Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Transkript

1 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade Helsingør Tlf Mob Dato Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning Kommunens indtægtsbudget udgør samlet lige over 4 mia. kr. og består af skatteindtægter og indtægter fra statstilskud og udligningsordningen. For visse af posterne kan kommunen vælge imellem statsgaranterede beløb og beløb baseret på selvbudgettering dvs. kommunens egne beregninger. I forbindelse med byrådets 2. behandling af budgettet vil Center for Økonomi og Ejendomme forelægge et notat, hvor forskellen mellem statsgaranti og selvbudgettering forklares, og hvor der lægges op til valg mellem de to metoder. Fokus i dette notat er primært at forklare posterne i indtægtsbudgettet og hvilke opmærksomhedspunkter, der er i forbindelse med budgetlægningen af de enkelte poster. I forbindelse med årets indtægtsbudget er der foreløbig en række opmærksomhedspunkter, der her opsummeres: 1. Omprioriteringsbidrag og moderniserings- og effektiviseringsprogram. I økonomiaftalen for 2017 er det aftalt at omprioriteringsbidraget afskaffes fra og med I 2018 tilbageføres der 2,2 mia. kr. af omprioriteringsbidraget på 2,4 mia. kr. De resterende 0,2 mia. kr. tilbageføres ifm. finansloven for 2017, men da det endnu er uvist i hvilken form er disse midler ikke indregnet i indtægtsskønnet, hverken i 2017 eller overslagsårene. 0,2 mia. kr. på landsplan svarer til ca. 2,2 mio. kr. for Helsingør Kommune. I 2018 indføres et moderniserings og effektiviseringsprogram, der medfører at kommunerne samlet set skal aflevere 0,5 mia. kr. årligt. Dette har en effekt på Helsingør Kommune i form af en årlig reducering af bloktilskuddet på ca. 5,5 mio. kr.

2 2 2. Effektivisering af administration. I økonomaftalen er der aftalt en effektivisering af den kommunale administration svarende til 0,3 mia. kr. Dette medfører en reduktion af bloktilskuddet på ca. 3,3 mio. kr. i Helsingør Kommune. 3. Usikkerhed som følge af Brexit. Storbritanniens folkeafstemning om en udmelding af EU medfører en generel usikkerhed om den danske og den øvrige europæiske økonomi. Storbritanniens udtræden af EU kan medføre en lavere vækst end forudsat og dermed et lavere beskatningsgrundlag i overslagsårene. 4. Befolkningsudvikling. Både Danmarks Statistik og Helsingør Kommune har revideret deres modeller for befolkningsprognoser. Modellerne er revideret som følge af øget indvandring og en øget udbygning i Helsingør Kommune. Begge prognoser er dermed væsentligt mere optimistiske end sidste års prognoser. Dette medfører et højere indtægtsskøn, men skønnet kan være skrøbeligt, hvis udbygningen ikke realiseres. 5. Den boligsociale pulje nedlægges. Regeringen har netop vedtaget et lovforslag om nedlæggelse af den boligsociale pulje på 0,4 mia. kr. Der skal oprettes en ny pulje, hvis udformning bliver aftalt ifm. finansloven for 2017 (se særskilt notat om nedlæggelsen af puljen). 6. Usikkerhed om grundværdier. Grundskylden opkræves på baggrund af enten SKAT s vurdering af grunden eller det såkaldte grundskatteloft. Grundskatteloftet blev indført med skattestoppet i Det skulle sikre at grundværdierne ikke kunne stige mere end 7 pct. årligt. Grundskatteloftet er dermed grundværdien fra 2001 fremskrevet med en reguleringsprocent på maksimalt 7 pct. årligt. Reguleringsprocenten vedtages årligt i forbindelse med økonomiaftalen. Grundskylden beregnes altid ud fra den laveste af enten SKAT s vurdering eller grundskatteloftet. SKAT s vurdering af grund i Helsingør Kommune har hidtil været højere end grundskatteloftet, men i 2017 vil grundskatteloftet overstige vurderingen, hvorefter det vil være SKATs vurdering, der anvendes som beregningsgrundlag for grundskylden. Dette skaber en usikkerhed om grundværdierne i overslagsårene, da SKAT er i gang med at indføre en nyt vurderingssystem, der forventes at tages i brug i 2018/ Statsgarantien er udmeldt for 2017, og indtægtsbudgettet for 2017 vil dermed kun blive ændret, hvis kommunen modtager tilskud i forbindelse med de puljer, der ansøges eller hvis skatteprocenterne på indkomst- eller ejendomsskat ændres. 2

