MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET SAMT FRA DIREKTØREN

Transkript

1 PUNKT 3 APRIL marts 2016 Ret & Administration MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET SAMT FRA DIREKTØREN 1. NYE KLAGESAGER FOR ENERGIKLAGENÆVNET Der er ingen nye klagesager at orientere om. 2. AFGØRELSER OG MEDDELELSER FRA ENERGIKLAGENÆVNET 2.1 FÆLLESDRIFTEN AF HØJE GLADSAXES BLOKVARMECENTRALS STATUS EFTER VARMEFORSYNINGSLOVENS PRISREGULERING - STADFÆSTELSE AF SEKRETARIATETS AFGØRELSE SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej Valby Tlf post@energitilsynet.dk Sekretariatet for Energitilsynet traf den 6. juli 2015 afgørelse om, at Fællesdriften af Høje Gladsaxe (herefter Fællesdriften), der er en blokvarmecentral ejet af en almen afdeling under Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe (herefter ABG), ikke er undtaget af varmeforsyningslovens prisregulering i henhold til undtagelsesbekendtgørelsen. Undtagelsesbekendtgørelsen undtager bl.a. blokvarmecentraler fra prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven, såfremt der udelukkende leveres varme til eget forbrug. Sekretariatet fandt, at Fællesdriften bortset fra til egne bygninger også leverer til eksterne parter, det vil sige bygninger, hvis ejere ikke også er ejer af blokvarmecentralen. Sekretariatet har ved sin vurdering lagt vægt på Energiklagenævnets seneste fortolkning af undtagelsesbekendtgørelsen i en afgørelse fra år 2013, hvor nævnet udtalte, at en naturlig sproglig forståelse af udtrykkene egen blokvarmecentral og eget forbrug i undtagelsesbekendtgørelsen må føre til, at et anlæg for at være undtaget direkte eller indirekte skal have samme ejer som den boligblok m.v., som det pågældende anlæg forsyner. ABG indbragte sekretariatets afgørelse for Energiklagenævnet. Energiklagenævnet har den 13. april 2016 stadfæstet sekretariatets afgørelse. I klagen henviste ABG til en afgørelse fra år 2007, hvor sekretariatet har undtaget Lille Birkholm Varmeselskab fra prisreguleringen. ABG gjorde gældende, at Fællesdriften lig Lille Birkholm Varmeselskab alene leverer varme til de almennyttige boliger og de dertil knyttede servicefunktioner, der indgik som en del af den oprindelige boligplan. ABG fremhævede, at der med hensyn til de almennyttige bo-

2 Side 2/5 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET SAMT FRA DIREKTØREN liger er sammenfald mellem ejerne og varmeaftagerne, idet de kommunale bygninger, kirken og indkøbscentret alle varetager en servicefunktion i forhold til de almene boliger i boligplanen. Energiklagenævnet stadfæstede sekretariatets afgørelse med den begrundelse, at der i den konkrete sag ikke var det påkrævede ejersammenfald mellem blokvarmecentralens ejere og ejerne af de bygninger, som anlægget leverer varme til. Energiklagenævnet lagde ved vurderingen vægt på, at anlægget, udover at levere til egne bygninger også leverer til bygninger ejet af eksterne parter. Energiklagenævnet henviste til tidligere afgørelser truffet af Energiklagenævnet. De øvrige af klager anførte synspunkter, herunder sagen om Lille Birkholm Varmeselskab, kunne efter Energiklagenævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat. 2.2 ENERGIKLAGENÆVNET HJEMVISER AFGØRELSE OM OPHØR AF PRIS- TILLÆG TIL VINDMØLLE Energiklagenævnet har i en afgørelse af 13. april 2016 ophævet en af Sekretariatet truffet afgørelse af 29. maj 2015 og hjemvist sagen til fornyet behandling hos Energitilsynet. Sagen drejer sig om, hvorvidt en klagers ombyggede vindmølle er at betragte som en ny vindmølle med et nyt nettilslutningstidspunkt, således at klager kan opnå et pristillæg på 60 øre/kwh i 12 år fra det nye tilslutningstidspunkt for den overskydende elektricitet produceret på den ombyggede vindmølle. Klageren fik ifølge oplysningerne til sekretariatet den 2. marts 1981 nettilsluttet en husstandsvindmølle, der i 2011/2012 blev renoveret og ombygget for i alt kr. Ombygningen blev godkendt den 1. februar 2012 af Energinet.dk. Ifølge klageren var det en forudsætning for denne investering, at den del af elproduktionen, som ikke bruges direkte i husstanden, kunne videresælges med et pristillæg på 0,60 øre/kwh. I brev af 17. december 2014 meddelte Energinet.dk klager, at Energistyrelsen netop havde offentliggjort, at pristillægget på 0,60 øre/kwh til overskydende strøm fra husstandsvindmøller ville blive tidsbegrænset til 12 år. Energinet.dk meddelte samtidig klager, at dennes husstandsvindmølle var registreret nettilsluttet 2. marts 1981, og derved var ældre end de 12 år. Det betød, at pr. 1. januar 2015 kunne pristillægget ikke længere udbetales. Som svar herpå gjorde klageren med henvisning til Energinet.dks ombygningsgodkendelse af 1. februar 2012 Energinet.dk opmærksom på, at møllen var udskiftet i 2012, og at møllen derfor skulle registreres med et senere idriftsættelsestidspunkt, således at pristillægget fortsat kan udbetales. I afgørelse af 8. januar 2015 meddelte Energinet.dk klageren, at for at vindmøllen kan anses for at have et senere idriftsættelsestidspunkt end den oprindelige mølle, skal der foreligge en ny typegodkendelse på møllen. Da der i klagerens tilfælde

