Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
|
|
- Cecilie Kirkegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1
2 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al ? Nielsen et al. 1996, 1997, 1999,
3 Hot i 1994! Enzymatisk opformering af DNA kopier (PCR) Udviklet af Kerry Mullis i 1983, Nobelpris i 1993 "What if I had not taken LSD ever; would I have still invented PCR? I don't know. I doubt it. I seriously doubt it. Mikrosatellit DNA markører (5-10): 3
4 Hot i 2016! Næste generations sekventering af hele genomer Laksens genom sekventeret 2.97 GB gener ( protein kodende) Kobling mellem gener og livshistorie 4 Foto Claus Balleby
5 Hvad betyder genetikken for størrelsen? 5
6 Antal hav-år Genetik og antal hav-år hos laks Ét gen (VGLL3) forklarer 39% af variationen i alder ved kønsmodning (antal hav-år) hos laks Genet også involveret i kønsmodning hos mennesker To former (alleler) E (early) og L (late) Barson et al Hunner Hanner
7 Hvordan hænger det sammen? Hunner Hanner Genotype: ee Genotype: EE el El LL ll 7
8 Betydning for forvaltning Antal hav-år under stærk genetisk kontrol Gen-frekvenser ændres let gennem selektion Storlaks forsvundet fra mange bestande i Europa Behov for genetisk oplyst forvaltning (specifikke kvoter) Behov for monitering af genetiske ændringer 8
9 SDPAS: Strengthening the Danish Populations of Atlantic Salmon - increasing populations, genetic resources and recreational fishing Genetisk status for den vestjyske laks: Ethvert conservation eller reetablerings program afhænger kritisk af den genetiske kvalitet af de tilbageværende individer Per definition, et individ er af højere genetisk kvalitet når det er af en overordnet genetisk type eller har en genvariant der øger dets overlevelse og reproduktive succes relativt til andre individer 9
10 Genetisk status spørgsmål: Effekter af lav bestandsstørrelse (genetisk diversitet, indavl)? Effekter af støtteopdræt (tab af diversitet, domesticering)? Effekter af udsatte eller undslupne fremmede laks (indblanding af fremmede gener)? 10
11 Historiske prøver
12 Undersøger steder i laksens genom Bruger DNA madding Madding er designet efter: Gener for hav-år Gener for vækst Gener i immunforsvar Gener for domesticering Tilfældige gener Tilfældige steder i genomet 12
13 Krydsning af laks med forskelligt antal havår, udsætning og monitering af antal hav-år for deres afkom 13
14 Hvad kan vi bruge det til i praksis? Evaluere effekt af støtteopdræt som et generelt forvaltningstiltag for danske laks Skal man stoppe med udsætninger (tidligere)? Skal man ændre procedurer i opdræt? Skal man tilføre ny genetisk variation (Ribe/Varde/Storå)? Skal man selektere (lidt) på moderfisk for at sikre livshistorie træk ( hav-års gener?) 14
15 Genetiske analyser af danske havørreder Dorte Bekkevold DTU Aqua Silkeborg
16 Ørredindsamlinger og SNP analyser (3573 markører)
17 Genetisk landkort over europæiske ørredbestande Hvert punkt repræsenterer en genotype for én fisk. Jo længere to punkter er fra hinanden og jo mere forskellig farve, jo mere forskellige er fiskene Bornholm, Østsjælland Jyske, fynske, Vestsjælland Baltisk Tyske Nordsø Norske Britisk Skagerrak Nordsø Vestnorge Glaven, Ure Thames, Stiffkey, Nar
18 Stor-skala genetiske forskelle mellem havørredbestande
19 12,7 kg havørred fanget i Lindenborg å Fiskens genotype var 99,999 % mest sandsynlig fra en Limfjordsbestand og Blandt de Limfjordsbestande vi har data for var den 99,999 % mest sandsynlig fra Karup å
20 Havørred i havet hvad kan DNA et fortælle? Hvad er det for ørreder der fanges på kysterne? Kan vi vurdere habitatforbedringer ud fra kystfangster? Kan vi beskrive vandringsadfærd og betydning af marine habitater?
