Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning. 19. september 2007

Transkript

1 Notat Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Kommunaldirektørens område Rådhuset Ramsherred Svendborg Indledning Notatet er en uddybning af de forudsætninger, som ligger bag Økonomiafdelingens indstilling til Byrådet om valget mellem de statsgaranterede forudsætninger for Sagsid: 07/37601 Ref. Martin Svane 19. september 2007 udskrivningsgrundlaget for indkomstskat, udskrivningsgrundlaget for kirkeskat, grundværdier og folketal eller de selvbudgetterede forudsætninger for samme i budgetåret Efter indgåelsen af økonomiaftalen for 2008 mellem KL og regeringen medio juni som indeholder de bindende forudsætninger for statsgarantien - har Finansministeriet i "augustvurderingen", og KL efterfølgende, hævet skønnet for landsvæksten i udskrivningsgrundlaget ganske betydeligt. Udsigterne for landsudviklingen tillægges stor betydning på grund af de store udligningsmæssige konsekvenser. I dette tilfælde til fordel for valg af selvbudgettering. Det vurderes, at kommunens eget udskrivningsgrundlag kommer til at svare til landsudviklingen, som det har været tilfældet i de seneste 3 afsluttede skatteår 2003 til Folketallet (betalingskommunetallet) i kommunen pr. 1. januar 2008, som har stor betydning for udligningen, skønnes at lande på niveau med den statsgaranterede forudsætning, hvorfor denne forudsætning, isoleret set, er neutral i forhold til valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Et alternativt skøn for folketallet vil kunne fremrykke en merindtægt fra 2011 til Samlet vurderes det, at valg af selvbudgettering er det bedste valg for kommunen.

2 Samlet økonomisk oversigt Nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering kan opgøres således: Mio. kr. Selvbudgetteret Statsgaranteret Forskel Indkomstskatteprovenu ved en skatteprocent på 26, , ,0-24,4 Tilskud og udligning -833,0-829,2-3,8 Nettoprovenu , ,2-28,1 Med de givne forudsætninger bag Økonomiafdelingens prognoser bliver resultatet således, at valg af selvbudgettering vil medføre en samlet merindtægt på 28,1 mio. kr. for kommunen - i forhold til statsgarantien. En betydelig andel af merindtægten må påregnes neutraliseret via en reduktion af bloktilskuddet til kommunerne i 2011 afhængig af antallet af kommuner som vælger selvbudgettering. Udskrivningsgrundlaget Den samlede oversigt over de økonomiske konsekvenser, bag Økonomiafdelingens vurdering af "det mest sandsynlige udfald", er lavet ud fra følgende forudsætninger for udviklingen i udskrivningsgrundlaget: Vækst i pct. Eget skøn for Svendborg Eget skøn for hele landet Økonomiaftalens forudsætninger ,7 11,7 10,2 Som det ses, ligger skønnet for landsvæksten i perioden primo 2006 til ultimo 2008 på 1,5 pct. over økonomiaftalens forudsætninger. Dette baseres på, at Finansministeriet i sin "augustvurdering" har hævet sit skøn betydeligt. Det tillægges også betydning, at KL i et notat fra 11. september 2007 anlægger et samlet vækstskøn på 11,7 pct. for perioden. Svendborg Kommune skønnes i perioden at matche landsgennemsnittet. Udviklingsprognosen for skatteåret 2006, baseret på ca. 97 pct. færdigbehandlede selvangivelser, viser, at Svendborg Kommune ligger på niveau med landsudviklingen. I årene 2007 og 2008 forventes Svendborg Kommune at følge landstendensen med stigningsrater på henholdsvis 4,8 og 2,0 pct. Side 2 af 6

3 Folketallet Folketallet opgjort efter "betalingskommuneprincippet" er i statsgarantien for 2008 fastsat til personer af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Økonomiafdelingens bedste skøn for tallet pr. 1. januar 2008 er på personer, hvilket stemmer næsten overens med garantien. Forudsætningerne bag skønnet kan opstilles således: Fremskrevet som 2006 Folketal Cpr. den 1. september Skøn for resterende periode -27 Betalingskommunekorrektion -131 Prognose pr. 1. januar Oversigten viser udviklingen i forhold til cpr-folketallet, som senest er opgjort pr. 1. september Fraflytning til universitetsbyerne og holdskifte på søfartsuddannelserne omkring nytåret påvirker erfaringsmæssigt folketallet negativt i årets sidste måneder. Skønnet bygger den konstaterede udvikling i Cpr-folketallet ligger erfaringsmæssigt over betalingskommunefolketallet. Det betyder, at der er flere personer i kommunen, som andre kommuner skal betale for, end kommunen har betalingsforpligtigelse for andre steder. Et eksempel er beboerne på diverse institutioner. I udligningsmæssig sammenhæng er det betalingskommunefolketallet, som gælder. Periodisering Provenuvirkningen af de enkelte forudsætninger og periodiseringen kan skitseres således: Forudsætninger Mio. kr. Afregningsår Folketal på , Kommunens eget skattegrundlag -3, Landsudviklingen -24, I alt -28,1 Minus angiver merindtægt Det ses, at der er en merindtægt på 3,8 mio. kr. i 2008 og en betydelig merindtægt i 2011 på 24,3 mio. kr., som kan tilskrives, at den udligningsmæssige effekt af den høje landsvækst i skattegrundlaget først afregnes med tre års forsinkelse, når skatteåret 2008 er gjort endeligt op. Side 3 af 6

