Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Transkript

1 Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, og er således med til at udvikle nye rådgivningstilbud til svineproducenterne. Landscentret, Svin, er en af fem afdelinger under Lands udvalget for Svin. De fire øvrige afdelinger er placeret på Axelborg i København. På Landscentret, Svin, arbejder vi med en del faste opgaver. Det er blandt andet miljørådgivning, fodring, efteruddannelse, økologisk svineproduktion, BEDRIFTSLØSNING Svin, FarmWatch, LandbrugsInfo, produktionsøkonomi og driftsledelse. Desuden løser vi afprøvningsopgaver i Den rullende Afprøvning, der også hører under Landsudvalget for Svin. Direktør Orla Grøn Pedersen Landsudvalget for Svin Chefkonsulent Niels Ove Nielsen Værd at kende Hvor meget jord skal der til? Fosfor og fytase i svinefoder Næringsindhold i foder fra høsten 2002 Produktionsrapporternes resultater i 2002 Netværkssamarbejde i svineproduktion Personaleledelse Produktionsøkonomi Den rationelle arbejdsplads Produktionsovervågning med FarmWatch Faglig organisering: BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Indtægtsfordeling i 2002 Projektmidler Ejerorganisationer Brugerbetaling 3% 6% 17% 42% 32% Promilleafgiftsfonden Statstilskud til gager Omkostningsfordeling i 2002 Uddannelse og efteruddannelse Specialrådgivning Drifts- og serviceopgaver 3% 1% 16% 1% 13% Formidling af viden Udvikling Forsøg og undersøgelser Medarbejdere: 14 66% 26

2 Fytase kan være med til at løse fosforproblemerne Svin Landbruget er på forkant i jagten på at mindske fosforindholdet i gødningen Fosfor er et nødvendigt næringsstof for de søer, der har fire ben. Til gengæld er de søer, der består af vand, ikke så vilde med det. Grisene har brug for fosforen til opbygning af knoglerne og for at kunne udnytte foderet, mens søerne af vand gerne vil undvære det for at komme algevæksten til livs. Et lavt fosforindhold er nødvendigt, hvis man ønsker klart vand i søerne. Enzymet fytase kan vise sig at være løsningen, der gavner alle parter. Fytasen gør, at grisene bedre kan optage fosforen i foderet, så der ikke bliver så stort et overskud af fosfor tilbage i gødningen. Styr på fosforen Beregninger med fytase i foderet viser, at smågrisebesætninger kan komme ned på 30 kg fosfor pr. hektar, mens slagtesvinene når helt ned på 22 kg pr. hektar. Over for de tal står planternes fosforbehov, der varierer fra kg fosfor pr. hektar. Fytasen kan altså bringe slagtesvinsbesætninger helt ned på fosforbalance, mens der i de fleste tilfælde fortsat er fosforoverskud på soejendomme. De 30 og 22 kg fremkommer ved gennemsnitlig foderudnyttelse og generel anbefalet fytasedosis. Vi har anbefalet nogle bestemte fytasedoser, der er økonomisk neutrale, men selvfølgelig kan den enkelte gå højere op. Men det kan være en meget lille effekt til en høj pris, og der er fortsat en vis usikkerhed omkring, hvor lidt fosfor grisene kan nøjes med. Foderudnyttelsen vigtig Til gengæld er der god økonomi i at sænke fosforindholdet gennem en bedre foderudnyttelse og besætninger med en bedre foderudnyttelse end gennemsnittet har ofte et meget lavt fosforindhold i gødningen. Men alle kan, som bekendt, ikke være bedre end gennemsnittet. Mindst halvdelen af alt foderet er i dag tilsat fytase, og kravet om et lavt fosforindhold i gødningen står også til at blive en del af Vandmiljøplan III. Landbruget er dermed på forkant med eventuelle krav, der kan dukke op på baggrund af vandmiljøplanen. Fytasen kan også være med til, at svineproducenterne kan undgå en stramning af jordkravene ved en eventuel udvidelse, fordi de kan påvise, at de har styr på fosforen. Fytasen kan bringe fosfor i gødning fra slagtesvin i balance med planternes behov. Fosfor er nødvendigt for søer på fire ben, men uønsket i søer med vand. Fytase kan være med til at løse disse problemer. 27