3 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET SAMT FRA DIREKTØREN Side 3/5 udelukkende var tale om en ombygningsgodkendelse og ikke en ny typegodkendelse, fastholdt Energinet.dk i afgørelsen det oprindelige nettilslutningstidspunkt. Afgørelsen af 8. januar 2015 indbragte vindmølleejeren herefter for Energitilsynet, som er klageinstans for Energinet.dks afgørelser om pristillæg. I afgørelsen af 29. maj 2015 har sekretariatet meddelt klageren og Energinet.dk, at Energitilsynet ikke har hjemmel til efter bestemmelserne i vindmøllebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 7. september 2010 med senere ændringer, i dag bekendtgørelse nr af 18. september 2015) at vurdere eller tage stilling til, om den ombyggede mølle med ombygningsgodkendelsen af 1. februar 2012 er at betragte som en ny vindmølle, således det skal fastsættes et nyt idriftsættelsestidspunkt. For at en vindmølle kan opstilles i Danmark skal den være godkendt i henhold til den tekniske certificeringsordning, der er fastsat i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller samt tilhørende vejledning. I bekendtgørelsen er ligeledes bestemmelser om certificering af ombygning mv., udstedelse af ombygningsgodkendelse. Godkendelsesordningen i bekendtgørelsen administreres af Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller, hvortil Sekretariatet henviste klageren for så vidt angår spørgsmålet, om der er tale om en ombygning eller en ny vindmølle. Sekretariatet har endvidere i afgørelsen af 29. maj 2015 meddelt klageren og Energinet.dk, at sekretariatet vurderede, at der med de forudsætninger Energinet.dk havde lagt til grund for afgørelsen ikke var grundlag for at ændre Energinet.dks afgørelse af 8. januar 2015, om at pristillægget på 0,60 øre/kwh var ophørt pr. 1. januar Sekretariatets afgørelse af 29. maj 2015 indbragte klageren den 10. juni 2015 for Energiklagenævnet, der nu i afgørelsen af 13. april 2016 har ophævet sekretariatets afgørelse af 29. maj 2015 og hjemvist sagen til fornyet behandling hos Energitilsynet. Energiklagenævnet bemærker i afgørelsen, at sekretariatet i afgørelsen af 29. maj 2015 ikke har undersøgt og taget stilling, om klagers renoverede vindmølle kan betragtes som en ny vindmølle, herunder om det er et krav, at der skal foreligge en typegodkendelse. Energiklagenævnet bemærker videre, at reglerne i Energistyrelsens bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller, som sekretariatet har henvist til i afgørelsen af 29. maj 2015, ikke er relevant i den konkrete sammenhæng, da der ikke er tale om en klage over selve ombygnings- og flyttegodkendelsen eller andre tekniske forhold ved klagers vindmølle. Klager opsatte i 1981 en vindmølle af mærket Kuriant, som blev nettilsluttet 2. marts Kuriant-vindmøllen brændte sammen efter 4 år og blev udskiftet med en Bosted-vindmølle i 1985.

