Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Transkript

1 NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 1. Baggrund Det er et centralt mål for regeringen, at unge indvandrere og efterkommere får en uddannelse i samme omfang som unge med en dansk baggrund. PISA-undersøgelserne senest PISA Etnisk 2005 viser imidlertid, at omkring halvdelen af de unge tosprogede forlader folkeskolen med så utilstrækkelige læsefærdigheder, at de senere har vanskeligt ved at kunne klare en ungdomsuddannelse og dermed udfordringerne på arbejdsmarkedet. Den tilsvarende andel for danske folkeskoleelever er under 20 pct. Det forhold, at relativt mange tosprogede forlader folkeskolen med utilstrækkelige læsefærdigheder, kan bl.a. tilskrives, at børnene er begyndt med begrænsede danskkundskaber. Sproglige og faglige problemer er endvidere ifølge Tænketankens rapport Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber fra 2005 nogle af de væsentlige årsager til, at omkring 60 pct. af de unge indvandrere og efterkommere, som er begyndt på en erhvervsfaglig uddannelse, falder fra uddannelsen. Sprogstimulering af tosprogede småbørn før den undervisningspligtige alder skal give børnene de bedst mulige betingelser for en god skolegang og efterfølgende for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sprogstimulering indgår derfor som et væsentligt element i regeringens integrationspolitik. 2. Igangsatte initiativer Det fremgår af undersøgelsen Evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn fra december 2002, som PLS Rambøll Management gennemførte for Undervisningsministeriet, at sprogstimuleringsindsatsen efter kommunernes vurdering har en række positive effekter på børnenes sproglige udvikling, og at jo tidligere småbørn deltager i et systematisk sprogstimuleringstilbud, desto bedre muligheder har de ved skolestart og senere i skoleforløbet for at få det fulde udbytte af undervisningen. Undersøgelsen viser endvidere, at

2 selv om sprogstimuleringsindsatsen blev lovpligtig i 1999, havde 41 af de adspurgte kommuner endnu ikke etableret sprogstimuleringstilbud i 2002, selv om disse kommuner har tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Regeringen har siden 2002 gennemført en række lovgivningsmæssige og administrative initiativer i relation til sprogstimulering af tosprogede småbørn: Med virkning fra 1. januar 2003 blev sprogstimuleringen udvidet til at omfatte tosprogede småbørn fra treårsalderen. Med virkning fra 1. august 2004 blev sprogstimulering gjort obligatorisk for tosprogede småbørn, der efter en sagkyndig vurdering har behov for det. I august 2003 udsendte Undervisningsministeriet et hyrdebrev til kommunerne, hvori det indskærpes, at kommunerne er forpligtede til at etablere sprogstimuleringstilbud i henhold til folkeskoleloven, samt at personalet, som forestår sprogstimuleringen, skal være uddannet hertil eller på anden måde have kvalificeret sig til opgaven. Der blev som inspiration for kommunerne udarbejdet videomateriale om organisering af og indhold i tilbuddene til såvel forvaltninger som praktisk ansvarlige for sprogstimuleringen. Undervisningsministeriet udarbejdede i 2004 en video og en brochure til de tosprogede småbørns forældre med oplysning om, hvordan de kan støtte deres børns generelle og sproglige udvikling forud for skolestart. Videoen og brochuren er udarbejdet på dansk, arabisk, tyrkisk, somali og urdu. Undervisningsministeriet udsendte i 2005 Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn, der blandt andet indeholder en række anbefalinger i arbejdet med tosprogede børn samt inspiration til organiseringen af 4 a-tilbuddene og til det praktisk pædagogiske arbejde. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender udsendte i 2005 som et led i projektet KID om kvalitetsudvikling i dagtilbud for de 0-6-årige læringsguides til brug for dagtilbuddene, der lægger vægt på læring gennem brug af kroppen, leg og stimulering af sproget. Undervisningsministeriet udsendte i 2006 Tosprogede børns overgang fra dagtilbud til skole fokus på den sproglige udvikling, der indeholder artikler skrevet af fagfolk, inden for området samt et katalog med eksempler på praksis i udvalgte kommuner og institutioner. Undervisningsministeriet udsendte i 2007 Vis, hvad du kan, et sprogscreeningsmateriale til vurdering af tosprogede børns sproglige kompetencer. Materialet består af forskellige dele til tosprogede småbørn, skolestartere og skoleskiftere. Materialet er vejledende og stilles gratis til rådighed for kommunerne. Side 2