3 Svin Rådgivningen skal i gear til fremtiden Midtjysk Svinerådgivning har høstet brugbare erfaringer ved at blive analyseret og vurderet Hvad er Midtjysk Svinerådgivning kendt for, og hvad bruger I dem til? Det var nogle af spørgsmålene, der indledte projektet Gearet til fremtiden med Landscentret, Svin, som tovholder. Svarene fra landmændene viser, at Midtjysk Svinerådgivning er kendt som en pligtopfyldende rådgivningsvirksomhed, der har styr på sine serviceopgaver, laver gode kurser og overholder aftaler. Derimod er virksomheden ikke kendt som den store sparringspartner, der er udfarende og klar med detaljerede strategier. Det vil Midtjysk Svinerådgivning ellers gerne være, fordi ledelse og medarbejdere mener, at de kan meget mere, end kunderne bruger dem til. Vi kan meget mere Det er nu blevet klart, efter at centret har været med i projektet. De er blevet bevidste om, hvad de kan, og hvordan kunderne opfatter dem. Og de er blevet bevidste om, at de skal handle for også at være der i fremtiden, og navnlig at virksomheden har langt mere rådgivning på hylderne, end mange landmænd er klar over. De vil være kendt som en dynamisk virksomhed, der har meget at tilbyde kunderne. Det tager tid og kræver fokus på opfølgning af ens egen indsats. De ansatte skal vænne sig til, at deres indsats er tidsbestemt og målbar. Forpligtende rådgivning Projektet er afsluttet, men de lokale centre kan stadig få gennemført en analyse af, om de er gearet til fremtiden. Igennem projektet er Landscentret, Svin, blevet opmærksom på, hvor vigtig opfølgning er. Det har så sat gang i projektet Forpligtende Rådgivning, hvor tre centre deltager i hele Ansatte skal vænne sig til, at deres indsats er tidsbestemt og målbar. Hvad er svinerådgivningen kendt for, og hvad bruger I den til? Det blev opklaret i projektet Gearet til fremtiden. 28

4 Svin Økonomiske og tekniske nøgletal går hånd i hånd Produktionsrapporterne kan nu også præstere et dækningsbidrag En udvidelse af BEDRIFTSLØSNING gør, at slagtesvineproducenterne nu kan føre både de produktionsøkonomiske og de produktionstekniske tal ind i samme program og dermed få et samlet overblik over, hvordan økonomien har det. Samtidig er det også muligt at finde produktionstekniske årsager til, at noget måske er gået galt. Dermed er der blevet en større sammenhæng mellem økonomien og det, der faktisk gøres fagligt hos grisene. Tidligere gik nøgletallene i produktionsrapporterne på produktionsomfang, foder og diverse oplysninger. Nu er foderomkostningerne også med, og det betyder, at der kan regnes et dækningsbidrag ud for antal dyreenheder. Dermed er det muligt at sammenligne dækningsbidraget kvartalsvist og se, om der har været god økonomi i det enkelte hold grise. Fordelen ved omlægningen af produktionsrapporterne er dels, at alle informationer kan føres ind i samme program, dels at producenten får et meget større overblik. Både over de økonomiske nøgletal og faglige årsager til, at det måske ikke går som forventet i stalden. TopTjek tjekker konkurrencedygtigheden Nyt program klar til brug januar 2004 Den enkelte svineproducent kan snart sammenligne sig med de bedste på landsplan og få svar på, om han på udvalgte områder er konkurrencedygtig. Næste skridt er så at finde ud af, hvor der skal sættes ind, hvis de økonomiske tal ikke er gode nok. Er foderet ikke godt nok? Er det købt for dyrt? Er dyrlægen for ofte på besøg og hvorfor? Landsudvalget for Svin og Landscentret, Svin, er ved at udvikle programmet TopTjek, der netop kan give svineproducenten svar på, hvor han skal sætte ind. Han indberetter en række nøgletal fra sin produktionsrapport til det internetbaserede program Top- Tjek, der så kan udpege indsatsområder og regne på, hvad det koster den enkelte ikke at ligge optimalt. Udviklerne regner med, at programmet er klar til brug januar Med TopTjek kan den enkelte svineproducent følge sin produktion tæt og få svar på, hvor han produktionsteknisk skal sætte ind. Det er en klar forbedring i forhold til alene at forholde sig til, om kassekreditten stiger eller falder. Produktionsdata og økonomi er to sider af samme sag, og det kan producenten nu få overblik over i BEDRIFTSLØSNING. TopTjek kommer på internettet og kan give producenten praj om, hvad der kan forbedres. 29