21 Foto: Jan Nielsen Fordele ved DNA-analyser: Kræver ikke fysisk mærkning alle fisk er naturligt mærkede Fiskens oprindelse kan aflæses uden at slå den ihjel Analyser for hundredevis af fisk kan foretages i real-time, så svar fås på få dage
22 Eksempler på kystfangster i DK og Schleswig-Holstein
23 48 fisk fra Bornholms kyster Karup 1 Ikke bestemt Dambrug Bornholm Lübeck bugt
24 46 fisk fra Stevns Bornholm Ikke bestemt Svensk Kattegat Lübeck bugt 0 Østjylland Sjælland Ø 0 0 Sjælland V Schleswig Limfjord (10 stk, 5 Karup) Dambrug Fyn
25 Andelen af fangster der er lokale fisk (<50 km) 16% 50 km 17% 30%
26 Andelen af fangster der er lang-distance fisk (>200 km) 36% 50 km 33% 30%
27 Konklusioner Moderne DNA baseret mærkning og monitering er hurtig, billig og med høj præcision Metoden kan bruges til at identificere oprindelsesvandløb for kystfangede havørreder Foreløbige analyser viser at kystfangster består af en blanding af fisk fra mange bestande både lokale og fra vandløb langt væk Skal kystfiskeriet i et område forbedres kræver det generelt en bred indsats, der ikke kun er lokalt forankret
28 Spørgsmål?
Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg
Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse
Læs mereNy Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Læs mereLaksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereRed laksen i Varde Å!
Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere
Læs mereCase 1 Atlantisk sild
Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereSkarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Læs mereHvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand?
Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand? Genetiske forskelle mellem bestande ikke katagoriske Bygger på frekvensforskelle Fisk af ukendt oprindelse GGTAACATCACGAAAGTC Hvor stammer den sandsynligvis
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs merekr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085
Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:
Læs mereGenetik hos fisk i Grønland
Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.
Læs merePopulationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet
Populationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet Michael M. Hansen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Biodiversitet Convention on Biological Diversity
Læs mereSTATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Den Store Nationale Konference for Natur- og Miljøområdet Lystfiskerne som samarbejdspartnere og deres bidrag til samskabelse titeltypografi i 14-06-2017 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereEt eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve
Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:
Læs mereGenetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark
Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark Søren Berg og Michael M. Hansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri
Læs mereHandlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge
Handlingsplan 2012 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 43.000.000 kr kr 2011-budge Overførte midler fra 11 (skøn pr nov.) 5.243.175 Fiskepleje 2012 - til disposition:
Læs merePopulationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å
Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Resultater fra den populationsgenetiske forskning
Læs mereHvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Læs mereHandlingsplan 2013 Bilag 1. kr kr 2012-budget
Handlingsplan 2013 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 42.000.000 kr kr 2012-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2012 (opgør feb.13) 3.363.183 Fiskepleje
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereDet rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker
Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige
Læs mereHandlingsplan for Fiskeplejen 2015
Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lyst- og fritidsfiskeri Fødevareminister Dan Jørgensen inviterede lørdag den 6. september 2014 til konference om vision for
Læs mereFiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri
34 GENETIK Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri Nye DNA-metoder kan med meget stor sikkerhed afsløre fra hvilket havområde en fi sk stammer. Disse nye metoder forventes at blive vigtige redskaber
Læs merePublication: Communication Internet publication Annual report year: 2016
Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-
Læs mereStort fokus på laksefiskeriet
Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet
Læs mereSkjern Å Varde Å Ribe Å
En nål i en høstak! Genetiske undersøgelser af danske laksebestande Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. (Miljø & Vandpleje, 25,
Læs mereGenetiske fingeraftryk identificerer torsk
Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist
Læs mereStatus for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi
Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National
Læs merekr kr 2015-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra Bidrag til vandløbsrestaurering
Handlingsplan 2016 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 41.000.000 kr kr 2015-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2015 1.491.000 Fiskepleje 2016 - til disposition:
Læs mereElektrofiskeri i Binderup Å
Elektrofiskeri i Binderup Å 20.09.2017 Deltagere: Niels Jepsen og Andreas Svarer, DTU Aqua samt Uffe Westerberg, LBAa Strækning: Pandum Bro (Jordemodervej) Klæstrup (til stuvezonen opstrøms møllen) en
Læs mereIndtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt Overførte midler fra 09 (skøn pr nov.)