3 Som led i opfølgningen på disse initiativer ønsker Undervisningsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Socialministeriet at få gennemført en fornyet evaluering, der skal belyse den aktuelle sprogstimuleringsindsats for tosprogede småbørn blandt andet med henblik på at vurdere effekten i skolestarten og udbrede god kommunal praksis. 3. Evalueringens formål Evalueringen har følgende hovedformål: Evalueringen skal belyse, hvordan kommunerne i dag tilrettelægger sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn og med hvilke effekter for børnenes dansktilegnelse samt skolestart. Det skal i den forbindelse undersøges, hvilke faktorer der kan forklare sprogstimuleringens tilrettelæggelse og effekter, herunder hvilke barrierer der er for sprogstimuleringens tilrettelæggelse og effekter. Evalueringen skal belyse, hvordan sprogstimuleringsindsatsens tilrettelæggelse og effekter har udviklet sig siden den første evaluering, der blev gennemført i Evalueringen skal på denne baggrund give en samlet vurdering af status for og udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen, herunder koordineringen med dagtilbud. 4. Evalueringens problemstillinger Evalueringen skal konkret belyse nedenstående problemstillinger, der kan opdeles på status for den nuværende sprogstimuleringsindsats, udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen og den samlede vurdering af status for og udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen. Det forudsættes, at evalueringen bygger videre på den første evaluering af sprogstimuleringsindsatsen fra 2002, så udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen kan belyses. Desuden bør evalueringen inddrage relevante resultater fra andre evalueringer på dagtilbuds- og skoleområdet, herunder Danmarks Evalueringsinstituts kommende evalueringer om sprogvurderingerne i dagtilbud for børn og om tosprogede elever i folkeskolen. 4.1 Status for den nuværende sprogstimuleringsindsats Kommunerne Kommunerne har ifølge folkeskoleloven ( 4 a) ansvaret for at tilbyde et obligatorisk sprogstimuleringstilbud til tosprogede børn fra treårsalderen, hvis barnet efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Side 3

4 Hvor mange kommuner tilbyder/tilbyder ikke sprogstimulering til tosprogede børn fra treårsalderen i overensstemmelse med folkeskoleloven? Hvilke årsager angiver kommunerne i givet fald til, at de endnu ikke har etableret sprogstimuleringstilbud? Hvilke retningslinier har kommunerne fastlagt for visitationspraksis, sprogvurdering og pædagogik i forbindelse med sprogstimulering? Er der lokalt udarbejdet mål/kvalitetskriterier eller udarbejdet handlingsplaner for indsatsen? Hvordan fungerer samarbejdet om sprogstimulering mellem hjemmet, folkeskoler og frie grundskoler, skoleforvaltning, dagtilbud og socialforvaltning m.v. i praksis i de enkelte kommuner? Hvilke barrierer er der eventuelt for samarbejdet? Hvilken sammenhæng er der i kommunerne mellem tilrettelæggelsen af sprogstimuleringsindsatsen og dagtilbuddenes generelle arbejde med sprog i forlængelse af de obligatoriske læreplaner? I hvilket omfang samarbejder kommunerne med andre kommuner for eksempel med hensyn til uddannelse og efteruddannelse af personale? Hvilke barrierer er der eventuelt for samarbejdet? Hvilke metoder anvendes der i kommunerne til at teste effekten af sprogstimulering? Børnene Det fremgår af folkeskoleloven ( 4 a), at sprogstimulering er obligatorisk for tosprogede børn fra treårsalderen, der efter en sagkyndig vurdering har behov for det. Hvem varetager den sagkyndige vurdering af de tosprogede børn i de enkelte kommuner? Hvilken uddannelsesbaggrund har disse medarbejdere? Hvordan finder vurderingen sted? Hvilket materiale anvendes? Anvendes vurderingen alene til visitering eller også som redskab i det pædagogiske arbejde? Hvordan sikres det, at der foretages en sagkyndig vurdering af samtlige tosprogede børn i kommunen? Hvor mange tosprogede børn er hhv. visiteret til og har i praksis deltaget i sprogstimulering i de enkelte kommuner? Hvilke årsager angiver kommunerne i givet fald til, at ikke alle børn, der er visiteret hertil, deltager i sprogstimulering? Hvordan er aldersfordelingen samt fordelingen på nationalitet og socioøkonomisk baggrund blandt de børn, der deltager i sprogstimulering? Hvilken betydning har deltagelse i sprogstimulering for tosprogede børns danskkundskaber ved skolestart og i begynderundervisningen? Har sprogstimulering andre effekter, herunder effekter på børnenes sociale kompetencer og evner til at sætte ord på tanker og følelser som eksempelvis sorg og vrede. Hvilken betydning har sprogstimuleringens tilrettelæggelse for sprogstimuleringens effekter? Hvilke andre faktorer kan forklare sprogstimuleringens effekter, herunder hvilke barrierer er der for, at sprogstimuleringen har positive effekter? Forældrene Med lovændringen i 2004 er forældre til tosprogede børn forpligtede til at lade deres børn deltage i den tilbudte sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunerne har ansvaret for, at forældrene bliver orien- Side 4

