Debatoplæg om Skolestrukturen i Frederikssund Kommune

Transkript

1 Debatoplæg om Skolestrukturen i Frederikssund Kommune Maj 2007

2 Processen: I forlængelse af kommunesammenlægningen er tanker om fremtidens skolestruktur i Frederikssund Kommune meget aktuelle. En arbejdsgruppe bestående af kommunale embedsmænd har, på baggrund af et politisk vedtaget kommissorium, udarbejdet materialet til debatoplægget. Debatoplægget sendes hermed ud til alle interessenter som en fælles ramme for den kommende debat og idéudvikling. Målet med processen er at opnå rationaliseringer og besparelser på skoleområdet og samtidig have fokus på at opnå den mest hensigtsmæssige udnyttelse af ressourcerne fremover. Processen er illustreret nedenfor. Fase 1: Debat om skolestruktur. (Inspirationsdag 21/5.) Fase 2: Opsamling på debat, udarbejde høringsforslag. Fase 3: Høring Fase 4: Opsamling og bearbejdning Fase 5: Endelig beslutning i Opvækst og Uddannelsesudvalget og Byrådet. 8. maj 12. juni OU 8. august 8. oktober 15. oktober BY 27. november 12. juni 27. juli 13. august 8. oktober OU 5. november Fase 1: Debatten omkring skolestrukturen igangsættes. Alle interessenter bedes fremsende deres forslag til skolestrukturen. For at fremme debatten omkring de mest rationelle løsninger er kommunen delt op i 4 høringsdistrikter. (Se kort på side 8.) Det er ikke målet at alle skoler skal være drevet/ organiseret på samme måde f.eks. kan der sagtens i Frederikssund Kommune være fælles ledelse i et område, fødeskoler og overbygningsskoler i et andet. De fremsendte forslag vil blive samlet i en hvidbog, som vil blive formidlet til målgruppen for debatten (se side 8). Fase 2: På baggrund af hvidbogen samt yderligere konsekvensberegninger på de konkrete forslag vil det egentlige høringsforslag blive udarbejdet og forelagt Opvækst og Uddannelsesudvalget (OU). Fase 3: Forslag omkring den fremtidige skolestruktur sendes i høring. Fase 4: De indkomne høringsforslag bearbejdes og beslutningsoplæg udarbejdes. Fase 5: Den politiske beslutningsproces. I jeres overvejelser bør det helt centrale spørgsmål være; hvordan man får et skolevæsen, der på en gang er økonomisk rationelt og pædagogisk spændende i netop jeres område. I debatoplægget er forskellige fakta omkring skolestrukturen belyst f.eks. forventningerne til udviklingen i befolkningen, skolernes beliggenhed, skoledistrikterne og beskrivelse af skolernes elevtal/klasser. Fristen for indsendelse af forslag og ideer til skolestrukturen er d. 12. juni Forslagene indsendes til lohal@frederikssund.dk eller til Frederikssund Kommune, Procesressourcer, Torvet 2, 3600 Frederikssund. 2

3 Forord: Vi lever i et samfund hvor den hastighed hvormed verden forandres er stadig stigende. Skolens opgave er, at kvalificere eleverne til et liv i et samfund, vi i dag ikke kender. Forandringer i skolens omverden peger frem mod en skole, der er organiseret væsentligt anderledes end den skole vi kender i dag både bygningsmæssigt og indholdsmæssigt. Vi lærer bedst, når vi er trygge og udfordres af spændende omgivelser. Læringssynet bør derfor tage udgangspunkt i, at eleverne er aktive, undersøgende, eksperimenterende og skabende. I debatoplægget er der beskrevet nogle visionære tanker for udvikling af skolerne i Frederikssund Kommune samtidig er de forskellige løsninger som lovgivningen giver mulighed for kort skitseret. Visionen for skolerne skal ses i sammenhæng med de økonomiske vilkår. Opgaven i Frederikssund Kommune er at omstille og nytænke samtidig med at der er fokus på rationalisering og besparelser på alle områder. Afhængigt af hvilke ændringer der besluttes omkring skolestrukturen, vil dette i varierende omfang have afledte virkninger på andre områder f.eks. SFO, fritidshjem, klubber og daginstitutioner. Formålet med debatoplægget er, at få alle interessenter til at deltage i debatten og komme med forslag til med udviklingen af den fremtidige skolestruktur gerne set ud fra en skole men også med blik for økonomien og særlige forhold i et område eller hele kommunen. Vi ser frem til en spændende debat og et inspirerende udviklingsforløb frem mod beslutningen omkring den fremtidige skolestruktur i november Opvækst og Uddannelsesudvalget Udfordringen: Frederikssund Kommunes økonomi har nødvendiggjort, at der findes besparelser på alle områder således også på skoleområdet. En hovedidé med skolestrukturdebatten er, at opnå besparelser samtidig med at kvaliteten fastholdes og udvikles. Frederikssund Kommune har mange forholdsvis små skoler, hvilket giver små klassekvotienter. Der er en tydelig sammenhæng der viser, at jo mindre skoler- jo større udgift pr. elev. Derfor er der idé i at arbejde hen imod større og mere bæredygtige enheder. Relevante spørgsmål i debatten er: Om vi skal lukke skoler- om vi skal sammenlægge skoler hvilke skoler det skal være og hvor eleverne skal gå i skole? Der er også pædagogiske argumenter for at se på skolestrukturen. Den faglige spredning i en almindelig klasse vil oftest være på 4-5 år. Det stiller store krav til differentieringen af undervisningen krav der ikke lader sig løse indenfor den traditionelle klasseundervisning. Der er brug for at arbejde meget mere systematisk med holddeling, således at elever i højere grad får mulighed for at modtage undervisning, hvor der tages hensyn til deres faglige niveau og læringsstil. Der ligger således både ufordringer i forhold til struktur og indhold. Gennemsnitlig udgift pr. elev fordelt efter skolestørrelse Gnsn. pr. elev pr. skole Udgift/elev i kr Antal elever på skolen 3

