11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb
|
|
- Lilian Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dato 30. september 2016 HEN + MEB Side 1 af 9 11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb Formålet med ressourceforløbene er at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for at bringe borgere med komplekse og sammensatte problemer videre i livet og i bedste fald tilbage på arbejdsmarkedet. Ressourceforløb, som de er tænkt, er det tætteste vi er kommet på en egentlig rehabiliteringsindsats. Ideen er derfor god og bør bevares. Mange kommuner skaber kvalificerede ressourceforløb, der får udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet. Men det har også vist sig at være svært at indfri potentialerne i ressourceforløbene, da der er nogle problemer med den måde, kommunerne konkret bruger ressourceforløbene, samt den ramme, lovgivningen sætter om forløbene. Skal ressourceforløbene forbedres over en bred kam, skal der derfor sættes ind både fra centralt og kommunalt hold. Lovgivningen må justeres flere steder og der skal samtidig stilles krav til kommunernes anvendelse af ressourceforløbene i praksis. Dansk Socialrådgiverforening har 11 konkrete bud på, hvordan arbejdet med ressourceforløbene kan styrkes. Buddene rummer både konkrete lovændringer og tiltag, der fra centralt hold kan sætte retning for kommunernes arbejde med ressourceforløb. 1. Målgruppen for og målet med ressourceforløbene skal præciseres. 2. Ressourceforløbene skal kunne sættes i værk tidligere, end de bliver i dag. 3. Borgerens socialrådgiver skal kunne give en anbefaling om borgerens videre situation til rehabiliteringsteamet. 4. Rehabiliteringsteamet skal have reel beslutningskompetence. 5. Der skal være tid til at tale med borgerne og til at sikre reel borgerinddragelse. 6. Der skal skabes en fælles referenceramme for arbejdsrettet rehabilitering på tværs af lovgivninger, forvaltninger og sektorer. 7. Ressourceforløbene skal indeholde en bredere vifte af tilbud. 8. Den koordinerende sagsbehandler skal styrkes. 9. Ventetiden i sagsforløbet skal reduceres. 10. Borgeren skal have ret til et ressourceforløb efter et sammenhængende år på kontanthjælp. 11. Det skal være lettere for kommunerne at arbejde med ressourceforløb som en investering i menneskers liv. Forslagene uddybes nedenfor.
2 Side 2 af 9 1. En præcisering af målgruppen for og målet med ressourceforløb Med de snævre kriterier for at få ressourceforløb, er borgerne ofte blevet meget udsatte, når de får bevilget et ressourceforløb. Det betyder, at det selv efter et vellykket forløb ofte kun er realistisk at nå en meget begrænset arbejdsmarkedstilknytning. Det taler for at anvende ressourceforløb til borgere, som faktisk har en mulighed på arbejdsmarkedet efterfølgende. De borgere, der ikke har anden udsigt end førtidspension, skal så have den. De skal ikke igennem urealistiske forløb, der i værste fald kan være så belastende for dem, at de kan blive sygdomsforværrende. Der bør ske en præcisering af målgruppen for ressourceforløb i selve loven, der kan forpligte kommunerne på, at ressourceforløbene skal have et realistisk endemål ift. arbejdsmarkedet. Det kan evt. ske ved, at der i LAB 68 a indsættes et nyt stykke 4: at kommunen vurderer, at der er en realistisk mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet, evt. i form af støttet beskæftigelse. I forbindelse med en sådan lovændring, bør lovbemærkningerne til 68a gennemskrives. I bemærkningerne til stk. 2 i det oprindelige lovforslag beskrives det bl.a., hvem der umiddelbart vil kunne få førtidspension. Det er ifølge bemærkningerne personer med en betydeligt nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende". Denne formulering er meget restriktiv og afskærer mennesker med alvorlige problemer fra at få en pension. Formuleringen bør derfor i forbindelse med den foreslåede lovændring ændres, så der ikke blokeres for, at borgere uden realistiske muligheder for arbejdsmarkedstilknytning kan få pension. Passagen fra Beskæftigelsesministeriets skrivelse 9623 af 20. december 2012 bør tilføjes: I sager, hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb eller andre foranstaltninger, kan kommunen