En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

Transkript

1 En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

2 N En skimmelsag fra Hillerød

3 Frødalen

4

5

6 Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning af vand i brønde til faskiner Vand på terræn Kun boliger i stueetagen har skimmel. 18 ud af 47 boliger er fraflyttet.

7

8

9

10

11

12

13

14 Skadeårsag: Opstigende grundfugt? Kuldebro ved sokler? Manglende ventilation?

15 Opstigende grundfugt? Der er udført tapet fugtspærre på terrændæk og pap under vægelementer. Den særlige undersøgelse konkluderer, at der ikke er tale om opstigende grundfugt.

16 Kuldebro ved sokler? Få blokke har omfangsdræn

17

18 Rumklimaklasse 2 Højst 10 g H 2 0/m 3

19 Manglende ventilation? BR82: Bad: Konstant udsugning 15 l/s med natsænkning ikke under 40% Køkken: Udsugning 20 l/s med natsænkning Udført: Bad: Tidsstyret mekanisk ventilator Køkken: Tænd/sluk emhætte

20 Udbedring: Dræning af terræn? Ingen opstigende grundfugt. Terræn dækkes ikke af fonden. Isolering af sokler? Der er effektiv afbrydelse af kuldebro iflg. DS 418, 5. udg. Det går normalt godt.

21 Den valgte udbedring: Øget ventilation. Konstant udsugning fra bad og køkken uden natsænkning. Registrering af skimmelvækst i øvrige boliger. Renovering efter skimmel i boliger (ikke under fugtspærren på terrændækket).

22 Stade i dag: Nye ventilationsanlæg er monteret og i funktion, og registreringen af skimmelvækst i boligerne er afsluttet. Boligorganisationen har valgt selv at stå for renoveringen efter skimmel. Dræning af terrænet er udført af boligorganisationen. Udgifterne søges dækket delvist af Landsbyggefonden.

23 Ventilation BR08 i beboelsesbygninger Ændringer i forhold til BR95 og BRS98

24 Uændret: Enfamilieshuse: Naturlig eller mekanisk ventilation. Etageboliger: Mekanisk ventilation. Boliger anses normalt for at være benyttet døgnet rundt. Den mekaniske ventilation skal derfor køre hele døgnet, og naturlige aftræk skal altid stå åbne.

25 Etageboliger og enfamilieshuse 0,35 l/s pr. m 2 Tidligere var det 0,5 gange pr. time Etageboliger dog mindst: Køkkener mindst 20 l/s Badeværelser mindst 15 l/s (betydning for boliger under 100 m 2 ) Tidligere gjaldt disse minimums mængder også for enfamilieshuse med mekanisk ventilation

26 Etageboliger og enfamiliehuse skal have emhætte med mekanisk udsugning over komfur. Afkast til det fri (uændret). I boliger med konstant mekanisk udsugning skal udsugningen ikke længere nødvendigvis ske gennem emhætten.

27 SBi-anvisning 216 Uændret: Naturlig ventilation: 60 cm 2 indtil 25 m 2 + 2,4 cm 2 pr. m 2 herover Mekanisk udsugning: 30 cm 2 indtil 25 m 2 + 1,2 cm 2 pr. m 2 herover

28 Eksempler på udeluftventiler F 30 Friareal: 16 cm 2 F 40 Friareal: 23 cm 2 F 32 Friareal: Spalte 32 cm 2 Huller 23 cm 2 F 102 Friareal: 60 cm 2 F 102 db Friareal: 60 cm 2 Fremex

29 Hvor mange udeluftventiler skal der monteres i hver bolig? Anbefalet lufthastighed over bruttoarealet af hensyn til støj i ventilen er 2,5 m/sek. Fremex F 32 har et friareal på 32 cm 2 (brutto?) Det svaret til 8 l/sek. pr. ventil Køkken + bad = 20 l/sek.+15 l/sek. = 35 l/sek. Altså mindst 35:8= 4,4= 5 ventiler pr. bolig

30 Præcisering: Åbning på mindst 100 cm 2 mod adgangsrum Gælder for: Køkkener Bade- og wc-rum Særskilt wc-rum og bryggers

31 Køkkener, tilførsel af luft: Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør Tidligere stod der også udeluftventil (30 cm 2 )

