Oversigt over Landsforsøgene 2014

Transkript

1 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk

2 Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne er blandt andet støttet af: Se i øvrigt afsnittet Sponsorer og uvildighed.

3 Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Forfattere Oversigt over Landsforsøgene 2014 er samlet og udarbejdet af Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen. Udgivet December 2014 I forfatterlisten bagerst i bogen er angivet, hvilke forfattere der bidrager til de enkelte afsnit. Trykkeri Scanprint A/S ISBN ISSN Udgiver Foto på omslaget Videncentret for Landbrug P/S Planter & Miljø Agro Food Park Aarhus N T W vfl.dk Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug. Køb W netbutikken.vfl.dk Pdf-udgaven af bogen samt tabeller og figurer i bogen kan hentes på Kopi Resultaterne i bogen kan frit gengives med tydelig kildeangivelse inklusive sidetal.

4 Sorter, roer Roer Sorter, roer Af Karsten A. Nielsen, Videncentret for Landbrug og Jens Nyholm Thomsen, Nordic Beet Research Blandt sorterne, der har været i afprøvning to år eller mere, er den højeste forskel i dækningsbidrag kr. pr. ha. Sorterne Leonella KWS og Minerva KWS har givet det højeste dækningsbidrag. Forskellen fra højest- til lavestydende sort er 1,68 ton pr. ha. Leonella KWS og Orlena KWS anfører gruppen af højestydende sorter. Se figur 1. Udbyttet på 16,57 ton pr. ha er det største høstet i sortsforsøgene nogensinde, uanset vækstsæsonen har været relativt kort på 178 døgn. Den daglige produktion i roemarken har med 93,1 kg pr. døgn pr. ha også været den højeste målt nogensinde. Stokløbning har på trods af såning først i marts været lav, men tilstrækkelig til at skelne sorterne. Sortsforsøg Der er gennemført seks forsøg på JB 7 til 8 med alle sorter af roer. Jorden er gennemgående i god gødningstilstand med N-min i foråret på 56 kg kvælstof pr. ha i gennemsnit. På de fem af lokaliteterne har reaktionstallet været på 7,8 i gennemsnit og på én lokalitet 6,5. Alle lokaliteter er på forhånd undersøgt for nematoder og vurderet at være fri for angreb. Forfrugten er vårbyg eller vinterhvede med korsblomstret efterafgrøde. Der er i gennemsnit tilført 115 kg kvælstof pr. ha, hvoraf en del er NovoGro, tildelt på fire lokaliteter i efteråret forud, hvilket er medvirkende til det relativt høje N-min indhold i jorden. Rækkeafstanden har været 50 cm Figur 1. Sorter, der har været med i forsøgene i to år eller mere, rangeret efter det økonomiske udbytte i Det økonomiske udbytte af dyrkede sorter er i gennemsnit kr. pr. ha. Hvis dyrkningsomkostningerne varierer med 200 kr. pr. ha, for eksempel på frøprisen, svarer det til 1,1 procentpoint på den relative skala. De skal således fratrækkes eller tillægges værdien i figuren for det økonomiske udbytte. RT: Rizomaniatolerant. NT: Nematodtolerant. NE = en type, der kan give et større udbytte, hvor der er begrænset angreb af nematoder. Forholdstal og spireprocent Kr. pr. ha, ton pol pr. ha og spireprocent Gns dyrkede sorter Leonella KWS RT+NT Minerva KWS RT Pascalina KWS RT Cantona KWS RT+NT Orlena KWS RT Lisanna KWS RT+NT Olivetta KWS RT Louisa KWS RT+NT Evanna KWS RT Danicia KWS RT Salamanca KWS RT Karenina KWS RT ST RT Pasteur RT Bosch RT Flexness RT Pavarotti RT MA2155 RT Jollina KWS RT SR-843 RT Annalotta KWS RT Fairway RT ST RT Lombok RT+NT Annegreta KWS RT Sabatina KWS RT SR-842 RT ST RT ST RT Diadem RT Criollo RT Darnella KWS RT Mermaid RT Elora KWS RT+NT SR-848 RT SR-846 RT SR-847 RT Jennika KWS RT ST RT+NT Rosalinda KWS RT+NE MA2135 RT Bezzer RT Perry RT+NT Smash RT Cantabria KWS RT+NT Gallop RT+NT HI1198 RT Samoa RT+NT Bluefox RT+NT Bach RT+NT Booker RT MA4032 RT+NT Tonga RT+NT SN-811 RT+NT Doblo RT MA4036 RT+NT 16,5 17,0 17,5 18,0 18,5 Procent pol Kr. pr. ha Spirepct. Pol, ton pr. ha Pol, pct. Dyrkede sorter. Observationssorter. 322

5 Sorter, roer Strategi Valg af roesort Et sikkert, stort økonomisk udbytte opnås med sorter, der har > > et stort udbytte og en høj udbyttestabilitet > > et højt indhold > > en høj renhedsprocent. Sorten bør tillige > > spire sikkert og ensartet på et højt niveau > > have lav stokløbningstendens > > have tolerance over for Rizomania på arealer med sygdommen > > have tolerance over for nematoder på arealer med nematoder > > have lav modtagelighed over for bladsygdomme. og frøafstanden 18,5 cm. Forsøgene er sået relativt sent for året, mellem 1. og 16. april. Roerne er taget op mellem 15. september og 15. oktober. Den gennemsnitlige vækstsæson er 178 døgn. Det er 18 døgn mere end i Frøet er behandlet med en standardbejdse, bestående af Gaucho (60 gram a.i.) og Thiram (6 gram a.i.). Ukrudt er bekæmpet efter behov i forsøgene. Forsøgene er behandlet med Opera mod bladsvampe. Der er vurderet bladsvampe i et specialforsøg uden behandling mod bladsvampe. Resultaterne af årets forsøg med sorter er vist i tabel 1. Gennemsnittet af sorterne i dyrkning udgør målegrundlaget, og de har alle haft tilstrækkeligt højt plantetal og fremspiring. Tendens til stokløbere Forholdstal for promille stokløbere Gns. dyrkede sorter Doblo RT Pascalina KWS RT Danicia KWS RT Mermaid RT Booker RT Sabatina KWS RT Louisa KWS RT+NT Bach RT+NT Criollo RT Jollina KWS RT Salamanca KWS RT Fairway RT Flexness RT Lisanna KWS RT+NT Perry RT+NT Lombok RT+NT Pasteur RT Smash RT Bezzer RT Samoa RT+NT Elora KWS RT+NT Diadem RT Bosch RT Annalotta KWS RT Pavarotti RT Rosalinda KWS RT+NE Testforsøg 2014 Testforsøg 2012 NBR sortsforsøg 2013 Testforsøg 2011 Testforsøg 2010 Testforsøg 2009 Dyrkede sorter. Observationssorter. Figur 2. Stokløbning ved tidlig såning, rangeret efter stokløbning i Sorten Doblo har i årets forsøg den laveste stokløbning, mens Rosalinda KWS, Pavarotti og Annalotta KWS viser uacceptabelt høj stokløbningstendens. I princippet bør stokløbningen ligge under forholdstal 100 for at opnå forbedringer i forhold til det nuværende dyrkningsniveau. I 2014 har roerne være så store, at det flere steder har været vanskeligt at høste dem, og i forsøgene har sækkene været for små på grund af det store udbytte. (Foto: Jens Nyholm Thomsen, Nordic Beet Research). En relativt høj maksimumtemperatur i slutningen af april og maj har bevirket en lav stokløbning både i standardforsøgene og specialforsøget ved Saxfjed. Stokløbning betragtes fortsat som den enkeltfaktor, der kan blive mest bekostelig ved manuel bortlugning. Manglende bortlugning kan resultere i ukrudtsroer, der efterfølgende kan umuliggøre roedyrkning i op til 20 år. Se figur 2. Karakteren for rodfure omfatter en bedømmelse på en skala fra 1 til 9 for rodfurens dybde, roens grenethed, og hvor meget jord der sidder på roen efter 323

