Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Transkript

1 Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning

2 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal skolerne foretage en selvevaluering af dele af sit værdigrundlag mindst hvert andet år: 17. Skolen formulerer sit værdigrundlag, som indskrives i skolens vedtægt. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, som beder om det, og offentliggøre værdigrundlaget på sin hjemmeside på internettet. Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal orientere forældre til undervisningspligtige elever om skolens værdigrundlag ved tilmelding til skolen. Bestyrelsen skal udarbejde en plan for skolens evaluering af skolens virksomhed i forhold til værdigrundlaget. Skolen skal foretage denne evaluering mindst hvert andet år. Vi har i år valgt at rette fokus mod vores boglige undervisning. I vores værdigrundlag fastsætter vi målet for den boglige undervisning: At tilbyde en faglig solid undervisning på såvel det boglige som det kreative, musiske og kropslige område, så en udvikling mod det hele menneske styrkes. Formålet med evalueringen er at kunne fastslå om vi lever op til målet i vores værdigrundlag. Dette har vi valgt at gøre ved at foretage en spørgeskemaundersøgelse blandt vores elever. For at kunne give eleverne et ordentligt grundlag til at kunne foretage denne evaluering uddelte vi spørgeskemaerne til sidste års elevophold i slutningen af skoleåret (medio juni 2010). Det vil sige at eleverne havde oplevet et næsten fuldt ophold på skolen, og at den boglige undervisning på dette tidspunkt var overstået og afløst af den mundtlige prøveperiode. Det udleverede spørgeskema er vedlagt som Bilag 1. Resultater fra 8., 9. og 10. klasse, samt en sammentælling af resultaterne er vedlagt som Bilag 2-5.

3 3 Selvevaluering af den Boglige undervisning Forventninger til undervisningen Et af de første spørgsmål eleverne blev stillet var hvordan undervisningen havde været i forhold til den skole de kom fra. Det gav følgende resultat: Det er bekymrende at 31 % af eleverne fandt undervisningen ringe eller meget ringe i forhold til deres folkeskole. Resultatet skal dog ses i lyset af at både 9. og 10. klasser samlet havde en langt højere tilfredshedsratio, mens 8. klassernes holdning til skolens undervisning trækker det samlede resultat ned. At elever i 8. klasse ser undervisningen som ringere end skolens andre elever skal ses i lyset af flere faktorer. Når forældre vælger at sende et barn på efterskole i 8. klasse kan det skyldes et væld af faktorer: Sociale forhold, problemer med forældre, skole, kammerater mm. Elever i 8. klasse er som hovedregel mere umodne end ældre elever. Derfor har vi også generelt flere disciplinære problemer i undervisningen af 8. klasse end de to ældre klassetrin. Dette afspejles naturligvis også i undervisningens resultater. Ikke desto mindre er det et felt vi som skole skal være opmærksom på. I denne forbindelse skal det nævnes at vi i forhold til dette års elevhold har kunnet sætte to lærere på klassen i perioden efter efterårsferien, med endog meget gode resultater til følge. Et andet interessant spørgsmål vi valgte at stille var, hvordan undervisningen havde været i forhold til elevernes forventninger. Her viste undersøgelsen at 73 % af eleverne var tilfredse med undervisningen, og at 35 % fandt undervisningen god eller meget god i forhold til deres forventninger.

4 4 Selvevaluering af den Boglige undervisning Resultater af undervisningen Næste spørgsmål gik på elevernes faglige udbytte af undervisningen, som viste at et overvældende flertal, 82 % havde haft et godt udbytte af undervisningen. Dette er et godt resultat som tyder på at vi på trods af vores mange ikke-faglige uger (linjefagsuger, musical, Østrigstur) fået givet eleverne en ordentlig undervisning. Hvorfor resultatet af det næste spørgsmål heller ikke er overraskende. 79 % af eleverne mener at vi har levet op til vores værdigrundlag, og har leveret en solid boglig undervisning. At 21 % mener at vi i ringe eller meget ringe grad har leveret dette kræver også en dybere forklaring. Også i dette tilfælde ser vi en skævvridning mellem 8. klasse og klasse. 8. Klasse leverer også i dette tilfælde et resultat som trækker den samlede skoles resultat ned. Som tifældet var med det foregående spørgsmål spiller naturligvis de samme faktorer, og igen er undervisningen af 8. klasse noget vi som skole bør have ekstra fokus på.