Handlingsplan 2010 - Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 34.600.000 kr kr Overførte midler fra 09 (skøn pr nov.) 2.366.273 Fiskepleje 2010 - til disposition: (Minimum)
Læs merekr kr 2013-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra Bidrag til vandløbsrestaurering
Handlingsplan 2014 - Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 42.000.000 kr kr 2013-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2013 1.200.000 Fiskepleje 2014 - til disposition:
Læs mereDCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereHandlingsplan for Fiskeplejen 2014
Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund
Læs mereHandlingsplan 2017 Bilag 1. Økonomisk oversigt. kr kr 2016-budget. Fiskepleje til disposition: (Minimum)
Handlingsplan 2017 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 41.000.000 kr kr 2016-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2016 1.325.000 Fiskepleje 2017 - til disposition:
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071
Læs mereGenetisk drift og naturlig selektion
Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk
Læs mereUdkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.
Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Kaare Manniche Ebert Biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund Fevik, den 23. marts 2017 Forvaltning af havørrederne i Danmark titeltypografi i undertiteltypografien i 28-03-2017 1 Dansk-nordisk ordbog Lystfiskeri
Læs mereSide 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereHandlingsplan 2018 Bilag 1. kr kr 2017-budget
Handlingsplan 2018 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 41.000.000 kr kr 2017-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2017 1.006.690 Fiskepleje 2018 - til disposition:
Læs mereOktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:
Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Der blev mærket ørreder midt i december 2017 og midt i januar 2018. Alle ørreder blev fanget i Langvad Å, mærket med en transmitter og genudsat
Læs mereVejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget
Læs merekr kr 2018-budget Fiskepleje til disposition: Fiskepleje samlede udgifter:
Handlingsplan 2019 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 40.000.000 * kr kr 2018-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2018 1.565.000 Fiskepleje 2019 - til disposition:
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Læs mereAlle højerestående organismer
FLASKEHALSE - når genetisk variation går tabt Hvor mange individer af en given art skal der egentlig til for, at en population kan opretholde en tilstrækkelig genetisk variation i det lange løb? Om forfatterne
Læs mereSkarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen?
Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? NIELS JEPSEN Foto: Helge Sørensen Limfjorden i balance - 2018 Rovdyr byttedyr - mennesker Undersøgelser af prædation på fisk Hvilken betydning har denne
Læs mereDNA og Fiskerikontrol
? DNA og Fiskerikontrol Læringsmål: Vide hvad en DNA analyse er Forstå hvordan DNA analyser anvendes i fiskeriforvaltning Få kendskab til hvilke DNA metoder der kan anvendes til fiskerikontrol Kunne vurdere
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter
Læs mereGode erfaringer. Af Jan Nielsen, og Anders Koed, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Fiskeriet efter havørred er meget populært langs de danske kyster og i de større vandløb. MILJØINDSATSER I ØRREDVANDLØB SKABER OVERSKUD FOR SAMFUNDET Vandløb med sunde fiskebestande er en god forretning.
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereHandlingsplan 2009 Bilag 1. kr kr 2008-budget
Handlingsplan 2009 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 34.600.000 kr kr 2008-budget Overførte midler fra 07 (skøn pr nov.) 3.595.000 Fiskepleje 2008 - til disposition:
Læs mereUdbredelse af laksefisk i områder med havbrug
Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereTips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser
Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i
Læs mereVærdi i landingsforpligtelsen
Værdi i landingsforpligtelsen Projektet Formål: at øge værdien af discardfisk Fokus: løse de udfordringer, der vil opstå ombord på et konsumfartøj og i landingshavn ved landing af discard Ny fraktion Opbevaring
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereHandlingsplan for Fiskeplejen 2011
Handlingsplan for Fiskeplejen 2011 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),
Læs mereUDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND
UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND 95 V/ Formand Kurt Jørgensen Bødkervænget 5, Sæby 4270 Høng Tlf. 20898182 kj@ufv95.dk ÅRSBERETNING 2014 Udsætningerne 2014 Den 31. marts 2014 blev der udsat 30.700 stk.
