejendomme og ejendomme på produktionsjord er vist i nedenstående oversigt:

19 B 2009 B 2010 BO 2011 BO 2012 BO kr. i løbende priser - Grundværdier øvrige ejendomme Budgetteret vækst 7,2% 8,6% 5,7% 5,6% 5,6% Vedtaget/forudsat grundskyldspromille 24,58 24,58 24,58 24,58 24,58 Budgetterede provenu Grundværdier ejendomme på produktionsjord Budgetteret vækst 4,1% 13,8% 5,7% 5,6% 5,6% Vedtaget/forudsat grundskyldspromille 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 Budgetterede provenu Budgetterede provenu i alt Anden skat på fast ejendom Anden skat på fast ejendom består af dækningsafgift af erhvervsejendomme og offentlige ejendommes forskelsværdier og af dækningsafgift af offentlige ejendommes og statens ejendommes grundværdier. Som følge af ændringen af vurderingsloven i 2002 skal der foretages en almindelig vurdering af erhvervsejendomme samt offentlige ejendomme i lige år. Budgetteringen af dækningsafgiften for B tager udgangspunkt i vurderingen af de nævnte ejendomstyper, der blev foretaget den 1. oktober Ud fra de forskels- og grundværdier, der er registreret på nuværende tidspunkt, samt en erfaringsmæssig nedregulering af værdierne som følge af klager over vurderingerne, skønnes væksten fra 2009 til 2010 at blive 4,1 % for erhvervsejendommes forskelsværdier, -1,1 % for offentlige ejendommes forskelsværdier, 6,9 % for offentlige ejendommes grundværdier og 2,4 % for statens ejendommes grundværdier. I budgetårene forudsættes det, at de dækningsafgiftspligtige forskels- og grundværdier følger den almindelige prisudvikling, dog under hensyntagen til, at de kun vurderes hvert andet år (vurdering netop foretaget 1. oktober 2010), og at kommunen først i 2012 modtager dækningsafgift af forskels- og grundværdierne opgjort i oktober Der budgetteres således med en nulvækst i 2011, en vækst på 5,68 % i 2012 og en nulvækst i Der budgetteres i perioden med en dækningsafgift på 5,75 for erhvervsejendomme. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes forskelsværdier er fastsat til lovens maksimum på 8,75. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdier og statens ejendommes grundværdier er lovmæssigt fastlagt til halvdelen af grundskyldspromillen, altså 12,29. Det bemærkes, at provenuet af dækningsafgift er påvirket af, at visse kommunale ejendomme er fritaget for dækningsafgift. Det budgetterede grundlag vedr. dækningsafgift, de budgetterede dækningsafgifter og de vedtagne dækningsafgiftspromiller er vist i nedenstående oversigt:

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 147 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering 300 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån.

Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. - 312-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 5 2012 Dato: 7. august 2012 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2012-515 Dok.nr: 2012-140068 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet. ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2018 Dato: 8. oktober 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2018 Dato: 10. august 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 219 - udigning, skatter m.v. Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Baggrund Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning 7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2017 budgetteret til 2.477,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2017 Dato: 10. august 2017 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mva1@balk.dk Kontakt: Marianne Husmer Vang Sagsid: 00.30.10-P19-8-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2014 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-4.000-4.000

Læs mere

Bilag 5. Tilskud og udligning

Bilag 5. Tilskud og udligning Bilag 5 Tilskud og udligning 22. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-2 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Indledning Der er en række ændringer på både skat og T/U (tilskud-udligning)

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Notat Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2016 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato:

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning 7. august 2014 Sagsbeh: jtp/thol Sag: 2014/0023967 Dokument: 2 Samlet indtægtsskøn Notatet opsummerer indledningsvis de samlede konsekvenser af de nye skøn for indtægter

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Notat. Budget Indtægter. Indledning

Notat. Budget Indtægter. Indledning Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Budget 2018 - Indtægter 18. august 2017 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2018-2021. Vurderingen af indtægtsudviklingen

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Socialministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2010. Det skal dog understreges,

