NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
|
|
- Malene Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
2 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre Tlf Lange analyser Thomas Lange Tlf NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
3 Forord I Region Nordjylland har vi ambitiøse mål for uddannelsesområdet. Vi vil være en region, hvor uddannelse og kompetenceudvikling bliver tilbudt og modtaget af borgerne gennem hele livet, og hvor livslang læring baseres på lyst og evne. Det udmønter sig i nogle meget konkrete mål, som vi stræber efter at nå inden 2020: 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, og 60% skal have en videregående uddannelse. Der skal være balance mellem udbud og efterspørgsel på praktikpladser i Nordjylland. Der skal være lige så mange drenge som piger, der får en ungdomsuddannelse, og andelen af drenge, der får en videregående uddannelse, skal være mindst 55%. Sammen med regionens ungdomsuddannelsesinstitutioner igangsætter Regionsrådet årligt en lang række forskellige udviklingsprojekter, som f.eks. Erhvervsuddannelser i Vækst og Innovations- og Videnelevatoren, som alle har til formål at sikre gode rammer for uddannelse i Nordjylland. Nordjysk Uddannelsesindblik er ment som et værktøj, hvor vi kontinuerligt kan følge udviklingen på uddannelsesområdet i Nordjylland, så vi kan se, om alle de mange indsatser, der igangsættes for at nå vores ambitiøse mål, også har den forventede virkning på uddannelsesniveauet. Nordjysk Uddannelsesindblik giver en mere dybdegående indsigt i, hvordan uddannelsessituationen ser ud i Nordjylland, samt hvorfor indbliksmodellen ser ud, som den gør. Vi har taget udgangspunkt i såvel den aktuelle uddannelsessituation i Nordjylland som i statistiske fremskrivninger. Indblikket viser resultater på såvel kommunalt, som regional og nationalt niveau, så man på den måde kan få et mere nuanceret indblik i resultaterne. Nordjysk Uddannelsesindblik vil bl.a. blive brugt som et værktøj for Regionsrådet i vores fremtidige arbejde med nye strategier for uddannelsesområdet samt i vores fokus på at få unge nordjyder i uddannelse og job. Her har vi mulighed for at være på forkant med udviklingen og fokusere vores indsats mere målrettet på uddannelsesområdet. Rigtig god læselyst. ULLA ASTMAN, Regionsrådsformand, Region Nordjylland NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK
4 4 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
5 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 6 DEL 1: SAMMENFATNING AF UDDANNELSESINDBLIK Den nordjyske indbliksmodel Uddannelsesresultater Sammenfatning af de aktuelle uddannelsesresultater Forskelle mellem de nordjyske kommuner Profilmodellens resultater for de uddannelsespolitiske mål Tværgående opmærksomhedspunkter DEL 2: UDDANNELSESRESULTATER Hvordan er resultaterne opgjort Indfrielse af de nationalpolitiske målsætninger Resultater på grundskoleniveau Resultater fra overgangen til en ungdomsuddannelse Resultater fra ungdomsuddannelse Resultater fra overgangen til en videregående uddannelse Resultater fra videregående uddannelse TEMAINDBLIK Transporttid til ungdomsuddannelse Forberedende og supplerende uddannelse for unge uden en ungdomsuddannelse DEL 3: OPSTILLING AF DEN NORDJYSKE INDBLIKSMODEL Sammenfatning Udformning af indbliksmodellen Grundskole Overgangen til en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse Overgangen til en videregående uddannelse Videregående uddannelse NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK
6 INDLEDNING Hovedformålet med Nordjysk Uddannelsesindblik 2013 er at give et værdifuldt og aktuelt indblik i den aktuelle uddannelsessituation i Region Nordjylland. Herunder at skabe mulighed for kontinuerligt at følge uddannelsessituationen ud fra sigende indikatorer i årene fremover. I denne publikation vil der blive vist aktuelle uddannelsesresultater for Region Nordjylland hele vejen fra grundskole til videregående uddannelse. Resultaterne vil blive vist for 10 udvalgte indikatorer, der er sigende for, hvordan det går de aktuelle ungdomsårgange. Indikatorer er mål, som man erfaringsmæssigt eller statistisk har belæg for, udtrykker det man ønsker viden om. Sagt på en anden måde: Indikatorer kan sandsynliggøre, hvorvidt det langsigtede mål nås. Nordjysk Uddannelsesindblik 2013 giver et værdifuldt indblik i den aktuelle uddannelsessituation ikke kun i slutresultaterne, men også i, hvordan det går med de årgange, der er undervejs i uddannelsessystemet. Indblikket fokuserer på resultaterne på såvel kommunalt som regionalt plan og sammenholder resultaterne for Nordjylland med resten af Danmark. Indblikket understøtter arbejdet med de fokusområder, som er opstillet på uddannelsesområdet i henholdsvis den Regionale Udviklingsplan og Regionsrådets Uddannelsesstrategier. Det fungerer som et supplement til opfølgningen på de overordnede målsætninger om, at: 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. 