3 Godkendelse af målgruppeudvidelse for ressourceforløb

Transkript

1 3 Godkendelse af målgruppeudvidelse for ressourceforløb Bilag: Notat om udvidet målgruppe for ressourceforløb DokumentID:

2 24. november 2016 Notat om udvidet målgruppe for ressourceforløb Kort om ressourceforløb Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betyder, at borgerne ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal en individuel tilrettelagt, tværfaglig og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet. Ressourceforløb blev således indført med henblik på, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Ressourceforløb kan vare mellem 1 og 5 år og borgerne modtager ressourceforløbsydelse under forløbet. Præcisering af målgruppen I april 2014 udsendte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) en præcisering af målgruppen for ressourceforløb og Ankestyrelsen har efterfølgende truffet principafgørelser om målgruppen. Præciseringen og principafgørelserne betyder, at følgende vil være i målgruppen for ressourceforløb: Borgere der har komplekse problemer ud over ledighed, og hvis arbejdsevne er så nedsat, at det kræver en langvarig helhedsorienteret indsats at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Hvis dette ikke tilbydes, er borgeren i risiko for på sigt at ende på førtidspension. Borgere der har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, og har haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Borgere der har deltaget i tilbud efter beskæftigelseslovgivningen eller anden lovgivning, uden at det har bragt borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Borgere, hvor kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, førend der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål for borgeren. Principafgørelserne fastslår, at det ikke er afgørende, at alle kriterierne er opfyldt, hvis borgeren har så komplekse problemstillinger, at ressourceforløb vurderes at være det bedste redskab for at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Anvendelse og effekt af ressourceforløb I Silkeborg Kommune har vi frem til nu bevilliget ressourceforløb til borgere, der før reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 blev bevilliget førtidspension. Altså de borgere der vurderes at have en varig nedsat arbejdsevne, og hvor behandlingsmulighederne er udtømte. Med afsæt i STARs præcisering og principafgørelserne, der tydeliggør målgruppen, foreslår Beskæftigelsesafdelingen, at Michael Anderson (15236) Beskæftigelsesafdelingen ma@silkeborg.dk Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

3 Silkeborg Kommune styrker fokus på anvendelsen af ressourceforløb, så der fremover etableres flere ressourceforløb. Forslaget begrundes også i: 1) At det lykkes Silkeborg Kommune at afslutte relativt mange ressourceforløb til beskæftigelse i form af fleksjob. Optalt den 25. november 2016 har kommunen afsluttet 89 ressourceforløb undtaget de borgere, der er fraflyttet kommunen, afsoner en dom o.l. De 89 borgere er afsluttet til: Førtidspension: 61 Revalidering: 1 Fleksjob: 27, hvoraf 17 er i ansættelsesforhold En udvidelse af målgruppen vil forventeligt kunne medføre, at flere borgere over tid kan opnå en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en længerevarende og helhedsorienteret indsats. Den gode beskæftigelseseffekt skal bl.a. ses i sammenhæng med, at Beskæftigelsesafdelingen de seneste år har arbejdet målrettet med at udvikle konceptet for ressourceforløb med stor vægt på borgerinvolvering og samskabelse mellem borgere, beskæftigelsesområdet, socialområdet, sundhedsområdet, den frivillige sektor mv.. F.eks. har Jobcentret sammen med Frivilligcentret skabt en borgerdrevet café på Jobcentret, hvor borgerne kan komme efter eget ønske og behov. Borgerne kan f.eks. bruge cafeen til at blive mere i engageredei egen sag og udveksle erfaringer om, hvad der virker godt i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. 2) At Silkeborg Kommune i dag anvender færre ressourceforløb end niveauet i sammenlignelige kommuner (klyngen). En beslutning om at udvide anvendelsen af ressourceforløb vil forventeligt medføre, at Silkeborg Kommune bevæger sig fra et niveau en del under sammenlignelige kommuner til et niveau tæt på gennemsnittet. Aktuelt forventes det, at Silkeborg Kommune igangsætter 126 ressourceforløb i 2016, og der er budgetteret med 163 forløb i Fortsat kvalitetsudvikling Beskæftigelsesafdelingen arbejder løbende på at videreudvikle kvaliteten af ressourceforløbene. Afdelingen har for nylig modtaget puljemidler fra STAR til kompetenceudvikling af medlemmerne af Rehabiliteringsteamet, der indstiller borgere til ressourceforløb, samt af de sagsbehandlere der forbereder sager til rehabiliteringsteamet og de koordinerende sagsbehandlere, som borgerne får tilknyttet i forbindelse med deres deltagelse i ressourceforløb. Hertil kommer, at Beskæftigelsesafdelingen også indsender ansøgning til endnu en STAR pulje, der har til formål at kvalitetsudvikle ressourceforløb. Hensigten med puljerne er bl.a.: at flere ressourceforløb indeholder ordinære timer, job med løntilskud og/eller virksomhedspraktik at borgerne oplever bedst muligt sammenhæng i deres samlede forløb Side 2

4 at de fagprofessionelles metodiske tilgang optimeres, så der kommer øget fokus på virksomhedsrettet indsats, herunder praktik og ordinære timer, i ressourceforløbene at ressourceforløb i endnu højere grad afsluttes til job. Side 3

5 5 Godkendelse af aftale om østjysk rekrutteringssamarbejde Bilag: Servicepakke rekruttering DokumentID:

6 De 11 jobcentre i Østjylland tilbyder følgende minimumsservice i forbindelse med formidling af arbejdskraft til virksomhederne: En indgang til jobcentret i hver kommune i form af et direkte telefonnummer og mailadresse for virksomheder. Virksomhederne skal derfor kun kontakte et af de 11 jobcentre som herefter internt koordinerer opgaven på tværs af jobcentre/kommunegrænser. Alle virksomheder tilbydes såvel hjælp til rekruttering via som direkte formidling af arbejdskraft. Der handles på alle henvendelser i jobcentrets åbningstid fra virksomheder inden for maksimalt 24 timer I dialogen med virksomheden afdækkes hvilket behov virksomheden har for arbejdskraft ligesom der foretages en forventningsafstemning med virksomheden om opgaven, kvalifikationer, antal ønskede CV er samt rekrutteringsprocessen generelt. Formidling af den/de bedst kvalificerede kandidater til ordinære job sker igennem fremsendelse af CV ere ifølge aftale med virksomheden. Medmindre andet er aftalt kontakter virksomheden selv kandidaterne med henblik på jobsamtale. Virksomheden tilbydes rådgivning og sparring omkring rekrutteringsprocessen, herunder mulighederne for forskellige ansættelsesformer mv. Virksomhedspraktik og løntilskud kan tilbydes, men via dialogen med virksomheden rådgives denne omkring hvilken løsningsmodel som anses som værende den mest optimale i den konkrete jobordre. Såfremt praktik eller løntilskud bringes i anvendelse er det Jobcentrets opgave at sikre at dette sker inden for gældende lovgivning. Vi tilbyder altid alternative løsninger til virksomheder, når vi ikke kan imødekomme behovet for arbejdskraft. (Der kan tilbydes virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering, når der ikke findes kvalificerede kandidater). Længden af løntilskud vil som oftest for 3 tre måneder. De 11 jobcentre i Østjylland har aftalt følgende koordineringen og samarbejde på tværs i forbindelse med formidling af arbejdskraft til virksomhederne: Ledernetværk med ansvar for formidling af arbejdskraft og virksomhedsservice på tværs af de 11 jobcentre. (Mødes hvert ½ år erfaringsudvikling samt udvikle og aftale fælles minimumsservice for virksomheder m.v. Det fælles mål for gruppen er: Jobcentre skal opfattes og agere som en professionel aktør og samarbejdspartner for virksomhederne Der skal være en kontaktliste over netværksdeltagerne, til brug for sparring og spørgsmål. Der skal være en kontaktliste over, hvordan og hvem man skal kontakte ved behov for hjælp til rekruttering. Henvendelsen skal begrundes.

7 Inden henvendelse til andet jobcenter, skal man selv have forsøgt at finde egnede kandidater på jobnet på tværs af kommunegrænser. Først når det ikke lykkes, eller man har behov for afklaring af ledighedslænge eller anden sparring, kontaktes andet jobcenter. Der skal svares på henvendelser fra andre jobcentre inden for maksimalt 24 timer. (Det jobcenter som har fået opgaven vurderer, hvilke Jobcentre er mest relevant for opgaven). Ligeledes kan A-kasser og vikarbureauer og indtænkes i det fælles servicekoncept Ordremodtager jobcentret har kontakten til virksomheden og er tovholder på opgaven og opfølgningen over for virksomheden. Sikre fokus på fyldestgørende CV ere på jobnet blandt alle ledige (Information til nyledige straks efter tilmeldingen og præcisering af krav til kvaliteten) Hvert jobcenter tilrettelægger sin jobformidlingsservice, sådan den som minimum opfylder ovenstående serviceniveau. I samarbejdet er konsulenterne i de 11 jobcentre bekendte med og opmærksomme på, at serviceniveauet herudover er forskelligt f.eks. i forhold til om der afholdes samtaler med kandidater forud for henvisningen til virksomheden, om virksomheden kontaktes efter afslutning af ordren m.v.

8 6 Godkendelse af årsplan Bilag: Oplæg: Arbejdsmarkedsudvalgets årsplan 2017 DokumentID:

9 22. november 2016 Oplæg: Arbejdsmarkedsudvalgets årsplan 2017 Møderne afholdes den 1. mandag i måneden kl i lokale D116, Rådhuset. Møderne i januar, maj og juni afholdes den 2. mandag i måneden. Juli er mødefri. Udvalget afvikler hen over året temadrøftelser ud fra bevillingsmålene for 2017 Møde 9. januar Foreløbige punkter til mødet Drøfte risikoanalyse for budget 2017 Godkende strategi for Beskæftigelsesafdelingens virksomhedssamarbejde Holdes på TH. Langs HF og VUC Godkende forslag til forankring af investeringsprojekterne; Styrket indsats, Uddannelsesløft og Hjernen som medspiller 6. februar Opfølgning på investeringstiltag 6. marts Godkende proces for udarbejdelse af bevillingsmål april Mødet afholdes evt. på Garland som er en social virksomhed og en del af Ikast-Brande kommune. Garland tilbyder beskæftigelse på særlige vilkår og en videre afklaring i forhold til arbejdsmarkedet. Stedet består bl.a. af et økologisk gartneri, som producerer blomster og grøntsager af høj kvalitet på Godkende drifts- og anlægsoverførsler fra 2016 til 2017 Orientering om regnskab 2016 Orientering om endelig opfølgning på bevillingsmål 2016 Orientering om LIS-rapport Temadrøftelse med Børn og Ungeudvalget ift. bevillingsmålene om flere unge i uddannelse og flere unge i erhvervsuddannelse Orientering om klagestatistik 2016 Drøfte temaer for Udvalgets bevillingsmål/beskæftigelsesmål 2018 Michael Anderson (15236) Beskæftigelsesafdelingen ma@silkeborg.dk Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

10 markedsvilkår. 8. maj Budgetopfølgning Drøfte Udvalgets bevillingsmål/beskæftigelsesmål for 2018 Orientering om flygtningesituationen 12. juni Dialogmøde med OmrådeMED Godkende budgetforslag og bevillingsaftaler, herunder godkende bevillingsmål 2018 Orientering om LIS-rapport Temadrøftelse ift bevillingsmålet om flere flygtninge i job eller uddannelse 7. august Budgetopfølgning Drøftelse af revisionsberetning 2016 Orientering om flygtningesituationen 4. september Drøfte indhold i overlevering til udvalget på beskæftigelsesområdet i den kommende byrådsperiode Temadrøftelse ift bevillingsmålet om styrket rekruttering af kvalificeret arbejdskraft 2. oktober Orientering om LIS-rapport Oktober Fællesmøde med Integrationsrådet November KLs årlige JobCamp konference 6. november Temadrøftelse ift. bevillingsmålet om flere sygemeldte i arbejde 4. december Mødet afsluttes med julefrokost Godkende overlevering til udvalget på beskæftigelsesområdet i kommende byrådsperiode Budgetopfølgning Orientering om flygtningesituationen Orientering om LIS-rapport Side 2

11 9 Drøftelse af uddannelsesklausuler Bilag: Partnerskabsaftale Randers Kommune DokumentID:

12

13

14

15 9 Drøftelse af uddannelsesklausuler Bilag: Notat om uddannelsesklausuler og partnerskaber DokumentID:

16 24. november 2016 Notat om uddannelsesklausuler og partnerskaber Notatet beskriver bl.a. uddannelsesklausulerne i Silkeborg Kommune og en alternativ tilgang i partnerskabsaftaler, der også skal fremme etablering af flere lærepladser/praktikker. Notatet skitserer desuden treparts-aftalens tiltag for at etablere flere praktikpladser til elever fra erhvervsuddannelserne. Uddannelsesklausuler i Silkeborg Uddannelsesklausuler blev i 2010 vedtaget af Byrådet efter indstilling fra Arbejdsmarkedsudvalget og siden indarbejdet i indkøbs- og udbudspolitikken for Silkeborg Kommune. Uddannelsesklausulen gælder ved udbud af alle bygge- og anlægsopgaver: 1) med en varighed på 3 måneder eller derover 2) hvor lønomkostningerne skønnes at være på minimum 4 mio. 3) med en kontraktværdi på minimum 10 mio. kr. eks. moms eller derover. Disse grænser har Aarhus og Københavns Kommuner oprindelig fastsat i samarbejde med de faglige organisationer ud fra en vurdering af, hvor stort et socialt ansvar leverandøren med rimelighed kan forventes at løfte, uden at opgaven kontraktmæssigt bliver dyrere (princip om proportionalitet). Silkeborg Kommune har valgt at følge disse beløbsgrænser. Silkeborg Kommune stiller krav om, at leverandøren for hver gang ovennævnte beløbsgrænser passeres mindst beskæftiger én praktikant. Målgruppen for uddannelsesklausulerne Silkeborg Kommunes retningslinjer for uddannelsesklausuler definerer målgruppen som personer i praktikplads. Ved personer i praktikplads forstås: 1. Arbejdstagere, med hvem leverandøren indgår eller har indgået en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser og 2. Ledige, der skal i virksomhedspraktik som led i afklaring eller opkvalificering. Af hensyn til leverandørens ret til at fordele sine medarbejdere mellem projekterne, fremgår det endvidere af Silkeborg Kommunes retningslinjer, at den eller de praktikanter, der stilles krav om at beskæftige, kan være ny eller overført fra andre opgaver. Dette er en fordel, da man ikke risikerer, at virksomhederne kun ansætter praktikanter, når de vinder en kommunal opgave og det vil forpligte virksomheder, der normalt ikke tager praktikanter til at gøre det. Omvendt kan det være en ulempe i forhold til, at ordren ikke nødvendigvis medfører oprettelsen af en ny stilling. Anvendelsen af uddannelsesklausuler Michael Anderson (15236) Beskæftigelsesafdelingen ma@silkeborg.dk Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

17 Silkeborg Kommunes Ejendomsafdeling oplyser, at uddannelsesklausulerne har været anvendt 3-4 gange siden I de senere år har Silkeborg Kommune udbudt projekter som fagentreprise, hvor forskellige håndværkere byder ind på hver sit område, og det er derfor sjældent, at delentrepriserne når op over de 10 mio. Siden 2013 er der oprettet 3-4 praktikpladser på projekterne som følge af klausulen. Erfaringen fra Ejendomsafdelingen er, at praktikanter ofte flyttes fra et andet projekt over til det projekt, der er i udbud, for at klausulen kan overholdes. Ejendomme oplyser desuden, at det generelt er vanskeligt at følge op på, om klausulerne overholdes. Følg eller forklar princippet Med finanslovsaftale 2013 og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2014 blev der indført en forpligtelse for offentlige ordregivere til at overveje sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud efter et følg eller forklar - princip. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejledning har ordregiverne ikke en pligt til at anvende klausuler. Følg-eller-forklar -princippet betyder, at de offentlige ordregivere i relevante udbud enten skal anvende klausuler eller forklare, hvorfor de ikke gør det. Relevante forklaringer på at klausulerne fravælges kan ifølge vejledningen f.eks. være hensynet til økonomi, eller at den offentlige institution har indgået såkaldte partnerskabsaftaler om at anvende elever. Partnerskabsaftaler En række kommuner er begyndt at anvende partnerskaber i stedet for klausuler til at fremme etableringen af lærepladser. En partnerskabsaftale kan f.eks. indgås mellem repræsentanter fra byggebranchen, lokale erhvervsuddannelser, faglige organisationer og kommunen og indeholde aftaler om, hvordan parterne i fællesskab vil arbejde på at finde flere lærepladser på kommunens og/eller private byggeprojekter. Aftalen kan også sætte fokus på, hvordan parterne fremmer en stigende søgning til de lokale erhvervsuddannelser og hvordan der sikres kvalificeret arbejdskraft ift. virksomhedernes efterspørgsel. Fra kommunens side kan flere parter indgå, f.eks. beskæftigelsesområdet, UU og skoleområdet, så der også kommer fokus på vejledningen om erhvervsuddannelser i grundskolen, de gode overgange mellem grundskole og erhvervsuddannelse mv. Randers Kommunes partnerskabsaftale er vedlagt som et eksempel. I april 2016 opgjorde Dansk Byggeri, at 35 af landets kommuner har indgået partnerskaber med bl.a. Dansk Byggeri til at fremme etablering af lærepladser, og at yderligere 10 kommuner overvejede partnerskaber. Blandingsmodel Aarhus Kommune I Aarhus Kommune arbejder man med 4 hovedformer for uddannelsesklausuler: 1. krav om ansættelse af én eller flere erhvervsuddannelsespraktikanter 2. krav om ansættelse af ledige i løntilskud eller virksomhedspraktik 3. krav om dokumentation for, at leverandøren har en uddannelsespolitik Side 2