påbegynde en sag om førtidspension uden, at muligheden for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet via et ressourceforløb. Målene for ressourceforløb skal være tydelige og realistiske. Der skal være et faktisk arbejdsmarked med job, borgeren må forventes at kunne bestride. Hvis endemålet fx er, at borgeren kun vil kunne arbejde i et fleksjob på 2x20 min om ugen, så bør det udløse en førtidspension, da der ikke findes ikke et arbejdsmarked med sådanne jobs. 2. Ressourceforløb skal kunne sættes tidligere i værk end i dag Skal ressourceforløbene have den rette effekt, er det afgørende, at de bliver iværksat tidligt i borgerens forløb. Det vil give reel mulighed for at arbejde med og afhjælpe borgerens problemer, før de vokser sig for store. Mange kommuner tolker loven således, at de først kan tilbyde ressourceforløb til en borger, hvis vedkommende allerede har afprøvet alle tilbud efter beskæftigelsesloven uden at have øget tilknytningen til
3 Side 3 af 9 arbejdsmarkedet. De overser i praksis de muligheder, som loven åbner for, om at forløb kan iværksættes, hvis kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats. Denne mulighed skal tydeliggøres i lovgivningen, så kommunerne ikke kan være i tvivl om, at de kan tilbyde ressourceforløb tidligere. LAB 68 a stk. 1 har i dag følgende ordlyd: 68 a: Personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, skal tilbydes et ressourceforløb, jf. dog stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at personen 1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, 2) har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller 3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. Det foreslås, at første sætning ændres, så det ikke kan opfattes sådan, at alle andre indsatser skal være afprøvet. Herudover foreslås det, at en række uddybninger om lovteksten fra ministeriets Orienteringsskrivelse om ressourceforløb af 7. april 2014 indskrives i lovteksten. Da orienteringsskrivelsen er mere præcis, vil det skærpe lovteksten betydeligt. Det drejer sig særligt om punkt 1 og 2, der fremover bør formuleres således: 1 Personen modtager offentlig forsørgelse 2 Kommunen har vurderet relevansen af tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 5 i lov om aktiv socialpolitik samt afprøvet en eller flere af disse tilbud uden at borgeren har øget tilknytningen til arbejdsmarkedet Punkt 3 skal fastholdes. 3. Borgerens socialrådgiver skal kunne give anbefaling om borgerens videre situation til rehabiliteringsteamet Det er meget vigtigt, at borgeren selv er med til at udarbejde forslag til indsatsen. Det bør ske i tæt samarbejde med sagsbehandleren, der ofte er den person i systemet, der kender borgeren og dennes behov bedst. Det er derfor oplagt, at socialrådgiveren også kan komme med sin anbefaling til rehabiliteringsteamet om borgerens videre situation. Ifølge lov om aktiv beskæftigelsespolitik skal rehabiliteringsplanens første del, som forelægges rehabiliteringsteamet, udelukkende indeholde en beskrivelse af borgerens situation. Det bør ændres, så der også er mulighed for, at socialrådgiveren kan give sin anbefaling om det videre forløb, da det vil kvalificere rehabiliteringsteamets arbejde betydeligt og dermed forbedre ressourceforløbenes indhold.
4 Side 4 af 9 30 a, stk. 3,2 bør fremover lyde (tilføjelse er sat med fed): Den forberedende del skal indeholde 2) En beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder, samt anbefaling til borgerens videre forløb 4. Rehabiliteringsteamet skal have reel beslutningskompetence Rehabiliteringsteamet skal kunne træffe beslutninger om tildeling af ressourceforløb og om hovedlinjerne for indholdet. Rehabiliteringsteamet skal derfor have mere kompetence ift. de sektorforvaltninger og fagpersoner, der skal gennemføre ressourceforløbet. Det må selvfølgelig ske i dialog med den forvaltning, der er tale om, så dens faglige skøn også får plads i de konkrete valg, ikke mindst fordi forløbene kører over længere tid, så der hele tiden skal ske en fagligt begrundet tilpasning af indsatsen i den enkelte forvaltning. Ifølge Lov om aktiv beskæftigelsespolitik 25 a, stk. 1, 3 og 6 kan rehabiliteringsteamet kun afgive en indstilling, som de