5 Svin FarmWatch holder også styr på økonomien Programmerne kan gøre svineproducenten med holddrift mere konkurrencedygtig FarmWatch er nu både overvågning og management. FarmWatch Management sætter mere fokus på styring af holddriften. Figuren viser aktuel gns. daglig tilvækst (grøn) og referenceværdi (blå) korrigeret til vægtintervallet 7-30 kg. Grisenes trivsel er afgørende for et godt resultat, men det er ikke altid lige nemt at få et overblik over, hvordan trivselen er i det enkelte hold grise. Overblik er netop, hvad programmet FarmWatch Management kan give, så der bliver sat mere fokus på styring af holddriften, og der opnås et forbedret resultat efterfølgende. Programmet gør det bl.a. muligt at udarbejde opgørelser af en række tekniske og økonomiske nøgletal og at sammenligne de enkelte holds præstationer med hinanden, uafhængigt af ind- og afgangsvægt. Svineproducenten kan løbende følge trivselen og gøre op, hvad et kilos tilvækst koster at producere, og på den måde se, om han får det bedste resultat ud af sin indsats. Vandforbrug sladrer Med i FarmWatch-familien er også FarmWatch Overvågning, der er udviklet først. Det overvåger grisenes vandforbrug time for time. Vandforbruget fortæller, om grisene har det godt, eller om sygdom er på vej. Via alarmer er det muligt at sætte tidligt ind, så de store, dyre sygdomsforløb undgås. De to FarmWatch-programmer er interessante og brugbare for alle producenter med holddriftssystemer, store som små besætninger. Aktuel gns. daglig tilvækst (lys/grøn) og referenceværdi (mørk/blå), korrigeret til vægtintervallet 7-30 kg. 30

6 Personaleledelse handler om mål og detaljer Landscentrets temaside på internettet sætter fokus på personaleog ledelseshåndbøger Personaleledelse: Et målrettet samspil med henblik på at nå et fælles mål ved hjælp af fælles midler. Den rationelle arbejdsplads er et mål for de fleste landmænd i dag. Netop for at nå det mål er det vigtigt at have styr på personaleledelsen. Det kræver fokus på mål og detaljer. Alle skal vide, hvem der gør hvad, og hvad der ellers er aftalt for en ansat på bedriften, uanset om produktionen er kvæg, svin eller planteavl. Derfor er personaleledelse i dag et vigtigt rådgivningsområde Personale- og ledelseshåndbøger er brugbare værktøjer i jagten på det store overblik for den enkelte landmand. På har vi samlet alt om emnet. Her er en skabelon for en personalehåndbog, som tager alle detaljerne med. Det betyder, at den enkelte arbejdsgiver har klare regler for eksempelvis overarbejde, ferie, løn, fortrolighed, bolig osv. Info til jobsøgere Personalehåndbogen bliver dermed et billede på, hvordan det er at være ansat på den pågældende bedrift. Hvis flere søger en stilling på bedriften, kan de på forhånd se personalehåndbogen og bedømme, om bedriften er et rart sted at arbejde. Både store og små bedrifter har fordele af at have udfyldt håndbogen, der jævnligt skal ajourføres. Ledelseshåndbogen er tænkt som en tjekliste til lederen i mange forskellige situationer. Den indeholder spørgsmål, der kan bruges i forbindelse med en ansættelsessamtale. Der er også forslag til, hvordan introduktionen til nyansatte kan foregå, og hvordan medarbejdersamtalen er tænkt. Det kan også være nyttigt for bedriften, at fratrædelsessamtaler er sat i system. Håndbøgerne kan printes ud fra hjemmesiden på LandbrugsInfo, og så kan den enkelte landmand ellers selv gå i gang eller få hjælp af rådgiveren. Personaleog ledelseshåndbøger kan printes ud fra hjemmesiden. 31