60 % af en årgang skal have en videregående uddannelse. 25 % af en årgang skal have en lang videregående uddannelse. Hvorvidt de uddannelsespolitiske mål nås for en given årgang, kan først måles med sikkerhed, når de unge fra årgangen har nået en alder, hvor de kan forventes at have afsluttet deres uddannelse. På det tidspunkt er det svært at ændre ved, hvor mange på den givne årgang, der får en uddannelse. Det er derfor interessant at se på forhold, som man kan få viden om tidligere i forløbet. Disse indblik gives ved hjælp af den nordjyske indbliksmodel. Den består af 10 indikatorer, der har betydning for målet om at gennemføre en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse. Den nordjyske indbliksmodel har således udpeget, hvilke indikatorer det er vigtigt at fokusere på under de unges uddannelsesvej. Derfor opgøres de aktuelle resultater for hver af de 10 indikatorer, der indgår i indbliksmodellen. Nordjysk Uddannelsesindblik 2013 giver et værdifuldt indblik i den aktuelle uddannelsessituation og i, hvordan det går med de årgange, der er undervejs i uddannelsessystemet % 25 % %af en årgang skal have en ungdomsuddannelse af en årgang skal have en videregående uddannelse af en årgang skal have en lang videregående uddannelse 6 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
7 Den nordjyske indbliksmodel fungerer som et supplement til den opfølgning, profilmodellen giver på de uddannelsespolitiske målsætninger. Mens profilmodellen foretager fremskrivninger, der viser, hvordan det på sigt kan forventes at gå, giver indbliksmodellen aktuelle tal for, hvordan det reelt går med de unge, der aktuelt er på vej gennem uddannelsessystemet. Til opfyldelse af ovenstående formål har Regional Udvikling i samarbejde med analysefirmaerne Moos- Bjerre Analyse og Lange Analyser udarbejdet følgende analyser, der også udgør publikationens tre hoveddele: DEL 1: SAMMENFATNING AF UDDANNELSESINDBLIK 2013 Her fremhæves de væsentligste uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Samtidig beskrives det, hvilke styrker og udfordringer de aktuelle analyser viser, at Region Nordjylland har på uddannelsesområdet. Det vises endvidere, hvordan Region Nordjylland står i forhold til de landspolitiske uddannelsespolitiske målsætninger. Den første del af publikationen fungerer således som en tværgående sammenfatning af de væsentligste resultater fra de analyser, der præsenteres i publikationens to øvrige dele. DEL 2: UDDANNELSESRESULTATER 2013 Her beskrives de konkrete resultater for den aktuelle uddannelsessituation i Region Nordjylland. Resultaterne opgøres ud fra de indikatorer, der indgår i den nordjyske indbliksmodel. Opgørelsen af uddannelsessituationen i denne publikation fungerer som en nulpunktsmåling, som efterfølgende opgørelser kan ses i forhold til. Der vil således med jævne mellemrum kunne gives opdaterede og aktuelle indblik ud fra de mål, der indgår i nærværende analyse. Resultaterne opgøres med de nyeste tilgængelige tal. For de fleste af indikatorerne er tallene fra 2012 for de resterende er de fra Der vises både aktuelle resultater for Region Nordjylland samlet og for de enkelte kommuner i regionen. Målene perspektiveres endvidere i forhold til landsgennemsnittet. I denne del af publikationen indgår endvidere to udvalgte temanedslag. Det ene kortlægger rejsetider til ungdomsuddannelserne. Det andet omhandler betydningen af forberedende voksenuddannelse for de unge, der har afbrudt eller ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Temanedslagene vil kunne variere fra år til år. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK
8 DEL 3: OPSTILLING AF DEN NORDJYSKE INDBLIKSMODEL I denne del af publikationen gengives den analyse, der ligger bag opstillingen af den nordjyske indbliksmodel og som dermed har udpeget hvilke indikatorer, det er væsentlig at fokusere på. Del 3 er således en baggrundsanalyse til resultaterne i del 2. Indbliksmodellens 10 indikatorer er udvalgt ud fra tre kriterier: Den nordjyske indbliksmodels 10 indikatorer giver tidlig viden om, hvordan udviklingen er i forhold til at opnå de uddannelsespolitiske målsætninger Forhold der er lokalt og centralt politisk fokus på. Forhold man erfaringsmæssigt og teoretisk ved har betydning for unges uddannelsesvej. Forhold der, hver især, har effekt på opnåelse af de uddannelsespolitiske målsætninger. Dette er testet ved hjælp af en statistisk analyse og beregningsmodel. Opstillingen af indbliksmodellen giver et evidensbaseret grundlag for at udvælge opmærksomhedspunkter indikatorer - som det er vigtigt at fokusere på, for tidligt at have viden om, hvorvidt det går den rigtige vej med opfyldelsen af målene om gennemførelse af en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. 8 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