enkelte sektorforvaltninger så selv kan træffe afgørelse ud fra. Hvis en forvaltning ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse. Denne sagsgang er tung og skaber mange steder unødigt lange sagsforløb og ventetider. Samtidig undergraver det teamets handlekraft og troværdighed, da det kan føre til en faktisk underkendelse af teamets beslutninger. Erfaringen har vist, at det er nødvendigt at kunne træffe beslutninger, der binder de enkelte forvaltninger, når der skal fastlægges en samlet og forpligtende plan. Rehabiliteringsteamet bør derfor have kompetence til at træffe afgørelse om ressourceforløbets indhold. Den usikkerhed, det måske vil kunne give i en forvaltning må løses i den enkelte kommune ved, at rehabiliteringsteamet sammensættes, så bindende beslutninger er naturlige. LAB 25 a skal ændres flere steder. De understregede passager fra lovteksten bør erstattes med formuleringer, der giver teamet reel beslutningskompetence: 25 a, stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension træffes. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. 25 a, stk. 3: Rehabiliteringsteamet skal drøfte og give indstilling om 1 Hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension 2 Hvilke beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige for, at den enkelte borger opnår fodfæste på arbejdsmarkedet og hvordan disse indsatser koordineres, og 3 Hvordan opfølgning på ressourceforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang, der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
5 Side 5 af 9 25 a, stk. 6: Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse. 5. Tid og mulighed for en grundig borgerinddragelse Motivation for at deltage i et ressourceforløb er en af de vigtigste faktorer for forløbets succes samt for borgerens tilfredshed med forløbet (Mploy 2016, KL 2016). Motivationen hænger typisk sammen med, hvad borgeren ønskede forud for forløbet (en førtidspension eller et ressourceforløb). Herudover er et godt samarbejde mellem borger og sagsbehandler afgørende for forløbets succes samt borgerens tilfredshed med forløbet (Mploy 2016). Et grundigt motivations- og relationsarbejde, der skal danne grundlag for et længerevarende forløb med et positivt udfald, tager tid. Man skal lukke mennesker op, som er låst i deres liv. De kan være psykisk sårbare og i en form for sorgproces efter vigtige tab eller forringelser i deres liv. De kan opleve et ressourceforløb som belastende, så de bliver forbeholdne eller angste for at gå ind i det. Det kan tolkes som manglende vilje, og hvis socialrådgiveren ikke når frem til et tillidsfuldt samarbejde om det, kan det blive et stort problem for borgeren og gøre forløbet meget svært eller udsigtsløst. Derfor er det afgørende for resultatet af ressourceforløbet at give tid til og skabe rum for en faglig kvalificeret dialog og et godt relationsarbejde. Der bør tages skridt til at styrke inddragelsen af borgerne, så de forstår hele forløbet, når ressourceforløb fastlægges. De skal opleve, at planer og indsatser er begribelige, håndterbare og meningsfulde. Borgerens oplevelse af, at der er en klar plan for, hvad der skal ske i ressourceforløbet og at de oplever at have indflydelse på denne, er vigtig for borgerens tilfredshed (Mploy 2016). Borgernes mål må være styrende for indsatsen, og de skal have indflydelse på hvilke elementer, der indgår i ressourceforløbet. Det er en forudsætning for, at de aktivt kan gå ind i den rehabiliteringsproces, som et forløb skal være. Endelig skal der sikres en løbende og fleksibel opfølgning i sagerne, så samarbejdet og motivationen hele tiden vedligeholdes. Da der er mange aktører i forløbene, hvis indsatser skal koordineres, er det tidskrævende. Det bør ved lovændring eller ved vejledning til kommunerne sikres, at borgeren tidligt får en fast koordinerende sagsbehandler og ikke først efter rehabiliteringsmødet. De koordinerende sagsbehandlere skal uddannes til at arbejde med rehabilitering med inddragelse af borgeren, fordi det er afgørende såvel i proces som i indsats. Der skal fastsættes et sagstal, der er så realistisk, at socialrådgiverne faktisk har mulighed for at nå samtaler, motivation, opfølgning osv. med borgerne.