6 Sorter, roer Procent jord før vask, højde over jord i cm, rodfure, vaskbarhed og grenethed Gns dyrkede sorter Smash RT Bezzer RT Pavarotti RT Bach RT+NT Flexness RT Lombok RT+NT Pascalina KWS RT Booker RT Mermaid RT Doblo RT Samoa RT+NT Pasteur RT Sabatina KWS RT Fairway RT Rosalinda KWS RT+NE * Bosch RT Elora KWS RT+NT Jollina KWS RT Diadem RT Louisa KWS RT+NT Criollo RT Annalotta KWS RT Danicia KWS RT Perry RT+NT Salamanca KWS RT Lisanna KWS RT+NT Jord på roer før vask Vaskbarhed Dyrkede sorter. Egenskaber for rod Rodfure Højde over jorden Grenethed Observationssorter. Figur 3. Sorterne, der har deltaget i afprøvningen i tre år eller mere, er rangeret efter mængden af vedhængende jord på roen. Højde og rodfure har i årets forsøg været afgørende for, hvor meget jord der hænger på roen, men også grenethed påvirker mængden af jord. vask, dvs. vaskbarhed. 1 angiver en ekstremt dyb rodfure, mange grene eller meget jord på roen, og 9 er en idealroe. Glathed er en skala fra 1 til 4, hvor 1 er en ru roe og 4 en meget glat roe. Sorter, der har en lille rodfure, er oftest lettere at vaske rene. Der er i årets forsøg en signifikant sammenhæng mellem rodfuren og vaskbarheden og en god sammenhæng mellem rodfure og vedhængende jord, mellem vaskbarhed og vedhængende jord, mellem roens højde over jorden og vedhængende jord samt mellem grenethed og vedhængende jord. Rodfurens dybde er genetisk bestemt, og der er sikker forskel og stor variation mellem sorterne. Sorterne ST 12304, Pavarotti, ST og Samoa og Bach har mindre rodfure, mens sorterne Olivetta KWS og Salamanca KWS har den mest markante og dybe rodfure blandt sorterne, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter. Vaskbarheden har betydning for foderproduktionen både på fabrik og på gården. Sorterne ST 12303, Samoa, ST og Bach ligger bedst, mens og Salamanca KWS, Lisanna KWS og Leonella KWS er vanskeligst at vaske rene blandt sorterne, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter. Se figur 3. Renhedsprocenten udtrykker den mængde vedhængende jord på roen, der vanskeligt kan fjernes før levering. Normalt vil en glat roe med en lille eller næsten ingen rodfure, og som sidder tilstrækkeligt højt i jorden, give en høj renhedsprocent samtidig med, at den er let at rense og vaske. En høj renhedsprocent reducerer fragtomkostningerne og giver en højere betaling for roerne. I årets forsøg er forskellen mellem laveste og højeste mængde vedhængende jord på 2,0 procentpoints. Blandt de sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter har sorterne HI 1198 og MA 4032 mindst vedhængende jord, mens Lisanna KWS og ST er i bunden med størst mængde vedhængende jord. Blandt alle sorter, der har deltaget i afprøvningen i 2014, er der en lille tendens til, at den højeste karakter for nye sorter er lidt højere end hos sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter. Det er positivt, at der måske er mere glatte sorter med mindre vedhængende jord på vej. I årets forsøg ses den kendte sammenhæng mellem et højt indhold og en dybtsiddende roe. Blandt de sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter har Diadem og ST det højeste indhold, mens MA 4032 og HI1198 har det laveste indhold. Et højere indhold medfører en højere betaling for roerne og en besparelse i fragtomkostningerne. Betaling for ekstra indhold udgør i den økonomiske kalkule for årets forsøg cirka 11 procent af bruttoindtægten, når indholdet korrigeres til et normalt niveau på 17,6 procent. 324

7 Sorter, roer Bladsvampe for udvalgte sorter Karakter for bederust og Ramularia Gns. dyrkede sorter Sabatina KWS RT Bezzer RT Diadem RT Bosch RT Lisanna KWS RT+NT Louisa KWS RT+NT Pascalina KWS RT Danicia KWS RT Annalotta KWS RT Rosalinda KWS RT+NE Salamanca KWS RT Pasteur RT Pavarotti RT Flexness RT Booker RT Elora KWS RT+NT Bach RT+NT Perry RT+NT Lombok RT+NT Jollina KWS RT Samoa RT+NT Mermaid RT Criollo RT Doblo RT Smash RT Fairway RT Meldug 12. sept. Meldug 22. sept. Rust 22. okt. Ramularia 22. okt. Dyrkede sorter. Observationssorter. Figur 4. Modtagelighed for bladsvampe i dyrkede sorter og sorter, der har været med i afprøvningen i tre år eller mere. Sorterne er rangeret efter angrebsgrad af rust 1. november 2014 i forsøg med naturlig smitte. 0 = intet angreb, 10 = 100 procent angreb. Et højt aminotal betyder et mindre udbytte af hvidt på fabrikken. Blandt de sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter har Olivetta KWS og ST det laveste aminotal. Minerva KWS har det højeste aminotal. Blandt sorter, der har deltaget i afprøvningen for første gang i 2014, er forskellen mellem laveste og højeste aminotal omtrent den samme som i de sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter. I specialforsøget med naturlig smitte har meldug og rust været de dominerende sygdomme. Modsat 2013 er der ikke angreb af Cercospora. Specialforsøget omfatter sorter, der har deltaget i afprøvningen mere end et år. Sorterne Louisa KWS og Annegreta KWS er blandt de sorter, der er mindst angrebet af meldug, mens ST og Booker er blandt de, der er stærkest angrebet. Der er også stor forskel mellem angrebsgraden af rust. Minerva KWS og Cantabria KWS er blandt de sorter, der er mindst angrebet, mens MA 4036 og Bluefox er blandt de mest angrebne. Se figur 4. Til højre i tabel 1 ses det økonomiske resultat af dyrkningen. Forudsætningerne for beregningerne fremgår af tekstboksen. Det økonomiske resultat er det vigtigste kriterium for roedyrkeren ved valg af sort. Sorterne Leonella KWS og Minerva KWS har givet det største økonomiske udbytte blandt de sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter. Af dyrkede sorter har prøvesorterne Louisa KWS og Danicia KWS efterfulgt af Pasteur givet det højeste dækningsbidrag. I bunden ses en række NT-sorter, men der er flere NT-sorter i toppen, hvilket måske indikerer, at nye NT-sorter efterhånden kan matche samme højtydende stabile niveau som standardsorterne. Blandt de sorter, der har været i afprøvning to og tre år, samt solgte sorter har Leonella KWS og Orlena KWS givet et stort udbytte. Det er interessant, at Leonella KWS, Cantona KWS og Lisanna KWS, der alle er NT-sorter, er blandt de højestydende sorter. I bunden findes blandt andre SN-811 og Tonga, der begge er NT-sorter. Blandt sorter, der for første gang har deltaget i afprøvningen i 2014, findes kun en sort med en tendens til et større udbytte end de bedst ydende sorter, der har deltaget to eller tre år. Det er vigtigt, at produktiviteten og dermed udbyttet forsat forøges. Sukkerudbyttet er det største høstet i sortsforsøgene nogensinde. Forskellen mellem højest- og lavestydende sort blandt de sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter er 1,68 ton pr. ha. Blandt sorter, der har deltaget i afprøvningen i et år, er den tilsvarende forskel 2,37 ton pr. ha, hvilket er den største forskel inden for hele feltet af afprøvede sorter i forsøgsserien. 325