9 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK
10 Den nordjyske indbliksmodel - de 10 indikatorer Grundskole Kvalifikationer fra grundskole Overgang til ungdoms uddannelse Uddannelsesparathed samt tidlig søgning af ungdomsuddannelse 18-årige uden påbegyndt ungdomsuddannelse Ungdoms uddannelse Påbegyndt videregående uddannelse 15 måneder efter afsluttet ungdomsuddannelse Fuldførelsesprocenter for ungdomsuddannelserne Praktikpladsstatus Tilvalg, frafald og omvalg undervejs i ungdomsuddannelsen 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse Overgang til videregående uddannelse Videregående uddannelse Fuldførelsesprocenter for de videregående uddannelser 30-årige, der er i gang med eller har gennemført videregående uddannelse 60% skal gennemføre en videregående uddannelse 25% skal gennemføre en lang videregåend uddannelse 21-årige, der har gennemført eller er i gang med ungdomsuddannelse 10 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
11 DEL 1: SAMMENFATNING AF UDDANNELSESINDBLIK 2013 DEN NORDJYSKE INDBLIKSMODEL Region Nordjylland klarer sig generelt godt på uddannelsesområdet. Der er dog også områder, det er vigtigt fortsat at have fokus på for at opnå de uddannelsespolitiske målsætninger. På de følgende sider beskrives det i sammenfattet form hvilke indikatorer, der er sigende for uddannelsessituationen, og som det er vigtigt at følge i årene fremover. Herefter gengives de aktuelle uddannelsesresultater for Region Nordjylland i sammenfattet form for hver af disse indikatorer. Indbliksmodellen illustrerer uddannelsesvejen fra grundskole til videregående uddannelse og består af 10 udvalgte indikatorer. Indikatorerne giver væsentlige indblik i uddannelsessituationen i Region Nordjylland. De 10 indikatorer i den nordjyske indbliksmodel har væsentlig betydning for de unges uddannelsesvej og for hvilke uddannelsesniveauer de unge opnår. Indikatorerne kan derfor bruges til at give aktuel viden om uddannelsessituationen i Region Nordjylland. Samtdig giver indikatorerne mulighed for fremadrettet at følge udviklingen i uddannelsesresultaterne. De 10 indikatorer står under hvert uddannelsesniveau i den nordjyske indbliksmodel, der vises på modsatte side. Der ligger en grundig analyse bag opstillingen af den nordjyske indbliksmodel. Den har særligt tre interessante resultater: 1. De 10 indikatorer har alle væsentlig betydning for uddannelsesvejen. 2. Forhold tidligt på uddannelsesvejen er særligt vigtige. 3. Ventetid mellem de forskellige uddannelsesniveauer har især betydning mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Ad 1) De indikatorer, der er medtaget i modellen, har erfaringsmæssigt og ved hjælp af statistiske analyser vist sig at have en signifikant og væsentlig betydning for hvor mange, der gennemfører henholdsvis en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og herunder en lang videregående uddannelse. Ad 2) De indikatorer, der indgår tidligt i uddannelsesforløbet, har stor betydning for, hvordan det går langt fremme på uddannelsesvejen. Eksempelvis har kvalifikationer fra grundskolen og hurtig opstart på en ungdomsuddannelse stor betydning for, hvor mange, der får en videregående og en lang videregående uddannelse. Analysen underbygger således, at de tidlige indsatser er vigtige. Resultatet betyder desuden, at det er værd at holde øje med de indikatorer, der indgår først på uddannelsesvejen. De kan give tidlige tegn på, hvordan det vil gå den aktuelle ungdomsårgang hele vejen gennem uddannelsessystemet. Ad 3) Jo længere tid der går, fra man har afsluttet grundskolen til man starter på en ungdomsuddannelse, jo lavere er sandsynligheden for, at man Det er værd at holde øje med de indikatorer, der indgår først på uddannelsesvejen. De kan give tidlige tegn på, hvordan det vil gå den aktuelle ungdomsårgang hele vejen gennem uddannelsessystemet. gennemfører en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og herunder en lang videregående uddannelse. Der er til gengæld ikke en lige så entydig sammenhæng for ventetid mellem afsluttet ungdomsuddannelse og påbegyndt videregående uddannelse. Faktisk er der en lidt større del, der gennemfører en videregående og en lang videregående uddannelse, blandt dem, der har et enkelt sabbatår sammenlignet med dem, der starter på en videregående uddannelse direkte efter en afsluttet ungdomsuddannelse. Ventetid på tre år eller mere har dog en negativ indflydelse på andelen, der gennemfører de videregående uddannelser. Jo længere tid der går, før uddannelsen påbegyndes, jo lavere er sandsynligheden for at gennemføre den. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK
12 Uddannelsesresultater 2013 Årets hovedresultater vist i den nordjyske indbliksmodel. Grundskole Overgang til ungdoms uddannelse Ungdoms uddannelse INDIKATOR 1: INDIKATOR 2: INDIKATOR 3: INDIKATOR 4: INDIKATOR 5: Kvalifikationer fra grundskole 11% af de nordjyske årige havde i 2012 utilstrækkelige formelle grundskoleforudsætninger ved enten ikke at have gennemført afgangsprøve eller ved at have fået under 2 i dansk og matematik. Uddannelsesparathed samt tidlig søgning af ungdomsuddannelse 69 % af 9. og 10. klasses eleverne søgte i 2012 en ungdomsuddannelse. Resten ønskede enten at forlade grundskolen uden at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at fortsætte i 10. klasse efter afsluttet 9. klasse. 65 % både søger og vurderes til at være uddannelsesparate til den søgte uddannelse. 49 % af 9. og 10 klasses eleverne har søgt en gymnasial uddannelse. 19% har søgt en erhvervsfaglig uddannelse. 18-årige uden påbegyndt ungdomsuddannelse 8 % af de 18-årige har ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Størstedelen af de unge, der ikke er påbegyndt uddannelse, er uden for arbejdsstyrken. Fuldførelse for ungdomsuddannelserne 89 % for eleverne på de almene gymnasier. 78 % for eleverne på erhvervsgymnasierne. 75 % for eleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløb. 80 % for eleverne på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Praktikpladsstatus Seks måneder efter afsluttet grundforløb på erhvervsskole er: 48 % i gang med en praktikpladsaftale. 6 % i skolepraktik. 34 % i gang med anden uddannelse. 11 % ikke i uddannelse. 12 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
13 Overgang til videregående uddannelse Videregående uddannelse INDIKATOR 6: INDIKATOR 7: INDIKATOR 8: INDIKATOR 9: INDIKATOR 10: Tilvalg, frafald og omvalg undervejs på ungdomsuddannelsen Detaljeret opgørelse af ungdomsårgangenes bevægelser i uddannelsessystemet viser, at: en del af det frafald, der registreres på ungdomsuddannelserne er ikke i sig selv problematisk, fordi det dækker over, at de unge i stedet påbegynder en anden uddannelse. der er en lille gruppe af unge, der er i særlig risiko for aldrig at gennemføre uddannelse, idet de ikke inden for de første år starter på nogen uddannelse. 21-årige, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse 78 % af de 21-årige er enten i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Påbegyndt videregående uddannelse 15 måneder efter gennemført ungdomsuddannelse 58 % af eleverne fra det almengymnasiale område. 63 % af eleverne fra det erhvervsgymnasiale område. 5 % af eleverne fra erhvervsuddannelserne. Fuldførelsesprocenter for de videregående uddannelser 75 % på akademiuddannelserne 71 % på professionsbacheloruddannelserne 76 % universitetsbacheloruddannelserne 88 % kandidatuddannelserne 30-årige, der er i gang med eller har gennemført videregående uddannelse 37 % af de 30-årige er på nuværende tidspunkt i gang med eller har gennemført en videregående uddannelse. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK
14 SAMMENFATNING AF DE AKTUELLE UDDANNELSESRESULTATER RESULTATER FRA GRUNDSKOLEN Figuren på de to foregående sider viser årets hovedresultater for Region Nordjylland for hver af de ti indikatorer i den nordjyske indbliksmodel. På de følgende sider beskrives disse resultater i sammenfattet form for hvert uddannelsesniveau. Som det vil fremgå heraf, klarer Region Nordjylland sig generelt godt på uddannelsesområdet. På de fleste af de opgjorte områder ligger Region Nordjyllands resultater over landsgennemsnittet. Samtidig har der været en positiv udvikling de senere år på langt de fleste områder. Der er dog også områder, hvor Region Nordjylland klarer sig mindre godt, og hvor det vil kræve en målrettet indsats, hvis de uddannelsespolitiske mål skal opnås. Region Nordjylland klarer sig generelt godt på uddannelsesområdet. Det viser såvel de aktuelle resultater, der er opstillet særligt til denne publikation, og resultaterne på de nationalpolitiske mål, opgjort via profilmodellen. INDIKATOR 1: KVALIFIKATIONER FRA GRUNDSKOLEN 11 % af de nordjyske årige har utilstrækkelige formelle grundskoleforudsætninger ved enten ikke at have gennemført afgangsprøven eller ved at have fået under 2 i dansk og matematik. På landsplan har 12 % utilstrækkelige grundskoleforudsætninger. Udviklingen i Region Nordjylland har fulgt udviklingen på landsplan, om end Region Nordjylland har ligget lidt under landsgennemsnittet i årene fra 2007 til Generelt er resultatet positivt. Der har de seneste år været et væsentligt fald i andelen med utilstrækkelige kompetencer fra grundskolen. Det kræver dog stadig et væsentligt løft på dette område, før det er realistisk at indfri målet om, at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse. 14 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