6 Side 6 af 9 De igangværende forsøg med empowerment i indsatsen skal fortsættes, så vi får flere erfaringer med en vidtgående inddragelse af borgerne, så de i langt højere grad selv kan bestemme indhold og forløb i et ressourceforløb. 6. En fælles referenceramme for arbejdsrettet rehabilitering Der er behov for at udvikle samarbejdet om tværgående indsatser i kommunerne samt for at finde løsninger på økonomiske snitflader og lovgivninger, der ikke spiller sammen. Mange jobcentre peger på, at det er en stor udfordring, at lovgivningerne ikke spiller sammen på tværs af forvaltningerne (KL 2016). De samarbejdende forvaltninger i jobcentret, sundhedsvæsenet og det sociale område bør derfor fremover arbejde ud fra en fælles referenceramme for en arbejdsrettet rehabilitering. De arbejder i dag ud fra forskellige definitioner og forståelser for opgaven, så der er stort behov for en fælles definition, der kan tydeliggøre de fælles mål, hvis indsatsen skal samordnes effektivt. Der er også behov for en fælles vejledning fra de tre involverede ministerier (Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds- og ældreministeriet) om arbejdsrettet rehabilitering, der kan give en samlet retning for indsatsen. Der bør skabes en fælles definition af arbejdsrettet rehabilitering på tværs af LAB, LAS, Serviceloven og Sundhedsloven. Definitionen kan tage udgangspunkt i den definition fra Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet fra 2004, der udbredt i faglige miljøer og anvendt i udgivelser fra en række styrelser mv. (se vedlagte notat fra professor Claus Vinther Nielsen, som er fremsendt af LO og FTF til Carsten Koch-udvalget). En fælles vejledning fra de tre ministerier skal indeholde en definition af arbejdsrelateret rehabilitering, beskrivelse af indhold i og principper for udarbejdelse af en rehabiliteringsplan, ressourceforløb mv., organiseringen af indsatserne, borgerens og de forskellige aktørers rolle mv. 7. Behov for en bredere vifte af tilbud Borgere i ressourceforløb skal have mulighed for at få en bredere vifte af tilbud end i dag. Alt for mange borgere tilbydes forløb, der til forveksling ligner de forløb, de tidligere uden udbytte har været igennem på kontanthjælp. En stor del af jobcentrene vurderer, at mangel på relevante tilbud til udsatte borgere er en udfordring for at gennemføre kvalificere ressourceforløb (KL 2016). Der er for meget fokus på beskæftigelsesrettede tilbud fra LAB og LAS og for lidt på sundhed, forebyggelse, sociale indsatser mv. Det fremgår klart af beskæftigelseslovgivningen, at der skal etableres tværfaglige indsatser, men der er ikke en tilsvarende forpligtelse i Serviceloven og Sundhedsloven. En række indsatser efter den sociale og/eller sundhedslovgivningen bevilges derfor ikke eller bevilges først efter tovtrækkeri i kommunen. En stor del af jobcentrene under-
7 Side 7 af 9 streger i denne sammenhæng, at det er en udfordring at få de andre forvaltninger forpligtet til at tage deres del af ansvaret for ressourceforløbet (KL 2016). Det er af stor betydning, at indsatser fra serviceloven og sundhedsloven kommer i spil. Der bør derfor foretages ændringer i begge lovkomplekser for at sikre, at tilbud fra disse sektorer kan komme i spil i forhold til ressourceforløbene samt forpligte de kommunale forvaltninger til et tværfagligt samarbejde. LAB 68a, stk. 6 beskriver de tilbud, ressourceforløbene kan bestå af. Det understreges, at ressourceforløbene kan indeholde indsats efter anden lovgivning samt indsatser, der stabilisere og forbedrer personens fysiske, psykiske og sociale tilstand. En formulering svarende til den fra LAB 68 a, stk. 6 skal også indarbejdes i Serviceloven og Sundhedsloven, så forpligtigelsen til at arbejde sammen om ressourceforløbene tydeliggøres på tværs af sektorforvaltninger og på tværs af kommunen og regionen. Der kan også tages skridt til at samordne disse tre lovkompleksers formålsparagraffer, så der skabes en entydig retning for den samordnede indsats. 8. Den koordinerende sagsbehandler skal styrkes Der bør tages skridt til at styrke de koordinerende sagsbehandlere, så de rent faktisk kan arbejde koordinerende. Koordineringen er en helt anderledes opgave end myndighedssagsbehandlerne i jobcentret har, der kræver andre metoder og vilkår for udførelse af opgaven. Forpligtelsen til at samarbejde om koordineringen bør understreges i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik. De øvrige forvaltningers og sundhedsvæsenets forpligtigelse til at arbejde sammen med og understøtte den koordinerende sagsbehandler bør også understreges i Serviceloven og Sundhedsloven. Samtidig bør kommunerne og regionerne vejledes om, hvordan det koordinerende arbejde skal gribes an, og der bør gennemføres udviklingsarbejde, der skal kvalificere arbejdet som koordinerende sagsbehandler. Endelig bør der gennemføres kompetenceudvikling for de socialrådgivere, der skal arbejde som koordinerende sagsbehandler samt sikres de nødvendige rammer for udførelsen af opgaven. LAB 68 c fastlægger rammerne for den koordinerende sagsbehandler. Der bør tilføjes et nyt stk. 3, der understreger de sociale forvaltningers og sundhedsområdets samarbejde med den koordinerende sagsbehandler. En tilsvarende forpligtigelse til at understøtte koordinatorfunktionen skal indskrives i Serviceloven og Sundhedsloven. Der bør samtidig udarbejdes tværministerielle retningslinjer, der forpligter alle parter i de kommunale forvaltninger og i sundhedssektoren til at understøtte koordinatorfunktionen. Disse retningslinjer skal beskrive den koordinerende sagsbehandlers rolle og funktion på grundlag af den helhedsorienterede og tværgående indsats.