8 Sorter, roer Tabel 1. Sorter af roer. (R Sukkerroer 326 Resistens/ tolerance planter pr. ha ved fremspiring Promille stokløbere Karakter for Højde over jorden, mm renhed vedhængende jord før vask Saftkvalitet, mg pr. 100 g rodfure vaskbarhed amino- N IVtal Udbytte og merudbytte ton pr. ha Antal forsøg Gns. af dyrkede sorter ,3 4,3 6, ,6 3,5 17, ,31 95,7 16, Rosalinda KWS 4) RT + NE 100 1,2 4,0 6, ,5 3,6 17, ,38-0,6-0,09-96 Elora KWS 4) RT + NT 99 0,0 4,1 5, ,5 3,7 17, ,34-2,5-0, Pasteur 4) RT 99 0,0 4,4 6, ,6 3,5 17, ,22 0,7 0, Criollo 4) RT 96 0,2 4,6 6, ,3 3,9 17, ,29 1,0 0, Smash 4) RT 99 0,2 4,3 6, ,2 2,9 16, ,31 1,6-0, Bosch 4) RT 97 0,2 4,3 6, ,5 3,7 17, ,14-1,5 0, Doblo 4) RT 98 0,4 4,3 6, ,6 3,5 16, ,42-0,8-0, Jollina KWS 4) RT 100 0,2 4,3 5, ,4 3,7 17, ,28 1,5 0, Lombok 4) RT + NT 99 0,2 4,7 6, ,9 3,2 17, ,40 0,5 0, Lisanna KWS RT + NT 99 0,6 3,8 5, ,7 4,4 18, ,09-0,9 0, Louisa KWS 5) RT + NT 96 0,4 3,8 5, ,3 3,8 18, ,20-2,7 0, Salamanca KWS RT 100 0,0 3,5 5, ,0 4,2 17, ,50 2,9 0, Pascalina KWS RT 96 0,0 4,5 6, ,8 3,3 17, ,26-0,8 0, Danicia KWS 5) RT 98 0,0 4,0 5, ,1 4,0 17, ,30 0,6 0, Annalotta KWS RT 98 0,3 4,4 6, ,3 3,9 17, ,37 0,7 0, Sabatina KWS RT 98 0,2 4,0 6, ,6 3,5 17, ,65 2,2 0, Bach RT + NT 100 0,3 5,1 6, ,9 3,2 17, ,27-2,6-0, Pavarotti 5) RT 98 0,2 5,3 6, ,0 3,1 17, ,13 0,2 0, Perry RT + NT 99 0,2 4,3 6, ,1 4,0 17, ,29-1,6-0, Fairway 5) RT 100 0,2 3,9 6, ,5 3,6 17, ,37-0,2 0, Flexness RT 99 0,2 4,1 6, ,9 3,2 17, ,35-1,9-0, Bezzer RT 98 0,2 4,2 5, ,0 3,1 17, ,34-1,1-0, Booker RT 99 0,2 4,2 6, ,7 3,4 16, ,23-2,1-0, Samoa 5) RT + NT 99 0,2 5,1 6, ,6 3,5 17, ,44 0,3-0, Diadem RT 98 0,0 4,3 5, ,3 3,8 18, ,08-6,8-0, Mermaid RT 98 0,5 4,6 6, ,7 3,4 17, ,24-2,4-0, Annegreta KWS RT 96 0,2 4,0 6, ,3 3,9 17, ,69-1,0 0, Jennika KWS RT 99 0,0 3,7 5, ,2 3,9 17, ,66 1,6 0,06-53 Karenina KWS RT 98 0,0 3,7 6, ,2 4,0 17, ,45-0,5 0, Cantona KWS RT + NT 94 0,0 4,5 6, ,6 3,5 17, ,36 2,0 0, Evanna KWS RT 97 0,7 3,9 5, ,7 3,4 17, ,65 5,2 0, Orlena KWS RT 99 0,0 4,1 6, ,8 3,3 17, ,56 5,4 0, Darnella KWS RT 97 0,0 4,3 5, ,6 3,5 17, ,60 4,8 0, Olivetta KWS RT 99 0,0 3,3 6, ,2 4,0 18, ,25-2,8 0, Leonella KWS RT + NT 95 0,0 3,7 5, ,3 3,8 17, ,20 2,6 0, Cantabria KWS RT + NT 94 0,0 3,9 5, ,2 4,0 17, ,40-2,2-0, Minerva KWS RT 95 0,3 3,8 5, ,9 3,2 17, ,68-0,4 0, ST RT 100 0,0 5,1 6, ,2 3,9 17, ,12-0,3 0, ST RT 98 0,0 5,3 6, ,2 2,8 17, ,13-0,3 0, ST RT 101 0,2 4,5 6, ,0 4,2 18, ,99-4,9 0, ST RT 96 0,8 4,3 6, ,6 3,5 17, ,17-0,9-0, ST RT + NT 100 0,0 4,8 6, ,7 4,4 18, ,22-5,1-0,26-68 MA4036 RT + NT 99 0,2 4,7 6, ,7 3,4 16, ,40-0,6-0, MA4032 RT + NT 98 0,0 4,8 6, ,6 2,5 16, ,44 1,5-0, MA2155 RT 98 0,4 3,6 5, ,1 4,1 18, ,23-2,9 0, MA2135 RT 99 0,3 4,1 6, ,0 3,1 17, ,27 0,0-0, HI1198 RT 98 0,2 4,8 6, ,6 2,4 16, ,51 3,5-0, Gallop RT + NT 99 0,0 4,3 6, ,1 2,9 16, ,36-1,4-0, Bluefox RT + NT 100 0,0 4,8 6, ,2 2,9 16, ,34-0,8-0, Tonga RT + NT 100 0,4 4,9 6, ,7 3,4 17, ,28-3,6-0, SN-811 RT + NT 95 0,4 4,8 6, ,5 3,7 17, ,44-4,5-0, SR-842 RT 97 0,3 4,4 6, ,4 3,8 17, ,15-3,2 0, SR-843 RT 98 0,3 4,3 6, ,5 3,6 17, ,12-0,7 0, SR-846 RT 97 0,2 4,5 6, ,6 3,5 17, ,23-1,6-0,13 77 SR-847 RT 94 0,8 4,8 6, ,2 2,8 17, ,24-4,9-0,45 71 SR-848 RT 90 1,5 4,6 6, ,0 3,1 17, ,25-5,7-0,55 79 fortsættes rod kr. pr. ha 3)