18 4. partnerskabsaftaler vedrørende uddannelse af arbejdskraft De forskellige former kan kombineres eller anvendes enkeltvis i de enkelte kontrakter. Partnerskabsaftaler bygger på dialog mellem kommunen og leverandøren om, hvordan der konkret kan etableres et samarbejde om at skabe praktikpladser eller andre former for tiltag, der kan bidrage til uddannelse af arbejdskraft. Når en opgave bliver udbudt, har kommunen taget stilling til, hvilken uddannelsesklausul leverandøren skal leve op til. En uddannelsesklausul om ansættelse af én eller flere erhvervsuddannelsespraktikanter bortfalder, 1. Hvis leverandøren ved kontraktstart dokumenterer, at leverandøren allerede har ansat 10 % erhvervsuddannelsespraktikanter set i forhold til det samlede antal årsværk beskæftiget ved leverandøren inden for den faggruppe, som uddannelsesklausulen vedrører. 2. Hvis leverandøren skal foretage nyansættelser som følge af den opgave, der er vundet, skal 10%-kravet vurderes på baggrund af virksomhedens samlede antal årsværk efter nyansættelserne inden for den faggruppe, som uddannelsesklausulen vedrører. Effekter En opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at de sociale klausuler resulterede i cirka 580 praktikpladser på det statslige område i Kommuner eller Regioner har ikke et konkret overblik over, hvor mange elev- og praktikpladser klausulerne har kastet af sig. Der findes heller ikke klar og dækkende evidens for, hvor mange lærlingepladser der bliver skabt som konsekvens af partnerskabsaftaler. Tre-partsaftalen Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i august indgået en trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark. Med aftalen forpligter arbejdsgiverne sig til at oprette ekstra praktikpladser, så det bliver mere attraktivt for unge at tage en erhvervsuddannelse. De ekstra praktikpladser skal realiseres gennem en række initiativer på praktikpladsområdet, der blandt andet skærper virksomhedernes økonomiske incitament til at oprette praktikpladser. I de brancher, der i særlig grad oplever vækst og behov for faglært arbejdskraft, oprettes særligt favorable fordelsuddannelser, hvor elever sikres bedre adgang til virksomhedspraktik. Konkrete elementer i aftalen er bl.a.: Oprettelse af fordelsuddannelser, hvor eleverne har større sikkerhed for en praktikplads og arbejdsgiverne belønnes ekstra for at tage elever. Styrkede økonomiske incitamenter til at oprette praktikpladser Side 3

19 Indførelse af et merbidrag på skønnet kroner pr elev en virksomhed mangler for at opfylde sin andel af elever, der skal uddannes. Højere lønrefusion, når arbejdsgiver har sine elever på skole Højere lønrefusion til EUX elever Det praktikpladsopsøgende arbejde i praktikcentrene styrkes Side 4

20 10 Budgetopfølgning for bevilling 61 Arbejdsmarked - service pr. 31. oktober Bilag: Opfølgning bevilling 61 DokumentID:

21 Budgetopfølgning for bevilling 61 Arbejdsmarked - service pr. 31. oktober 2016 Opfølgning på bevillingsmål Praktikpladser til alle: Mangel på praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne afskaffes med henblik på at øge antallet af studerende på erhvervsuddannelserne. Handlinger: Styrket samarbejde med erhvervsskolerne om skabelse af praktikpladser i lokalområdet, til de uddannelser hvor der ikke er skolepraktik. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Alle elever kan gennemføre deres uddannelse. Status: Alle skoler har mulighed for at tilbyde skolepraktik til de elever, der ikke kan opnå en elevaftale. Nyankomne flygtninge skal hurtigere i job eller uddannelse. Handlinger: Nyankomne flygtninge hjælpes hurtigere i job eller uddannelse gennem bl.a.: - tidlig ressourceafdækning - tværfaglig indsats - tidlig og øget brug af virksomhedsrettede tilbud med integreret sprogstøtte og mentorstøtte 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 skal Silkeborg Kommune være bedre end landsgennemsnittet til at hjælpe nyankomne flygtninge fra ikke-vestlige lande i job indenfor et år. Status: Vi har øget beskæftigelsesindsatsen for flygtninge. Der er stor fokus på at etablere virksomhedspraktikker, dels gennem branchepakkeforløb og dels gennem den ordinære beskæftigelsesindsats. Praktikkernes formål er at borgerne kan blive opkvalificeret med henblik på ordinær ansættelse. En del af det samlede forløb er ressourceafdækning med fokus på borgernes ressourcer og muligheder på det ordinære arbejdsmarked. Indsatsen sker i et tæt samarbejde mellem sagsbehandlere i Integrationsteamet, sprogskolen, samt Jobkompagniets virksomhedskonsulenter. Samarbejdet er velfungerende og samarbejdet omkring den enkelte borger er tæt. Vi har pr borgere i gang med et praktikforløb. Mens 46 borgere er i enten ordinært fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse.

22 Langtidsledigheden skal bekæmpes. Handlinger: Langtidsledigheden bekæmpes gennem: - Tidlig og intensiv indsats for borgere med risiko for langtidsledighed. - Intensiv og håndholdt indsats i slutningen af ledighedsperioden. - For de forsikrede ledige gennem tæt samarbejde med de enkelte a-kasser om en målrettet og specialiseret indsats for deres medlemmer - Et samspil af virksomhedsrettede tilbud og uddannelse 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 er Silkeborg Kommune blandt den tredjedel af sammenlignelige kommuner (klyngen), som har den lavest andel af langtidsledige. Dette opgøres som andelen af langtidsledige ud af arbejdsstyrken. Status: Langtidsledigheden har udviklet sig positivt i Silkeborg, og ligger nu knap 20% under niveauet for I januar var der 411 langtidsledige i Silkeborg, hvor antallet i september måned er 346, svarende til 0,80% af arbejdsstyrken. Andre kommuner i klyngen har dog haft en lidt mere positiv udvikling i det seneste kvartal, og Silkeborg er aktuelt nr. 14 af 21 kommuner. Der er stadig tale om, at kommunernes placering i klyngen ligger meget tæt. Vi forventer at Silkeborg fortsat vil have en placering i den midterste tredjedel af klyngen. Flere unge skal have en uddannelse. Handlinger: Flere unge skal hjælpes til at påbegynde og afslutte uddannelse bl.a. gennem: - Kortlægning og samtaler med alle unge, som ikke er i et uddannelsesspor - Mentorstøtte til unge som risikerer at droppe ud af erhvervsuddannelse - Fortsat fokus på kvalificeret vejledning og brobygning 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Niveauet for antal unge der påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse er højere i 2016 end i Status: Vi etablerede i 2015 en ordning med fastholdelseskonsulenter på Silkeborg Business College og Teknisk Skole i Silkeborg. Det har vist gode resultater, så i 2016 udbyggede vi ordningen til også at omfatte SOSU skolen, Silkeborg Produktionshøjskole