8 Side 8 af 9 Der bør tages initiativ til udviklingsarbejde vedr. den koordinerende sagsbehandler, og der skal gennemføres kompetenceudvikling for de socialrådgivere, der skal arbejde som sådan. Endeligt bør det sikres, at de koordinerende sagsbehandlere har de nødvendige rammer for at udføre opgaven, herunder et acceptabelt sagstal. DS anbefaler et sagstal i den lave ende af mellem sager. 9. Ventetiden i sagsforløbet skal reduceres Ventetid i sagsforløbet spænder ofte ben for at få skabt kvalificerede ressourceforløb. Det drejer sig både om ventetid i forhold til at få sagen forelagt rehabiliteringsteamet, ventetid på rehabiliteringsteamets afgørelse, ventetid i forhold til at få udpeget en koordinerende sagsbehandler og ventetid på indsatser, herunder særligt tilbud i sundhedssektoren. Det medvirker alt sammen til, at sagen trækkes unødigt i langdrag. Til tider med den konsekvens, at borgerens tilstand forværres og dermed glider længere væk fra arbejdsmarkedet i mellemtiden. Det er afgørende, at ventetiden i sagsforløbet for ressourceforløbene reduceres for at sikre den nødvendige fremdrift i forløbene samt at borgeren undgår unødig passivitet, der kan forværre borgerens situation. Det kræver en tilførsel af ressourcer til området samt at unødige bureaukratiske processer fjernes fra sagsforløbet. Det skal sikres, at området tilføres de ressourcer, der skal til for at få sagen til at glide, herunder flere rehabiliteringsteams og koordinerende sagsbehandlere med et acceptabelt sagstal. Herudover bør sagsforløbet for ressourceforløb gennemgås med henblik på at fjerne eventuelle unødige bureaukratiske processer. Eksempelvis bør rehabiliteringsteamet få beslutningskompetence. Det vil lette en ellers tung sagsgang, hvor rehabiliteringsteamets indstilling kan skubbes frem og tilbage mellem team og forvaltning, indtil der er enighed om indsatsplanen (se forslag 4). 10. Borgeren skal have ret til at få en vurdering af sin sag i forhold til ressourceforløb efter et sammenhængende år på kontanthjælp Skal ressourceforløbene have den rette effekt, er det afgørende, at de bliver iværksat tidligt i borgerens forløb. Borgere med flere og komplekse problemer bør tilbydes en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, så snart det er afklaret, hvordan deres situation er. Hvis det gøres systematisk og tidligt til kontanthjælpsmodtagere med sammensatte problemer, vil det kunne forebygge, at et stort antal borgere hænger fast i kontanthjælpssystemet i flere år med det eneste resultat til følge, at deres situation gradvist forværres. For at sikre en tidlig indsats samt at borgere ikke hænger unødigt fast i kontanthjælpssystemet, bør det være en ret og pligt for borgeren til at få vurderet sin sag i forhold til et ressourceforløb efter et sammenhængende år på kontanthjælp. Det vil i første omgang medføre en markant udvidelse af målgruppen for ressourceforløb, som på sigt vil blive udjævnet. Resultatet vil dog være et mere sammenhængende beskæftigelsessy-
9 Side 9 af 9 stem, hvor kontanthjælpen for alvor vil blive den midlertidige ydelse, den oprindeligt er tiltænkt til at være, men langt fra er i dag. Det vil kræve en lovændring at indføre en ret til at få vurderet sin sag i forhold til ressourceforløb efter et sammenhængende år på kontanthjælp. En mulighed kunne være at udvide LAB 68a med et nyt stykke 3: Personer, der har været på kontanthjælp i sammenhængende et år, har ret til at få sin sag vurderet med henblik på ressourceforløb. Borgerens sagsbehandler skal i så fald indstille, at sagen forelægges rehabiliteringsteamet og skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del 11. Kommunerne skal kunne investere i ressourceforløbene Ressourceforløb skal ses som en investering i, at mennesker skal få det bedre, så de kan fungere i samfundet og få en chance for at komme med i et arbejdsfællesskab. Borgere på ressourceforløb har ofte store og komplekse problemer. De mangler kompetencer (58 % er ufaglærte), har en lang forsørgelseshistorik (gennemsnitligt 9,5 år) og et dårligt helbred (60 % har været i behandling for en psykisk lidelse) (KL 2016). Det kræver en massiv ressourcemæssig investering både økonomisk og tidsmæssigt at skabe forløb, der kan flytte denne målgruppe tættere på arbejdsmarkedet. Kommunerne skal investere i ressourceforløbene. Der skal investeres økonomisk i ressourceforløbene, så de får de elementer, der faktisk kan løfte og udvikle borgeren samt i tid for den enkelte socialrådgiver til at lave et fagligt kvalificeret arbejde; både i visitationen til ressourceforløbet, i rehabiliteringsteamet og som koordinerende sagsbehandler efterfølgende. Der bør åbnes for, at kommunerne kan investere i gode ressourceforløb med et kvalificeret indhold. Kommunerne skal have mulighed for at prioritere en langsigtet indsats over flere år, og det skal gøres lettere at inddrage økonomiske midler fra andre områder socialforvaltningen, sundhedsvæsnet, kriminalforsorgen osv. - som kan blive aflastet på længere sigt. Det kræver et opgør med den måde, de kommunale budgetter fastlægges på i dag. Henvisninger Mploy: Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb (2016) KL: Jobcentrenes erfaringer med ressourceforløb (2016) KL: Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb (2016)
13 forslag til forbedrede ressourceforløb, fleksjob mv.