3 3 2 Det samlede indtægtsbudget Kommunernes indtægter kan deles op i 7 forskellige grupper. Indkomstskatter Selskabsskatter Ejendomsskatter (grundskyld og dækningsafgift) Andre skatter (forskerskat og dødsboskat) Tilskud og udligning Andre tilskud (bl.a. finansieringstilskud og særlige tilskud til ældreområdet og dagtilbud) Beskæftigelsestilskud Budgettet er gengivet i nedenstående tabel og de enkelte grupper vil blive gennemgået i det følgende. Statsgarantien udmeldes for et år af gangen, og hvor det er muligt, er statsgarantien anvendt i I overslagsårene er selvbudgettering anvendt for alle poster. Indtægter (1.000 kr.) Indkomstskat Selskabsskatter Grundskyld Dækningsafgift Andre skatter Tilskud og udligning Andre tilskud Beskæftigelsestilskud Indtægter i alt Indkomstskat Kommunens provenu fra indkomstskat findes ved at gange kommunens samlede udskrivningsgrundlag med udskrivningsprocenten og derefter fratrække kommunens bidrag til medfinansieringen af det skrå skatteloft. Beregningen er gengivet i nedenstående tabel. Udskrivningsgrundlaget er den samlede skattepligtige indkomst, som kommunens borgere forventes at generere i Udskrivningsgrundlaget er beregnet på baggrund af skatteåret 2014 og et skøn for udviklingen i kommunens borgeres indkomster fra 2014 til 2017/2020. I 2018 og frem udskrivningsgrundlaget beregnet på baggrund af KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlag. KL bruger bl.a. finansministeriets økonomiske redegørelser som grundlag for beregningen. I den seneste økonomiske redegørelser var der en antagelse om, at Storbritannien ville stemme for at blive i EU. Denne antagelse viste sig ikke at holde, og vækstskønnet kan dermed ændre sig, når der kommer en ny økonomisk redegørelse i august/september. 3

4 4 Indkomstskat (1.000 kr.) Udskrivningsgrundlag Skatteprocent 25,4 25,4 25,4 25,4 Skatteprovenu Medfinansiering af det skrå skatteloft Endeligt skatteprovenu Det skrå skatteloft I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget den enkelte borger skal betale af den sidst tjente krone, hvilket er det skrå skatteloft. Det betyder, at hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger 51,5 pct., betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for denne del af skatten. Den kommunale medfinansieringsgrænse i 2017 ligger på 24,87 pct. Kommunen skal dermed kun bidrage til det skrå skatteloft, hvis følgende to betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007, og Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,87 (den gns. udskrivningsprocent i 2016) Helsingør Kommune satte i budget 2008 udskrivningsprocenten op fra 24,8 pct. til 25,4 pct. Dette medførte, at kommunen fra 2008 og frem skal bidrage til at medfinansiere det skrå skatteloft. På grund af en ændring i metoden til opgørelsen af topskatten i 2016 er medfinansiering af det skrå skatteloft steget betydeligt ift. skønnet fra sidste år, hvor skønnet for 2017 var ca. 1,5 mio. kr. lavere. 2.2 Selskabsskat Indtægten fra selskabsskatten i 2017 er opgjort på baggrund af faktiske opgørelser for 3 år før budgetåret. Disse er endelig opgjort og vil ikke blive ændret fremover. Indtægten i 2018 til 2020 er lagt ind som et skøn med udgangspunkt i selskabsskatterne for 2017 fremskrevet med KL s skøn og statens forventning til udviklingen i den generelle økonomiske situation. Skønnet for udviklingen i kommunens andel af selskabskatter og budgettet ses i nedenstående tabel. Selskabsskat Skøn for vækst (Pct.) 3,6 13,8 2,4 1,0 Provenu af selskabsskat (1.000 kr.)

