Mens I er væk fra hinanden...
|
|
- Bo Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mens I er væk fra hinanden... Veterancentret Militærpsykologisk afdeling 2012
2 Indhold Forord Før udsendelsen Planlægning og informationer op til adskillelsen Hvordan opretholdes kontakten? Der kan være nye opgaver, der skal klares Under udsendelsen Fortsæt rutiner Kontakten under udsendelsen Information Netværk De følelsesmæssige reaktioner og de fysiske Efter udsendelsen Det tager tid at vænne sig til at være sammen igen De første dage og uger Oplevelser og indtryk skal lejre sig Børnene Selvstændighed Nyttige oplysninger, hvis du får brug for hjælp Pjecer
3 Forord Det danske forsvar udsender i dag personel til tjeneste mange steder i verden. Opholdet er af kortere eller længere varighed og vil ofte opleves som en forandring og en udfordring både for den, der udsendes, og for den eller dem, der bliver hjemme. Forandringerne påvirker ikke kun den udsendte, men også jeres familie. For dig herhjemme vil der ofte være tale om ændrede forhold på en lang række områder f.eks. ændrede og øgede arbejdsopgaver, men også uro og savn. Du skal klare det, I før var to om at klare, og du kan måske føle dig ensom og føle, at alle bekymrer sig om ham, der er udsendt, og ikke om dig, der får det hele til at fungere på hjemmefronten. Forsvaret har gennem de senere år gjort mange erfaringer om udsendte soldater og deres pårørende. Disse erfaringer og nogle gode råd er samlet i denne pjece. Pjecen kommer ind på nogle af de problemer, du som pårørende kan komme ud for. Den giver samtidig nogle gode råd og ideer til, hvordan du kan klare den nye situation. Den er primært skrevet til pårørende, hvis partner er udsendt. Men også andre pårørende, eksempelvis forældre, svigerforældre og naturligvis den udsendte selv kan have gavn af at læse den. Før udsendelsen Soldatens udsendelse opleves meget forskelligt af de pårørende. Nogle synes, det er godt, at deres partner (kæreste/samlever, søn eller datter)* tager af sted for at opleve noget nyt. Nogle er knap så glade og føler sig måske usikre med hensyn til partnerens udsen- 2 * Selvom kvinder også sendes ud, har vi valgt at omtale den udsendte i hankøn, da flertallet er mænd.
4 delse og dens konsekvenser på hjemmefronten, og andre er direkte imod. Planlægning og informationer op til adskillelsen Kendetegnende for såvel soldater som pårørende er, at tiden op til en udsendelse er præget af en lang række aktiviteter rettet mod den forestående udsendelse. Informationer om udsendelsen skal indhentes. Praktiske ting i forbindelse med udsendelsen og forhold på hjemmefronten skal planlægges og eventuelle aftaler skal indgås. Det kan være en travl og belastende tid, også fordi I går og venter på selve adskillelsen. Når I har indstillet jer på at være væk fra hinanden, kommer måske et tidspunkt før udsendelsen, hvor du næsten ikke kan vente på, at han tager af sted. Andre oplever tiden op til afrejsen meget frustrerende og gruer for den dag, han rejser. Mange pårørende har et stort behov for at få informationer om, hvordan det er at være i missionsområdet; hvordan en ganske almindelig dag forløber, hvordan missionsområdet er geografisk, klimatisk, m.m. Ofte vil der være en stor viden om missionsområdet i regimentet og selvfølgelig hos tidligere udsendte. Det er en god idé at forsøge at få så mange informationer som muligt, så du har en realistisk forestilling om den hverdag, han kommer ud til. Udover den information, som du kan få i regimentet, udgiver Det Danske Internationale Logistikcenter (DANILOG) pjecen I Fredens Tjeneste, og du kan løbende holde dig orienteret gennem HOK/Telefon-avis (se side 12). 3
5 Hvordan opretholdes kontakten? En del aftaler inden afrejsen, hvad de vil fortælle hinanden under udsendelsen. Nogle vælger kun at fortælle om dagligdags og positive oplevelser, fordi man er så langt væk fra hinanden, at det alligevel ikke rigtigt er muligt for den anden at gøre noget ved problemerne. Andre er enige om også at give udtryk for mere negative oplevelser, eller at de er kede af det. Nogle er i tvivl om, hvor meget de skal sige eller skrive om de mindre positive oplevelser, og vælger f.eks. at skrive dem ned i en dagbog, der kan bruges som udgangspunkt for en snak på et senere tidspunkt, når man igen er sammen. Det vigtige er, at I finder