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Notat. Indtægter Indledning

Notat. Indtægter Indledning Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Indtægter 2019-2022 21. august 2018 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2019-2022. Vurderingen af indtægtsudviklingen er

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 1 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF2018 BO2019 BO2020 BO2021 07.22 Renter af likvide aktiver -3.470-2.892-2.423-2.042 05 Indskud i pengeinstitutter -3.470-2.892-2.423-2.042

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022 Notat 07-08-2018 J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser merindtægter på 2 mio. kr. i 2019 faldende til mindreindtægter på 267 mio. kr. i 2022,

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 139 140 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering B2017 BO2018 BO2019 BO2020 07.22 Renter af likvide aktiver -3.464-2.567-2.297-2.583 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen

Læs mere

Budgetbilag. Nr. 5. Til: 4-årsbudget ØKONOMI & PLANLÆGNING. Dato: 12. august 2010

Budgetbilag. Nr. 5. Til: 4-årsbudget ØKONOMI & PLANLÆGNING. Dato: 12. august 2010 Til: 4-årsbudget 2011-2014 Nr. 5 ØKONOMI & PLANLÆGNING Dato: 12. august 2010 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2010-3566 Dok.nr: 2010-132736 Budgetbilag Udskrivningsgrundlag

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Side 1 Udgangspunkt for budgetlægningen Kommunens budgetgrundlag for budget 2019 er til Byrådets 1. behandling det vedtagne budget for 2018-2021 korrigeret

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 07.22.05-07 Renteindtægter af likvide aktiver. -285.000 Der er forudsat en forrentning på 0,8 % af en gennemsnitlige Kassebeholdning

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2015 Sagsnavn: Budget 2015-18 Sagsnummer: 00.01.00-S00-1-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 22-09-2014

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Notat 27. april 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser samlede mindreindtægter på 3,7 mio. kr. i 2018 stigende til 18,4

Læs mere

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning Budget 2009 og overslagsårene 2010-12 Økonomiafdelingen Analysegruppen 20. august 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Furesø Kommunes skatter, tilskud

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 145 146 i hele 1.000 kr. B2019 BO2020 BO2021 BO2022 07.22 Renter af likvide aktiver -3.056-2.269-1.778-1.599 05 Indskud i pengeinstitutter -3.056-2.269-1.778-1.599

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261 07.32.20 Renteindtægter af udlån. -52.000 Renteindtægter på udlån til Hou Lystbådehavn -52.000 Renter af udlån 2019 2020 2021 2022

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 07.32.20 Renteindtægter af udlån. -70.900 Renteindtægter på udlån til Hou Lystbådehavn -70.900 Renter af udlån 2018 2019 2020 2021

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2011-2014 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 27. september 2010 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2010-3566 Dok.nr: 2010-177995 Budgetbilag

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter i budgetoplægget for 2013-2016. Furesø

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Budgetbidrag finansposter. Sagsbehandler Lene Toftkær

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Budgetbidrag finansposter. Sagsbehandler Lene Toftkær KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 31-03-2014 Til Økonomiudvalget Budgetbidrag 2015 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2015 svarer til vedtaget budget 2014

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Tilskud, udligning og skatter

Tilskud, udligning og skatter Tilskud, udligning og skatter Dette notat er en gennemgang af Hjørring Kommunes vigtigste indtægtsposter, som danner grundlag for budget 2019. Indtægtsposterne består både af diverse tilskud, udligningsordninger

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2011. Det skal dog understreges,

Læs mere

Bilag 6 Tilskud og udligning

Bilag 6 Tilskud og udligning Notat 9. maj 2016 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 6 Tilskud og udligning 1. Opsummering De samlede nøgletal for skat (bilag 5) og tilskud og udligning opsummeres i nærværende

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Bilag 6 Tilskud og udligning

Bilag 6 Tilskud og udligning Notat 07-08-2018 Bilag 6 Tilskud og udligning Økonomiafdelingen 1. Opsummering De samlede nøgletal for skat (bilag 5) og tilskud og udligning opsummeres i nærværende bilag, idet skatteskønnet har konsekvens

Læs mere

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august

Læs mere