23 og HF/VUC. Med udgangen af oktober har vi lavet en måling der dækker august oktober der viser at mentorerne har haft kontakt med 164 elever. Ud af disse har 21 elever har skiftet uddannelse, men via garantiskolen er de fastholdt i uddannelse. Der foreligger endnu ikke endelige opgørelser over tilgangen til ungdomsuddannelserne i 2016, men vi oplever en stabilitet i udviklingen og forventer en lille fremgang i forhold til målsætningen om at 94% vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Handlinger: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet hjælpes bl.a. gennem: - Coachende samtaler med afsæt i borgerens ressourcer og ønsker - Tættere koordinering mellem borgeren, borgerens netværk, fagprofessionelle og frivillige - Tværfaglige indsatser med job- eller uddannelsesmål - Håndholdt indsats omkring virksomhedspraktik 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 er Silkeborg Kommune blandt den tredjedel af sammenlignelige kommuner (klyngen), som har den højeste andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde. Status: Det er ikke muligt, at se årsagen til de afsluttede sager i jobindsats. Afslutningsårsager kan være job, uddannelse, målgruppeskift, flytning mv. Vi kan derfor ikke sammenligne vores resultater med klyngens. Vi har derfor defineret et nyt succeskriterium: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som kommer i arbejde skal være højere i 2016 end i Resultaterne af jobcentrets indsats med at bringe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet tættere på arbejdsmarkedet, viser sig ved at borgeren opnår arbejde, uddannelse eller tilkendes fleksjob, hvis borgeren har vedvarende skånehensyn. For de aktivitetsparate målgrupper, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, er udviklingen positiv og samlet forventes en stigning i de 3 afgangsårsager i forhold til sidste år. I 2016 har 128 indtil nu opnået resultat, som fordeler sig således: arbejde 34, uddannelse 45 og tilkendelse af fleksjob 49. For året 2015 var det samlede resultat 138, fordelt med arbejde 51, uddannelse 41 mens 46 blev tilkendt fleksjob. Vi forventer ikke, at succeskriteriet om at flere kommer i arbejde vil blive nået, men vi forventer, at det samlede resultat for målgruppen bliver bedre end i 2015.

24 Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Handlinger: Bedre match mellem ledige og virksomheder skal bl.a. sikres gennem: - Etablering af Virksomhedssupport, der skal vejlede ledige om match til virksomheder, strategi for jobsøgning mv. - Øget uddannelse af medarbejdere i metoder i virksomhedsrettet samarbejde - Styrket viden om og formidling af jobåbninger - Samarbejde med flere virksomheder om rekruttering, virksomhedsforløb, og fleksjobetablering 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: 20 procent flere ledige matches til job gennem Jobcentrets rekrutteringsindsats til virksomhederne i 2016 sammenlignet med procent flere ledige kommer i virksomhedspraktik eller løntilskud i 2016 end i Flere virksomhedspraktikker og løntilskudsforløb fører til job i 2016 end i Status: Udviklingen i 2016 er positiv for både Jobcentrets rekrutteringsindsats og anvendelsen af den virksomhedsrettede indsats. Niveauet for virksomhedspraktik og løntilskud følger målsætningen om en samlet forøgelse på 20% på årsbasis. Jobcentrets rekrutteringsindsats har på nuværende tidspunkt matchet 469 stillinger til virksomhederne, og dette er 26 flere end målsætningen for året. Etableringen af virksomhedssupport, som nu er realiseret fuldt ud, bidrager til yderligere fokus på målrettede tilbud, som styrker beskæftigelsessigtet for den enkelte borger. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Ungdommens Uddannelsesvejledning Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Produktionsskoler

25 Løn til forsikrede ledige og personer under den særlige uddannelsesordning, den midlertidige arbejdsmarkedsydelses ordning eller med ret til kontantydelse ansat i kommuner Servicejob Øvrige sociale formål Sekretariat og forvaltninger Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 61 Arbejdsmarked - service i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Produktionsskoler -387 Der har været 6 årselever over 18 år mere end budgetteret. Dette hænger balndt andet sammen med indsatsen på uddannelseshjælp, hvor der er arbejdet med at "vende de unge i døren" i retning af uddannelse Servicejob -280 Ordningen er under udfasning, og vi forventer 2,8 årspersoner mindre end budgetteret.

26 Øvrige sociale formål 800 I forbindelse med budgetforliget for 2016 blev der afsat 1 mio. kr. til en særlig flygtningeindsats. En del af initiativerne er endnu ikke blevet iværksat, og forventes først gennemført i 2017.

27 11 Budgetopfølgning for bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler pr. 31. oktober Bilag: Opfølgning bevilling 66 DokumentID:

28 Budgetopfølgning for bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler pr. 31. oktober 2016 Opfølgning på bevillingsmål Praktikpladser til alle: Mangel på praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne afskaffes med henblik på at øge antallet af studerende på erhvervsuddannelserne. Handlinger: Styrket samarbejde med erhvervsskolerne om skabelse af praktikpladser i lokalområdet, til de uddannelser hvor der ikke er skolepraktik. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Alle elever kan gennemføre deres uddannelse. Status: Alle skoler har mulighed for at tilbyde skolepraktik til de elever, der ikke kan opnå en elevaftale. Nyankomne flygtninge skal hurtigere i job eller uddannelse. Handlinger: Nyankomne flygtninge hjælpes hurtigere i job eller uddannelse gennem bl.a.: - tidlig ressourceafdækning - tværfaglig indsats - tidlig og øget brug af virksomhedsrettede tilbud med integreret sprogstøtte og mentorstøtte 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 skal Silkeborg Kommune være bedre end landsgennemsnittet til at hjælpe nyankomne flygtninge fra ikke-vestlige lande i job indenfor et år. Status: Vi har øget beskæftigelsesindsatsen for flygtninge. Der er stor fokus på at etablere virksomhedspraktikker, dels gennem branchepakkeforløb og dels gennem den ordinære beskæftigelsesindsats. Praktikkernes formål er at borgerne kan blive opkvalificeret med henblik på ordinær ansættelse. En del af det samlede forløb er ressourceafdækning med fokus på borgernes ressourcer og muligheder på det ordinære arbejdsmarked. Indsatsen sker i et tæt samarbejde mellem sagsbehandlere i Integrationsteamet, sprogskolen, samt Jobkompagniets virksomhedskonsulenter. Samarbejdet er velfungerende og samarbejdet omkring den enkelte borger er tæt. Vi har pr borgere i gang med et praktikforløb. Mens 46 borgere er i enten ordinært fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse.

29 Langtidsledigheden skal bekæmpes. Handlinger: Langtidsledigheden bekæmpes gennem: - Tidlig og intensiv indsats for borgere med risiko for langtidsledighed. - Intensiv og håndholdt indsats i slutningen af ledighedsperioden. - For de forsikrede ledige gennem tæt samarbejde med de enkelte a-kasser om en målrettet og specialiseret indsats for deres medlemmer - Et samspil af virksomhedsrettede tilbud og uddannelse 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 er Silkeborg Kommune blandt den tredjedel af sammenlignelige kommuner (klyngen), som har den lavest andel af langtidsledige. Dette opgøres som andelen af langtidsledige ud af arbejdsstyrken. Status: Langtidsledigheden har udviklet sig positivt i Silkeborg, og ligger nu knap 20% under niveauet for I januar var der 411 langtidsledige i Silkeborg, hvor antallet i september måned er 346, svarende til 0,80% af arbejdsstyrken. Andre kommuner i klyngen har dog haft en lidt mere positiv udvikling i det seneste kvartal, og Silkeborg er aktuelt nr. 14 af 21 kommuner. Der er stadig tale om, at kommunernes placering i klyngen ligger meget tæt. Vi forventer at Silkeborg fortsat vil have en placering i den midterste tredjedel af klyngen. Flere unge skal have en uddannelse. Handlinger: Flere unge skal hjælpes til at påbegynde og afslutte uddannelse bl.a. gennem: - Kortlægning og samtaler med alle unge, som ikke er i et uddannelsesspor - Mentorstøtte til unge som risikerer at droppe ud af erhvervsuddannelse - Fortsat fokus på kvalificeret vejledning og brobygning 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Niveauet for antal unge der påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse er højere i 2016 end i Status: Vi etablerede i 2015 en ordning med fastholdelseskonsulenter

30 på Silkeborg Business College og Teknisk Skole i Silkeborg. Det har vist gode resultater, så i 2016 udbyggede vi ordningen til også at omfatte SOSU skolen, Silkeborg Produktionshøjskole og HF/VUC. Med udgangen af oktober har vi lavet en måling der dækker august oktober der viser at mentorerne har haft kontakt med 164 elever. Ud af disse har 21 elever har skiftet uddannelse, men via garantiskolen er de fastholdt i uddannelse. Der foreligger endnu ikke endelige opgørelser over tilgangen til ungdomsuddannelserne i 2016, men vi oplever en stabilitet i udviklingen og forventer en lille fremgang i forhold til målsætningen om at 94% vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Handlinger: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet hjælpes bl.a. gennem: - Coachende samtaler med afsæt i borgerens ressourcer og ønsker - Tættere koordinering mellem borgeren, borgerens netværk, fagprofessionelle og frivillige - Tværfaglige indsatser med job- eller uddannelsesmål - Håndholdt indsats omkring virksomhedspraktik 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 er Silkeborg Kommune blandt den tredjedel af sammenlignelige kommuner (klyngen), som har den højeste andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde. Status: Det er ikke muligt, at se årsagen til de afsluttede sager i jobindsats. Afslutningsårsager kan være job, uddannelse, målgruppeskift, flytning mv. Vi kan derfor ikke sammenligne vores resultater med klyngens. Vi har derfor defineret et nyt succeskriterium: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som kommer i arbejde skal være højere i 2016 end i Resultaterne af jobcentrets indsats med at bringe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet tættere på arbejdsmarkedet, viser sig ved at borgeren opnår arbejde, uddannelse eller tilkendes fleksjob, hvis borgeren har vedvarende skånehensyn. For de aktivitetsparate målgrupper, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, er udviklingen positiv og samlet forventes en stigning i de 3 afgangsårsager i forhold til sidste år. I 2016 har 128 indtil nu opnået resultat, som fordeler sig således: arbejde 34, uddannelse 45 og tilkendelse af fleksjob 49. For året 2015 var det samlede resultat 138, fordelt med arbejde 51, uddannelse 41 mens 46 blev tilkendt fleksjob.

31 Vi forventer ikke, at succeskriteriet om at flere kommer i arbejde vil blive nået, men vi forventer, at det samlede resultat for målgruppen bliver bedre end i Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Handlinger: Bedre match mellem ledige og virksomheder skal bl.a. sikres gennem: - Etablering af Virksomhedssupport, der skal vejlede ledige om match til virksomheder, strategi for jobsøgning mv. - Øget uddannelse af medarbejdere i metoder i virksomhedsrettet samarbejde - Styrket viden om og formidling af jobåbninger - Samarbejde med flere virksomheder om rekruttering, virksomhedsforløb, og fleksjobetablering 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: 20 procent flere ledige matches til job gennem Jobcentrets rekrutteringsindsats til virksomhederne i 2016 sammenlignet med procent flere ledige kommer i virksomhedspraktik eller løntilskud i 2016 end i Flere virksomhedspraktikker og løntilskudsforløb fører til job i 2016 end i Status: Udviklingen i 2016 er positiv for både Jobcentrets rekrutteringsindsats og anvendelsen af den virksomhedsrettede indsats. Niveauet for virksomhedspraktik og løntilskud følger målsætningen om en samlet forøgelse på 20% på årsbasis. Jobcentrets rekrutteringsindsats har på nuværende tidspunkt matchet 469 stillinger til virksomhederne, og dette er 26 flere end målsætningen for året. Etableringen af virksomhedssupport, som nu er realiseret fuldt ud, bidrager til yderligere fokus på målrettede tilbud, som styrker beskæftigelsessigtet for den enkelte borger. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab.

32 1.000 kr. Funktion Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige Erhvervsgrunduddannel sers skoleophold Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v Dagpenge til forsikrede ledige Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Seniorjob for personer over 55 år Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Beskæftigelsesordninger Øvrige sociale formål I alt Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

33 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Integrationsprogram og Introduktionsforløb m.v. 358 Der er budgetteret med en kvote på 270 flygtninge. I januar 2016 blev kvoten opjusteret til 363 personer, men blev i juni nedjusteret til ca. 246, og blev atter nedjusteret i september til 158 personer, hvoraf 40 % forventes at være børn. Hertil kommer familiesammenførte, samt de borgere der er ankommet før Vi forventer at hjemtage grundtilskud til 505 årspersoner mod budgetteret 453 årspersoner. Stigningen mellem budget og faktiske forventninger skyldes den store mængde borgere vi modtog i efteråret 2015, som ikke er indregnet i det oprindelige budget for Den øgede mængde borgere under integrationsloven har betydet øgede udgifter til danskuddannelse. Samtidig er beskæftigelsesindsatsen intensiveret, blandt andet via branchepakke business casen. Samlet har det betydet en forøgelse af aktivitetsudgifterne. Der er flere personer, som består danskprøve og flere personer, der kommer i ordinær beskæftigelse. Det betyder, at vi kan hjemtage flere indtægter fra resultattilskud Dagpenge til forsikrede ledige Vi forventer, at antallet af forsikrede ledige falder med 10 årspersoner i forhold til halvårsregnskabet. Det samlede antal forsikrede ledige vil udgøre årspersoner, hvoraf vil modtage dagpenge, de øvrige vil 26 være ansat i løntilskud. Vi har konstateret, at bruttoudgifterne og den gennemsnitlige refusionsprocent i 3. kvartal er lavere end forventet udfra KL's prognose for året, blandt som følge af at dimittender udgør en større andel i perioden end forventet i prognosen.

