Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger."

Transkript

1 Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdom.

2 Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken DK-2600 Glostrup Tel Fødevarestyrelsen November 2015 ISBN (trykt version): ISBN (elektronisk version): udgave, 1. oplag Oplag: Publikationsnummer: Design: Mannov Foto: Iben Kaufmann Tryk: Scanprint Bestilling: Varenummer 1601 NORDISK MILJØMÆRKNING

3 INDHOLD 4 Lev sundere, følg kostrådene 6 Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 8 Spis frugt og mange grønsager 10 Spis mere fisk 12 Vælg fuldkorn 14 Vælg magert kød og kødpålæg 16 Vælg magre mejeriprodukter 18 Spis mindre mættet fedt 20 Spis mad med mindre salt 22 Spis mindre sukker 24 Drik vand 26 Oversigt se alle plakater

4 NÅR DU FØLGER DE OFFICIELLE KOSTRÅD, vil din krop få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, mens du gør det nemmere at holde en sund vægt. Du forebygger bl.a. en række livsstilssygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft. Men mad skal være meget mere end det det skal være nydelse, glæde og velvære. De officielle kostråd bygger på solid forskning, hvor der er fundet en sammenhæng mellem mad og sundhed. Fødevarestyrelsen har formuleret 10 officielle kostråd med bidrag fra Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Kostog Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister, Landbrug & Fødevarer, Komiteen for Sundhedsoplysning, Coop og DTU Fødevareinstituttet. Hvert råd indeholder en række ideer til, hvordan du nemmest muligt kan efterleve dem i hverdagen. Hvis du planlægger dine indkøb og din madlavning gør du det nemmere at variere din mad og reducere dit madspild. Dermed skåner du også miljøet. Vi anbefaler, at du vælger madvarer med Nøglehulsmærket, når du køber ind. Sammenlignet med andre madvarer af samme type opfylder produkter med Nøglehulsmærket et eller flere af disse krav: mindre og sundere fedt, mindre sukker, mindre salt og flere kostfibre og fuldkorn. Kostrådene er en rettesnor til at få en sund balance i det, du spiser og drikker i en hverdag med madglæde og passende aktivitetsniveau. Spiser du efter kostrådene, er der plads til lidt af det hele. Følg os på facebook.com/kostraad Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter kostrådene. Børn under 3 år, gravide, småtspisende ældre og fx personer, der har en sygdom, der stiller andre krav til maden, har særlige behov. 4

5 5

6 Spis mindre mættet Spis varieret, fedt ikke for meget og vær fysisk aktiv Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine En tommelfingerregel er, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det. Skrab brødet eller undlad helt at bruge fedtstof. Steg kød og grønsager i olie frem for smør og smid stegefedtet væk. Gå Vi er efter blevet Nøglehulsmærket, bedre til at spise når frugt, du køber grønt ind. og Det fuldkorn. viser Men vej til vi de spiser fedtstoffer, stadig der for lidt indeholder fisk og mindre grønsager mættet og for fedt. meget salt, sukker og mættet fedt. Når du spiser varieret, har du de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, du skal bruge for at holde dig sund og rask. Det er vigtigt, at du ikke spiser for meget og er fysisk aktiv. Så er det nemmere at holde en sund vægt. Du styrker også dit mentale og fysiske velvære og forebygger en række livsstilssygdomme. SÅDAN GØR DU Spis dig mæt i sunde måltider. Spis forskellige Hav en god balance mellem hvor meget grønsager, frugt og fuldkornsprodukter energi, du får igennem mad og drikke, og hver dag. Varier mellem forskellige typer hvor meget du forbruger igennem fysisk SUNDE TIPS fisk, magre mejeriprodukter og magert kød aktivitet. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret for fysisk aktivitet. ER kost. NEMT DET ALTERNATIV TIL SOVS ALTERNATIV TIL SMØR Du kan nemt få din mad til at Vend pastaen eller Gå efter kartoflerne Nøglehulsmærket Brug pesto, og hummus Fuldkorns- eller der indehol- med et par logoet, teskefulde når du køber mayonnaise ind. i sandwichen og smage Hold godt igen uden med ret mad meget og drikke, mættet der meget fedt. Drys fedt fx og/eller lidt meget pesto sukker, eller som olie og friske krydderurter på brødet i stedet for smør slik. i stedet for at serve- nødder, fx fastfood, kerner snacks, eller mandler sodavand og i salaten eller på grønsagerne. re fløde- eller opbagt sovs. 6

