Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Transkript

1 Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

2 Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe Havde en følelse af, at noget kunne vi gøre bedre Mange nye medarbejdere, nye skikke Behandling fremfor pleje? Bedste bud at spørge patienterne selv Hjælp til undersøgelsen fra vores kliniske sygeplejespecialist Ann Wolf Bregendahl Kvalitativt interview inspireret af Kvale og Brinkmann Vores nysgerrighed retter sig mod ene og alene mod patientens oplevelse af at være epistaxis patient. Vi har valgt at interviewe patienterne gennem telefonen, og efter udskrivelsen. Oplevelsen kommet på afstand. Patienterne er i vante rammer og er måske mere ærlige. De vil rigtig gerne bidrage og gøre en forskel

3 Hvilke patienter har vi spurgt / tilfældig udvalgt? 4 patienter: 1 kvinde og 3 mænd Første gangs blødere Alle ressource stærke med stor egenomsorg Alle med stærke sociale netværk Alle mænd aktive på arbejdsmarkedet Kvinden er pensionist

4 Temaer Ud fra analysen identificerede vi følgende tre temaer: Tema 1: Manglende patientinddragelse Tema 2: Sygeplejens betydning Tema 3: Tovholder på eget forløb

5 Tema 1: Manglende patientinddragelse Så blev der taget jeg ved ikke hvor mange prøver, hver eneste gang der blev spurgt en eller anden til råds, blev der taget endnu flere prøver. Jeg tror, der blev taget prøver af mig gange, det kan jo slet ikke være rigtigt. Det hænger ikke sammen, at bruge tid på alle de prøver!. Det er kun lige ift. til stuegangen, her har jeg indtryk af, at I som sygeplejersker sidder på et kontor og så fortæller I lægerne, hvordan jeg har det. Og så tænker lægerne, at så er der sgu ingen grund til at gå ind og spilde tid på det. Det er jo fair nok. De gange de kom ind var ift. de gange, jeg fik at vide at jeg skulle faste. Men jeg kan godt se linjen i det, da de jo er klogere end mig.

6 Tema 1: manglende patientinddragelse Empati, det har han ikke noget af. Han presser den her ballon så hårdt op, at mit hoved er ved at eksplodere. Jeg siger til ham, at jeg ikke kan holde den smerte ud, og han siger, sådan er det bare. Det med at standse ulykken, det kunne de ikke i skadestuen. Jeg oplevede, at det kunne have kostet mit liv. Havde jeg mødt den rigtige faglighed fra start, og man havde stoppet det her med det samme, så havde det taget en til to uger. Man skal standse ulykken, man skal ikke forværre det. I den sluse der, der går det galt

7 Tema 1: Manglende patientinddragelse Jeg fik ingenting at vide. For det andet den smerte jeg havde, fra den ballon jeg fået i skadestuen, der melder jeg flere gange ud, at jeg har ondt, men der går rigtig lang tid, før at der er nogle, der reagerer på den smerte. Så kom jeg jo i sengen og skulle forholde mig roligt. Jeg fik at vide, at jeg skulle tage nogle rolige bevægelser. Jeg havde nogle raske bevægelser. Og så sagde sygeplejersken, at hun godt kunne se, at hun skulle lære mig, at tage det roligt (griner).

8 Tema 1: Manglende patientinddragelse Jeg var bange. Blod ned i halsen og ud af begge næsebor, det var meget traumatisk. Jeg turde ikke sove om natten uden at få noget beroligende. Bange for at det sprang op igen. Men jeg fik ikke noget at vide om, hvad de havde gjort, eller hvor stor risikoen var for at det gik galt igen. Ingenting. Jeg turde ikke kløe mig selv på næsen. Jeg fik simpelthen angst og den fulgte mig jo, da jeg tog hjem. Jeg har simpelthen brug for mere viden om det her. Jeg anede ikke, om det var en blødning fra hjernen eller næsen.

9 Tema 1: Manglende patientinddragelse Ja, jeg var bange. Jeg når lige at tænke; Er det nu din tur? Så det blev jo lidt traumatisk. Fordi dengang jeg var i Saviego, der stod jeg ved siden af en, og vi var ude at kigge lidt på nogle af de onde, som vi kalder det. Snigskytter. Og så pludselig står jeg ved siden af en franskmand, og plask siger det så, og så sprøjter det ovre fra ham. Han er blevet skudt i hovedet, og jeg tror så, at det er mig selv. Og så oplever man jo sådan noget igen, som er sket for 20 år siden ikke. Så bliver man sgu lidt bange.

10 Tema 2: Sygeplejens betydningen Jeg faldt til ro, da jeg kom op jer, fordi hjælpen var så tæt på. Så kunne jeg jo bare rykke i en snor og vips, så er de der med det samme. Det var de i hvert tilfælde, der hvor jeg var. Jeg havde en fornemmelse af, da jeg blev indlagt, at det var lagt over til sygeplejerskerne. De gjorde et godt job. Men fagligheden manglede. Lægerne er øre-næse-hals specialister, og det er der fagligheden lægger, og det er dem, som skal tage beslutningerne. På afdelingen var de søde og rare alle sammen.

11 Tema 2: Sygeplejens betydning Men jeg synes, det var meget fint med den sidste sygeplejerske. Hun tog selv initiativ til, at hun ville sætte sig ned og skrive en seddel til mig, hvordan jeg skulle gøre. Det var flot. Jeg ved ikke om, det var med i jeres normale arbejdsrytme ellers så synes jeg, at I skulle gøre det. Det hjalp mig rigtig meget. Man har jo nogle pårørende omkring sig, som hele tiden spørger til, hvad der skal ske. Og så kunne de jo læse det.

12 Tema 3: Tovholder på eget forløb Der er ingen der har fortalt, at jeg skal tage det med ro. Men jeg fik at vide, at jeg ikke må drikke noget varmt, men jeg fik ikke at vide, hvor længe jeg ikke må drikke noget varmt. Jeg har ikke spist noget varmt siden, jeg blev udskrevet. Jeg håber ikke, det varer evigt. Og jeg har jo ikke drukket rødvin siden, selvom vi jo har en del fester. Jeg skal nok tage det med ro, det giver jo sig selv. Jeg er fandme blevet så ræd for det. Jeg bliver nødt til at være mere afdæmpet. Har tidligere kørt med 120 i timen. Havde mange ting i gang. Der er saks susme kommet en bremseklods på det. Det siger min omverden også. Det er helt ok, da jeg immer væk er 76 år. Men jeg har jo fået hjemmekontor, så jeg er så småt gået i gang. Vi skulle have været på ferie i uge 7, det har vi droppet. Og den 13 marts skulle vi have været med en luksuscruise, og den har vi også annulleret. Jeg har forhøjet BT. Det går jo op og ned. Jeg måler jo stadig tre gange om dagen herhjemme. Det er jo bare noget mig og min datter gør. Men det behøver jeg måske ikke?

13 Tema 3: Tovholder på eget forløb Jeg bliver ved med at have ondt, og jeg henvender mig så til en ØHN specialist i byen, som er så sød, at tage mig ind. Der var igen, der ellers ville tage imod mig. Jeg var overladt til mig selv. Han konstaterer så, at jeg har en betændelse, som jeg bliver sat i behandling for. Jeg er stadig ikke kommet i arbejde. Jeg undrer mig over, at der ingen der vil se mig, selvom min kone ringer herop tre gange og fortæller, at jeg har så mange smerter, at jeg ikke kan være i min egen krop. At man så ikke har reageret og sagt, ham skal vi se. Så jeg blev simpelthen nødt til at gøre noget selv..jeg fik ikke noget at vide om, hvad de havde gjort, eller hvor stor risikoen var for at det gik galt igen. Jeg turde ikke kløe mig selv på næsen. Jeg fik simpelthen angst og den fulgte mig jo, da jeg tog hjem. Og det satte angst i mig i sådan en grad, at jeg blev nødt til at gå til min egen læge og få noget beroligende for mine angstanfald. Og jeg har det faktisk endnu.

14 Initiativer Større medinddragelse af patienterne i eget forløb Fokus på den psykiske sygepleje og betydningen af denne Udarbejdelse af pjece opmærksomhedspunkter under og efter indlæggelse Tværfaglig dialog omkring eventuel kontrol efter udskrivelse Fokus på forløb i skadestuen oplæring af personale Tværfaglig diskussion om rollefordeling i pleje og behandling af patienten

15 Tusind tak for jeres opmærksomhed