15 RESULTATER FRA OVERGANGEN TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE INDIKATOR 2: UDDANNELSESPARATHED SAMT TIDLIG SØGNING AF UNGDOMSUDDANNELSE 69 % af 9. og 10. klasses eleverne i 2012 søgte en ungdomsuddannelse. Lands gennemsnittet er 68 %. 65 % både har søgt en ungdomsuddannelse og er vurderet parate til at påbegynde den. Landsgennemsnittet er ligeledes 65 %. 49 % af 9. og 10. klasses eleverne har søgt en gymnasial uddannelse. Region Nordjylland er dermed den region, der har den anden laveste andel, der har søgt en gymnasial ungdomsuddannelse. Landsgennemsnittet er 54 %. 19 % har søgt en erhvervsfaglig uddannelse. Region Nordjylland har dermed den højeste andel i landet, der har søgt en erhvervsuddan - nelse. Landsgennemsnittet er 14 %. Resultatet er positivt ved, at der har været en stigning fra 2011 til 2012 i andelen, der søger og er parate til en ungdomsuddannelse. Det er endvidere positivt, at Region Nordjylland har en relativ stor andel, der har søgt en erhvervsuddannelse. Resultaterne tyder dog på, at det endnu kræver en væsentlig indsats før det er realistisk at indfri målsætningen om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse. INDIKATOR 3: 18-ÅRIGE UDEN PÅBEGYNDT UNGDOMSUDDANNELSE 8 % af de 18-årige ikke har påbegyndt ungdomsuddannelse. Landsgennemsnittet er 10 %. 6 % af de 18-årige er uden for arbejdsstyrken i såvel Region Nordjylland som på landsplan. Region Nordjylland klarer sig relativt godt ved at være den region i landet, der har den laveste andel, der ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Dette fremgår af resultaterne på side Alligevel angiver denne indikator et væsentligt og svært - indsatsområde. Det er bemærkelsesværdigt, at en stor del af de unge, der ikke er i gang med eller har fået en ungdomsuddannelse, består af unge med andre og flere problemer end blot at være uden for uddannelse og arbejdsmarked. I denne sammenhæng er det interessant, at årets temanedslag om forberedende og supplerende uddannelse viser, at de unge, der ikke havde fået en ungdomsuddannelse som 18- eller 21-årig har større chance for senere at gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, hvis de modtager forberedende eller supplerende uddannelse som f.eks. fvu, avu og obu. 8 % af de 18-årige er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. 6 % af de 18-årige er uden for arbejdsstyrken. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK
16 RESULTATER FRA UNGDOMSUDDANNELSE INDIKATOR 4: FULDFØRELSESPROCENTER FOR UNGDOMSUDDANNELSERNE INDIKATOR 5: PRAKTIKPLADSSTATUS Følgende andele forventes at fuldføre deres igangværende ungdomsuddannelse: 89 % af eleverne på de almene gymnasier. Landsgennemsnittet er 87 %. 78 % af eleverne på de erhvervsfaglige gymnasier. Landsgennemsnittet er 77 %. 75 % af eleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Landsgennemsnittet er 72 %. 80 % af eleverne på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Landsgennemsnittet er 79 %. Dette er positive resultater. Region Nordjylland ligger således lidt over landsgennemsnittet for alle ungdomsuddannelsesretningerne. Jf. indikator 2 har Region Nordjylland en forholdsvis lav andel af en ungdomsårgang, der hurtigt er påbegyndt en almengymnasial ungdomsuddannelse. Til gengæld viser resultaterne for indikator 4, at Region Nordjylland har den højeste gennemførelsesprocent blandt de, der er påbegyndt den almengymnasiale ungdomsuddannelse Region Nordjylland er den region, der har den højeste gennemførelsesprocent på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Erhvervsuddannelserne er dog også i Region Nordjylland den ungdomsuddannelse, der har den laveste gennemførelsesprocent. En stigning i denne andel er en forudsætning for, at målet om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, kan opnås. Indikator 5 viser for første gang, hvilken aktivitet eleverne fra erhvervsskolerne er i gang med seks måneder efter deres afsluttede grundforløb. Her er: 48 % i gang med en praktikpladsaftale. Landsgennemsnittet er 47 %. 6 % i skolepraktik. Landsgennemsnittet er 7 %. 34 % i gang med en anden uddannelse. Landsgennemsnittet er 32 %. 11 % ikke i uddannelse. Landsgennemsnittet er 14 %. Dette er positive resultater. Region Nordjylland er den region i landet, der har anden flest, der er i gang med en praktikpladsaftale og færrest, der ikke er i uddannelse. Opnåelse af praktikpladsaftaler er dog fortsat et væsentligt indsatsområde. Manglende praktikpladsaftaler kan udgøre en væsentlig barriere for at gennemføre en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse og dermed for opnåelse af 95 % målsætningen. Indikator 5 giver et mere detaljeret billede af, hvad de elever, der ikke får en praktikpladsaftale foretager sig. Dette er grunden til, at tallet ser anderledes ud, end det der omtales i medierne, hvor man refererer til den samlede gruppe, der ikke har en praktikpladsaftale. 16 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