7 BRUG Y-TALLERKENEN I DIN HVERDAG Y-tallerkenen gør det nemmere for dig at spise sundere og leve efter kostrådene. 1/5 KØD, FJERKRÆ, FISK, ÆG ELLER OST 2/5 GRØNSAGER ELLER FRUGT 2/5 KARTOFLER, FULDKORNS- BRØD, FULDKORNSRIS ELLER FULDKORNSPASTA SUNDE TIPS PLANLÆG Lav en indkøbsliste og køb ind, når du er mæt så undgår du nemmere usunde impulskøb. Du sparer også tid, penge og begrænser madspild. VÆR OPMÆRKSOM Nyd maden gerne sammen med andre. Sluk fjernsynet, når du spiser og undgå at spise foran computeren. 7

8 Spis frugt og mange grønsager De fleste af os spiser frugt og grønsager hver dag, men vi kan med fordel spise endnu flere grønsager. Grønsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, du skal bruge for at holde kroppen sund og rask. Grønsager og frugt indeholder desuden relativt få kalorier, og særligt de grove grønsager SUNDE TIPS indeholder mange kostfibre. Når du spiser frugt og mange grønsager, bliver det derfor nemmere at holde eller opnå en sund vægt. Desuden er det med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft. HVAD TÆLLER MED? Se hvad der tæller med i 6 om dagen på TILBERED Nyd grønsager både rå og tilberedte. Du kan fx bage, koge, dampe eller stege dem. Bland grønsager i kødretterne, kødsovsen og frikadellerne. VÆLG LOKALT Gå efter årstidens friske grønsager og frugter. Vælg lokalt, så skåner du miljøet for unødvendig transport. GENVEJEN Frosne grønsager eller grønsager på dåse er ernæringsmæssige gode valg. Se efter Nøglehulsmærket. 8

9 Sådan gør du Spis 6 om dagen det svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager. 100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Vælg især de grove grønsager som fx løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner. Spis grønsager til alle dine hovedmåltider, og spis frugt og grønsager som mellemmåltider. Så når du nemmest op på 600 g om dagen. 9

10 Spis mere fisk Vi er blevet lidt bedre til at spise fisk de seneste år, men vi skal gerne spise meget mere. Fisk, og især fed fisk, indeholder bl.a. fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. Når du spiser fisk flere gange om ugen, har du mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme i forhold til personer, som sjældent spiser fisk. SUNDE TIPS FISK SOM PÅLÆG Hvis du spiser 3 skiver brød med fiskepålæg, får du ca. 100 g fisk. TILBERED Prøv forskellige måder at tilberede og servere fisk på. Du kan fx koge eller stege fisken i kort tid eller bage den i ovnen med grønsager, krydderurter og krydderier. FISK TIL ALLE Børn og gravide skal også spise fisk, men det er vigtigt at variere mellem forskellige fiskearter og mellem magre og fede fisk. Se mere på 10

11 Sådan gør du Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen. Heraf ca. 200 g fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger. Vælg fiskeprodukter med Nøglehulsmærket. 11

12 Vælg fuldkorn Vi spiser meget mere fuldkorn nu end tidligere. Dog er der stadig et stykke vej til målet. Fuldkorn indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler. Fuldkornsvarianter af brød og kornprodukter er vigtige i dagens måltider, da de indeholder mange vigtige næringsstoffer. Fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang. Når du spiser fuldkorn, er det med til at forebygge bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og forskellige typer af kræft. SUNDT TIP HJEMMEBAG Brug fuldkorn, hvis du bager selv. Kom gerne lige så meget fuldkornsmel som hvidt mel i dejen. Find opskrifter på fuldkornsbrød på altomkost.dk. 12

