Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse

Transkript

1 Gruppens medlemmer Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse Mødeplan for gruppens arbejde Formål med arbejdsgruppen Formanden for arbejdsgruppen er Jesper Okholm, Sct. Jørgens Skole Herudover deltager: Søren Hinrichsen, Holstebro Ungdomsskole, Bettina Uhrbrand, Birkelundskolen, skolebestyrelse. Niels-Arne Hansen, Ulfborg Skole, skolebestyrelse, Bo Ravn, leder UU Nordvestjylland. Betina Dalsgaard, Birkelund, lærer 1. Møde onsdag d. 22. januar 2. Møde tirsdag d. 18. februar 3. Møde mandag d. 03.marts E. Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet. 1. Formål med arbejdsgruppen: Arbejdsgruppens formål er at udarbejde et forslag til, hvordan elevernes uddannelsesparathed kan styrkes. 2. Opgave Arbejdsgruppen har følgende opgaver: Lave en møde- og tidsplan for arbejdsgruppens arbejde Komme med mulige svar på, hvordan overbygningsskolerne kan styrke uddannelsesparatheden og kendskabet til arbejdsmarkedet ud fra de intentioner, der er beskrevet i aftaleteksten? Komme med bud på, hvordan og med hvem der med fordel kan samarbejdes for at styrke uddannelsesparatheden og kendskabet til arbejdsmarkedet Komme med bud på, hvordan dråber af kultur kan indgå i resultatet af gruppens arbejde. Hvis muligt, så komme med forslag til flere løsningsmuligheder. Komme med forslag til afbureaukratisering gældende for hele skoleområdet. Arbejdsgruppens forslag Indledende bemærkninger: Indsatsen omkring elevernes valg af ungdomsuddannelse og samarbejdet mellem skoler og UU skal gentænkes. Den 24. februar 2014 blev Aftalen om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser lavet af et bredt flertal af partierne i Folketinget. Aftalen indeholder også afsnit omkring UU vejledningen og skolernes kommende indsatser i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse. Loven på skole- og vejledningsområdet træder i kraft 1. august Lovforslaget sendes i høring ultimo marts 2014, og bekendtgørelserne på området er planlagt til udsendelse i høring ultimo maj Ændringerne i snitfladerne mellem skole og UU vejledning skal ifølge aftalen indfases i perioden frem til skoleåret 2016/17, hvor hele aftalen er implementeret. Arbejdsgruppen har ikke haft mulighed for at arbejde kvalificeret med ovenstående vilkår, men henleder opmærksomheden på at Aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, herunder forholdene omkring ud folkeskolerne og UU medtænkes i det videre arbejde.

2 Målet for gruppens arbejde har været at styrke elevernes uddannelsesparathed og understøtte, at flere elever begynder på en ungdomsuddannelse, og at færre falder fra eller vælger om. Der har i arbejdsgruppen været flere drøftelser omkring elevernes valg af ungdomsuddannelse fordelt på køn. Vi kan kun henlede opmærksomheden på, at man forsøger at øge pigernes interesse i uddannelserne på erhvervsindgangene, da drengene er i overtal på erhvervsskolerne. En tendens, der allerede kan aflæses i statistikkerne. Nedenstående anbefalinger kan rummes indenfor 3 forskellige hovedområder: AD 1: 1. En tydelig skoleindsats på de enkelte skoler 2. En koordineret indsats i forhold til erhvervsliv og ungdomsuddannelser 3. Et fokus på, at opkvalificere lærernes og forældrenes viden om uddannelsesveje På skoleniveau: A. En målrettet indsats vedrørende skolernes UEA-undervisning. (Fra august 2015 uddannelse og job) Fokus på anbefalingerne fra undervisningsministeriet vedr. eksemplariske UEA-forløb. Formålet med UEA skærpes i forbindelse med den generelle præcisering af Fælles Mål, og i regi af»ressourcecentret for folkeskolen«udvikles der eksemplariske, praktiskorienterede undervisningsforløb for UEA med eksempler. Dette materiale Stilles til rådighed for skolerne via bl.a. korpset aflæringskonsulenter og den nye fælles vidensportal (tidligere EMU). - Aftaletekst s. 13 Skolerne opfordres for eksempel til lokalt at lave en UEA uge for 8.årgang, hvor eleverne slutter af med at lave en præsentation for deres valg af uddannelse for deres forældre B. Indsats, der søger at kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelse igennem toning af udskolingens klassetrin(profillinjer) og/eller gennem valgfagsudbud.( læs mere Uddrag fra aftaletekst 2.7) På kommunalt niveau: AD 2: C. At der udarbejdes en kommunal læseplan for UEA-undervisningen på de forskellige klassetrin. I Holstebro Kommune arbejdes der i forvejen med følgende: 8.årgang: Introkursus 9. årgang: Frivillig brobygning. Derudover er der en lang række lokale tiltag. Det anbefales, at de allerede eksisterende aktiviteter fastholdes og gerne intensiveres. Der kunne med fordel arbejdes på, at erhvervslivet knyttes tættere til skolerne (Den åbne skole). Det er en vigtigt, at det drejer sig om et bredt spekter af uddannelser og virksomheder. Fra fejedreng til kemiingeniør. På Skoleniveau: A) At skolerne inddrager de lokale samarbejdspartnere såsom virksomheder, foreninger og uddannelsesinstitutioner.