9 Sorter, roer Tabel 1. Fortsat Sukkerroer Resistens/ tolerance planter pr. ha ved fremspiring Promille stokløbere Karakter for Højde over jorden, mm renhed vedhængende jord før vask Saftkvalitet, mg pr. 100 g rodfure vaskbarhed amino- N IVtal Udbytte og merudbytte ton pr. ha 3K392 RT + NT 88 0,0 4,4 6, ,2 2,9 16, ,46 3,9 0, K393 RT + NT 95 0,0 4,3 6, ,9 3,2 16, ,53 9,0 1, K444 RT 95 0,0 4,8 6, ,0 3,1 17, ,66 3,1 0, K453 RT + RaT 90 0,2 3,7 5, ,8 3,3 16, ,24 6,9 0, K455 RT 98 0,2 4,0 6, ,8 3,3 17, ,50-4,3-0, K460 RT 97 0,0 3,5 5, ,6 3,5 17, ,61 2,1 0, K469 RT 98 0,8 3,5 5, ,3 3,8 17, ,37 0,4 0, K470 RT 96 0,0 3,8 5, ,4 3,7 17, ,53 0,1 0, K476 RT + RaT 98 0,3 3,4 5, ,6 3,5 17, ,28-1,4 0, K477 RT + NT 95 0,2 3,8 5, ,4 3,7 17, ,14-0,3 0, K482 RT + NT 95 0,6 4,1 5, ,2 4,0 18, ,11-7,0-0, K493 RT 93 0,3 3,7 6, ,9 3,2 17, ,65 1,8 0, K500 RT + NT 97 0,0 3,7 5, ,4 3,8 17, ,31-1,6-0,10 83 SV1437 RT + NT 99 0,2 5,3 6, ,5 3,6 17, ,33-4,5-1, SV1439 RT + NT 99 0,3 4,7 6, ,9 4,2 18, ,22-5,0-0,15 54 SV1472 RT + NT 97 0,0 4,5 6, ,3 3,8 17, ,28-5,8-0, SV1476 RT + NT 95 0,2 4,5 6, ,6 3,6 17, ,49-3,7-0, SV1443 RT 98 0,5 4,3 6, ,7 3,4 17, ,30-1,2-0, SV1445 RT 99 0,0 4,0 6, ,2 4,0 17, ,35-1,5 0, SV1446 RT 99 0,8 4,0 5, ,2 3,9 17, ,23-0,8-0,13-88 SV1447 RT 97 0,0 4,3 6, ,4 3,8 17, ,21-3,4-0, SV1453 RT 89 1,3 4,6 6, ,9 4,3 17, ,40-4,6-0, SV1457 RT 97 0,2 4,8 6, ,3 2,7 17, ,08-0,5 0, SV1458 RT 95 0,5 4,5 6, ,0 3,1 18, ,18-7,1-0, MA2158 RT 98 0,2 4,0 6, ,3 3,8 17, ,40 0,5-0, MA2173 RT 97 0,0 4,5 6, ,2 2,9 17, ,46-3,7-0,42-46 MA2175 RT 94 0,2 4,0 6, ,3 2,8 17, ,38-2,0-0, MA2177 RT 99 2,1 4,2 5, ,7 3,4 17, ,27-1,4-0,10 72 MA2178 RT 98 1,9 3,8 6, ,1 3,0 17, ,15-4,0-0, MA4042 RT + NT 99 0,7 5,0 6, ,9 3,2 17, ,40-1,0-0, MA4043 RT + NT 100 0,0 4,5 6, ,2 2,9 16, ,40-0,5-0, MA4053 RT + NT 97 6,0 4,5 6, ,9 3,2 17, ,29-4,0-0,51-38 MA4054 RT + NT 96 0,2 4,8 6, ,3 2,8 16, ,43-0,1-0, HI1211 RT 97 1,2 4,1 6, ,9 3,2 17, ,29-0,6-0,21-6 HI1400 RT 99 0,0 4,6 6, ,0 3,1 16, ,33 1,7-0, HI1403 RT + NT 98 0,0 4,5 6, ,7 3,4 17, ,46-1,6-0, HI1404 RT + NT 98 0,0 4,8 6, ,7 3,4 17, ,38-4,0-0, HI1412 RT + NT 99 0,0 4,4 6, ,0 3,1 16, ,32 0,4-0, HI1415 RT 97 2,3 4,0 6, ,9 3,2 17, ,19-3,2-0,51-68 HI1416 RT + NT 98 0,0 4,8 6, ,3 2,8 16, ,39-1,0-0, HI1417 RT + NT 99 2,6 4,7 6, ,9 3,2 17, ,29-1,0-0, ST RT 98 0,2 4,5 6, ,3 3,9 17, ,10-4,4-0,42 9 ST RT 98 0,3 4,3 6, ,5 3,6 17, ,10-2,8-0, ST RT 98 0,6 4,8 6, ,8 3,3 17, ,24-0,7 0, ST RT 95 0,5 4,5 6, ,8 3,3 17, ,53-8,6-1, ST RT 100 2,4 5,7 7, ,1 2,9 17, ,05 3,7 0, ST RT 99 0,0 5,2 6, ,0 3,1 17, ,02 1,2 0, ST RT 98 0,6 4,3 6, ,3 3,8 17, ,25-3,4-0, ST RT 93 0,2 4,6 6, ,2 2,9 16, ,36 6,1 0, ST RT 96 0,8 4,6 6, ,2 4,0 17, ,11-6,0-0,54-48 ST RT + NT 98 0,0 5,0 6, ,6 3,6 17, ,19-5,0-0, ST RT + NT 99 0,0 5,0 6, ,4 3,7 17, ,34-3,5-0, ST RT + NT 99 0,0 4,7 6, ,5 3,6 17, ,43-1,4-0, LSD 2 0,4 0,4 7 0,5 0,20 7 0,11 2,5 0,43 RT: Rizomaniatolerant, NR: Nematodresistent, NT: Nematodtolerant, NE: En type, der kan give et større udbytte, hvor der er begrænset angreb af nematoder, RcT: Rhizoctonia solanitolerant. Rodfure og vaskbarhed: Skala 1-9, hvor 1 = ekstremt dybe rodfurer og rodfurer fyldt med jord, 9 = ingen rodfurer og ingen jord. 3) Udbytte og merudbytte er beregnet af Nordic Beet Research. Levering = 100 pct. 4) Dyrkede sorter. 5) Observationssorter i prøvedyrkning. rod kr. pr. ha 3) 327

10 Sorter, roer Strategi Forudsætninger for beregning af det økonomiske udbytte Resultaterne fra årets forsøg. Brancheaftale 2011 til forlænget. Kontraktmængde sortsforsøg = udbytte i gennemsnit af dyrkede sorter = 16,57 ton pol. Leveringsprocent = 100. Roepris ansat = 229,17 kr. pr. ton rene roer, basis 16,0 procent. Fragttilskud = 24,00 kr. pr. ton (indtil 38 km fra fabrik). Affald (40 procent, 12 procent tørstof) = 12 kr. pr. ton. Fragt (inklusive rensning) = 40 kr. pr. ton. Variable direkte omkostninger til roemark = kr. pr. ha. Alternativt dækningsbidrag på mere eller mindre areal = kr. pr. ha. Renhedsprocenten er omregnet proportionalt, gennemsnittet af dyrkede sorter = 89,0 procent. Pol (indhold i procent) for gennemsnit af dyrkede sorter er justeret til et normalt niveau på 17,6. Øvrige sorter er beregnet i forhold hertil. Rodudbytte er justeret i forhold til pol- og udbytte. Der er ikke en konkret pris for Derfor anvendes en ansat prismodel. En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 2. Sorterne er rangeret efter antal år i afprøvningen og dernæst efter deres udbytte i Nematodresistente og -tolerante sorter I årets tre forsøg på nematodinficeret jord er forskellen i udbytte mellem målesorterne og den højestydende, en NT-sort Leonella KWS, 5,58 ton eller 61 procent udbytteforøgelse i gennemsnit af forsøgene. De modtagelige sorter har opformeret nematoderne cirka fem gange. NT-sorterne viser stor forskel på opformeringen. Med en forædling af mere stabile NT-sorter, der giver et stabilt udbytte, både på inficeret mark og på ikke inficeret mark, flytter skadetærsklen sig nedad. Grænsen for, hvornår man bør anvende NTsorter, er fortsat æg og larver pr. kg jord. Tabel 2. Forholdstal for udbytte af pol og for stabilitet Sort Resistens/ tolerance Forholdstal for udbytte af Karakter for forventning til stabilitet udbyttepotentiale Antal forsøg Gns. af dyrkede sorter, ton pr. ha 15,22 15,91 14,16 16, Gns. af dyrkede sorter, forholdstal Jollina KWS RT Pasteur RT Bosch RT Criollo RT Lombok RT + NT Rosalinda KWS RT + NE Elora KWS RT + NT Smash RT Doblo RT Salamanca KWSRT Lisanna KWS RT + NT Danicia KWS RT Sabatina KWS RT Annalotta KWS RT Louisa KWS RT + NT Pascalina KWS RT Fairway RT Pavarotti RT Flexness RT Perry RT + NT Mermaid RT Diadem RT Samoa RT + NT Bezzer RT Bach RT + NT Booker RT Leonella KWS RT + NT Orlena KWS RT Evanna KWS RT Cantona KWS RT + NT Darnella KWS RT Olivetta KWS RT Minerva KWS RT Karenina KWS RT MA2155 RT Annegreta KWS RT SR-843 RT ST RT ST RT ST RT Jennika KWS RT SR-842 RT ST RT HI1198 RT SR-846 RT MA2135 RT ST RT + NT Cantabria KWS RT + NT SR-847 RT MA4036 RT + NT Bluefox RT + NT MA4032 RT + NT Gallop RT + NT SR-848 RT fortsættes 328