Læs mereOpgangen af laks i Skjern Å 2011
Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning
Læs mereHandlingsplan for Fiskeplejen 2010
Handlingsplan for Fiskeplejen 2010 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),
Læs mereNOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup
NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre
Læs mereVærdifulde vandløb. Anders Koed, DTU Aqua
Værdifulde vandløb Anders Koed, DTU Aqua 1 Indhold 1. Film om vandløb og ørred 2. Værdifulde vandløb hvad skaber værdi? 3. Vandløbsindsatsen nytter 4. Fremtiden 3g vandområdeplaner 22-27 5. Quiz, 3 minutter
Læs mereGedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning
DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN
Læs mereGenetiske markører til adskillelse af vilde og opdrættede gråænder (Anas platyrhynchos)
Genetiske markører til adskillelse af vilde og opdrættede gråænder (Anas platyrhynchos) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. maj 2019 Liselotte Wesley Andersen 1, Lars-Erik Holm
Læs mereVelkommen til kick-off på Destination Skjern å
Velkommen til kick-off på Destination Skjern å Samarbejde mellem Ringkøbing- Skjern Kommune, Ringkøbing Fjord Turisme, Herning Kommune og Danmarks Center for Vildlaks Fantastisk naturressource Erhvervs-
Læs mereHandlingsplan for Fiskeplejen 2016
Handlingsplan for Fiskeplejen 2016 Lyst- og fritidsfiskeri i Danmark Lyst- og fritidsfiskeri udøves til glæde for rigtig mange mennesker overalt ved de danske kyster, i vandløb og i søer. Danmark skal
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2015 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereLokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen
Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge
Læs mereHøring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.
NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks
Læs mereEffektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Læs mereVSF Fangstrapport for 2013
Vejle, d. 22. nov. 2013 VSF Fangstrapport for 2013 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 5 3.3 Øvrige åer... 6 3.4 Genudsætninger... 6 3.5 Udsætninger & fangster...
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx131-BIO/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pelsfarve hos ulve
Læs mereBestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua
Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd
Læs mereEva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år
Eva Køhler Cand. scient. i biologi Speciale om indavl hos racekatte Medlem af Felis Danicas Avlsråd Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Administrerer pawpeds for europé og norsk skovkat De generelle
Læs mereGenetisk værdi af gamle husdyrracer, med speciel reference til det Islandske kvæg - NØK møde 24.juli 2000
1 1RUGLVN NRQRPLVN Y JDYO $NXUH\UL,VODQGMXOL *HQHWLVNY UGLDIJDPOHKXVG\UUDFHUPHGVSHFLHO UHIHUHQFHWLOGHW,VODQGVNHNY J (PPD(\ìyUVGyWWLU /DQGEUXJHWV)RUVNQLQJVLQVWLWXW5H\NMDYtN,QGOHGQLQJ Nutidens husdyr har
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2018 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2018 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereNotat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Læs mereHandlingsplan for Fiskeplejen 2012
Handlingsplan for Fiskeplejen 2012 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),
Læs mereKlik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks
NAV blended indeks Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh NAV Blended indeks 1. Hvilke dyr skal have blended indeks? 2. Bag om DGV og EBV 3. Metode 4. Eksempel - input data til beregning 5. Foreløbige resultater
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal havørreder [stk] Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Delrapport: Analyse af BSF havørredfangst fordelt på måneder. Er fiskeriet i ydermånederne januar, februar og november kritisk med hensyn til
Læs mereESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA
ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå
Læs mereGenetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1
Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.
Læs mereAnvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber
KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde
TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde SÆLER OG DERES LEVEVIS Spættet
Læs mereKlik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren
Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats Klik for at redigere under.teltypografien i 11/14/14 1 Formålet med FZ Fishing Zealand har.l opgave at opbygge fiskebestande og en bæredyg.g udnycelse
Læs mereMiljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion
Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd Tilpasning Miljø & stress Gener: Genetisk variation, selektion 2 adfærdsbiologi plante-dyr interaktioner co-evolution indavl genetik conservation
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereNår du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:
Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose
Læs mereVarde Å 50 km forhindringsløb for laks
Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...
Læs mereGrundkursus i vandløbsrestaurering Vejle, april Fotos: Lasse Elmgren, Finn Sivebæk og Jan Nielsen
Grundkursus i vandløbsrestaurering Vejle, 13.-15. april 2018 Fotos: Lasse Elmgren, Finn Sivebæk og Jan Nielsen Kurset veksler imellem teori inde og praksis ude Hvad kræver fiskene, og hvad skal man gøre
Læs mereNoter fra FEAP AGM 2009
Noter fra FEAP AGM 2009 Udvalg for laks og store ørreder Laks 2008: 722.000 tons (+ 19.000 rund). Priser: 2008 26,96 NOK/kg Værdi i 1. kvartal 2009 stigende foreløbig med 11% ifht. 2008. Mængdeestimat
Læs mereDANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af
DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas
Læs mere