4 Visionære tanker om skolestruktur: Folkeskolen er samfundets vigtigste kulturbærende institution. Hvis skolen skal passe til det samfund vi lever i, som er et samfund i stadig hurtigere forandring, skal skolen også forandre sig. Der tænkes i disse år mange tanker om, hvor skolen skal bevæge sig hen. Det følgende er nogle visionære bud på udvikling af skolerne i Frederikssund. Visionen vil ikke over natten kunne ændre alt ved vores skoler. Formålet med visionen er at opstille nogle sigtepunkter, som viser hvilken vej skolen skal bevæge sig. Vi ønsker, at der bliver en rød tråd styret af økonomiske hensyn og pædagogiske overvejelser, som sikrer, at ombygninger, udbygninger og tilrettelæggelse af efterog videreuddannelse bliver en del af en samlet plan. På mange måder er det skolens opgave at kvalificere eleverne til et liv i et samfund, vi ikke kender. Skolen skal give 4 eleverne værdier, der kan være med til at skabe mening og sammenhængskraft i samfundet fremover. Det vil også fremover være vigtigt, at elever bliver gode til at læse, skrive og regne, at de bliver gode til sprog og til at søge information. Men herudover er der i stigende grad brug for at eleverne også tilegner sig kompetencer og metoder til at møde det ukendte med. Her tænkes på evnen til omstilling, til samarbejde, til at danne relationer, til at indgå i fællesskaber, og til at arbejde projektorienteret. En skole til tiden Børn og voksne lærer hele tiden. Vi lærer i undervisningen og i fritiden når vi er hjemme og sammen med kammerater selv når vi sover bearbejder vi indtryk og lærer. Vi lærer bedst, når vi er trygge og udfordres af spændende mennesker og omgivelser. Derfor tager skolen afsæt i, at eleverne er aktive, undersøgende, eksperimenterende og skabende. Skolen er afdelingsopdelt Den lille skole i den store. I indskolingen defineres undervisning og fritidsaktiviteter ud fra fælles overordnede mål og værdier. De mange forskellige aktiviteter indgår i en helhed, og de fysiske rammer står til rådighed både formiddag og eftermiddag. Tilegnelse af grundlæggende færdigheder er særlig vigtig her. På mellemtrinnet udfordres børnene fra 4. til 6. klasse. For denne aldersgruppe skal der være gode muligheder for at eksperimentere, fordybe sig, udforske, søge oplysninger og for fysisk udfoldelse. Projektarbejdsformer fylder meget, og kræver gode værkstedsfaciliteter, fremvisningsmulighed m.m. De ældste trin rummer og udfordrer en moderne ungdomskultur, og er udformet, så det kan benyttes af de unge både i og efter skoletid. Tidens skole kræver rum til gruppe- og projektarbejde. Her skal de grundlæggende færdigheder smelte sammen med erfaring med projektarbejdsformen. Organisering af undervisningen Alle elever går i en stamklasse, der er klassen, som vi kender den i dag. Derudover er alle elever også knyttet til en storklasse som består af tre til fire stamklasser. I overbygningen og på mellemtrinnet består storklassen af børnene på et eller to klassetrin. I indskolingen består stor-

5 klassen af en stamklasse fra hvert trin. Stamklassen holder i princippet sammen i hele skoleforløbet og er først og fremmest en social enhed. Det er dem man bor sammen med på skolen men ofte ikke dem man arbejder med. Ofte organiseres undervisningen så man danner hold på tværs af stamklasserne indenfor storklassen. På den måde bliver det lettere at danne hold, så de enkelte elever kan blive undervist, der hvor de bedst udfordres. Medarbejdernes organisering Medarbejderne specialiserer sig. Der dannes team af de medarbejdere, der arbejder med en storklasse. En medarbejder er kun i én afdeling og helst kun i et team. Teamet er sammen ansvarlig for såvel undervisnings- som fritidsdel og tilrettelægger hele skoledagen. På denne måde bliver mulighederne for holddannelser og fleksibel tilrettelæggelse de bedste. Skolens rum Skolers indretning med lange gange og store klasseværelser afløses af mere fleksible rum. Klasselokalerne er ret små. Det er her man mødes, planlægger, diskuterer, fremlægger og får fælles input. Bagefter spreder man sig og bevæger sig ud i fællesområderne. Her er der gruppeborde og arbejdspladser med computere, værkstedsområder og faglokaler. De faglokaler, som hører til aldersgruppen, er tæt på og indrettet, så de både kan bruges til at undervise i fagene, og i forbindelse med projekter. Skolens rum kommer således til at understøtte en undervisning, der er tilrettelagt fleksibelt ud fra det indhold der arbejdes med. Anders Ramsing Skolechef Skoledistrikter i Frederikssund Kommune Kingoskolen er en overbygningsskole og har ikke eget skoledistrikt. 5