den måde, der passer jer. Der kan være nye opgaver, der skal klares I det daglige er det naturligt, at I i jeres samliv har delt de mange forskellige gøremål og ansvarsområder mellem jer. Der vil også være ting, som I er fælles om at gøre eller aftaler fra gang til gang. Er der tale om en adskillelse på nogle få dage eller uger, som vil være typisk under øvelse og lignende, oplever du det nok sjældent som noget problem. Skal adskillelsen vare et halvt år eller mere, har du nok ligesom mange andre, der bliver tilbage, brug for at få klarhed over eventuelle nye arbejdsopgaver og ansvarsområder på hjemmefronten. Det kan være rutinemæssige opgaver, du måske ikke tidligere har haft ansvar for: Bil, havearbejde, forsikringer, bankforhold, kontingenter og så videre. At få snakket om disse forhold, eventuelt skrevet huskeliste og lavet aftaler, opleves af mange som en lettelse - både af dem, der udsendes og dem, der bliver tilbage. 4
6 Under udsendelsen Hverdagen under udsendelsen kan være en blanding af positive og negative oplevelser. Du vil lidt efter lidt finde dine egne ben, og du kan blive overrasket over, hvor meget du er i stand til at klare. Du kan også blive overrasket over, at du i nogle situationer mangler overskud og kræfter til at klare hverdagen. Det, I tidligere var to om, skal du nu klare (mere eller mindre) alene. Det kan der være fordele ved - for så bliver det gjort på din måde. Men du kan også opleve, du får en større arbejdsbyrde, og du kan have svært ved at nå det hele. Det kan du måske ind imellem føle er uretfærdigt. Jeg har lært utrolig meget om mig selv, mens han var væk. På en måde blev jeg mere selvstændig. Jeg fik set mine veninder, dyrkede motion, gik i biffen osv. I hvert fald fandt jeg ud af, hvor meget jeg egentlig kunne klare på egen hånd. Men en gang imellem var det da rigtig svært, specielt når der var problemer med børnene. Så syntes jeg nogle gange, at jeg både skulle være mor og far på én gang. Fortsæt rutiner Det kan være en støtte i hverdagen så vidt muligt at fortsætte de rutiner, I plejer at have. Vent, hvis I kan, med at lave andre store ændringer i jeres liv - flytninger, ny bolig, jobskifte o.s.v. I en tid, hvor du skal vænne dig til en ny situation, kan der være behov for så megen forudsigelighed som muligt i hverdagen. Er der børn, er det vigtigt, de oplever, hverdagen fortsætter nogenlunde som før, selvom den ene af forældrene er væk; det giver tryghed og sikkerhed. Det kan også være, I får lyst til at gøre noget af det, I ikke fik gjort, da I alle var sammen. 5
7 Kontakten under udsendelsen I kan holde kontakt med hinanden på forskellige måder. Der vil være fordele og ulemper ved de forskellige metoder, og det er derfor op til jer at finde frem til de måder, der passer jer bedst. Det kan være hyggeligt og rart at skrive breve, og mange fortæller, at de i brevene har fået talt sammen om emner på en anden måde, end de plejer. Breve kan I blive ved med at tage frem, også efter udsendelsen. Men det kan også være svært at afse tid til at skrive i en fortravlet hverdag. Ofte vil det være muligt at sende mails til hinanden. Det er en hurtig og god måde at holde kontakten til hinanden på - som med breve kan man beskrive det man vil på en lidt mere grundig måde end i telefonen, og mails man har modtaget kan man blive ved med at vende tilbage til. Mange er vant til at ringe jævnligt sammen, når de er fra hinanden. Det er rart at høre hinandens stemmer og godt at få at vide, at alt står vel til. Du kan blive forvirret efter en telefonsamtale, fordi du måske ikke nåede at sige det, du egentlig ville, eller fordi du blev usikker på, hvad din partner tænkte eller mente med det, der blev sagt. Det kan være en god idé at skrive ned, hvad du skal huske at sige, og være opmærksom på at få samtalen afsluttet på en god måde. 6 Børnene har behov for at være i kontakt med den udsendte. Lydbånd, videobånd og tegninger fra og til børnene er meget velegnede til at fastholde kontakten mellem forælder og barn/børn. Støt børnene i at udtrykke sig på en måde, som passer