32 Hensigtsmæssig fordeling af luften i et enfamiliehus ved placering af luftindtag og spalter under døre

33 Kælderrum (stort set uændret): Enfamiliehuse: Tilførsel af luft: Gennem en eller flere udeluftventiler Fjernelse af indeluft: Naturligt aftræk i mindst ét kælderrum (200 cm 2 ) eller mekanisk udsugning fra mindst ét kælderrum (10 l/s) Etageboliger: Ventilationen i fælles kælderrum dimensioneres efter behov

34 Hensigtsmæssig fordeling af luften i klæder ved placering af luftindtag og åbninger i tværvægge.

35 Opfølgning på fondens 1- og 5-års eftersyn

36 Fondens konklusionsbrev

37 Gruppering af byggetekniske svigt

38 5 grupper Tiltag Gruppe 1 Intakt eller med mindre svigt i ubetydeligt omfang Oftest ingen tiltag Gruppe 2 Mindre svigt i meget beskedent omfang Udbedring eller øget vedligeholdelse Gruppe 3 Væsentlige svigt i mindre omfang Udbedring Gruppe 4 Væsentlige svigt i stort omfang Udbedring evt. ved Byggeskadefonden Gruppe 5 Svigt med betydning for personsikkerheden Afspærring og udbedring øjeblikkeligt

39 Tekst i brev til emner i gruppe 1 Emne 1: Byggegrube, fundamenter og kælder Der er ikke registreret byggetekniske svigt under dette emne.

40 Tekst i brev til emner i gruppe 2 Emne 3: Ydervægge Der er registreret mindre væsentlige byggetekniske svigt under dette emne. Der henvises til rapporten. Eller Emne 3: Ydervægge Der er registreret mindre væsentlige byggetekniske svigt under dette emne. 3.1 Indv. tunge og udv. tunge ydervægge, normalkonstruktion: Flere steder er terrænet udført, så det går tæt op til skalmuren. Det giver mulighed for opfugtning af murværket, misfarvning og nedsat levetid. Terrænet reguleres eller driften tilpasses, så bygningsdelen holdes under øget observation og udbedres i nødvendigt omfang.

41

42

43

44 Tekst i brev til emner i gruppe 3 Emne 2: Bærende og stabiliserende konstruktioner Der er registreret væsentlige byggetekniske svigt under dette emne. Byggeskadefonden skønner samlet, at risikoen er middel. Her fremhæves alene: 2.4 Ydervægge: Gavltrekanterne er ikke fastholdt tilstrækkeligt. Den manglende forankring kan medføre revner og skader ved ekstreme vindforhold. Gavltrekanten fastholdes for vindbelastninger i henhold til normen. 2.8 Tagværker: Ved eftersynet forelå der ingen beregninger over stabiliteten. Hvis stabiliteten ikke er tilstrækkelig, opstår der ofte revner i lofter og vægge. De statiske beregninger over stabiliteten fremskaffes.

45 3 risikoklasser (Mindre) Middel Stor STOR Lille Sandsynlighed

46 Erklæring om risikobehæftede forhold Udfyldes både i forbindelse med projektforslag og projekt

47 Vejledning om erklæring om risikobehæftede forhold

48 Der kan være tale om en bygningsdel med større risiko hvis: Bygningsdelen ikke har en tilpasset driftsplan. Bygningsdelens konstruktive udformning eller materialevalg er utraditionel. Bygningsdelen er sammensat af nye og efter danske forhold uprøvede materialer. Bygningsdelen er vanskelig at inspicere. Bygningsdelen kræver hyppige eftersyn. Bygningsdelen kræver mange forudsætninger opfyldt for at kunne fungere efter hensigten.

49 Driftsplanen er omdrejningspunktet for vurderingen af, om forholdet er risikobehæftet. Hvis driftsplanen er tilpasset og indeholder en realistisk beskrivelse af hvordan, hvornår, hvor ofte og til hvilken pris en bygningsdel skal vedligeholdes herunder skøn over en forventet levetid på bygningsdelen, er der ikke mere tale om at bygningsdelen er risikobehæftet.

50 Følgevirkningerne af et risikobehæftet forhold kan eksempelvis være: øget drift, kortere levetid for en eller flere bygningsdele, skærpet opmærksomhed på resultater af indbyggede måleredskaber, usikkerhed om levetid og drift på nye og uprøvede materialer og konstruktioner.

51 Konkrete eksempler på risikobehæftede forhold: Uventilerede tagkassetter af træ Lette baderum udført af organiske materialer Ubeskyttet murværk Terrændæk lavere end omgivende terræn