34 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger (skånejob) Antallet af oprettede fleks- og skånejobs har været stærkt stigende i løbet af Der er i budgettet for 2016 indregnet udgifter til henholdsvis årspersoner. Vi forventer at antallet vil stige til årspersoner. Der har især været en stigning i antallet af fleksjobs med et lavt timetal. Dette betyder, at prisen pr. årsperson er stigende Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Vi forventede 215 årspersoner i budget Der har været en lavere tilgang end forventet, hvorfor vi nu forventer 126 årspersoner. Grundet det lavere antal årspersoner, forventer vi et udgiftsniveau der er tilsvarende lavere. Jobafklaringsforløb Vi forventede 300 årspersoner i budget Vi ser fortsat en nettotilgang til ydelsen, men stigningstakten er reduceret i forhold til tidligere. Vi forventer 345 årspersoner på jobafklaring, og derfor også et højere udgiftsniveau end budgetteret. Der er fortsat fokus på korrigerende handlinger med henblik på at reducere antallet af årspersoner i jobafklaringsforløb. Der er løbende fokus på at tilpasse tilbudsviften, for at kunne overholde budgettet til den aktive beskæftigelsesindsats. De korrigerende handlinger i forhold til at reducere antallet af borgere, har også betydet, at nogle borgere har modtaget en ekstra beskæftigelsesindsats med henblik på hurtigst muligt at få borgeren afklaret i forhold til raskmelding eller anden fremtidig forsørgelse Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats -380 En opgørelse af drifts- og mentorudgifterne viser et forventet merforbrug på 0,4 mio. kr. når man kigger på tværs af målgrupperne Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Vi forventer mindre udgifter på funktionen på i alt ca. 3,3 mio. kr. Funktionen indeholder forskellige udgiftstyper, som viser følgende afvigelser: Antallet af handicappede borgere, der modtager personlig assistance, samt udgifter til hjælpemidler er væsentligt forøget gennem de seneste par år. Vi forventer merudgifter på i alt 1,4 mio. kr. Beskæftigelsesreformen har betydet, at vi etablerer færre løntilskud, vi forventer mindre udgifter på ca. 1,1 mio. kr. Vi har modtaget en udbetaling fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedr. jobrotationsprojekter i 2014 på 3,7 mio. kr.

35 Seniorjob for personer over 55 år 468 Der er i budgettet for 2016 indregnet udgifter til 87 fuldtidspersoner i seniorjobs og på kompensationsydelse. Vi skønner, at der vil være 74 personer i servicejob og 3 personer på kompensationsydelse. Udgifterne på årspersoner vil udgøre 319 t.kr. mod budgetteret 303 t.kr. Herudover er der ikke budgetteret med udgifter til personforsikringer Beskæftigelsesordninger -965 Vi har modtaget et tilsagn om, at den regionale pulje til målrettet uddannelsesforløb er øget. Da refusionen først vil blive udbetalt i 2017, så forventer vi at den øgede anvendelse af puljen vil medføre merudgifter i 2016.

36 12 Budgetopfølgning for bevilling 67 Sociale overførsler pr. 31. oktober Bilag: Opfølgning bevilling 67 DokumentID:

37 Budgetopfølgning for bevilling 67 Sociale overførsler pr. 31. oktober 2016 Opfølgning på bevillingsmål Praktikpladser til alle: Mangel på praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne afskaffes med henblik på at øge antallet af studerende på erhvervsuddannelserne. Handlinger: Styrket samarbejde med erhvervsskolerne om skabelse af praktikpladser i lokalområdet, til de uddannelser hvor der ikke er skolepraktik. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Alle elever kan gennemføre deres uddannelse. Status: Alle skoler har mulighed for at tilbyde skolepraktik til de elever, der ikke kan opnå en elevaftale. Nyankomne flygtninge skal hurtigere i job eller uddannelse. Handlinger: Nyankomne flygtninge hjælpes hurtigere i job eller uddannelse gennem bl.a.: - tidlig ressourceafdækning - tværfaglig indsats - tidlig og øget brug af virksomhedsrettede tilbud med integreret sprogstøtte og mentorstøtte 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 skal Silkeborg Kommune være bedre end landsgennemsnittet til at hjælpe nyankomne flygtninge fra ikke-vestlige lande i job indenfor et år. Status: Vi har øget beskæftigelsesindsatsen for flygtninge. Der er stor fokus på at etablere virksomhedspraktikker, dels gennem branchepakkeforløb og dels gennem den ordinære beskæftigelsesindsats. Praktikkernes formål er at borgerne kan blive opkvalificeret med henblik på ordinær ansættelse. En del af det samlede forløb er ressourceafdækning med fokus på borgernes ressourcer og muligheder på det ordinære arbejdsmarked. Indsatsen sker i et tæt samarbejde mellem sagsbehandlere i Integrationsteamet, sprogskolen, samt Jobkompagniets virksomhedskonsulenter. Samarbejdet er velfungerende og samarbejdet omkring den enkelte borger er tæt. Vi har pr borgere i gang med et praktikforløb. Mens 46 borgere er i enten ordinært fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse.