8 til alderen, og husk, at også børn har brug for at få breve eller tegninger, som er deres, og som de kan gemme. Information Netværk Under udsendelsen har mange et stort behov for information om, hvordan situationen er i missionsområdet. Det er en god idé at holde sig orienteret, men vær også opmærksom på, at medierne ikke altid er så velinformerede, som du måske tror. HOK s Telefonavis og hjemmeside (se s. 12) kan give dig nyttig information, og ikke mindst er din partner nok den, der bedst kan beskrive, hvordan der er netop dér, hvor han er. I regimenterne afholdes møder for pårørende. Gør brug af disse muligheder det kan være godt at høre om andre pårørendes oplevelser og erfaringer, og andre pårørende kan have udbytte af at høre om dine. Under udsendelsen vil du sikkert mere eller mindre hyppigt have behov for at tale med andre om de følelser og tanker, du har i forbindelse med udsendelsen. Mange har haft stort udbytte af at tale med andre i samme situation. Ofte har de gjort sig overvejelser, som dem du gør dig, og det kan være rart at opleve, du ikke er den eneste, der har det sådan. Mange pårørende har været glade for at indgå i netværk med andre pårørende. Du kan få information om pårørendenetværk i dit regiment og til pårørendemøder. 7
9 Det hjalp mig at høre, at andre også havde klaret det her. At det ikke er en umulig opgave at få det til at fungere. Jeg mødes faktisk stadig med et par af de andre piger, hvis mænd var udsendt. Vi kom så tæt på hinanden, fordi det tit var dem, der forstod mig bedst. Det var også dem, der kom med de bedste råd om, hvordan man klarer det." Netværk Det er meget forskelligt, hvordan familie, venner og kolleger forholder sig til den nye situation. Engang imellem vil de være usikre på, hvordan de hjælper og støtter dig bedst. Tal med dem om det og prøv at være åben om, hvordan du helst vil have det åbenhed kan forhindre mange misforståelser. De følelsesmæssige reaktioner Humøret vil kunne svinge op og ned under udsendelsen, og du vil i nogle perioder kunne være ængstelig, bekymret og måske også vred. Tolerancen kan også være lav, måske fordi du føler, du skal tage dig af det hele derhjemme. Du vil måske opdage, du kan blive irriteret over selv de mindste ting. Ting, du ellers ikke ville lade dig påvirke af. Nogle får dårlig samvittighed, hvis de lader vrede og irritation gå ud over andre. Prøv at tilgive dig selv det nytter ikke noget at bebrejde sig selv det, der er sket. Det er en god idé at tale med andre om det. Men husk at det er normalt at blive påvirket af ændringer, der sker i jeres hverdag, og det kan hjælpe at få luft for, hvordan du har det. - og de fysiske 8 Nogle vil også reagere fysisk på de ændringer, der sker, f.eks. med utilpashed, søvnforstyrrelser, hovedpine og manglende appetit. Det er normalt, at også kroppen reagerer på de omvæltninger, der sker omkring dig.
10 Efter udsendelsen Gensynet med partneren er noget, de fleste ser frem til med glæde og spænding. Det tager tid at vænne sig til at være sammen igen Ligesom det tager tid at vænne sig til, at den ene er væk hjemmefra, tager det også tid at vænne sig til, han er hjemme igen. Når I er væk fra hinanden, vil I ofte, selv om I sørger for at være i god kontakt under adskillelsen, bagefter kunne opleve, at I har udviklet jer på forskellig måde. I har gjort forskellige erfaringer og haft forskellige oplevelser, som er med til at præge jer. At pejle sig ind på hinanden, den fælles dagligdag med de ændringer, der er sket, tager for de fleste tid. Det er en god idé at væbne sig med tålmodighed. Det er ikke ualmindeligt, at tilpasningsperioden kan vare et par måneder eller mere. Mange foretrækker, hvis det er muligt, at holde lidt fri eller holde ferie i forbindelse med hjemkomsten. Herved får I en oplevelse af, at der falder ro over dagligdagen igen, til trods for at der kan være mange praktiske ting, der skal ordnes. Det er en god idé at inddrage børnene i forberedelserne til hjemkomsten de er spændte, men skal også gerne have klare forestillinger om gensynet. De første dage og uger Den første tid kan være hektisk. Også familie og venner vil gerne være sammen med din partner og høre om hans oplevelser. Nogle befinder sig godt med den megen aktivitet, andre kan opleve den krævende. Behov og forventninger er forskellige. Ved på forhånd at få snakket sammen om forventningerne til tiden efter hjemkomsten kan aftaler og forberedelser foretages. Dette giver den bedste mulighed for at tilgodese alles behov og ønsker. 9