13 Sådan gør du Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med. 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Vælg fuldkorn først det er nemt, hvis du går efter Fuldkornslogoet, når du køber ind. Fuldkornslogoet er din garanti for et højt indhold af kostfibre og fuldkorn i brød, gryn, mel, morgenmadsprodukter, ris og pasta. Vælg rugbrød eller andet fuldkornsbrød til madpakken. Du kan vælge fuldkornsris eller -pasta som del af dit varme hovedmåltid en gang imellem. 13

14 Vælg magert kød og kødpålæg De fleste kvinder spiser den anbefalede mængde kød. Det samme gælder kun halvdelen af mændene. Begge køn spiser generelt for meget kødpålæg. Kød indeholder proteiner, mineraler og jern, som kroppen har brug for. Når du vælger det magre kød frem for kød med højt fedtindhold, får du de gode næringsstoffer fra kødet, men ikke så meget mættet fedt. Mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Der ses en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød. Undgå derfor at spise for meget rødt kød og forarbejdet kød. Rødt kød er kød fra firbenede dyr, fx okse-, kalve-, lamme- eller svinekød uanset om det er gennemstegt eller ej. Forarbejdet kød er røget, saltet og nitritkonserveret kød, fx kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon. SUNDE TIPS RESTER Frem for at bruge færdiglavet kødpålæg kan du gemme noget af kødet fra dit aftensmåltid og bruge det som pålæg. Så undgår du også madspild. BRUG Y-TALLERKENEN Lad 2/5 af måltidet være fuldkornsprodukter eller kartofler, 2/5 være grønsager og kun 1/5 være kød eller fjerkræ. KLIMA Når du spiser mindre kød, er du med til at nedsætte klimabelastningen. 14

15 Sådan gør du Vælg kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt. Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg. Kød kan tilberedes på mange måder det kan fx koges, grilles eller steges. Husk at variere måden, du tilbereder dit kød på, og at det ikke bør steges eller grilles, til skorpen er mørk. Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Det gør det nemt at vælge de magre kødvarianter. 15

16 Vælg magre mejeriprodukter Vi er blevet bedre til at drikke mager mælk, men vi spiser for meget af de fede oste. Mejeriprodukter indeholder både protein og mange forskellige vitaminer og mineraler. De er bl.a. en vigtig kilde til kalcium i vores mad. Men mejeriprodukter indeholder også mættet fedt, som i for store mængder kan øge risikoen for livsstilssygdomme. Der er plads til de fede mejeriprodukter i en varieret kost men kun en gang imellem. Når du vælger de magre varianter af mejeriprodukter frem for de fede, får du produkternes gode næringsstoffer men mindre mættet fedt. SUNDE TIPS SKIFT UD Du gør nemt din mad sundere ved at bytte de fedtholdige mælkeprodukter, fx creme fraiche og yoghurt 10 %, ud med magre varianter som hytteost og skyr. TILSMAG Brug krydderurter, krydderier, citronsaft, eddike, tomatpuré eller lidt sødt fx frugtgelé i stedet for at smage til med fløde eller smør. PÅ INDKØB Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Så sparer du på fedt, sukker og salt. 16

17 Sådan gør du Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk. Vælg surmælksprodukter, fx yoghurt, med maks. 1,5 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+). Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde og smør. 1/4-1/2 liter mælkeprodukt dagligt er passende i forhold tildanske madvaner. Når du spiser sundt, er der også pladstil 1-2 skiver mager ost (ca. 25 g) eller 1 skive fuldfed ost (ca. 15 g). 17

18 Spis mindre mættet fedt Over halvdelen af danskerne spiser omtrent den anbefalede mængde fedt, mens resten spiser mere. Vi skal dog alle blive bedre til at spise den rigtige type af fedt. Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme. Vi spiser ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der findes i smør og smørblandinger, mælk, ost og kød. SUNDE TIPS TIL SALAT Drys fx lidt nødder, kerner eller mandler i salaten frem for ost. ALTERNATIV TIL SOVS Vend pastaen eller kartoflerne med et par teskefulde pesto eller olie og friske krydderurter i stedet for at servere fløde- eller opbagt sovs. ALTERNATIV TIL SMØR Brug pesto, hummus eller mayonnaise i sandwichen og på brødet i stedet for smør. 18