17 INDIKATOR 6: TILVALG, FRAVALG OG OMVALG UNDERVEJS PÅ UNGDOMSUDDANNELSEN Indikator 6 viser de unges bevægelser i uddannelsessystemet halvandet år efter, at de er søgt ind på en ungdomsuddannelse. Opgørelsen viser, at: En del af det frafald, der er fra ungdomsuddannelser, ikke i sig selv er problematisk, fordi det dækker over, at de unge i stedet påbegynder en anden uddannelse. 4 % af de unge har hverken søgt ind på en ungdomsuddannelse det første eller det andet år efter afsluttet grundskole. Analysen fra opstilling af indbliksmodellen viste, at det har stor betydning for den videre uddannelsesvej, at ungdomsuddannelsen påbegyndes kort tid efter afsluttet grundskole. De 4 %, der ikke har søgt en ungdomsuddannelse inden for de første år efter grundskolen, udgør derfor en gruppe, der er i særlig risiko for aldrig at gennemføre en uddannelse. INDIKATOR 7: 21-ÅRIGE, DER ER IGANG MED ELLER HAR GENNEMFØRT EN UNGDOMSUDDANNELSE 78 % af de 21-årige er enten i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Landsgennemsnitte er 77 %. Dette er en væsentlig indikation for, at der stadig er et stykke vej før den uddannelsespolitiske målsætning er indfriet for de årgange, der aktuelt er (eller burde være) i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det er dog positivt, at udviklingen de seneste år er gået i den rigtige retning. Andelen, der har opnået eller er på vej til at opnå en ungdomsuddannelse, er desuden lidt højere i Region Nordjylland end på landsplan generelt. 6 måneder efter afsluttet grundforløb på en erhversskole er: 48 % 6 % 34 % 11 % i gang med en praktikpladsaftale i skolepraktik i gang med en anden uddannelse ikke i uddannelse 78 % af de 21-årige er enten i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK
18 RESULTATER FRA OVERGANGEN TIL EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE INDIKATOR 8: PÅBEGYNDT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE 15 MÅNEDER EFTER EN GENNEMFØRT UNGDOMSUDDANNELSE Følgende andele er påbegyndt en videregående uddannelse 15 måneder efter afsluttet ungdomsuddannelse: 58 % af eleverne fra det almengymnasiale område. Landsgennemsnittet er 52 %. 63 % af eleverne fra det erhvervsgymnasiale område. Landsgennemsnittet er 50 %. 5 % af eleverne fra erhvervsuddannelserne, hvilket er samme andel som på landsplan. Det er her værd at fremhæve, at der både på det almengymnasiale og det erhvervsgymnasiale område har været en stigning på hele 18 procentpoint fra 2002 til Der har til gengæld ikke været nogen nævneværdig stigning i andelen af elever fra erhvervsuddannelserne, der påbegynder en videregående uddannelse inden for 15 måneder efter afsluttet ungdomsuddannelse. Det er naturligt, at erhvervsuddannelserne har en noget lavere andel, der hurtigt starter på en videregående uddannelse, da erhvervsuddannelserne i sig selv kvalificerer til beskæftigelse, mens de gymnasiale uddannelser i højere grad fungerer som forberedelse til videregående uddannelse. Trods det udpeger resultaterne et væsentligt indsatsområde. Hvis målet, om at 60 % skal have en videregående uddannelse, skal nås, er det nødvendigt, at en større andel fra det erhvervsfaglige område senere tager en videregående uddannelse. Indsats i forhold til overgang fra erhvervsfaglig uddannelse til videregående uddannelse er særlig vigtig for Region Nordjylland, der har en forholdsvis høj andel af en ungdomsårgang, der tager en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse og en forholdsvis lav andel, der tager en almengymnasial ungdomsuddannelse. Jf. indikator 4 er gennemførelsesprocenten på de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser et af de få områder, hvor Region Nordjylland ligger lidt under landsgennemsnittet. Men blandt dem, der gennemfører de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser, er der til gengæld en stor andel, der hurtigt starter på videregående uddannelse. 18 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