11 Sorter, roer Tabel 2. Fortsat Sort Resistens/ tolerance Forholdstal for udbytte af Karakter for forventning til stabilitet udbyttepotentiale Tonga RT + NT SN-811 RT + NT K393 RT + NT K453 RT + RaT ST RT ST RT ST RT K444 RT K477 RT + NT K476 RT + RaT K470 RT K469 RT K392 RT + NT SV1457 RT K493 RT K460 RT ST RT SV1445 RT ST RT ST RT SV1443 RT K500 RT + NT MA2177 RT MA2158 RT SV1446 RT SV1439 RT + NT HI1211 RT K455 RT SV1447 RT HI1400 RT HI1412 RT + NT ST RT + NT K482 RT + NT HI1417 RT + NT MA4043 RT + NT MA2173 RT ST RT HI1403 RT + NT SV1458 RT MA4042 RT + NT HI1416 RT + NT MA2175 RT MA4053 RT + NT HI1415 RT MA4054 RT + NT ST RT SV1472 RT + NT MA2178 RT SV1476 RT + NT ST RT + NT HI1404 RT + NT SV1453 RT ST RT + NT SV1437 RT + NT ST RT LSD RT: Rizomaniatolerant, NR: Nematodresistent, NT: Nematodtolerant, NE: En type, der kan give et større udbytte, hvor der er begrænset angreb af nematoder, RcT: Rhizoctonia solanitolerant. Skala 1-5, hvor under 1 er uacceptabel, 1 = meget lav og 5 = meget høj. Der er gennemført tre forsøg med sorter, som er tolerante over for nematoder og Rizomania. I forsøgene indgår 40 sorter inklusive målesorter. Der er tilmeldt 19 nye sorter. 17 er NT-sorter. Målesorterne Pasteur og SY Muse er fuldt modtagelige og udbyttefølsomme normalsorter. Nemata indgår som en NR-referencesort (nematodresistent). En nematodresistent (NR) sort er en sort, hvor nematoderne ikke kan opformeres, og den vil pr. definition reducere en nematodpopulation i løbet af en normal vækstsæson. Nemata er denne eneste NR-sort i forsøgene. Lombok kan betragtes som en reference for NT-sorterne. Jorden er gennemgående i god gødningstilstand med N-min i foråret på 48 kg kvælstof pr. ha i gennemsnit samt reaktionstal på 7,7 i gennemsnit. Forfrugten er vinterhvede med korsblomstret efterafgrøde. Der er i gennemsnit tilført 111 kg kvælstof pr. ha. Rækkeafstanden har været 50 cm og frøafstanden 19,0 cm. Forsøgene er sået sent imellem 31. marts og 12. april. Roerne er taget op mellem 18. og 24. september. Den gennemsnitlige vækstsæson er 166 døgn. Det er fire døgn mindre end i Der er i alle forsøg opnået en god fremspiring og dermed tilstrækkelig plantebestand. I de tre forsøg er der henholdsvis 6.100, og æg og larver pr. kg jord. Uanset de ideelle vækstforhold har påvirkningen fra nematoderne været tilstrækkelig til en markant udbyttenedgang hos modtagelige sorter. Sorterne MA4053 og SV 1439 har en uacceptabelt høj stokløbningstendens, hvilket svarer til resultaterne, opnået i specialforsøget med stokløbning. Der er god sammenhæng mellem rodfure og vaskbarhed, men der er ikke samme gode sammenhæng mellem rodfure og vedhængende jord samt mellem vaskbarhed og vedhængende jord som i tidligere år. I årets forsøg er forskellen mellem bedste (højeste karakter i tabellen) og ringeste rodfurekarakter markant med 2,5, og der er en sikker variation mellem sorterne. Mindste og dermed bedste rodfure har Bach og Tonga efterfulgt af Lombok. I bunden findes Louisa KWS og Rosalinda KWS. Bedste vaskbarhed (højeste karakter) har sorterne Lombok, SV1476 samt MA4042. I bunden findes Louisa KWS. 329

12 Sorter, roer Tabel 3. Nematodresistente eller -tolerante sorter. (R Sort Resistens/ tolerance pl. pr. ha ved fremspiring Promille stokløbere Karakter for vedhængende jord før vask Pf/Pi 3) Saftkvalitet, mg pr. 100 g renhed rodfure grenethed vaskbarhed amino- N Udb. og merudb., ton pr. ha IV-tal rod Fht. for udbytte af forsøg Gns. af modtaglige sorter ,6 95,6 5,1 15, ,00 57,5 9, Pasteur 4) RT 94 0,3 3,9 7,3 6,7 4,7 95,6 5,4 15, ,90-0,1 0, SY Muse RT 93 0,0 3,5 7,3 6,2 4,6 95,7 4,8 15, ,09 0,1-0, Nemata RT + NR 98 0,0 4,0 7,3 6,6 4,1 96,1 0,5 16, ,65 8,8 1, Lombok 4) RT + NT 98 0,3 5,2 7,3 7,2 3,8 96,4 3,5 17, ,07 18,5 4, Rosalinda KWS 4) RT + NE 95 0,3 3,0 6,5 6,3 4,7 95,5 4,2 16, ,21 0,0 0, Elora KWS 4) RT + NT 94 0,3 3,4 7,0 6,7 4,0 96,2 2,6 17, ,13 16,1 3, Jollina KWS 4) RT 95 0,6 3,6 7,0 6,3 4,7 95,6 2,9 16, ,98-2,3-0, Lisanna KWS RT + NT 97 0,0 3,3 6,9 6,5 4,3 95,9 3,2 18, ,99 14,8 3, Louisa KWS 5) RT + NT 96 0,6 3,0 6,8 6,2 4,2 96,0 2,3 18, ,01 16,1 4, Bach RT + NT 97 0,0 5,5 6,9 7,1 3,3 96,8 2,9 17, ,15 17,6 3, Samoa 5) RT + NT 98 0,6 4,9 7,3 6,9 3,5 96,6 3,2 17, ,16 21,7 4, Cantona KWS RT + NT 92 0,3 4,1 7,0 6,4 3,5 96,6 2,8 17, ,09 13,4 3, Leonella KWS RT + NT 94 0,0 3,2 7,0 6,5 3,7 96,5 2,5 17, ,02 25,1 5, Cantabria KWS RT + NT 93 0,0 3,5 7,2 6,8 3,7 96,4 2,1 17, ,18 18,3 4, ST RT + NT 97 0,3 4,5 6,9 6,7 4,8 95,5 3,2 18, ,98 15,8 4, Gallop RT + NT 96 0,0 3,9 7,8 6,4 3,2 96,9 7,8 16, ,08 14,3 2, Tonga RT + NT 96 0,0 5,4 7,2 6,8 3,6 96,5 1,9 17, ,05 21,2 4, SN-811 RT + NT 94 0,3 4,9 7,3 7,0 3,4 96,7 2,8 17, ,07 18,4 4, Mermaid RT 96 0,0 3,8 7,2 6,8 4,7 95,6-16, ,87 0,8 0, SV1472 RT + NT 92 0,0 4,4 7,2 6,4 3,4 96,8-17, ,05 11,3 3, SV1476 RT + NT 94 0,7 4,8 7,3 7,2 3,7 96,5-17, ,05 18,3 4, Bluefox RT + NT 97 0,3 4,0 7,0 6,9 3,5 96,6-16, ,08 15,8 3, K392 RT + NT 90 0,0 4,5 7,6 6,8 2,9 97,2-16, ,25 17,8 3, K393 RT + NT 94 0,3 4,0 7,3 6,8 3,0 97,1-16, ,19 20,7 4, K477 RT + NT 96 0,0 3,6 7,1 6,5 4,2 96,0-17, ,00 20,8 4, MA4042 RT + NT 97 0,0 4,7 7,3 7,2 3,5 96,6-17, ,07 12,8 2, ST RT + NT 97 0,0 4,8 7,0 6,5 3,9 96,3-17, ,10 15,8 3, ST RT + NT 98 0,0 4,9 6,8 7,0 4,0 96,2-17, ,17 17,5 3, ST RT + NT 96 0,0 4,8 7,0 6,9 4,1 96,1-17, ,12 17,4 3, Perry RT + NT 97 0,6 4,3 6,9 6,8 4,0 96,2 3,4 17, ,03 18,7 4, MA4036 RT + NT 96 0,0 4,4 7,3 7,1 3,4 96,8 2,9 16, ,13 16,6 3, MA4032 RT + NT 95 0,0 4,8 7,0 6,7 3,0 97,1 3,8 16, ,18 14,7 2, SV1439 RT + NT 96 1,0 4,7 7,0 6,8 4,3 95,9-17, ,17 14,7 3, Danicia KWS 5) RT 96 0,3 3,5 6,7 6,3 4,7 95,5-16, ,00 9,6 2, K482 RT + NT 94 0,7 3,4 7,2 6,4 4,2 96,0-18, ,96 8,1 2, K500 RT + NT 94 0,0 3,2 7,7 6,5 3,9 96,3-17, ,11 16,2 3, MA4053 RT + NT 97 2,9 4,6 7,3 6,6 3,8 96,4-17, ,06 15,3 3, HI1416 RT + NT 95 0,3 4,3 7,3 6,8 2,8 97,2-16, ,16 19,0 3, SV1437 RT + NT 95 0,3 4,8 7,0 6,8 3,5 96,7-17, ,16 15,9 3, SN-866 RT + NT 99 0,0 4,2 6,7 6,3 3,7 96,5 3,6 16, ,20 24,7 4, LSD 4 1,1 0,7 0,5 0,6 0,7 0,6 0,41 7 0,12 6,6 1,26 14 NR = nematodresistent. NT = nematodtolerant. NE = en type, der kan give et større udbytte, hvor der er begrænset angreb af nematoder. RT = Rizomaniatolerant. Rodfure og vaskbarhed: Skala 1-9, hvor 1 = ekstremt dybe rodfurer, rodfurer fyldt med jord og lav vaskbarhed, 9 = ingen rodfurer, ingen jord og høj vaskbarhed. 3) Forhold mellem nematoder før og efter dyrkning. 4) Dyrkede sorter. 5) Sorter, som er på observationsliste. I modsætning til rodfuren er grenethed overvejende bestemt af dyrkningsforholdene, altså en miljøbetinget egenskab. Mindst grenethed har Gallop og 4K500, mens Rosalinda KWS og Danicia KWS ligger i bunden. Mindst mængde vedhængende jord på roen har førsteårs sorterne HI1416 og 3K92. Af de dyrkede sorter ligger kun prøvesorten Samoa med i den bedste ende. I bunden med mest jord på roen er blandt andre ST og Rosalinda KWS. I tabel 330

13 Sygdomme, roer Tabel 4. Nematodresistente eller -tolerante sorter, forholdstal Sort Resistens/ tolerance Forholdstal for udbytte af pol Arealer med nematodangreb Pi Antal forsøg Gns. af målesorter, ton pr. ha - 14,87 10,38 12,92 11,62 9,18 Gns. af målesorter Pasteur RT SY Muse RT Lombok RT + NT Elora KWS RT + NT Rosalinda KWS RT + NE Samoa RT + NT Perry RT + NT Louisa KWS RT + NT Lisanna KWS RT + NT Bach RT + NT Leonella KWS RT + NT Tonga RT + NT SN-866 RT + NT Cantabria KWS RT + NT SN-811 RT + NT ST RT + NT MA4036 RT + NT Cantona KWS RT + NT Gallop RT + NT MA4032 RT + NT Jollina KWS RT K477 RT + NT SV1476 RT + NT K393 RT + NT K500 RT + NT SV1439 RT + NT ST RT + NT HI1416 RT + NT ST RT + NT ST RT + NT SV1437 RT + NT K392 RT + NT MA4053 RT + NT Bluefox RT + NT SV1472 RT + NT K482 RT + NT MA4042 RT + NT Danicia KWS RT Mermaid RT LSD NR = nematodresistent. NT = nematodtolerant. NE = en type, der kan give et større udbytte, hvor der er begrænset angreb af nematoder. RT = Rizomaniatolerant. Rasta og Hereford var målesorter i SY Muse og Pasteur er målesorter i er renhedsprocenten direkte proportional med mængden af vedhængende jord. Blandt NT-sorterne har ti sorter et aminotal svarende til målesorternes. Bedst er MA4032 og Gallop. I bunden med højeste aminotal ligger SV 1439 og 3 K392. Det største udbytte er høstet i Leonella og 4K477. Blandt dyrkede sorter har Samoa, Louisa KWS og Lombok givet det største udbytte. I bunden findes sorterne, der ikke er NT, samt Nemata, der er nematodresistent. Blandt NT-sorterne med det mindste udbytte er MA 4032 og MA4042. En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 4. Efterhånden som NT-sorternes dyrkningsegenskaber forbedres generelt, og udbyttet i ton pr. ha forøges til samme niveau som i standardsorterne, også på ikke angrebet jord, bliver de mere interessante at dyrke. Det er særdeles positivt, men også nødvendigt, at rodformen for de nyere sorter forbedres signifikant i forhold til målesorterne og øvrige dyrkede sorter. Sygdomme, roer Af Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug og Anne Lisbet Hansen, Nordic Beet Research Udviklingen af bladsvampe fremgår af figur 5 til 9. Meldug og bederust har været de mest udbredte svampesygdomme, og angrebene har været ret kraftige i flere marker. Der er varslet for meldugbekæmpelse ved månedsskiftet juli til august. Meldug og bederust har fortsat udviklet sig i august og Karakter for angreb (0-10) Udvikling i bladsvampe i roer Uge Meldug Ramularia Rust Cercospora Skala 0-10, hvor 0 = ingen dækning og 10 = 100 pct. dækning. Figur 5. Udviklingen af svampesygdomme i roer i

14 Sygdomme, roer Karakter for angreb (0-10) Sukkerroer , meldug Uge Skala 0-10, hvor 0 = ingen dækning og 10 = 100 pct. dækning. Figur 6. Udviklingen af meldug i 2014 i forhold til tidligere år. Karakter for angreb (0-10) Sukkerroer , Ramularia Uge Skala 0-10, hvor 0 = ingen dækning og 10 = 100 pct. dækning. Figur 8. Udviklingen af Ramularia i 2014 i forhold til tidligere år. Karakter for angreb (0-10) Sukkerroer , bederust Uge Skala 0-10, hvor 0 = ingen dækning og 10 = 100 pct. dækning. Figur 7. Udviklingen af bederust i 2014 i forhold til tidligere år. Karakter for angreb (0-10) Sukkerroer , Cercospora Uge Skala 0-10, hvor 0 = ingen dækning og 10 = 100 pct. dækning. Figur 9. Udviklingen af Cercospora i 2014 i forhold til tidligere år. september. Rust har udviklet sig yderligere i oktober. Angrebene af Ramularia har været svage til moderate. Angrebene af Cercospora bladplet har været svage. I årets forsøg har der været relativt kraftige angreb af både meldug og bederust. Effekten af Opera og Opus er sammenlignet. Ved afregning som overskudsroer er det højeste nettomerudbytte i gennemsnit af årets tre forsøg opnået ved to behandlinger med halv dosis Opera. I gennemsnit af seks års forsøg med varierende smittetryk er det højeste nettomerudbytte opnået ved to behandlinger med kvart dosis Opera. Bekæmpelse af bladsvampe I tabel 5 ses resultatet af tre forsøg, hvor effekten af Opera og Opus i hel, halv og kvart dosering er belyst. Forsøgene er udført i sorterne Doblo (to forsøg) og Lombok. Der er udført to sprøjtninger 332