19 Sådan gør du Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. En tommelfingerregel er, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det. Skrab brødet eller undlad helt at bruge fedtstof. Steg kød og grønsager i olie frem for smør, og smid stegefedtet væk. Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Det viser vej til de fedtstoffer, der indeholder mindre mættet fedt. 19

20 Spis mad med mindre salt Vi spiser for meget salt, da kvinder dagligt får 7-8 g, og mænd dagligt får 9-11 g salt igennem maden. Du kan med fordel sænke dit forbrug med ca. 3 g dagligt. Det svarer til 1/2 tsk. Det meste salt får vi fra forarbejdede produkter som brød, kødprodukter, ost og færdigretter. Gennemsnitligt får vi % af vores salt igennem det, vi selv tilsætter, når vi laver mad eller salter ved bordet. Når du spiser mindre salt, sænker du dit blodtryk, og det er med til at forebygge hjertekar-sygdomme. SUNDE TIPS SKIFT SALT UD MED KRYDDERURTER Skær gradvist ned på saltet, og brug i stedet flere krydderier og krydderurter i maden. KØDPÅLÆG OG OST Kødpålæg og ost indeholder en del salt. Derfor kan du fx nøjes med én mad med ost eller kødpålæg. UNDGÅ SALT PÅ BORDET Sæt ikke saltbøssen på bordet. Så tænker du dig om en ekstra gang, før du salter maden. BAG SELV DIT BRØD Brug 2-3 tsk groft salt pr. kg mel. Se opskrifter på brød og boller på 20

21 Sådan gør du Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad. Smag på maden, før du salter. Både når du laver mad og ved bordet. Vi har vænnet os til at spise meget salt, men vores smagsløg kan også vænne sig til mindre. Fastfood og andre færdigretter indeholder ofte meget salt. Tænk derfor over, hvor ofte du spiser fastfood og færdigretter. Du kan nemt skære dit saltforbrug ned ved at lave maden selv og gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. 21

22 Spis mindre sukker 6 ud af 10 børn og 4 ud af 10 voksne får for meget sukker. Over 80 % af sukkeret får vi fra slik, sodavand, is og kager. Vi får ca. 10 % fra søde morgenmadsprodukter og syrnede mælkeprodukter med tilsat sukker, som fx frugtyoghurt. Der er plads til lidt af de søde sager en gang imellem. Hvis du får mange tomme kalorier i form af sukker fra det, du spiser og drikker, optager det pladsen for den sunde mad. Det kan gøre det svært at få de vitaminer og mineraler, du har brug for. Mad og drikke med meget sukker øger desuden risikoen for at blive overvægtig og få huller i tænderne. SUNDE TIPS ALTERNATIVER TIL DET SØDE Der findes gode alternativer til slik, is og kage. Du kan fx servere frugtsalat med lidt mørk chokolade eller nødder. MORGENMAD Gør yoghurt, havregrød, smoothie m.m. sødere med moden frugt, fx banan, ananas, jordbær eller hindbær. 22

23 Sådan gør du Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager. Drik maks. en halv liter sodavand, saft eller energidrik om ugen og server vand eller Nøglehulsmærket mælk til måltiderne. Køb ikke slik, kager og sodavand til lager. Når du har søde sager inden for rækkevidde, fristes du til at spise for meget af dem. Spiser du slik og kage, så spis mindre portioner. 23

24 Drik vand Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. SUNDE TIPS Vand dækker dit væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier. Når du drikker vand i stedet for drikke med tilsat sukker eller alkohol, er det nemmere at nå eller opretholde en sund vægt. 24

25 Sådan gør du Drik vand i stedet for fx sodavand, alkohol, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion. Når det ikke er så varmt, er det som regel tilstrækkeligt at drikke 1-1 1/2 liter væske i døgnet. Vælg gerne vand fra hanen. Vand fra hanen i Danmark er rent. Kaffe og te tæller med i dit væskeregnskab. Husk dog at spare på sukkeret og fløden. 25