11 Oplevelser og indtryk skal lejre sig Det er almindeligt, at der kommer reaktioner som følge af oplevelser og hændelser. Dette gælder ikke kun soldaten, som har været udsendt. Også for dem, der er blevet tilbage, kan der være oplevelser forbundet med partnerens udsendelse, som det vil tage lidt tid at bearbejde. Det kan give træthed, irritation og øget nærtagenhed - reaktioner, det kan være svært at forstå hvorfor kommer nu, hvor man er sammen igen. Bliv ikke overrasket, hvis I diskuterer en del i den første tid - det er en normal reaktion på den forandring, som genforeningen er. I skal begge til at finde en ny plads i den fælles familie. Efter hans første leave, hvor vi gik fra det ene familiearrangement til det andet, og hvor vi knap nok nåede at se hinanden ordentligt, blev vi enige om at planlægge hjemkomsten anderledes. Vi tog et par dage, hvor vi bare var os selv og fik snakket og slappet af. Efter det var det rigtig hyggeligt at gå til alle de der velkommen-hjemarrangementer. 10
12 Børn skal også vænne sig til at familien er samlet igen For børnene kan det tage sin tid, at acceptere at far er hjemme igen. Børn kan være vrede over, at deres far har forladt dem, og småbørn kan være lidt bange for en far, som de sjældent har set. Vær tålmodig - det kan tage tid, før forholdene er normale igen. Børn kan efter genforeningen afprøve grænser på en måde, I ikke er vant til at se. Det, de har behov for, er at finde ud af de nye forhold i hjemmet. Hvad betyder det, at far er hjemme igen? Større børn har under udsendelsen måske påtaget sig et ansvar, de normalt ikke gør, når far er hjemme. Vær opmærksom på, de ikke sættes til side, men påskønnes for, at de også har været med til at få det hele til at fungere. Mindre børn kan spille op for at finde ud af, hvem der nu bestemmer i hjemmet. Forsøg at få tid til at være sammen med børnene, lyt til dem og hør på de oplevelser, de har haft, mens I har været væk fra hinanden. Selvstændighed Selvom en udstationering ofte giver en øget arbejdsbyrde for den part, der bliver tilbage, oplever mange, at dette samtidig er ensbetydende med øget selvstændighed og selvtillid. Du er blevet vant til at gøre tingene på din måde, og det kan tage tid for jer begge at vænne sig til den nye rytme. Der er ofte mange tanker og indtryk, der skal sættes på plads, og både du og din partner kan have behov for at være lidt alene nu og da. Det tager tid at genforenes, og engang imellem tager det mange kræfter. 11
13 Nyttige oplysninger hvis du får brug for hjælp Hvis du før, under eller efter din partners udsendelse føler, at du har brug for hjælp, er der i alle regimenter ansat socialrådgivere, som kan være gode at tale med. De er der for din skyld. Herudover er det også muligt at tale med en psykolog ved Veterancentret. Forsvarets psykologer træffes på Mandag - tirsdag: kl Onsdag - fredag: kl Psykologernes netrådgivning Du kan også vælge at skrive til psykologernes netrådgivning på Det er anonymt, og vi svarer indenfor fire arbejdsdage. Døgntelefonen - udenfor normal arbejdstid Ringer du til med akutte behov udenfor åbningstid, bliver du stillet om til Veterancentrets døgntelefon. Her vil du få kontakt til en af forsvarets socialrådgivere, der sammen med dig afdækker, hvilken form for støtte du har brug for. Pjecer Nyt om udsendte danskere Soldaterportalen: HOK hjemmeside: Veterancentret har udgivet en serie pjecer, som handler om de følelser og praktiske spørgsmål, der melder sig i forbindelse med udsendelse og hjemkomst. Pjecerne udleveres i forbindelse med udsendelse og hjemkomst. 12 Veterancentret, Militærpsykologisk afdeling 3. udgave 2012 ISBN: Layout: Bent-Ole Kure Tryk: Forsvarets Trykkeri, Korsør
14 Veterancentret Militærpsykologisk afdeling Ringsted Kaserne Garnisonen Ringsted Tel: Mail: vetc-myn@mil.dk
Når du kommer hjem...
Når du kommer hjem... Indhold Forord... 4 At komme hjem... 5 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 5 Hjemkomsten kræver tilvænning... 5 Reaktioner kræver tid og plads... 6 Mange bække små...
Læs mereNormale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5
Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...
Læs mere?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(
Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereHjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve
FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov
Læs mereHjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve.