3 På kommunalt niveau: AD 3: B) At der etableres en skoletjeneste, så samarbejdet med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet koordineres i forhold til de enkelte skoler. Koordineringen skal understøtte den kommunale læseplan for UEA-undervisningen. På skoleniveau: A) Skolerne opfordres til at etablere et tættere samarbejde mellem lærere og elever i grundskolen og ungdomsuddannelserne. For eksempel det rullende gymnasium hvor lærere eller elever fra ungdomsuddannelserne underviser på folkeskolerne. På kommunalt niveau: B) At der etableres et årligt temamøde med deltagelse af de relevante lærere fra grundskolen, ungdomsuddannelserne og UU. Temamødet har fokus på vidensdeling og erfaringsudveksling. C) Hvordan inddrages forældrene? Jævnfør aftaleteksten er forældrene en ressource og skal bidrage til skolens virke (Aftaletekst side ). Udover forældresamtaler og forældremøder arbejdes der med at styrke forældrenes inddragelse og viden om valg af ungdomsuddannelse. Der kunne etableres en ressourcebank(forældrepraktik), og der kunne arbejdes med at lave en uddannelsesmesse med deltagelse af forældrene. Økonomi (Evt. afbureaukratiseringsforslag) Uddrag fra aftaletekst, L409, m.fl. Der skal afsættes økonomi til et temamøde. Forberedelse til ungdomsuddannelserne Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser Valgfag For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner i det vejledende timetal, og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Eleverne fra 7. klasse får således mulighed for at vælge de samme valgfag, som i dag kan vælges fra 8. klasse. Dette skal også give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer og toninger af udskolingen. Der åbnes for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Dermed kan elever få fx valgfag om astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider eller tone valgfagene via valgfagspakker ud fra temaer som fx innovation og naturfag. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen side 12

4 Øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate Det er ambitionen, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Det er derfor afgørende, at folkeskolen giver eleverne den rette vejledning og de rette kompetencer i forhold til at vælge og senere gennemføre den ungdomsuddannelse, de er bedst egnede til. For at sikre udskolingsforløb med øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate integreres elev- og uddannelsesplanen i en samlet elevplan. Eleverne får herved ét samlet dokument fra børnehaveklassen til 9. klassetrin. Samtidig kan elevplanens opfølgningsdel allerede fra 7. klasse i højere grad danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Aftaleparterne noterer sig endvidere, at regeringen senere vil fremsætte forslag om at fremrykke uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse og basere den på objektive kriterier. Den fremtidige elevplan skal ses i sammenhæng med og eventuelt sammentænkes med regeringens forslag om en fremrykning af uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse. Partierne i regi af aftalekredsen på FL13 om aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti, herunder Ungepakke II, vil blive inviteret til en særskilt drøftelse heraf. Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet lægges der endvidere op til, at den længere og varierede skoledag i udskolingen kan anvendes til at arbejde mere systematisk med elevens uddannelsesparathed, herunder det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA).Eleverne skal i UEA udfordres på deres uddannelsesvalg, og de skal opnå et generelt samfundskendskab og en forståelse for arbejdsmarkedet. UEA skal endvidere sikre eleverne en viden om ungdomsuddannelserne, og hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan føre til. Formålet med UEA skærpes i forbindelse med den generelle præcisering af Fælles Mål, og i regi af»ressourcecentret for folkeskolen«udvikles der eksemplariske, praktiskorienterede undervisningsforløb for UEA med eksempler. Dette materiale stilles til rådighed for skolerne via bl.a. korpset af læringskonsulenter og den nye fælles vidensportal (tidligere EMU). Aftale mellem regeringen ( Socialdemokraterne, Radikale Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen side Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse For at skabe et bedre grundlag for at inddrage forældre iværksættes der i regi af korpset for læringskonsulenter en indsats, der skal styrke samarbejdet med forældrene og deres inddragelse i folkeskolen. Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Derfor præciseres det i folkeskoleloven, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Principperne vil fx kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Dermed kan forældrene bidrage til tilgangen til og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en afgørende rolle i. Det vil give ejerskab til principperne i forældregruppen og åbner dermed mulighed for, at der med succes kan fastlægges en klar beskrivelse af, hvad der forventes af forældrene. Aftale mellem regeringen ( Socialdemokraterne, Radikale Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen side 16. Gældende lovgivning Andet

5