26 Spis frugt og mange grønsager Spis 6 om dagen det svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager. 100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Vælg især de grove grønsager som fx løg, ærter, blomkål, broccoli, rodfrugter og bønner. De officielle Kostråd Plakater med swoosh.indd 2 06/09/ Spis mere fisk Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen. Heraf ca 200 g fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. Læs mere om, hvordan du kan leve lidt sundere med de officielle kostråd på Plakater med swoosh.indd 3 06/09/ Vælg fuldkorn Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, og hvor hele kornet er taget med. 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Vælg fuldkorn først det er nemt, hvis du går efter Fuldkornslogoet, når du køber ind. Plakater med swoosh.indd /09/ Plakater med swoosh.indd 4 06/09/

27 Vælg magert kød og kødpålæg Vælg kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt. Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg. Spis mad med mindre salt Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad. Smag på maden, før du salter. Både når du laver mad og ved bordet. Vælg magre mejeriprodukter Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk. Vælg surmælksprodukter, fx yoghurt, med maks. 0,7 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+). Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde og smør. Spis mindre sukker Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager. Spis mindre mættet fedt Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. Drik vand Drik vand i stedet for fx sodavand, alkohol, juice og saftevand. Både til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion. Læs mere om de officielle kostråd på altomkost.dk Her kan du også hente plakaterne og folderen. Mød os på facebook facebook.com/kostraad 27

28 Spis mindre mættet fedt Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine En tommelfingerregel er, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det. Skrab brødet eller undlad helt at bruge fedtstof. Steg kød og grønsager i olie frem for smør og smid stegefedtet væk. Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Det viser vej til de fedtstoffer, der indeholder mindre mættet fedt. SUNDE TIPS DET ER NEMT Du kan nemt få din mad til at smage godt uden ret meget mættet fedt. Drys fx lidt nødder, kerner eller mandler i salaten eller på grønsagerne. ALTERNATIV TIL SOVS Vend pastaen eller kartoflerne med et par teskefulde pesto eller olie og friske krydderurter i stedet for at servere fløde- eller opbagt sovs. ALTERNATIV TIL SMØR Brug pesto, hummus eller mayonnaise i sandwichen og på brødet i stedet for smør

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik i Bakkehusene Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere

Læs mere

Diætiske retningslinjer

Diætiske retningslinjer Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode

Læs mere

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 30 sider mad der slanker Verdens 10 bedste PROTEINKILDER Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt Sund og slank INDHOLD: Protein

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes

Kort fortalt. Mad og diabetes Kort fortalt Mad og diabetes Mad og diabetes FIND OPSKRIFTER Fra forsiden på diabetes.dk kan du finde opskrifter, som giver dig masser af inspiration til sund mad. Vores opskriftsdatabase byder på et væld

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 2 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2016 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

En guide til gode saltvaner

En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt

Læs mere

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en

Læs mere

Inspiration til madpakken

Inspiration til madpakken Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Økologisk Mad i Dagplejen

Økologisk Mad i Dagplejen Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance

Kostkompasset. vejen til en sund balance Kostkompasset vejen til en sund balance Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød 10 Spar på sukker 12 Spar på fedtet 14

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Vejen til et sundere liv v/ Susanne Schrøder

Vejen til et sundere liv v/ Susanne Schrøder Har du styr på dit KRAMS Vejen til et sundere liv v/ Susanne Schrøder 42 år Ansat ved forsvaret 11 år, oversergent Balkan 93/94 Fitnessbranchen i 12 år Personlig træner og Ernæringskonsulent Læge exam.

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Kost- og sukkerpolitik 2017

Kost- og sukkerpolitik 2017 HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer

Læs mere

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller

Læs mere

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Professionstopmøde 2014

Professionstopmøde 2014 Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse

Læs mere

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLI- TIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK INDHOLD INDLEDNING... 2 ANBEFALINGER BØRN & MAD... 3 FAKTA OM SUKKER... 4 FAKTA OM SALT... 5 FAKTA OM FRUGT

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver

Læs mere

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt

Læs mere

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009 Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere