Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE)

Transkript

1 Menighedsvision 2002 ark 1 Odder Frimenigheds vision er bygget op over to bibelsteder nemlig Mt. 22,37-40 og Mt 28, Menighedsvision 2002 Det dobbelte Kærlighedsbud Mat 22, Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE) Farisæerne spørger Jesus om det største bud i loven, altså hvad der er vigtigste i relationen til Gud. Jesus svarer dem med Det Dobbelte Kærlighedsbud. Den første del af budet kendte farisæerne godt det var deres Shema trosbekendelse fra 5.Mos 6,4-5. De var bare blevet så optaget af alle mulige bud og forskrifter, at de havde glemt det vigtigste. Første bud er budet om at elske Gud. Vi kan dog kun elske Gud på baggrund af hans kærlighed til os. Vi elsker, fordi han elskede os først. (1. Joh. 4,19). Guds kærlighed driver os til at elske Ham tilbage ikke blot som en respons og en taknemlighed men som et tvingende nødvendigt gensvar. Vi mennesker er blevet til ved Guds vilje og af Guds kærlighed. Derfor er vort hjertets sande længsel at tilbede, kende og elske Gud. Apostlene taler om, at Guds kærlighed driver dem til at vidne selv om det er med livet som indsats (Ap.ger. 2; Kor 5,14-20). Men hvordan kan vi kødelige elske Gud som er usynlig og åndelig? Det kan forekomme umulig at tænke sig til en relation mellem kød og ånd og skulle det være muligt, hvordan kan det så lade sig gøre rent praktisk? Det er her kristen spiritualitet giver nogle svar. (Kristen spiritualitet er det at leve åndeligt det har ikke en begrænset definition men indeholder f.eks: kristen meditation, bøn, faste, bibelstudie, en enkelt livsstil, stilhed og retræte, tilbedelse, fest) Kristen spiritualitet har ikke som mål at opdage noget ved os selv eller at give livet nye dimensioner målet er en større forbundenhed til Gud, mere fællesskab med Gud, mere af Guds nærhed eller kort sagt en længsel efter at erfare Guds kærlighed og selv elske Ham som gensvar. I denne længsel er Gud selv drivkraften, han tager initiativet. Gud giver kraften til det og Han gør det muligt. Kristen spiritualitet er mere et spørgsmål om at modtage fra Gud end at yde noget for Gud. Kærligheden til Gud er ikke en overfladisk følelse. Kærlighed skal her forstås som både higen efter Gud (følelser) og en forpligtende overgivelse til Ham (viljesbeslutning). Det er vigtigt at understrege at det er Gud vi søger ikke dejlig følelse, stor kraft, oplevelser eller overnaturlige hændelser selvom det selvfølgelig kan følge med. Budet taler netop om at elske af både hjerte, sjæl og sind alt hvad vi er som mennesker ånd, følelser, vilje, krop m.m. 1. Hvad kommer du til at tænke på når du hører budet om at elske Gud af hele hjertet, sindet og sjælen? 2. Hvordan ville det bud se ud i dit liv, hvis du havde al tid, alle økonomiske midler og alle muligheder? 3. Hvordan kunne kærligheden til Gud fremmes i vores menighed? 4. Hvilke praktiske tiltag kunne vi tage? 5. Hvad står i vejen for en hengivelse til Gud i dit liv/i menighedens liv?

2 Menighedsvision 2002 ark 2 Menighedsvision 2002 Det Dobbelte Kærlighedsbud Mat 22, Og elske din næste som dig selv.. (TJENESTE) Anden del af Det Dobbelte Kærlighedsbud handler om næstekærlighed. Det er vigtigt at pointere at budet i Mat 22 har to sider og disse ikke er modsætninger men netop komplementarer til hinanden. Bøn, meditation, tilbedelse skal være i balance med tjeneste. Kærlighed til Gud sådan som den er defineret inkludere kærlighed og tjeneste overfor næsten. Se evt. på forholdet mellem kærlighed og tjeneste i Jesu samtale med Peter efter opstandelsen (Joh 21,16 ff.) og i Jakobs Brev (Jak.1,19-27). Tjeneste er at demonstrere Guds kærlighed til andre. Det er at møde de behov, som næsten har. Det kan være af fysisk eller åndelig karakter. Tjeneste er både at hjælpe praktisk og det er at bede for og med mennesker til indre og ydre helbredelse. Hver gang Guds kærlighed rækkes ud til et menneske er det tjeneste. Kirkens kald er at tjene på alle områder af livet åndeligt, følelsesmæssigt, relationelt og fysisk. (Mat 25,31-46) Kirken er ikke kaldet til at lukke sig inde bag sine vægge og primært tjene sig selv og hinanden. Kirken er kaldet til at tjene i den verden som den er sat i. Kirken skal viderefører den tjente, som Jesus havde, mens han gik omkring i Israel. Kirken er Kristi legeme på jord som i Helligåndens kraft fortsætter Hans tjeneste. (Joh 17,19-23) Hver eneste kristen er kaldet til at tjene i de behov som måtte møde vedkommende ligesom Kristus tjente. Er der et behov for at fortælle evangeliet så er tjenesten at fortælle, er det at give brød er tjenesten at give det. Vi er også alle kaldede til at vandre i fred og tjene brødrene. Foruden dette generelle kald til at tjene er der også den tjeneste som er specielt knyttet til den enkelte i menigheden. Vi er alle er skabt forskelligt med forskellige personligheder, forskellige evner og nådegaver. Den personlige tjeneste knytter sig til disse evner, den personlige karakter og ikke mindst til de nådegaver Gud har udrustet hver enkelt med. En tjeneste som underviser kan udmøntes gennem job som lærer på en folkeskole, deltagelse i Alpha som underviser og som fodbold instruktør. Sammen udgør disse personlige tjenester et hele den særlige tjeneste som menighedens har. 1. Hvad tænker du på, når talen falder på kærlighed til og tjeneste for næsten? 2. Hvordan skulle tjenesten optimalt se ud i vores menighed? 3. Hvad tror du er den primære tjeneste for vores menighed det vi er specielt gode til? 4. Hvordan kunne det se ud i praksis? 5. Hvad oplever du er din personlige tjeneste lige nu?