Dato 22. august 2017 HEN + MEB Side 1 af 12 13 forslag til forbedrede ressourceforløb, fleksjob mv. Formålet med ressourceforløbene er at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for at bringe
Læs mereBedre ressourceforløb og forstærket indsats til borgere på kontanthjælp hvad skal der til?
Dato 31. oktober 2016 MEB/MLJ/HEN Side 1 af 26 Bedre ressourceforløb og forstærket indsats til borgere på kontanthjælp hvad skal der til? Fra flere sider varsles der en gennemgang af kontanthjælpsmodtagerne
Læs mereOplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere
Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale
Læs mereBetingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 L 193 Bilag 1 Offentligt 29. JANUAR 2018 7520659 SFS/ATAB Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension 1. INDLEDNING
Læs mereFørtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune
Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest
Læs mereBekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere
Læs mereUdkast til (4. december 2012)
Udkast til (4. december 2012) Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension eller anden
Læs mereDen fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark
Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter
Læs mereressourceforløb, fleks
Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,
Læs mereReformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013
Reformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013 Reformens vigtigste sigtelinjer Flere unge skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for førtidspension Borgeren skal medinddrages
Læs mereDansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner
Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereAnvendelse af ressourceforløb i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,
Læs mereErfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune. Aalborg 3. oktober 2013
Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune Aalborg 3. oktober 2013 Agenda Organisering vedr. ressourceforløb Fordeling af sager i rehabiliteringsteam antal ressourceforløb hvor kommer de fra hvilke
Læs mereRessourceforløb 40 år +
Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Att: Marianne Jansteen Eskesen, og Charlotte Schilder Knudsen,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att: Marianne Jansteen Eskesen, maja@star.dk, og Charlotte Schilder Knudsen, csk@star.dk. Vores sagsnr. 18-0477 Deres ref. 18/01792 Den 23. februar 2018 LO,
Læs mereProjektbeskrivelse: Reform af førtidspension.
Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige
Læs mereJOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Læs mereREHABILITERINGS TEAM.
REHABILITERINGS TEAM www.jobcenter.randers.dk Jobcenter Randers kan vurdere, at der er behov for, at din sag bliver behandlet i Rehabiliteringsteamet. Det sker hvis jobcenteret vurderer, at din evne til
Læs mereVejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen
Læs mereREHABILITERINGS TEAM.
REHABILITERINGS TEAM www.jobcenter.randers.dk Jobcenter Randers kan vurderer, at der er behov for, at din sag bliver behandlet i Rehabiliteringsteamet. Det sker hvis jobcenteret vurderer, at din evne
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension
Fremsat den dato/måned/årstal af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension (Præcisering af regler om ressourceforløb
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereA) Problemer ud over ledighed: Uddannelsesproblemer Helbredsproblemer Sociale problemer Sundhed/livsstil
Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende
Læs mereOrientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring
Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse
Læs mereLovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013
Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)
Læs mereSkrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan
Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 10-09-2015 Skrivelse om rehabiliteringsteam
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs mereEn fælles plan og koordinerende sagsbehandler til borgere med indsatser efter både SEL og LAB
Dato 24. august 2017 HEN Side 1 af 11 En fælles plan og koordinerende sagsbehandler til borgere med indsatser efter både SEL og LAB A. Én koordinerende plan Der er et stort koordineringsbehov for borgere,
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige
Læs mereStatusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister.