5 teret om tilbuddene og om betydningen af, at børnene deltager i sprogstimuleringen. Hvis der er behov for det, skal forældrene orienteres på deres eget sprog. Hvordan orienteres forældrene om sprogstimuleringen? Laver kommunerne opsøgende arbejde? Hvordan inddrages forældrene i samarbejdet vedrørende sprogstimuleringen af deres børn? Er der udviklet specielt forældremateriale? Får forældrene rådgivning og vejledning i, hvordan de bedst støtter deres barns sproglige udvikling? Hvordan oplever forældrene, at kommunen håndterer spørgsmålet om sprogstimulering? Føler forældrene, at de informeres i tilstrækkelig grad? Og hvad er forældrenes holdning til sprogstimuleringen? I hvilket omfang oplever kommunerne barrierer hos forældrene? Hvad kan i givet fald forklare disse barrierer, og hvordan tackles barriererne? Obligatorisk sprogstimulering og personale Ifølge folkeskoleloven ( 4 a) har kommunerne pligt til at give alle tosprogede børn fra treårsalderen sprogstimulering, hvis det enkelte barn vurderes til at have behov for det. Desuden er det forældrenes pligt at lade deres børn deltage i den tilbudte sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution og har behov for sprogstimulering, tilbyder kommunen sprogstimulering i forbindelse med dagtilbuddet. Tilbuddet gives senest når barnet fylder 3 år. For tosprogede børn, der ikke er optaget i dagtilbud, og har behov for sprogstimulering, etableres særlige sprogstimuleringstilbud 15 timer om ugen senest den 1. august i det kalenderår, de fylder tre år. Sprogstimuleringen skal varetages af personale, der har uddannelse vedrørende tosprogede børn, eller som på anden måde er kvalificeret til at løfte opgaven. Forældrene kan vælge at lade deres barn deltage i sprogstimulering på en fri grundskole eller i hjemmet. Hvordan er børnene, der deltager sprogstimulering, fordelt mellem dagtilbud, folkeskoler, frie grundskoler, fritidshjem, biblioteker og hjemmet i de enkelte kommuner? Hvor mange timer ugentligt omfatter sprogstimuleringen af hvert barn i gennemsnit i de enkelte kommuner, så vidt muligt fordelt på, om sprogstimuleringen foregår i dagtilbud, folkeskoler, frie grundskoler, fritidshjem, biblioteker og hjemmet? Hvad kan forklare denne fordeling af børnene og det gennemsnitlige timetal? Hvad er kommunernes erfaringer med hensyn til kvaliteten og effekten af sprogstimulering i dagtilbud, folkeskoler, frie grundskoler, fritidshjem, biblioteker og hjemmet? Hvordan anvender kommunerne disse erfaringer i deres styring af sprogstimuleringen? Hvilken uddannelsesbaggrund har de personer, der varetager sprogstimuleringen i kommunerne? Hvordan fungerer samarbejdet mellem de forskellige faggrupper i forbindelse med sprogstimuleringen? Indgår efteruddannelse af de personer, der varetager sprogstimulering, som en fast del af kommunens politik på området? Side 5

