BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

Transkript

1 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal På trods af utallige dommedagsprofetier understreger tallene, at arbejdsmarkedet ikke har haft problemer med at levere ressourcer til dansk produktion, hvad enten det er større arbejdsstyrke, lavere ledighed, flere arbejdstimer og/eller større import af arbejdskraft. AErådet har sagt det før: Det bliver ikke arbejdsmarkedet, der lægger begrænsninger på væksten i Beskæftigelsesindikatoren baseret på ATP-indbetalingerne viste nok en gang massiv fremgang på det danske arbejdsmarked i 1. kvartal Der var en stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen på hele fuldtidspersoner fra 4. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 sæsonkorrigeret. Fra 1. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 er beskæftigelsen steget med godt fuldtidspersoner, der især er trukket af de private serviceerhverv. Man skal fortolke den kvartalsvise udvikling i ATP-beskæftigelsen forsigtigt. Betalingsforskydninger og forsinkede indbetalinger kan påvirke den sæsonkorrigerede udvikling 1. Ligeledes kan ændringer i den gennemsnitlige arbejdstid sløre billedet ift. den underliggende beskæftigelsesudvikling opgjort i hoveder. Sammenlignet med den kvartalsvise beskæftigelsesudvikling i nationalregnskabet (sæsonkorrigeret) har ATP-statistikken det seneste 1-2 år udvist større sving i den kvartalsvise udvikling. Det viser figur 1 (nedenfor). 1 Det har man ved med flere lejligheder set inden for industrien, hvor beskæftigelsen har været urealistisk svingende. P:\GS\juni 2007\atp-besk-1-kvt-07-fip.doc

2 2 Figur 1. Sammenligning af ATP-beskæftigelsen og beskæftigelsen i nationalregnskabet personer K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K fuldtidspersoner NR samlet besk. ATP lønmodt. (højre akse) For at modvirke sving i beskæftigelsen, der ikke har nogen økonomisk fortolkning, er det bedre at se på den halvårlige beskæftigelsesudvikling. Det seneste halve år dvs. fra sommerhalvåret 2006 til vinterhalvåret 2006/ er ATP-beskæftigelsen steget med ca fuldtidspersoner. Det viser tabel 1. Tabel 1. ATP-beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke fuldtidspersoner-- ATP-beskæftigelse 45,5 68,3 Registreret ledighed -16,3-31,3 Arbejdsstyrke 29,2 37,0 1) Baseret på sæsonkorrigerede tal. Udviklingen i arbejdsstyrken er her defineret via udviklingen i den registrerede ledighed og ATP-beskæftigelsen. Sammenholdt med udviklingen i den registrerede ledighed betyder det, at arbejdsstyrken (summen af den registrerede ledighed og ATP-beskæftigelsen) er steget med hele fuldtidspersoner fra sommerhalvåret 2006 til vinterhalvåret 2006/ Tallene tyder altså på, at der er mere end massiv tilgang til det danske arbejdsmarked, og tallene bliver ikke mindre impone- 2 Fra 2. til 3. kvartal 2006 er arbejdsstyrken også steget knap fuldtidspersoner med denne opgørelse.

3 3 rende af, at den befolkningsmæssige udvikling samtidig trækker arbejdsstyrken nedad med personer i år. Holder udviklingen fra ATP-statistikken, når vi senere får mere sikre oplysninger om beskæftigelsen opgjort i hoveder, så skal der foretages store revisioner af arbejdsmarkedsprognoserne i opadgående retning. Det gælder ikke blot vores egen, men af samtlige af de prognoser der indtil videre er lavet for det danske arbejdsmarked. Alene udgangsniveauet for ATP-beskæftigelsen i 1. kvartal 2007 ligger næsten fuldtidspersoner højere end årsgennemsnittet fra Dvs. der skal fald til i beskæftigelsen i den resterende del af 2007 for bare at komme under fuldtidsbeskæftigede fra hele 2006 til hele I vores prognose fra februar skønnede vi en beskæftigelsesvækst (i hoveder) på personer fra 2006 til Vi har sagt det før: Det bliver ikke det danske arbejdsmarked, der kommer til at begrænse væksten i dansk økonomi i Det danske arbejdsmarked har tilsyneladende ikke haft problemer med at tiltrække ressourcer, hvad enten det er større arbejdsstyrke, lavere ledighed, flere arbejdstimer og/eller større import af arbejdskraft. Og det endda selvom indkomstskatten de senere år er holdt i ro. Service og byggeri er drivkraft, men industriens er nu også kommet med Fremgangen det seneste halve år har været størst inden for private serviceerhverv, bygge og anlæg samt i industrien. Mens der for de to første har været godt gang i beskæftigelsen gennem flere år, så er det først nu vi for alvor ser industriens beskæftigelse vokse. Industriens beskæftigelse er i følge ATP-statistikken vokset med godt fuldtidspersoner det seneste halve år og sammenlignet med 1. kvartal sidste år ligger industribeskæftigelsen fuldtidspersoner højere. Det viser tabel 2 (nedenfor). Samtidig skal det bemærkes, at der ikke synes at forekomme særlige bidrag fra den milde vinter. Ser man på bygge- og anlægsbeskæftigelsen, så faldt den sæsonmæssigt relativt lige så meget fra 4. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 som året før.