4 Side 4/5 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET SAMT FRA DIREKTØREN I forbindelse med Energiklagenævnets behandling af sagen har klager til Energiklagenævnet yderligere oplyst, at da Bosted-vindmøllen ikke længere var i funktion, købte klager en brugt 22 kw Vestas-vindmølle, som blev renoveret med en ny gearkasse, ny styring, nye vinger og nye kabler. Den renoverede Vestas-mølle blev opstillet på samme fundament, som Kuriant-møllen og Bosted-vindmøllen tidligere havde stået på. Den renoverede Vestas-mølle blev opsat og installeret i egen forbrugsinstallation i oktober 2008, og klager modtog første gang et pristillæg for den overskydende elektricitet produceret på møllen i sidste kvartal i Klager blev først senere opmærksom på, at den renoverede vindmølle skulle godkendes, og den blev derfor først godkendt i form af en ombygnings- og flyttegodkendelse af 1. februar Disse oplysninger har klager alene oplyst til Energiklagenævnet og ikke til sekretariatet i forbindelse med sekretariatets behandling. På baggrund af sagens oplysninger lægger Energiklagenævnet i afgørelsen 13. april 2016 herefter til grund, at det ikke er klagers gamle Kuriant-vindmølle, der er renoveret, men at klager i 2008 har renoveret en i det væsentlige nyanskaffet vindmølle. Energiklagenævnet finder på denne baggrund, at Energitilsynet skal foretage en ny undersøgelse af, hvorvidt klager er tilskudsberettiget efter VE-lovens 41, stk. 2, og vindmøllebekendtgørelsens 16 fra nettilslutningstidspunktet. Såfremt Energitilsynet finder, at klager er tilskudsberettiget, skal det udtrykkeligt fremgå af afgørelsen, hvilket hjemmelsgrundlag, der er lagt til grund herfor. 2.3 ENERGIKLAGENÆVNET ANMODER ENERGITILSYNET OM AT TAGE STILLING TIL KLAGE OVER BRØRUP FJERNVARME OM OPKRÆVNING AF INVESTERINGSBIDRAG En forbruger under Brørup Fjernvarme klagede i december 2012 til Energitilsynet over, at forbrugere i et nytilsluttet område skulle betale et såkaldt kraftvarmetillæg i form af et investeringsbidrag, der var højere end det bidrag, forbrugerne i det oprindelige forsyningsområde skal betale. Det forhøjede investeringsbidrag havde til formål, at forbrugerne i det tidligere forsyningsområde ikke blev belastet med omkostningerne ved tilslutningen af det nye område. Klageren fandt, at det var urimeligt, at forbrugerne i det nytilsluttede område skulle betale forhøjet investeringsbidrag, da forsyningen oprindeligt burde have været forudseende nok til at dimensionere sit anlæg således, at de pågældende forbrugere kunne tilsluttes, uden at anlægget skulle udvides. Sekretariatet fandt i sin beskrivelse til klager af 10. januar 2013, at det forhold, at forsyningen tidligere kunne have disponeret anderledes ikke kunne bevirke, at omkostningerne til udvidelsen ikke kunne anses for indregningsberettigede. Endvidere fandt sekretariatet, at det ikke kunne anses for urimeligt, jf. varmeforsyningslovens 20, stk. 4, at forsyningen pålagde forbrugerne i det nytilsluttede område at betale omkostningerne ved tilslutningen, jf. varmeforsyningslovens 20,

5 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET SAMT FRA DIREKTØREN Side 5/5 stk. 5, om adgangen til prisdifferentiering på omkostningsmæssigt grundlag i overensstemmelse med Energitilsynets praksis. På denne baggrund afviste sekretariatet at rejse en sag om spørgsmålet, da sekretariatet ikke fandt at der forelå mistanke om et ulovligt forhold. Klager ankede herefter sagen til Energiklagenævnet. Ved afgørelse af 12. juni 2013 anførte Energiklagenævnet, at nævnet var enig i, at der ikke var grundlag for at antage, at der forelå et ulovligt forhold, og at det forhold, at forsyningen tidligere kunne have disponeret anderledes ikke kunne ændre dette. Den 12. januar 2015 klagede forbrugeren på ny til Energiklagenævnet over opkrævningen af det forhøjede investeringsbidrag efter at have været i dialog med sekretariatet om sagen. Klageren fremførte i sin klage til Energiklagenævnet, at det forhøjede investeringsbidrag ikke havde været anmeldt til Energitilsynets register og derfor ikke havde været gyldigt. Dette havde ikke tidligere været fremført af klager overfor sekretariatet. Ved afgørelse af 21. marts 2016 har Energiklagenævnet anmodet Energitilsynet om at tage stilling til, om der er på baggrund af klagen af 12. januar 2015 til Energiklagenævnet er anledning til at rejse en tilsynssag om, at Brørup Fjernvarme har opkrævet investeringsbidrag i strid med de takster, forsyningen havde anmeldt til Energitilsynet.