5 5 2.3 Ejendomsskatter Ejendomsskatterne fastsættes på baggrund af grundværdierne, der vurderes hvert andet år og kendes i februar måned året efter. Grundværdierne for beboelsesejendomme vurderes i ulige år og for erhvervsejendomme i lige år. Ejendomsskatterne vil endvidere være påvirket af borgeres og virksomheders mulighed for at klage over fastsættelsen af grundværdien samt muligheden for at søge om fritagelse for dækningsafgift. Tidspunktet for en fastsættelse af den endelige indtægt for ejendomsskatter kan således være svært at bestemme, da det afhænger af antallet af klager og sagsbehandlingstiden i SKAT. Grundværdierne er opdelt i normaljord og produktionsjord (landbrug, plantage mv.) med hver deres grundskyldpromille. Beregningen af provenuet er gengivet i nedenstående tabel. Grundskyld (1.000 kr.) Grundværdi, normaljord efter skatteloft Grundskyldspromille, normaljord 29,0 29,0 29,0 29,0 Provenu af grundskyld (normaljord) Grundværdi, produktionsjord Grundskyldspromille, produktionsjord 7,2 7,2 7,2 7,2 Provenu af grundskyld, produktionsjord Samlet grundværdi (normaljord og produktionsjord) Grundskyld provenu Der blev i 2003 indført et loft over udviklingen i grundværdier, således at grundværdierne maksimal kan stige 7 pct. fra år til år den såkaldte reguleringsprocent. Den aktuelle vurdering af grundværdien kan derfor være højere end den grundværdi, der betales grundskyld af (beregningsgrundlaget). Sådan har det hidtil forholdt sig i Helsingør Kommune, hvor beregningsgrundlaget hidtil har ligget under den aktuelle vurdering. I 2017 vil grundskatteloftet for en gennemsnitlig ejendom i Helsingør dog overstige vurderingen. Dermed vil det fremadrettet være SKAT s vurdering, der anvendes som beregningsgrundlag for størstedelen af grundene i Helsingør Kommune. På grund af mange klager over vurdering har folketinget besluttet, at ikke at foretage nye vurderinger før et nyt vurderingssystem er klar i 2018/2019. Indtil da er det vurderingen, der anvendes som beregningsgrundlag. Overgangen fra grundskatteloft til vurdering som beregningsgrundlag og indførsel af et nyt vurderingssystem gør det vanskeligt at skønne om udviklingen i grundværdierne. Center for Økonomi og Ejendomme har derfor valgt at følge KL s skøn for udviklingen i hovedstadsområdet. Dette skøn er dog behæftet med stor usikkert særligt pga. usikkerheden om det nye vurderingssystem. 5

6 Skøn for reguleringsprocent 6,4 0,0 5,5 6,3 6,1 6,3 Skøn for udvikling i hovedstadsområdet 4,7 1,8 3,8 4,6 4,3 5,9 Dækningsafgiften består af forskellige poster, hvor beregningen for 2017 er gengivet i tabellen nedenfor. Dækningsafgift, grundlag for 2017 (1.000 kr.) Værdi Promille Provenu Grundværdier, statsejendomme ,5 655 Grundværdier, andre offentlige ejd ,5 244 Forskelsværdi, off. ejendomme - statsejendomme , Forskelsværdi, off. ejendomme - øvrige offentlige ejendomme , Forskelsværdi, erhvervsejendomme , Dækningsafgift i alt Der er vanskeligt at skønne over udviklingen i dækningsafgiften. KL offentliggører ikke skøn for udviklingen i værdien af erhvervsejendomme og offentlige ejendomme. Derfor lægges dækningsafgiften ind i budgettet med samme værdi i alle år. Da der historisk har vist sig, at Helsingør Kommune skal betale en del af den opkrævede dækningsafgift tilbage pga. klager fra virksomheder, er der lagt et skøn for denne tilbagebetaling ind i budgettet. Budgettet for provenuet for dækningsafgiften ses i nedenstående tabel. Dækningsafgift (1.000 kr.) Provenu af dækningsafgift Skønsmæssig korrektion som følge af klager Samlet provenu inkl. korrektion Øvrige skatter Posten øvrige skatter dækker over kommunens provenu fra dødsboskatter og forskerskat, der begge i sammenligning med de øvrige indtægter er af relativ beskeden størrelse. Ligesom med dækningsafgiften er det her vanskeligt at skønne over udviklingen, og både forskerskat og dødsboskat lægges derfor ind i budgettet med samme værdi i alle år. Budgettet for de øvrige skatter ses i nedenstående tabel. Øvrige skatter (1.000 kr.) Forskerskat Dødsboskat I alt