4 4 Tabel 2. Ændring i ATP-beskæftigelsen på hovederhverv --Ændring fuldtidspersoner (pct.) -- Industri 6,6 (1,9) 8,7 (2,4) Bygge og anlæg 9,1 (5,8) 12,2 (7,8) Private serviceerhverv 25,6 (3,1) 41,0 (5,1) Offentlige og personlige tjenester 4,1 (0,5) 5,9 (0,7) Restgruppe 1 0,0 (0,1) 0,6 (1,3) I alt 45,5 (2,0) 68,3 (3,1) Privat beskæftigelse i alt 45,0 (3,1) 67,0 (4,6) Offentlig beskæftigelse i alt 0,7 (0,1) 1,3 (0,2) 1) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, energi- og vandforsyning samt uoplyst aktivitet. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Afrunding gør, at summerne ikke nødvendigvis passer med totalerne. ATP-statistikken indikerer samtidig, at der kun er svag fremgang i den offentlige beskæftigelse, jf. nederste del af tabellen. Tabel 3 (nedenfor) viser udviklingen i ATP-beskæftigelsen på lidt mere detaljeret niveau det seneste halve år samt fra 1. kvartal 2006 til 1. kvartal Som det fremgår, har der været beskæftigelsesmæssige fremgang indenfor alle industrierhverv undtagen føde-, drikke- og tobaksvareindustri samt tekstil- og læderindustri. Det er især i jern- og metalindustrien, der har været beskæftigelsesmæssig fremgang. Inden for de private serviceerhverv har der været fremgang i alle hovedbrancher. Den største fremgang findes fortsat inden for forretningsservice mv.

5 5 Tabel 3. Erhvervsfordelt ændring i ATP-beskæftigelsen --Ændring fuldtidspersoner -- Landbrug, gartneri og skovbrug 0,9 1,4 Fiskeri -0,1-0,2 Råstofudvinding 0,4 0,5 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri -0,1-1,3 Tekstil- og læderindustri -0,2-0,3 Træ-, papir- og grafisk industri 0,9 0,9 Kemisk industri og plastindustri 0,6 0,9 Sten-, ler- og glasindustri 0,8 1,6 Jern- og metalindustri 4,6 7,4 Møbelindustri og anden industri 0,0-0,5 Energi- og vandforsyning -0,3 0,3 Bygge og anlæg 9,1 12,2 Autohandel, service og tankstationer 0,9 0,3 Engroshandel undtagen med biler 2,6 1,7 Detailh. og reparationsvirks. Undt. biler 3,1 5,6 Hoteller og restauranter 2,2 3,7 Transport 2,9 4,3 Post og tele 0,8 1,0 Finansiering og forsikring 1,8 3,3 Udlejning og ejendomsformidling 1,6 2,2 Forretningsservice 9,8 18,9 Offentlige og personlige tjenester 4,1 5,9 Uoplyst aktivitet -0,8-1,4 I alt 45,5 68,3 Anm.: På grund af omlægninger af ATP-bidragssatser i 2006 bliver branchen offentlige og personlige tjenesteydelser ikke yderligere opdelt. Sæsonkorrigerede tal. Afrunding gør, at summerne ikke nødvendigvis passer med totalerne.