6 Udviklingen i 6-16 årige: Udviklingen i 6-16 årige Udviklingen er vist uden en evt. udbygning ved Store Rørbæk. Kingoskolen er ikke oprettet i prognoserne med et særligt skoledistrikt. Skolen modtager børn fra Lindegårdskolens og Byvangskolens skoledistrikter. 6

7 Forskellige muligheder indenfor lovgivningen: Når skolestrukturen inden for det enkelte område overvejes rummer lovgivningen en række forskellige muligheder. Disse er listet op nedenfor. De forskellige muligheder giver langt fra samme økonomiske rationale. I det videre arbejde vil der blive lagt vægt på den økonomiske effekt af ændringerne. Dette gælder generelt og i særdeleshed i områder med skoler, der har en lav gennemsnitlig klassekvotient og en høj udgift per elev. Skolenedlæggelser Skolen holder op med at fungere som skole og bygningerne sælges eller bruges til andet formål. Fødeskole overbygningsskole Modellen er i brug i Slangerup, hvor Byvangskolen og Lindegårdskolen går til 6. klasse. Fra 7. klasse går eleverne på Kingoskolen. Mange steder vælger man et skift efter indskolingen det vil sige efter 3. klasse. Landsbyordning Det er også muligt, at skoler med en omkringliggende daginstitution og skolefritidsordning kan ledes som en samlet enhed. I Frederikssund Kommune er sådanne ordninger ikke etableret. Det må kun etableres i landsbyer og ordningen kaldes derfor landsbyordningen. Fælles ledelse To eller flere skoler kan have fælles ledelse med en fælles - eller hver sin skolebestyrelse. Skolerne skal have hvert sit skoledistrikt for at blive betragtet som selvstændige skoler. Andre bestemmelser Skolen inddeles i klasser. På små skoler kan en klasse rumme flere klassetrin indenfor klasse. En skole skal have mindst tre sammenhængende klassetrin. Her tæller 0. klasse med. Det er muligt at 10. klasse etableres som en selvstændig skole. Der har været arbejdet med planer om at etablere et 10.klasse-center i Frederikssund. Det er muligt at ændre skoledistrikterne omkring en skole. Skoledistrikterne kan reguleres hvert år. Reguleringen behøver kun at gælde for en enkelt årgang. De lovgivningsmæssige rammer Se bekendtgørelse eller lov Flere folkeskoler kan have fælles ledelse BEK nr. 500 af 13/06/2003 Daginstitution, SFO og skole kan have samme ledelse og bestyrelse. Skoler kan nedlægges og klasser og elever kan overflyttes til andre skoler. Rammerne for at en skole er en selvstændig skole, skoledistrikter, klassedannelse SFO o.l. BEK nr. 802 af 13/07/2004 BEK nr. 615 af 19/07/1993 Folkeskoleloven 7

8 Nuværende skolestruktur i Frederikssund Kommune Område Skole Klassetrin Klasser Slangerup området Elevtal marts 2007 Gnsn. kl. kvotient Lindegårdskolen kl ,6 Byvangskolen kl ,0 Kingoskolen kl ,2 Frederikssund området Falkenborgskolen kl ,0 Græse Bakkeby Skolen* kl ,5 Marienlystskolen kl ,5 Oppe Sundby Skole kl ,7 Åbjergskolen kl ,5 Jægerspris området Møllegårdskolen kl ,6 Sogneskolen kl ,6 Solbakkeskolen kl ,5 Skibby området Marbækskolen kl ,2 Skuldelev Skole kl ,6 Ferslev Skole kl ,7 Alle skoler har egen skoleledelse og egen skolebestyrelse. Tallene er excl. Specialklasser. *Skolen er under udbygning. Målgruppen for debatoplægget: Debatoplægget er sendt til forældrebestyrelser på skoler, fritidshjem og klubber samt til relevante fagforeninger og Byrådet. Derudover kan debatoplægget findes på Yderligere eksemplarer kan rekvireres ved henvendelse til skoleafdelingen på Jægerspris administrationscenter, Tlf Høringsområderne er inddelt ud fra dels geografisk sammenhæng dels administrationens umiddelbare vurdering af potentialet for samarbejder. 8 Fristen for indsendelse af forslag til debatoplægget er 12. juni 2007