5 5 Selvevaluering af den Boglige undervisning Brug af forskellige læringstyper I forbindelse med spørgeskemaet blev elevrne spurgt om i hvilken undervisningssituation de lærer mest. Er det i forbindelse med gruppearbejde, traditionel tavleundervisning eller er det i vores anderledes uger, linjefagsuger, projekt mm. Det faglige udbytte af den traditionelle tavleundervisning er god. 75 % af eleverne beskriver undervisningen som værende fra ok til meget god. Gruppearbejdsformen bliver noget overraskende anset som værende mindre udbytterig i forhold til elevens faglige udbytte. Dette kunne måske skyldes, at det ikke er alle elever der er gode til at arbejde selvstændigt og determineret i forhold til egen læring.

6 6 Selvevaluering af den Boglige undervisning Til gengælde viser spørgsmålet om anderledes undervisning at det er i dette område man kan rykke eleverne. Hele 86 % af eleverne placerer den anderledes undervisning i kategorien ok til meget god. Da en meget stor del af vores undervisning sker som anderledes skulle vi måske som skole lægge vægt på, at disse uger for eleverne giver et større fagligt udbytte end for eksempel traditionel tavleundervisning. Man kan måske endda nævne det i forbindelse med samtaler med kommende elever, at det læringsmæssigt er en fordel med de mange anderledes uger.

7 7 Selvevaluering af den Boglige undervisning Elevernes egen indsats Slutteligt blev eleverne bedt om at evaluere på deres egen boglige indsats gennem skoleåret. Eleverne blev spurgt om i hvor høj grad de fik lavet lektier, og hvordan de selv vurderede deres egen arbejdsindsats i de boglige fag. Det gav følgende resultat: Spørgsmålet viser at 88 % af eleverne leverede en ok til meget god indsats i de boglige fag. Dette er et meget højt tal, som måske godt kan vække en smule undren. Det er ikke nødvendigvis en procentsats som skolens lærere genkender. Det afsluttende spørgsmål sætter da også arbejdsindsatsen lidt i perspektiv. 23 % af eleverne mudtrykker, at de i ringe eller meget ringe grad har fået lavet lektier i det sidste skoleår. Dette er en konstatering vi som skole må

8 8 Selvevaluering af den Boglige undervisning tage alvorligt, og vi bør måske se på, om man på dette område skal indføre flere pædagogiske tiltag for at sikre at eleverne får lavet lektier.

9 9 Selvevaluering af den Boglige undervisning Konklusion Konklusionen på evalueringen er, at eleverne generelt er godt tilfredse med den undervisning de modtager, samt at vi lever op til de forventninger eleverne har til vores boglige tilbud. 79 % af eleverne mener vi lever op til vores værdigrundlag, og mener vi leverer solid boglig undervisning. Dette gælder dog i mindre grad 8. klasse elever, hvilket bør få os som skole til at kigge på egen praksis i forhold til det undervisningstilbud vi giver klassen. Blandt eleverne er der enighed om, at undervisningsformen i vores anderledes uger giver et godt fagligt udbytte. Derimod er de ikke så begejstrede for det faglige udbytte ved at lave gruppearbejde. Eleverne er generelt tilfredse med deres arbejdsindsats i de boglige fag, mens de erkender at de i mindre grad får læst de lektier de skal. Dette er også et punkt vi som skole bør arbejde med.