19 RESULTATER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE INDIKATOR 9: FULDFØRELSESPROCENTER FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Indikator 9 viser, at blandt de, der aktuelt er i gang med en videregående uddannelse, forventes følgende andele at gennemføre den: 75 % på de korte videregående uddannelser. Landsgennemsnittet er 76 %. 71 % på professionsbachelor. Landsgennemsnittet er 70 %. 76 % universitetsbachelor. Landsgennemsnittet er 73 %. 88 % kandidatuddannelse. Landsgennemsnittet er 83 %. Det er her positivt, at der for kandidatuddannelserne har været en væsentlig stigning i andelen, der forventes at gennemføre. Samtidig er det positivt, at andelene for både bachelorog kandidatuddannelserne ligger noget over landsgennemsnittet. INDIKATOR 10: 30-ÅRIGE, DER ER I GANG MED ELLER HAR GENNEMFØRT EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE 37 % af de 30-årige er på nuværende tidspunkt i gang med eller har gennemført en videregående uddannelse. Landsgennemsnittet er 42 %. Dette er et af de få steder, hvor Region Nordjylland ligger noget under landsgennemsnittet. Dette til trods for at Region Nordjylland har nogle af landets højeste gennemførelsesprocenter på de videregående uddannelser. Den forholdsvis lave andel, der har en videregående uddannelse skyldes i høj grad en yderområdeproblematik. Unge med videregående uddannelse flytter i højere grad end andre fra de yderligt beliggende kommuner og samler sig i og omkring København og Aarhus. Opgørelsen af resultaterne for de enkelte nordjyske kommuner viser således også, at det især er de yderligt beliggende kommuner, der har en lav andel med en videregående uddannelse. 37 % af de 30-årige er på nuværende tidspunkt i gang med eller har gennemført en videregående uddannelse NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK
20 FORSKELLE MELLEM DE NORDJYSKE KOMMUNER For de fleste af indikatorerne er der forskelle i resultaterne for de enkelte nordjyske kommuner. Forskellene er særlig udtalte i forhold til de to statusmålinger for opnåede uddannelsesresultater (Indikator 7 og 10): Andelen af 21-årige, der er i gang med eller har opnået en ungdomsuddannelse varierer fra 62 % for den kommune, der har færrest, til 84 % for den kommune, der har flest. Dette fremgår af resultaterne, der er beskrevet på side 52. Andelen af 30-årige, der er i gang med eller har gennemført en videregående uddannelse, varierer fra 23 % til 49 %. Dette fremgår af resulterne beskrevet på side 64. Opgørelsen af resultaterne på kommuneniveau viser endvidere, at der generelt er større forskelle mellem kommunerne internt i Region Nordjylland, end der er mellem de samlede resultater for hver region. Publikationens temanedslag om afstand til ungdomsuddannelsesinstitutioner viser desuden, at der er væsentlige forskelle mellem de nordjyske kommuner i forhold til, hvor lang transporttid eleverne har til deres uddannelse. Variationen er særlig stor i forhold til transporttid til erhvervsskolerne. Andelen af den enkelte kommunes indbyggere, der har under en times transport til den erhvervsfaglige ungdomsuddannelse de går på, svinger således fra 22 % til 78 %. 20 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK PIXI
NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 - PIXI Udarbejdet af Regional Udvikling, Region Nordjylland i samarbejde med: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereV / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D
UDDANNELSESOMRÅDET I NORDJYLLAND. V / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D REVUS - FÆLLES MÅL FOR NORDJYLLAND Et Nordjylland i balance, herunder decentralt uddannelsesudbud
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereUddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereNORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK
NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2018 Dette er Region Nordjyllands publikation Nordjysk Uddannelsesindblik. Nordjysk Uddannelsesindblik blev første gang udgivet i 2013. Publikationen kan hentes på Region Nordjyllands
Læs mereREGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI
REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således
Læs mereNORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereREGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser
REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereUddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat
Læs mereUDDANNELSES- BAROMETER 2014 SYDDANSK UDDANNELSES- AFTALE
Uddannelser i verdensklasse UDDANNELSES- BAROMETER 2014 SYDDANSK UDDANNELSES- AFTALE Side 2 Uddannelsesbarometeret Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereStatus for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale
Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale I Sundhedsaftalen 2015-18 er der fastlagt fire mål, der har afsæt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015. De fire mål i Økonomiaftalerne er: Færre uhensigtsmæssige
Læs mereVederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling
Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs mere9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereUddannelsestal Middelfart Kommune
Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereVEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI REGION NORDJYLLAND. Ydelses- og udgiftsudvikling
VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI REGION NORDJYLLAND Ydelses- og udgiftsudvikling 2014-2018 JUNI 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs mereUnges Uddannelsesadfærd
Unges Uddannelsesadfærd Region Hovedstaden Mininotat Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Hvordan ser unges uddannelsesadfærd ud i dag? Region Hovedstaden har
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereProfilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette
Læs mere10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018
10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 Forord ved Efterskoleforeningen Denne analyse viser, at 10. klasse øger sandsynligheden
Læs mereEn attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland
En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereEn attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland
En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2018
Notat om udskolingen 2018 Juni 2018 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2018...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereUndersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb
Selvevaluering 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb... 1 Gennemsnitlig længde af grundforløb... 3 Undersøgelse af elevernes gennemførelsesprocent
Læs mereNotat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed
Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereBilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse
Bilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse De nordjyske almene gymnasier I Nordjylland er der i alt 14 almene gymnasier, der udbyder STX (almen studentereksamen). Disse ligger for størstedelens vedkommende
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereSkitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi
Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi 2012 15 1 Forord Forord v. Carl Holst Hvorfor skal vi satse på uddannelse? Det er både et middel til det gode liv for den enkelte og en nødvendig forudsætning
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mereProfilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereTværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune
Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereTil godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011
UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne
Læs mere9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.
9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereBilag om korte videregående uddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette
Læs mereHvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?
Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2016
Notat om udskolingen 2016 Juni 2016 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2016...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereTurismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger
Turismen i 2008 2016 - Udvikling i kommunale og regionale overnatninger Nordjysk turisme i tal Overnatninger 2008 2016 Visit Udarbejdet af: Visit April 2017 Adresse: Visit Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereFrafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne
Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereProfilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010
Profilanalyse af ungdomsårganges sniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning og konklusion... 3 1.1 Sammenfatning af resultater for perioden 2008-2010 for Assens
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereTværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune
Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereNotat om førsteprioritetsansøgninger til lokale gymnasier 2017
NOTAT Februar 2018 Notat om førsteprioritetsansøgninger til lokale gymnasier 2017 Hovedkonklusion Danske Regioner har undersøgt søgningen til STX i 2017. Tre ud af fire unge, der søgte STX i 2017 havde
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereBefolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave
Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mere