4 Periodiseringen kan ændre sig, hvis der eksempelvis anlægges et alternativt skøn for udviklingen i folketallet i kommunen. Eksempelvis således: Optimistisk skønnet Folketal Cpr. den 1. september Skøn for resterende periode 107 Betalingskommunekorrektion -131 Prognose pr. 1. januar Anvendes ovenstående forudsætning, bliver merindtægten delvist fremrykket til Provenuvirkningen af de enkelte forudsætninger og periodiseringen kan efterfølgende skitseres således: Forudsætninger Mio. kr. Afregningsår Folketal på , Kommunens eget skattegrundlag -3, Landsudviklingen -24, Efterregulering folketal 5, I alt -28,1 Minus angiver merindtægt Modellen indeholder muligheden for at fremrykke et provenu på 5,5 mio. kr. under forudsætning af, at det bedste skøn for folketallet holder. Hvis det alternative skøn for folketallet viser sig at holde stik, falder den negative efterregulering i 2011 væk, og det samlede provenu vil blive 33,6 mio. kr. Med det alternative skøn er der en forhøjet risiko for, at den mulige merindtægt disponeres på et tidspunkt, hvor muligheden for, at forudsætningerne udvikler sig ugunstigt, fortsat er til stede. Der kan også forudses en risiko for, at regeringen, ved et ekstraordinært indgreb, midtvejsregulerer kommunerne allerede i 2008 for udviklingen i folketallet. Noget tilsvarende skete eksempelvis i Kirkeskat Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskatten udregnes på samme måde som udskrivningsgrundlaget for indkomstskatten med den undtagelse, at kun medlemmerne af folkekirken (85 pct. af skatteyderne) medregnes. Økonomiafdelingen vurderer selvbudgetteringsalternativet ud fra samme vækstrater, som skønnes for udskrivningsgrundlaget for indkomstskatten, med den supplerende forudsætning, at medlemstallet i folkekirken ikke ændrer sig i perioden. Med de givne forudsætninger bag Økonomiafdelingens prognose for udskrivningsgrundlaget bliver resultatet således, at valg af selvbudgettering vil medføre en samlet merindtægt på 0,8 mio. kr. for kirken i 2008 i forhold til statsgarantien. Side 4 af 6

5 Risikoen ved selvbudgettering Hvis forudsætningerne bag valget af selvbudgettering ikke viser sig at holde stik, kan der blive tale om en merindtægt eller en mindreindtægt afhængig af, til hvilken side tallene afviger. Hvad forskellige afvigelser i forudsætningerne koster, fremgår af nedenstående "følsomhedsoversigt", som beskriver sandsynlige udsving: Afvigelse i forudsætningerne Efterregulering 100 på folketallet +/- 4,1 mio. kr. 1 pct. på eget udskrivningsgrundlag +/- 2,8 mio. kr. 1 pct. på udskrivningsgrundlaget på landsplan +/- 15,9 mio. kr. Det ses, at den største risiko knytter sig til udviklingen i udskrivningsgrundlaget på landsplan. Dette kan tilskrives det forhold, at kommunen har status som "særligt ugunstigt stillet", hvor udligningen af "den sidste krone" er 90 pct. I et positivt vækstscenario for hele landet, som det der tegner sig for 2008, vil valg af statsgaranti faktisk indebære en betydelig økonomisk risiko, da alle kommuner - uanset valg af statsgaranti eller selvbudgettering skal bære en forholdsmæssig andel den bloktilskudsreduktion, som bliver følgen af de betydelige efterbetalinger selvbudgetteringskommunerne vil modtage i Det samme billede tegner sig også for 2007, hvor kommunen valgte selvbudgettering. De aktuelle prognoser viser, at valg af statsgaranti ville have betydet et samlet tab for kommunen på ca. 49 mio. kr. Altså en alvorlig økonomisk bet som bliver undgået. For kirken er risikoen alene knyttet til udviklingen i kommunens eget udskrivningsgrundlag for medlemmer af Folkekirken. Sammenfatning En positiv forventning til udskrivningsgrundlaget både på landsplan og lokalt, og en forsigtig vurdering af betalingskommunefolketallet, indeholder tilsammen en positiv forventning til valg af selvbudgettering i Svendborg Kommune. Tingene kan udvikle sig anderledes jævnfør "følsomhedsoversigten" Et alternativt skøn for kommunens eget folketal indeholder muligheden for at fremrykke nettoprovenuet delvist. Risikoen herved angår alene periodiseringen af den samlede merindtægt. Side 5 af 6

6 Indstilling Det indstilles, at Byrådet vælger selvbudgettering baseret på følgende forudsætninger: Landsvæksten i udskrivningsgrundlaget overstiger garantiprocenten med 1,5 pct. Væksten i kommunens udskrivningsgrundlag overstiger garantiprocenten med 1,5 pct. Folketallet i kommunen baseres på et skøn, der overstiger statsgarantien med 135 personer. Side 6 af 6