Hjemve FDF Overlund Gl. Randersvej 49 8800 Viborg overlund@fdf.dk ww.fdf-overlund.dk Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve. Sådan gør vi fra FDF Generelt prøver vi på lejren
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereForældre og børn sommer 2011
Forældre og børn sommer 2011 1. Hvilken aktivitet har du deltaget i? Djursland-lejr 23,5% 8 Falster-lejr 38,2% 13 Dagtur med Agape 28. maj 0,0% 0 Dagtur med Agape 29. maj 0,0% 0 Døgntur med Agape primo
Læs mereTal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereNår du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner
Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran Introduktion til arbejdet med veteraner Introduktion til arbejdet med veteraner Danmark har de sidste 20 år haft mere en 31.000 soldater udsendt
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereNÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI
NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: 2009. Pdf-udgave:
Læs mereFORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -
FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereRåd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.
SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration
Læs mereAT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION
AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION Dette kapitel skitserer de bedste strategier til håndtering af udfordrende adfærd, vrede og frustration. Der er afsnit om at genkende advarselstegn om, hvordan man håndterer
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereVeteran i Grønland. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.
Veteran i Grønland Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og efter
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereVelkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereGode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV
Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereKOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge
KOMMUNEN INFORMERER Skilsmisse - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst Børn & Unge Baggrund for pjecen Skilsmissen har det sværere i dag end tidligere, fordi der er øget kamp imellem forældre
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereBørn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Læs mereFORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007
NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereCitater fra borgere:
Citater fra borgere: Jeg har fået hjælp til at blive en bedre mor, at finde mig selv og vide, hvem, jeg er Kunne min søn tale, ville han nok sige, at han er glad for, at mor er i Familiehuset Det er et
Læs mere2. Hvordan synes du, du har haft det sammen med de voksne frivillige?
Bilag 6.1 Evaluering af deltagelse i netværksgruppe Projekt Piger i Trivsel i Gl dsaxe Dato: Navn: Alder: 1. Hvordan synes du, det har været at være en del af netværksgruppen? Rigtig godt Godt Både godt
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereAlle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?
Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mere--- Storagergaard Fritidshjem --- En Portion Fritter. Januar 2018
--- Storagergaard Fritidshjem --- En Portion Fritter Januar 2018 Vores fantastiske Lucia-piger og drenge Gl. Landevej 15 2620 Albertslund www.storagergaard.dk erik.romer@albertslund.dk Tlf Stue 2 28786021
Læs mereRollespil it support Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereBarnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg
Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg 2 statements 1. Du er en god forælder 2. Som forælder skal du hele tiden lære, først og fremmest af dine børn Tidligere: Kvinder havde langt
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereTermometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08
Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt
Læs mereHvordan er dit selvværd?
1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereMødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereJeg har min Gud til at se mig
Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereSelvevaluering 06/07
Selvevaluering 6/7 Emne: Det store fællesskab blandt eleverne. Emnebegrundelse og metode: På KIE tillægger vi det store fællesskab eleverne imellem stor værdi. En af vore målsætninger er bl.a. at skabe
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereForældre. Familieorienteret. Rusmiddelbehandling Enghavevej. Center for Rusmiddelbehandling København
Forældre Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej Center for Rusmiddelbehandling København Velkommen til Enghavevej På Enghavevej ønsker vi dig og din familie velkommen og håber på, at du bliver
Læs mereVeteran på Færøerne. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.
Veteran på Færøerne Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og
Læs mereMed barnet i centrum. Når samarbejdet er svært
Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af
Læs mereUgebrev 45 Indskolingen 2014
Ugebrev 45 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære forældre til indskolingen. I skrivende stund er det ikke fredag endnu, men jeg er sikker på, at vi er mange, der har haft en dejlig Halloweenfest, når fredagen
Læs mereVuggestuen Heimdalsvej
Velkommen til Vuggestuen Heimdalsvej Heimdalsvej 5 8230 Åbyhøj Tlf: 87 13 81 51 Kære. og forældre. Vi glæder os til, at du skal starte her hos os i vuggestuen Du skal gå på.. stue. De voksne på din stue
Læs mereDe pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Skovhuse
De pårørende har ordet 2012 for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereVelkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 1
Velkommen Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 1 Mail: Annette R. Jensen arjen@gribskov.dk (leder) Netti Bromose cnebr@gribskov.dk (daglig pædagogisk leder)
Læs mereFAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE
PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre
Læs mereTAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.
TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereFAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE
PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre
Læs mere[ Hvad er formålet med MUS? ] [ Hvordan er min egen forberedelse? ] [ Hvordan indleder jeg samtalen? ] [ Hvordan styrer jeg samtalen?
YES jeg skal afholde MUS en Miniguide om MedarbejderUdviklingsSamtaler [ Hvad er formålet med MUS? ] [ Hvordan forbereder jeg rengøringsassistenterne? ] [ Hvordan er min egen forberedelse? ] [ Hvordan
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mere