7 7 2.5 Tilskud og udligning Helsingør Kommune modtager hvert år indtægter fra staten i form af et statstilskud og midler fra udligningsordningen. Hvert år beregnes der et samlet bloktilskud for alle kommuner og en stor del af dette fordeles via udligningsordningen. Den resterende del fordeles som statstilskud på baggrund af kommunernes befolkningsandel. Udligningsordningen er vedtaget for sikre et forholdsvist jævnt serviceniveau i alle landets kommuner. Ordningen finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne selv. Hvor meget en kommune modtager fra - eller skal bidrage til ordningen, afhænger af forskellen mellem kommunens skatteindtægter og kommunens udgiftsbehov. Udgiftsbehovet udgøres af et demografisk bestemt udgiftsbehov med en samlet vægt på 70 procent og et socioøkonomisk udgiftsbehov med en samlet vægt på 30 procent. I opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov indgår udgiftsbehovskriterier og vægte i både landsudligningen og hovedstadsudligningen med henblik på at afspejle kommunernes sociale opgaver og generelt forbedre udligningen af kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov. Med de socioøkonomiske udgiftsbehov i udgiftsbehovsudligningen tages der højde for, at de sociale udgifter generelt er øget i kommunerne. Helsingør Kommune modtager samlet set penge fra ordningen, og nedenstående tabel viser, hvorledes Helsingør Kommunes indtægter fra tilskuds- og udligningsordningen fordeler sig på de forskellige poster i ordningen. Tilskud og udligning (1.000 kr.) Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning vedrørende udlændinge Udviklingsbidrag til regionen Tilskud og udligning i alt Som det fremgår, er beløbene fra kommunal udligning og statstilskud faldende henover budgetperioden. Det faldende bloktilskud er et resultat af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og samt at kommunernes samlede skatteindtægter skønnes at stige. 2.6 Andre tilskud Posten andre tilskud dækker over kommunens bidrag og tilskud fra diverse puljer, der aftales i den årlige økonomiaftale. Kommunen både modtager tilskud og betaler bidrag til de enkelte puljer. Det er også her at det ekstraordinære finansieringstilskud er placeret i form af Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet. Center for Økonomi og Ejendomme har valgt ikke at budgettere med et finansieringstilskud i 2018 til 2020, 7

8 8 da KL ikke forventer at tilskuddet vil være en del af økonomien i Budgettet er gengivet nedenfor. Andre tilskud (1.000 kr.) Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner???? Tilsvar vedr. komm. i hov.områd. med særlige øk. vansk Tilskud vedr. komm. i hov.områd. med særlige øk. vansk???? Tilskud til Ø-kommuner Tilskud kommuner med mindre øer Tilskud til bedre dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til omstilling af folkeskolen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen Tilskud vedr. skattenedsættelse i 2014, 2015 og Tilskud til nedsat færgetakst for godstransport Midlertidig overgangsordning vedr. refusionsomlægningen Andre tilskud i alt Enkelte af puljerne skal der ansøges om. Det gælder de puljer, hvor beløbet er angivet med? i ovenstående tabel. Helsingør Kommune har søgt om tilskud fra puljerne for vanskeligt stillede kommuner i hele landet og i hovedstadsområdet. Tidligere har puljen vedr. kommunerne med borgere med sociale problemer (den sociale særtilskudspulje) også været søgt, men denne pulje er nedlagt fra og med 2016 (læs særskilt notat om dette). I 2016 fik Helsingør Kommune 10 mio. kr. og 5 mio. kr. i tilskud til vanskeligt stillede kommuner i henholdsvis hele landet og Hovedstadsområdet samt 9,2 mio. kr. i tilskud til kommune med borgere med sociale problemer. 2.7 Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet er fastsat af staten til at dække en del af de udgifter kommunen har på beskæftigelsesområdet. Tilskuddet vil blive reguleret efter budgettets vedtagelse med baggrund i den faktiske udvikling på beskæftigelsesområdet. Reguleringen af beskæftigelsestilskuddet sker gennem en midtvejsregulering og en efterregulering. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter. I 2017 vil Helsingør Kommune modtage 114 mio. kr. i beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskuddet for 2017 er dermed på niveau med tilskuddet for 2016, der var på 119 mio. kr. 8