15 Sygdomme, roer Tabel 5. Bladsvampe, midler og doser. (R3) Sukkerroer Karakter for angreb før høst Udbytte og merudb., ton pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha forsøg 1. Ubehandlet 7,9 6,0 0, ,59 104,9 17, x 1,0 l Opera 0,2 0,9 0, ,20 17,1 3, x 0,5 l Opera 1,2 1,9 0, ,09 14,9 3, x 0,25 l Opera 2,3 3,0 0, ,07 11,6 2, x 1,0 l Opus 0,6 2,4 0, ,11 14,6 3, x 0,50 l Opus 1,0 3,2 0, ,00 11,4 2, x 0,25 l Opus 3,1 4,6 0, ,83 8,3 1, LSD 1-7 1,2 0,9 0,2 6 0,24 2,7 0,51 3 LSD ns 2,9 0, forsøg 1. Ubehandlet 5,1 4,4 1, ,04 91,9 16, x 1,0 l Opera 0,7 0,6 0, ,33 8,9 1, x 0,5 l Opera 1,0 1,0 0, ,33 7,7 1, x 0,25 l Opera 1,6 1,5 0, ,29 6,1 1, x 1,0 l Opus 0,7 0,9 0, ,40 6,4 1, x 0,50 l Opus 1,0 1,3 0, ,33 5,5 1, x 0,25 l Opus 2,0 2,3 0, ,24 4,9 1, LSD 1-7 0,9 0,5 0,5 3 0,10 1,3 0,28 2 LSD ,09 1,0 0, forsøg 1. Ubehandlet 5,3 4,5 1, ,02 91,2 16, x 1,0 l Opera 0,6 0,5 0, ,32 8,7 1, x 0,5 l Opera 0,9 0,9 0, ,31 7,6 1, x 0,25 l Opera 1,6 1,4 0, ,27 6,0 1, x 0,25 l Opus 1,9 2,1 0, ,25 4,6 1, LSD 1-7 0,9 0,5 0,5 3,3 0,10 1,4 0,28 2 LSD 2-7 2,6 ns 1,1 0, , forsøg 1. Ubehandlet 5,0 3,6 2, ,80 88,2 15, x 1,0 l Opus 1,0 0,8 0, ,24 6,2 1, x 0,5 l Opus 1,6 1,1 0, ,15 5,3 1, x 0,25 l Opus 2,4 1,9 1, ,07 4,3 1, LSD 1-7 0,9 0,5 0,5 3 0,09 1,3 0,27 2 LSD ,07 1,2 0, forsøg 1. Ubehandlet 4,9 3,1 4, ,76 83,4 14, x 0,25 l Opus 2,3 1,3 2, ,13 4,3 1, LSD 1,0 0,5 0,4 4,9 0,23 2,0 0,29 2 Skala 0-10, hvor 0 = ingen dækning, og 10 = 100 procent dækning. Se tekst om forudsætningerne for beregningerne. Amino-N, mg pr. 100 g Fht. i råvare meldug bederust Ramularia rod korn overskuds- roer omkring 1. august (21. juli til 6. august) henholdsvis slutningen af august (12. til 28. august). Forsøgene er taget op mellem 21. oktober og 4. november. Det fremgår, at meldug og bederust har været de dominerende svampesygdomme i forsøgene. Den bedste bekæmpelse af både meldug og bederust og de højeste merudbytter er opnået med Opera. Nettomerudbytterne er udregnet på to måder, dels ved at merudbyttet som følge af svampebekæmpelse kan udnyttes ved at dyrke et større areal med en alternativ afgrøde, og her er regnet med korn som alternativ afgrøde, dels ved at antage, at merudbyttet for svampebekæmpelse afregnes som overskudsroer til en pris, der antageligt vil blive lavere end kvoteroer. Se de nærmere forudsætninger for beregninger af nettomerudbytter i afsnittet om sorter tidligere i dette afsnit. 333

16 Sygdomme, roer Det fremgår, at nettomerudbyttet for svampebekæmpelse er højest, når merudbyttet afregnes som overskudsroer. Ved afregning som overskudsroer er det højeste nettomerudbytte i gennemsnit af forsøgene opnået ved to behandlinger med halv dosis Opera. Ved brug af Opus har der været betaling for to behandlinger med fuld dosering. Med de nye triazolregler er det ikke længere tilladt at bruge 2,0 liter pr. ha Opus/Rubric/Maredo. Der har været relativt kraftige angreb af både meldug og bederust i alle tre forsøg, og de opnåede nettomerudbytter ligger også på samme niveau i de tre forsøg. Nederst i tabellen ses resultater fra tidligere år. I gennemsnit af 18 forsøg i 2009 til 2014 er de højeste nettomerudbytter opnået med Opera, og to behandlinger med kvart dosis har givet det højeste nettomerudbytte. Svampemidlernes effekt I tabel 6 ses en oversigt over effekten af de godkendte svampemidler i bederoer. Det er kun relevant at bruge Opera og Opus/Rubric/Maredo. Strategi Bladsvampe i bederoer 2015 > > Kend de valgte sorters modtagelighed for de enkelte sygdomme. > > Bladsvampe bekæmpes ved begyndende angreb og senest, når 5 procent af planterne er angrebet. > > Anvend 0,25 til 0,50 liter Opera eller 0,25 til 0,50 liter Opus/Rubric/Maredo pr. ha ved begyndende angreb, højeste dosis ved etablerede angreb eller et højt smittetryk. Opus med ny etikette må ikke længere anvendes i roer. > > Ved angreb af meldug og bederust anvendes Opera. > > Ved angreb af Ramularia anvendes Opera eller Opus/Rubric/Maredo. > > En ekstra behandling cirka tre uger senere kan være aktuel ved et fortsat højt smittetryk i en modtagelig sort ved optagning efter midten af oktober. > > Ved meget sen optagning og meget høj tilvækst kan der undtagelsesvis være behov for tre behandlinger. Der må i roer maksimalt bruges 1,0 liter pr. ha pr. år af Opera. Der må for Rubric med ny etikette maksimalt anvendes to behandlinger og maksimalt 1,0 liter pr. ha pr. vækstsæson. Der må maksimalt anvendes 125 gram epoxiconazol pr. ha pr. vækstsæson. Sprøjtefristen for de aktuelle svampemidler er fire uger. Angreb af rodfiltsvamp i roer henholdsvis majs. Rodfiltsvampen er delt op i forskellige såkaldte anastomosegrupper, efter hvilke afgrøder der angribes. Rodfiltsvamp i roer kan også angribe majs og omvendt. I sædskifter med både roer og majs skal man derfor være opmærksom på, om rodfiltsvamp opformeres. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Tabel 6. Relativ virkning af godkendte svampemidler i bederoer Sygdomme Amistar/ Opus/ Mirador Rubric/ 250 EC Maredo Opera Tilt 250 EC/ Bumper 25 EC Kumulus S (svovl) Bedemeldug *(*) *** ***(*) **(*) ** Bederust ** **** ****(*) ** * Ramularia * **** **** * * Cercospora ***(*) ***(*) **** * * Normaldosering, liter/kg pr. ha 1,0 1,0 1,0 0,5 5,0 Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms * = svag effekt (under 40 pct.). ** = nogen effekt (40-50 pct.). *** = middel til god effekt (51-70 pct.). **** = meget god effekt (71-90 pct.). ***** = specialmiddel ( pct.). (*) = en halv stjerne. Opus med ny etikette må ikke længere anvendes i roer. Effekterne er hovedsageligt vurderet ud fra forsøg med nedsatte doseringer. Der må i roer maksimalt bruges 1,0 liter pr. ha pr. år af Opera 334