6 4.2 Udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen Udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen skal analyseres på grundlag af ovennævnte status for den nuværende sprogstimuleringsindsats og resultaterne fra den første evaluering af sprogstimuleringsindsatsen, der blev gennemført i Hvordan har sprogstimuleringsindsatsens tilrettelæggelse og effekter udviklet sig siden 2002? I hvilket omfang har kommunerne gennemført de to ændringer i folkeskolelovens 4 a, hvorefter sprogstimulering er blevet obligatorisk for tosprogede småbørn fra treårsalderen, hvis barnet efter en sagkyndig vurdering har behov herfor? Hvordan kan det forventes, at sprogstimuleringsindsatsens tilrettelæggelse og effekter vil udvikle sig i de kommende år, især som følge af strukturreformen? 4.3 Den samlede vurdering af status for og udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen Den samlede vurdering af status for og udviklingen i sprogstimuleringsindsatsen skal bygge på besvarelsen af ovennævnte problemstillinger. Hvad er den samlede status for den nuværende sprogstimuleringsindsats, herunder koordineringen med dagtilbud? Hvordan har sprogstimuleringsindsatsen udviklet sig siden 2002, og hvordan kan det forventes, at sprogstimuleringsindsatsen vil udvikle sig de kommende år? Den samlede vurdering skal endvidere indeholde gode erfaringer, der kan inspirere kommuner og institutioner til at forbedre sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn. 5. Evalueringens metode Evalueringen skal bygge på en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter alle kommuner. Evalueringen skal endvidere bygge på casestudier i udvalgte kommuner. Casestudierne kan både være af kvalitativ og kvantitativ karakter. Kommunerne kan f.eks. udvælges efter: At der indgår kommuner med en relativt høj andel af tosprogede børn (hvilket fx indebærer koncentration af tosprogede børn på daginstitutioner og skoler i kommunen, ghettodannelser, integrationsproblemer og lignende). At kommunerne har en forskellig befolkningsandel af tosprogede småbørn. At kommunerne har et forskelligt indbyggertal. At kommunerne indgik som casekommuner i den første evaluering fra Side 6

7 6. Evalueringens formidling Der skal udarbejdes én samlet rapport med beskrivelse af evalueringens resultater, metode og dokumentationsgrundlag. Rapporten skal belyse evalueringens problemstillinger, jf. afsnit 4 ovenfor, på grundlag af evalueringens metode, jf. afsnit 5 ovenfor. Rapporten skal dermed sikre, at evalueringens formål opfyldes, jf. afsnit 3 ovenfor. Rapporten skal være sprogligt gennemarbejdet og indeholde et lettilgængeligt resumé af evalueringens resultater, metode og dokumentationsgrundlag. Desuden kan der ske en løbende formidling af evalueringens resultater til myndigheder, organisationer og borgere. 7. Budget og tidsramme Der er afsat indtil kr. ekskl. moms til evalueringen. Den samlede rapport, jf. afsnit 6, skal afleveres til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration senest mandag den 5. maj Rapporten afleveres i 50 eksemplarer og ét eksemplar i HTML-format. 8. Tildelingskriterier Der vil blive indgået kontrakt med den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud med hensyn til pris og kvalitet. Tilbuddets kvalitet vurderes efter, i hvilket omfang tilbuddet på en klar og velbeskrevet måde forholder sig til evalueringens formål, problemstillinger, metode og formidling, jf. afsnit 3-6 ovenfor. 9. Styregruppe Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter for Undervisningsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Socialministeriet og KL, som den valgte tilbudsgiver skal afrapportere til. Tilbudsgiver skal som en del tilbuddet beskrive, hvornår tilbudsgiver forventer at afrapportere til styregruppen. Side 7