3 Menighedsvision 2002 ark 3 Gå derfor.. (MISSION) Missionsbefalingen er ifølge Mattæus-evangeliet den sidste befaling Jesus giver til sine disciple. Egentlig burde Missionsbefalingen ikke stå i bestemt form som om der kun var den ene. Der findes i hvert evangelium en tilsvarende befaling. (Mark 16,14-20; Luk 24,44-47 og Joh 20,21 og egentlig også i Mat 10,5-16 udsendelsen af disciplene to og to.) Måske skulle man ikke kalde Jesu ord i Mat 28 for en befaling, (f.eks. skal Luk 24 og Joh 20 ikke forstås som befalinger). Når mission opfattes som en befaling, er det nærliggende at forstå det som en lov eller tvang. Der lægges let for meget vægt på lydighed som motiv for mission. Men de første kristnes engagement i mission var baseret på en indre lov, en indre kraft i deres liv. For dem var pinsen med Helligåndens komme drivkraften. På samme måde ses missionen i Mat 28 som en følge af Jesu myndighed ikke som tvang. Fordi Jesus er givet al magt ved sin død og sin opstandelse, en tjenende kærlighedsmagt, fordi han er universets konge, også for dem som endnu ikke har hørt, fordi han har al magt i himmelen og på jorden al magt til at udfri, tilgi, oprejse, hjælpe, skabe orden, give fred.. derfor går vi!! Ordet gå hen er ofte blevet opfattet som et gå ud. Men i den græske grundtekst ligger vægten ikke på, at man bevæger sig fra et geografisk sted til et andet. Hovedvægten i verset ligger på at gøre disciple. Den bedste oversættelse ville være idet I går, skal I gøre disciple Det er altså opgaven mere end stedet, der har betydning. Det at gå er et led i det at gøre alle til disciple. Mission er at bringe mennesker til Jesus, uanset hvor de måtte befinde sig. Det er ikke ensbetydende med at gå ud er overflødigt eller ikke en del af forståelsen det er blot ikke hovedsagen. Gå derfor hen betyder at gå på grundlag af Jesu liv og tjeneste, hans selvfornægtelse, hans håb, hans død og opstandelse. Men det er også at gå som Jesus selv gik. Den magt Jesus har er kærlighedens magt. som må overbevise mennesker. Mennesker må i frihed tage imod Jesu kongedømme. Mission må derfor aldrig blive til kampagnekristendom eller én-vejs-kommunikation. At gå som Jesus gik er at gå i kærlighed, ydmyghed og tjeneste. 1.Hvad tænker du på, når du læser sætningen om at gå ud? 2.Hvordan taler missionsbefalingen til dig personligt? 3.Hvad betyder missionsbefalingen i virkeligheden giv gerne eksempler? 4.Hvordan opfylder en menighed missionsbefalingen optimalt? 5.Hvordan kan det se ud i Odder Frimenighed?