17 Sygdomme, roer med ny etikette. Der må for Rubric med ny etikette maksimalt anvendes to behandlinger og maksimalt 1,0 liter pr. ha pr. vækstsæson. Når Maredo revurderes, forventes der også ændringer for dette middel. Vær også opmærksom på de nye triazolregler, hvor der samlet i roer kun må anvendes i alt 125 gram epoxiconazol pr. vækstsæson. Bejdsning mod svampe I lighed med tidligere år er effekten af bejdsning mod rodbrandsvampe undersøgt. Se tabel 7. Effekten af standardbejdsen Thiram er sammenlignet med bejdsning med Thiram + Tachigaren 70 WP henholdsvis Tachigaren 70 WP alene. Sukkerroefrø i Danmark er som standard bejdset med Thiram (6 gram) + Tachigaren (14 gram hymexazol). Tachigaren virker specielt mod Aphanomyces, men har også effekt på Pythium. Angreb af rodbrandsvampen Aphanomyces ses især ved sen såning. Thiram virker især mod de former for rodbrand, der skyldes svampene Pythium og Phoma. Angreb af Pythium ses hyppigst ved kølige og fugtige forhold. Angreb af Aphanomyces ses især ved lune og fugtige forhold. Forsøgene er sået i perioden 31. marts til 13. april. Det fremgår af tabel 7, at der i gennemsnit af forsøgene hverken er opnået et sikkert højere plantetal eller merudbytte ved bejdsning. I enkeltforsøgene er der i et forsøg opnået et sikkert merudbytte ved bejdsning. I forsøgene er der fundet Aphanomyces, Pythium og Fusarium culmorum. I gennemsnit af forsøg, udført siden 2000, har bejdsemidlerne resulteret i sikre højere plantetal og lavere angreb af rodbrand. Der har været en tendens til, at kombinationen af Thiram og Tachigaren har reduceret angrebene mere end anvendelse af de to svampemidler hver for sig. Der har ikke været sikre merudbytter for bejdsningerne. Ved erfaringsvise angreb af rodbrand, eller hvis der sås sent, bør der anvendes frø, bejdset med kombinationen Thiram + Tachigaren 70 WP. Tabel 7. Bejdsning mod svampesygdomme. (R4) Sukkerroer pl. pr. ha ved fremspiring planter med rod- brand i maj i råvare Amino-N, mg pr. 100 g Udbytte og merudbytte, ton pr. ha rod Fht. for forsøg 1. Ubehandlet 95 5,3 17, ,1 17, g Thiram 95 3,4 17, ,6 0, g Tachigaren 97 2,8 17, ,0-0, g Tachigaren 96 2,5 17, ,8 0, g Thiram + 14 g Tachigaren 96 3,1 17, ,6 0, LSD 1-5 ns ns ns ns ns ns ns forsøg 1. Ubehandlet 93 5,2 17, ,0 15, g Thiram 97 1,6 17, ,7 0, g Tachigaren 97 2,5 17, ,2-0, g Tachigaren 98 2,0 17, ,8 0, g Thiram + 14 g Tachigaren 98 2,1 17, ,3 0, LSD ,6 ns ns ns ns ns forsøg 1. Ubehandlet 91 4,9 17, ,9 12, g Thiram 97 2,2 17, ,3 0, g Tachigaren 96 2,8 17, ,3-0, g Thiram + 18 g Tachigaren 97 2,0 17, ,4 0, LSD 1-5 1,4 1,0 ns 2 ns ns ns I har dosis af Thiram været 7 gram. I har dosis af Tachigaren været 14 gram. Angreb af bedefluens larve samt nærbillede af miner. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 335

18 Skadedyr, roer/sorter, energi- og foderroer Tabel 8. Bejdsning mod skadedyr. (R5) Sukkerroer Bejdsemiddel Indhold af aktivstof Gram aktivstof pr. unit planter pr. ha angrebne planter Udb. og merudb., ton pr. ha runkelroebille tusindben rod Fht. for forsøg 1. Ubehandlet , ,69 112,2 18, Gaucho Imidacloprid 60 96, ,72 0,0 0, Gaucho Imidacloprid 30 97, ,65-1,1-0, Cruiser Force Thiamethoxam + tefluthrin , ,67-0,9-0, Cruiser Force Thiamethoxam + tefluthrin 22, , ,50 0,9-0, Cruiser Thiamethoxam 45 94, ,70-0,4-0, LSD 1-6 ns 12 ns ns ns ns ns Skadedyr, roer Af Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug og Anne Lisbet Hansen, Nordic Beet Research Bejdsning mod skadedyr Der er udført to forsøg med bejdsning mod skadedyr med forskellige bejdsemidler. Se tabel 8. Det nuværende anvendte bejdsemiddel Gaucho er sammenlignet med Cruiser Force (thiamethoxam + tefluthrin) i to doser og med Cruiser (thiamethoxam). Gaucho er testet i normal dosering, 60 gram pr. unit imidacloprid, og i halv dosering. Der har været angreb af runkelroebiller og tusindben i begge forsøg. Der har ikke været angreb af bladlus. Den bedste bekæmpelse af runkelroebiller er opnået med den høje dosis af Gaucho og ved tilsætning af pyrethroidet tefluthrin til thiamethoxam. Der er ikke sikre merudbytter for bejdsning, men det højeste merudbytte for bejdsning er opnået i forsøget med de kraftigste angreb. I et af forsøgene er der opnået et sikkert højere plantetal ved bejdsning. Forsøg med bejdsning med Gaucho (60 gram pr. unit imidacloprid) har i gennemsnit af flere års forsøg vist et merudbytte på 3 procent. Sorter, energi- og foderroer Af Karsten A. Nielsen, Videncentret for Landbrug Der er i 2014 igen høstet store udbytter af rodtørstof i roer til bioenergi og foder. I flere af de nye sorter er det lykkedes at kombinere et stort udbytte af tørstof i roden med egenskaber, der begrænser mængden af vedhængende jord. Sorterne Linova KWS og nummersorten ST 2445 er eksempler på dette. De største udbytter af rodtørstof er høstet i sorter, der er anmeldt som sorter af roer eller bioenergitypen. Flere af de afprøvede sorter har givet over 21 ton tørstof pr. ha i rod eller omregnet et udbytte på over foderenheder pr. ha. Sortsforsøg Der er gennemført tre forsøg med 39 sorter til bioenergi- og foderroer. Et forsøg har været anlagt på JB 6 med forfrugt vårbyg og vandet med 35 mm, et forsøg på JB 7 med forfrugt vinterhvede og et forsøg på JB 4 med forfrugt vårbyg. Jorden er gennemgående i god gødningstilstand. Der er i gennemsnit tilført cirka 100 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning til forsøgene på JB 6 og 7 og 113 kg kvælstof pr. ha i handels- og husdyrgødning på Strategi Vælg en roesort til bioenergi og foder, der har > > et stort udbytte af rodtørstof > > et højt indhold af tørstof i roden > > en lille mængde vedhængende jord > > topskiven placeret i ensartet højde over jorden og gerne i 6 til 7 cm > > lille tendens til stokløbning. Det er et krav ved tidlig såning > > tolerance over for angreb af bladsvampe, bederust, meldug og Ramularia > > tolerance over for Rizomania. 336