38 Langtidsledigheden skal bekæmpes. Handlinger: Langtidsledigheden bekæmpes gennem: - Tidlig og intensiv indsats for borgere med risiko for langtidsledighed. - Intensiv og håndholdt indsats i slutningen af ledighedsperioden. - For de forsikrede ledige gennem tæt samarbejde med de enkelte a-kasser om en målrettet og specialiseret indsats for deres medlemmer - Et samspil af virksomhedsrettede tilbud og uddannelse 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 er Silkeborg Kommune blandt den tredjedel af sammenlignelige kommuner (klyngen), som har den lavest andel af langtidsledige. Dette opgøres som andelen af langtidsledige ud af arbejdsstyrken. Status: Langtidsledigheden har udviklet sig positivt i Silkeborg, og ligger nu knap 20% under niveauet for I januar var der 411 langtidsledige i Silkeborg, hvor antallet i september måned er 346, svarende til 0,80% af arbejdsstyrken. Andre kommuner i klyngen har dog haft en lidt mere positiv udvikling i det seneste kvartal, og Silkeborg er aktuelt nr. 14 af 21 kommuner. Der er stadig tale om, at kommunernes placering i klyngen ligger meget tæt. Vi forventer at Silkeborg fortsat vil have en placering i den midterste tredjedel af klyngen. Flere unge skal have en uddannelse. Handlinger: Flere unge skal hjælpes til at påbegynde og afslutte uddannelse bl.a. gennem: - Kortlægning og samtaler med alle unge, som ikke er i et uddannelsesspor - Mentorstøtte til unge som risikerer at droppe ud af erhvervsuddannelse - Fortsat fokus på kvalificeret vejledning og brobygning 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Niveauet for antal unge der påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse er højere i 2016 end i Status: Vi etablerede i 2015 en ordning med fastholdelseskonsulenter på Silkeborg Business College og Teknisk Skole i Silkeborg. Det har vist gode resultater, så i 2016 udbyggede vi ordningen

39 til også at omfatte SOSU skolen, Silkeborg Produktionshøjskole og HF/VUC. Med udgangen af oktober har vi lavet en måling der dækker august oktober der viser at mentorerne har haft kontakt med 164 elever. Ud af disse har 21 elever har skiftet uddannelse, men via garantiskolen er de fastholdt i uddannelse. Der foreligger endnu ikke endelige opgørelser over tilgangen til ungdomsuddannelserne i 2016, men vi oplever en stabilitet i udviklingen og forventer en lille fremgang i forhold til målsætningen om at 94% vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Handlinger: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet hjælpes bl.a. gennem: - Coachende samtaler med afsæt i borgerens ressourcer og ønsker - Tættere koordinering mellem borgeren, borgerens netværk, fagprofessionelle og frivillige - Tværfaglige indsatser med job- eller uddannelsesmål - Håndholdt indsats omkring virksomhedspraktik 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 er Silkeborg Kommune blandt den tredjedel af sammenlignelige kommuner (klyngen), som har den højeste andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde. Status: Det er ikke muligt, at se årsagen til de afsluttede sager i jobindsats. Afslutningsårsager kan være job, uddannelse, målgruppeskift, flytning mv. Vi kan derfor ikke sammenligne vores resultater med klyngens. Vi har derfor defineret et nyt succeskriterium: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som kommer i arbejde skal være højere i 2016 end i Resultaterne af jobcentrets indsats med at bringe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet tættere på arbejdsmarkedet, viser sig ved at borgeren opnår arbejde, uddannelse eller tilkendes fleksjob, hvis borgeren har vedvarende skånehensyn. For de aktivitetsparate målgrupper, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, er udviklingen positiv og samlet forventes en stigning i de 3 afgangsårsager i forhold til sidste år. I 2016 har 128 indtil nu opnået resultat, som fordeler sig således: arbejde 34, uddannelse 45 og tilkendelse af fleksjob 49. For året 2015 var det samlede resultat 138, fordelt med arbejde 51, uddannelse 41 mens 46 blev tilkendt fleksjob. Vi forventer ikke, at succeskriteriet om at flere kommer i

40 arbejde vil blive nået, men vi forventer, at det samlede resultat for målgruppen bliver bedre end i Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Handlinger: Bedre match mellem ledige og virksomheder skal bl.a. sikres gennem: - Etablering af Virksomhedssupport, der skal vejlede ledige om match til virksomheder, strategi for jobsøgning mv. - Øget uddannelse af medarbejdere i metoder i virksomhedsrettet samarbejde - Styrket viden om og formidling af jobåbninger - Samarbejde med flere virksomheder om rekruttering, virksomhedsforløb, og fleksjobetablering 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: 20 procent flere ledige matches til job gennem Jobcentrets rekrutteringsindsats til virksomhederne i 2016 sammenlignet med procent flere ledige kommer i virksomhedspraktik eller løntilskud i 2016 end i Flere virksomhedspraktikker og løntilskudsforløb fører til job i 2016 end i Status: Udviklingen i 2016 er positiv for både Jobcentrets rekrutteringsindsats og anvendelsen af den virksomhedsrettede indsats. Niveauet for virksomhedspraktik og løntilskud følger målsætningen om en samlet forøgelse på 20% på årsbasis. Jobcentrets rekrutteringsindsats har på nuværende tidspunkt matchet 469 stillinger til virksomhederne, og dette er 26 flere end målsætningen for året. Etableringen af virksomhedssupport, som nu er realiseret fuldt ud, bidrager til yderligere fokus på målrettede tilbud, som styrker beskæftigelsessigtet for den enkelte borger. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab.

41 1.000 kr. Funktion Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og integrationsydelse m.v. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Repatriering Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 eller senere Personlige tillæg m.v Førtidspension tilkendt før 1. juli Sygedagpenge Sociale formål Kontant- og uddannelseshjælp Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Afløb og tilbagebetalinger mv. vedr. aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodt agere Boligydelse til pensionister - kommunal medfinansiering Boligsikring - kommunal medfinansiering Midlertidigt arbejdsmarkedsydelses ordning og kontanthjælpsordning Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Øvrige sociale formål

42 I alt Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 67 Sociale overførsler i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og integrationsydelse Vi forventer et mindreforbrug på ca. 10,8 mio. kr. Der er budgetteret med en kvote på 270 flygtninge. I januar 2016 blev kvoten opjusteret til 363 personer, men er siden blevet nedjusteret til ca. 246 i juni. Kvoten blev atter nedjusteret i september til 158 personer. Vi forventer at 40 % vil være børn. Hertil kommer familiesammenførte, samt de borgere der er ankommet før Der er samlet budgetteret med at 383 årspersoner skulle modtage integrationsydelse eller kontanthjælp under integrationsprogrammet. Vi forventer, at 386 årspersoner vil modtage integrationsydelse i Pr. 1. juli 2016 vil alle borgere, der ikke har været i Danmark i 7 ud af de sidste 8 år, modtage integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Det betyder, at den gennemsnitlige pris pr. borger er blevet væsentligt reduceret. Det betyder også, at der pr. 1. juli blev flyttet 110 borgere til integrationsydelse fra den almindelige uddannelses- og kontanthjælp, svarendde til ca. 50 årspersoner.