NOTAT Dato: 20.08.2018 Statusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister. Beskrivelse af afdelingen Afdelingen løser opgaver
Læs mereStatus på Reform om fleksjob og førtidspension. Af Anette Perós, Fagkonsulent og Tovholder i rehabiliteringsteamet
Status på Reform om fleksjob og førtidspension Af Anette Perós, Fagkonsulent og Tovholder i rehabiliteringsteamet Arbejdsmarked 9. december 2016 Aktivitetsparate opdeles i 3 indsatsgrupper UngeGuiden:
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension
2017/1 LSF 193 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/01792 Fremsat den
Læs mereFremsat den 21. marts 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til
Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2017-18 Fremsat den 21. marts 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social
Læs mereSnitflade mellem ressourceforløb og førtidspension
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Snitflade mellem ressourceforløb og førtidspension Belyst ud fra lovgivningen og Ankestyrelsens og domstolenes praksis Ankechef Pernille
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Det fremtidige arbejde med ressourceforløb
Det fremtidige arbejde med ressourceforløb // Den 2. februar 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Målgruppen for ressourceforløb... 3 2.1. Beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb... 3 2.2.
Læs mereOpfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb
Opfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget 12 juni 2018 www.ballerup.dk Ressourceforløb jf. Førtidspensions- og Fleksjobreformen
Læs mereTil Socialudvalget. Notat ang. muligheder for fritagelse fra beskæftigelsesindsatsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere NOTAT 7. marts 2018 Svar til spørgsmål 10 Til Socialudvalget. Notat ang. muligheder
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereAnalyse af konkrete sager der har været behandlet i de kommunale rehabiliteringsteam
N O T A T Januar 2018 Analyse af konkrete sager der har været behandlet i de kommunale rehabiliteringsteam Indledning STAR har gennemført en analyse af 78 konkrete sager, med henblik på at belyse kommunernes
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereRegionale Medlemsmøder forår 2013
Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereRessourceforløb. Social- og Sundhedsudvalget, 29. november
Ressourceforløb Social- og Sundhedsudvalget, 29. november 2016 www.ballerup.dk Hvorfor en sag om ressourceforløb og netop nu? Vi ønsker fornyet og forstærket politisk signal på tværs af udvalg om den tværsektorielle
Læs mereSpørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak
Læs mereRESSOURCE FORLØB. hvad er det, og hvad kan det betyde for mig.
RESSOURCE FORLØB hvad er det, og hvad kan det betyde for mig www.jobcenter.randers.dk Når Rehabiliteringsteamet indstiller til, at du får et ressourceforløb, starter det med, at du får tilknyttet en koordinerende
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe
Læs mereReformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform
Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark. Førtidspensions- og fleksjobreformen Oplæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer
Beskæftigelsesregion Syddanmark Førtidspensions- og fleksjobreformen plæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer isposition Baggrund og intentioner Indhold i indsatserne Processen før og under indsatserne
Læs mereØvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent
orgerservice eskæftigelsesindsats Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæf 21b, stk. 3-5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge optagelse
Læs mereAnkestyrelsens praksisundersøgelse er gennemført som et led i implementeringen af reformen og har haft fokus på at
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 17. juni 2015 Ankestyrelsen har undersøgt 10 kommuners praksis for at tilkende og for at give afslag på i sager, hvor
Læs mereKort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1
Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at
Læs mereSamrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag
Læs mereForslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014
Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014 Overordnet visitationsramme Overordnet visiteres førtidspension ud fra gældende lovgivning, retspraksis samt udmeldte
Læs mere1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange
Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:
Læs mereUdkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013
Førtidspension og fleksjobreform Sundhedsområdet Praksisafdelingen Kontaktperson: Helle Bruun Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631412 22. januar 2013 Journal nr.
Læs mereMinisterens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.
Læs mereBorgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Læs mereBrug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen
Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige
Læs mereAnkestyrelsens praksis ressourceforløb og førtidspension. Advokat Mie Andersen
Ankestyrelsens praksis ressourceforløb og førtidspension Advokat Mie Andersen Ressourceforløb - en betingelse for ret til førtidspension? 2013-reform ctr. 2003-reform 2003 2013 flere i fleksjob, færre
Læs mereNotat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]
Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] 225-timers regel Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,
Læs mereAnkestyrelsen har følgende generelle bemærkninger til det samlede lovforslag:
Arbejdsmarkedsstyrelsen aih@ams.dk flf@penst.dk Om høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
Læs mereReformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19.
Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion Oplæg ved Anne Thuen, den 19. december 2012 Disposition Kort om baggrund for reformen Indholdet i reformen
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,
Læs mereReform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet
Ressourceforløb Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar 2013 Mål: Færre personer på førtidspension Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet Målgruppen Borgere med større begrænsninger
Læs mereNye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme
Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de
Læs mereUDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension
Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension
Læs mereEnhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel:
Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Byrådets medlemmer Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten om førtidspensions- og fleksjobreform Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål
Læs mereSkitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019
Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter
Læs mereog 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren
Læs mere7. september Sagsnr Bilag 1. Om forvaltningens sanktionspraksis. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere NOTAT 7. september 2018 Bilag 1. Om forvaltningens sanktionspraksis Notatet er inddelt
Læs mereGodkendelse af ansøgning til satspuljeinitiativet "Flere skal med"
Punkt 4. Godkendelse af ansøgning til satspuljeinitiativet "Flere skal med" 2017-010755 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Læs mereMennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 20 02 2018 D.nr.356921 Sagsbeh. th_lev Vedr.: Høringsvar - Præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension
Læs merePrioriteringer af beskæftigelsesindsatsen
NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne
Læs mereLovforslag Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer
Lovforslag 232 - Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer Forslaget indeholder ændringer i: Beskæftigelsesloven Aktivloven - Min Plan revalidering
Læs mereBetingelser: 1. punkt for at i kan få viden om, hvor i især skal være opmærksomme i det følgende
1 Præsentation: Helga Madsen, fagbevægelsen, rehabilitering Codan, Gigtforeningens rådgivning siden december 2016 rådgivningen 2 socialrådgivere, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, læge, kostvejleder
Læs mereslet ikke burde være på kontanthjælp.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 406 Offentligt T A L E 19. april 2018 Samrådstale om "Flere skal med" og kontanthjælpsloft 2. maj 2018 J.nr. Center for Arbejdsmarkedspolitik
Læs mereOrientering om status på Flere Skal Med
Punkt 5. Orientering om status på Flere Skal Med 2018-011471 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering status på Flere Skal Med Beslutning: Til orientering.
Læs mereRessourceforløb i Køge Kommune Februar 2016
Ressourceforløb i Køge Kommune Februar 2016 Analyse af ressourceforløb i Køge Kommune Den 19. februar 2016 Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden Robert Jacobsen Vej 76A, st-3 2300 København
Læs mereAfdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan
JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge
Læs mereBekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 1557 af 23/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering jnr. 2014-0036261
Læs mere16. april Sagsnr Dokumentnr Kære Astrid Aller
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Astrid Aller, MB E-mail: Astrid_Aller@br.kk.dk Kære Astrid Aller 16. april 2018 Sagsnr. 2018-0000088 Dokumentnr. 2018-0000088-68
Læs mereKommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen
Læs mereVejledningsmateriale (bekendtgørelser, vejledninger, orienteringsskrivelser mv.) udsendt vedrørende reformen af førtidspension og fleksjob
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 19 Offentligt O V E R S I G T Vejledningsmateriale (bekendtgørelser, vejledninger, orienteringsskrivelser mv.) udsendt vedrørende reformen af førtidspension
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om rehabiliteringsteam - partsrepræsentant - møde
KEN nr 10863 af 12/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. marts 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-0099-59211 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereNye formålsbestemmelser i LAB
Notat Dato 24. august 2017 MEB Side 1 af 6 Nye formålsbestemmelser i LAB Formålsparagraffen i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er ikke blevet ændret siden 2003 og er dermed ikke blevet opdateret
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereMette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening
Mette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening De overordnede politiske mål med reformerne Alle skal have en chance Ingen skal parkeres (især ikke de unge) Unge skal have uddannelse Dem, som kan,
Læs mereInvestering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem
Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.
Læs mereBekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 814 af 27/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering j.nr. 2014-0013676
Læs mereS 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a
Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven
Læs mereBrug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3. Informationsmøde den 14. juni 2012
Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Informationsmøde den 14. juni 2012 Program Brug for alle et nyt initiativ Ved Beskæftigelsesregionen Formål med initiativet, elementerne
Læs mereI. Principper for en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats
Aftaletekst 11. december 2018 Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere
Læs mereBekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. I medfør af 17, stk. 1 og 2, i lov nr. 1482 af 23.
Læs mereFørtidspension. Samspil med Fleksjob og ressourceforløb
Førtidspension Samspil med Fleksjob og ressourceforløb Helt overordnet set Holstebro Kommune følger Ankestyrelsens praksis i forhold til ressourceforløb og førtidspension herunder vurderingen af gråzone-område
Læs mere