4 Menighedsvision 2002 ark 4 Idet I døber.. (FÆLLESSKAB) Normalt tænker vi på dåb som en kirkelig handling der tager ca. 15 min. Gud tager imod det lille barn og det næste skridt er så konfirmationen men i dåben ligger der meget mere. Med dåben som fokushandling forstår vi en genfødsel som indleder et helt nyt liv nemlig livet sammen med Gud.. Før var mennesket kød af kød men i genfødselen fødes et nyt liv ved Helligånden. (I Joh 3,1-21 forklarer Jesus Nikodemus, hvordan det kan gå til.) Men egentlig er selve dåbshandlingen kun én del af genfødslen. Tro og overgivelsen (omvendelsen) samt Helligåndens komme og Helligåndens gaver hører også med. Helligåndens gave er Guds besegling af dåben. Disse tre led: tro, dåb og Helligåndens gave kalder man også den kristne initiation. Initiation betyder indlemmelse eller optagelse altså i den kristne menighed. Det er egentlig det som dåb er vi fødes på ny til at blive Guds børn indlemmet i Guds familie. Efter dåb følger naturligt livet i menighedens fællesskab, hvor delagtigheden i Jesu Kristi legeme bekræftes, hver gang vi har nadver med hinanden. Initiationen og dermed dåben giver hele discipellivet indhold. Man kan sige at dåben starter en proces, som først er tilendebragt i evigheden - nemlig at leve et liv i helligelse. Dåben er ikke bare et startssted men også et trosfundament i det kristne liv. Dåben fortæller os, at vores forankring i kristenlivet er i, hvad Gud lover og gør, og ikke vores egen præstation. Vi har fået nyt liv i Jesus ved Guds nåde ikke ved egen fortjeneste. Det er grundlaget for alt vores tro, vores tjeneste, vores erfaring, vores liv med hinanden. Det at komme til tro og modtage Jesus som sin Herre og Helligånden som gave er selvfølgelig en personlig oplevelse, ikke desto mindre er Åndens nye liv et liv i fællesskab med andre kristne ja i sidste ende med alle andre kristne. Befalingen til at døbe kan derfor også opfattes som en befaling til optage og inddrage nye i det kristne fællesskab Dåbens centrale placering i missionsbefalingen sætter ikke blot fokus på selve dåbshandlingen men på det kristne fællesskab som helhed. Dåben bliver et symbol på det kristne fællesskab 1. Hvordan vil du beskrive et kristent fællesskab hvad er vigtigst? 2. Hvordan optager man bedst et nyt medlem i en menighed? 3. Hvordan kunne vi konkret optage nye i vores menighed i Odder? 4. Hvad kunne vi konkret gøre i Odder Frimenighed for at fremme fællesskabet? 5. Hvad betyder det for dig at have dåben som trosfundament i troslivet?

5 Menighedsvision 2002 ark 5 Og lærer dem.. (DISCIPELSKAB) Missionsbefalingen understreger sammenhængen mellem mission og discipelefterfølgelse. Ægte mission består i at gøre folk til disciple. Jesu budskab må tage form i disciplenes liv, så det frigør og får dem til at vokse. Det er Guds vilje for alle troende, at de skal vokse i troen. At blive Jesu discipel er at lære af og blive som Ham. Man kan ikke blive en discipel ved blot at have den rigtige teori eller de rigtige læresætninger. Det sker først og fremmest ved at lære af Jesu livsholdning og ved gennem følgeskab med Herren at blive mere som Ham. Discipelskab er en proces, hvor vore tanker, vore følelser og vore handlinger formes efter Jesu forbillede og væsen. (Kol 1,28) Det er kirkens opgave at formane og oplære - ja i det hele taget at skabe rum for en discipelproces for den enkelte i menigheden. Det er vigtig, at en ny kristen eller en fornyet kristen ikke overlades til sig selv, men oplæres og hjælpes til at vokse i troen. Paulus taler om børn i troen, som uden omsorg og discipelskabstræning ikke erfarer friheden og det sande liv i Kristus. (Efe 4,11-16). Discipeltræning er opøvelse og vejledning til kristne, så de er i stand til at gå den nye vej, som kristendom er - og den proces er livslang. Når der i Mat. tales om, at holde alt det, som Jesus har befalet, tænkes der på Hans undervisning om Gudsriget, men også på den undervisning disciplene fik ved at se Jesu handle. Hos Jesus er ord og handling nemlig en helhed. Altså er både bibel og spiritualitet en del af discipelskab. Man har først lært at holde Jesu lære, når man har hørt det og rent faktisk handlet efter det. (Mat 7,21) Efterfølgelse er ikke ensbetydende med at leve et stille og roligt liv. Det betyder, at man følger Jesus efter på Hans til tider farlige vandring og at man deler skæbne med Ham en ofte usikker skæbne. Men midt i usikkerheden og trængsler har disciplene løftet om at Jesus vil være med dem på deres vandring alle dage indtil verdens ende. Missionsbefalingen slutter med dette løfte som ikke kun gælder discipelskabsområdet men også dåbsbefalingen og befalingen om at gå. Mission er, med de elementer det involverer, omsluttet af Jesu Kristi nærvær og dermed liv og velsignelse. 1. Hvad er vigtigst i discipeltræning? 2. Hvad skal en discipeltræning bestå af? 3. Hvor og hvordan har du oplevet discipelskabsprocessen? 4. Hvordan skal en optimal discipeltræning se ud i vores menighed? 5. Hvordan bliver ord og handling til en helhed for os/dig?