Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.

Transkript

1 NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte. Denne vejledning giver redskaber til håndtering af hændelser, hvor ansatte i Ringsted Kommune udsættes for vold eller trusler om vold i forbindelse med arbejdet. Tel.: Dir.: Mail.: chda@ringsted.dk ledelsescenter@ringsted.dk EAN: Hændelsen Efter hændelsen (samme dag) Dagen efter Indenfor 3 dage Indenfor 9 dage Opfølgning 1. Den akutte situation 2. Kollegial støtte 3. Professionel psykisk førstehjælp 4. Kort refleksion i personale gruppen 5.a. Kontakt til medarbejde r 5. b. Planlægning af den øvrige opfølgning 6. Overvejelse r om politi anmeldelse og erstatning. 7. Efterfølgende reflektion i personale gruppen 8. Overvejelser i forhold til skadevolder 9. Anmeldelse af arbejdsulykke - og forebyggelse Relevant opfølgning i forhold til skadelidte Relevant opfølgning i forhold til skadevolder Det er et ledelsesmæssigt ansvar at håndtere hændelser, hvor ansatte udsættes for vold eller trusler om vold. Desuden skal der være en eller Side 1 af 7

2 flere medarbejdere, der er udpeget til at varetage særlige opgaver vedr. håndteringen. Tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant skal have et grundigt kendskab til vejledningen. Formålet med vejledningen, er at give konkrete anvisninger på, hvad leder og medarbejder skal gøre i en konkret situation. Hændelser, der involverer vold og trusler på en arbejdsplads som Ringsted Kommune, kan dog have meget forskellig karakter og intensitet. En individuel vurdering af den konkrete situation, er en forudsætning for anvendelse af vejledningen. Endvidere er formålet med vejledningen, at sætte fokus på, hvordan vi som kommune og samfundsansvarlig, tager vare på både skadelidte og skadevolder. Dette er særlig relevant, hvor omsorgen for skadevolder også er en del af kommunens opgave, og særligt, når skadevolder er barn eller ung, eller borgere under specialområdet. Vejledningen giver derfor også inspiration til refleksion over dette. Hvis du som leder står i en situation, hvor du har brug for mere hjælp til håndteringen, skal du kontakte nærmeste overordnede leder/chef, Ledelsescenteret eller Falck Healthcare, afhængigt af behovet for hjælp. Definition: Arbejdsrelateret fysisk og psykisk vold (trusler) Eksempler på fysisk vold: Angreb mod kroppen i form af overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, bid, niv, krads og spyt. Eksempler på psykisk vold: Mundtlige trusler eller truende adfærd mod medarbejderens sikkerhed, trusler der vedrører medarbejderens familie, krænkende adfærd (mundtligt fremsat), samt trusler om hærværk. Trusler fremsat via elektroniske medier. Arbejdsrelateret vold og trusler kan ske udenfor arbejdstiden. (Kilde: At-vejledning D , januar 2016) 1, Den akutte situation Medarbejdere og leder skal komme skadelidte til undsætning, hvis det er muligt uden at bringe flere medarbejdere eller borgere i fare. Bevar roen og kommunikér konfliktnedtrappende. Beskyt øvrige borgere og medarbejdere. Vurder akut behov for politi. Skærm hurtigst muligt medarbejderen fra skadevolderen og situationen. Sørg for rolige omgivelser. Beslut, om der behov for akut vurdering af eventuel fysisk skade. Side 2 af 7

3 2. Kollegial støtte Leder er ansvarlig for iværksættelse af den kollegiale støtte. Det kan være lederen selv eller en udpeget medarbejder der taler med den skadelidte. Tal roligt. Lyt tålmodigt, gerne til gentagelser. Undlad at spørge direkte til den skadelidtes oplevelser og følelser, eller at kommentere på skadelidtes rolle i hændelsen. Undlad at dele egne erfaringer eller give gode råd. Giv korte beskeder om hvordan arbejdspladsen håndterer hændelsen. Formålet med samtalen er, at skadelidte ikke skal føle sige overladt til sig selv, og samtalen skal udgøre det første afsæt for bearbejdning af hændelsen. De første 6 timer er vigtige i denne proces. Før skadelidte forlader arbejdspladen, er det ligeledes vigtigt at pårørende til skadelidte er orienteret, hvis skadelidte ønsker det afklare, om skadelidte er alene i hjemmet. Det kan være uhensigtsmæssigt at skadelidte er alene det første døgn efter hændelsen. arrangere hjemtransport, hvis det er relevant. sørge for at medarbejderen får udleveret kontaktoplysninger, til relevant hjælp, f.eks. nærmeste leder eller lægevagt. 3. Professionel psykisk førstehjælp Behovet for professionel psykisk førstehjælp kan være til stede akut, eller efter 1-2 døgn. Ved behov for professionel psykisk førstehjælp, kontaktes Falck Healthcare på telefon Leder eller souschef er ansvarlig for at etablere kontakten. 4. Kort refleksion i personalegruppen umiddelbart efter hændelsen Umiddelbart efter den akutte situation er afklaret (0-2 timer), skal de implicerede medarbejdere deltage i en kort fælles opsamling. Den skadelidte skal, som udgangspunkt, ikke forventes at deltage. Opsamlingen skal give mulighed for at, klarlægge fakta: Hvad er der sket? at, klarlægge hvad status er, vedrørende den skadelidte at, reflektere kort over hændelsen, med fokus på oplevelsen, samt ledelsesmæssig og/eller kollegial støtte. at vurdere om andre implicerede medarbejdere har behov for psykisk førstehjælp eller anden individuel opfølgning Side 3 af 7

4 at sikre, at relevant information gives til leder og evt. chef, hvis dette ikke allerede er sket at synliggøre plan for opfølgning Tjekliste (0-2 timer) Er der brug for politi, akut? Er der brug for vurdering af fysisk skade? Giv kollegial støtte til skadelidte Vurder behov for professionel psykisk førstehjælp Hjælp skadelidte med at tilrettelægge det kommende døgn Afhold kort refleksion med personalegruppen Arbejdet i LMU Fremgangsmåden for ovenstående, samt den efterfølgende refleksion i personalegruppen (afsnit 7), skal fremgå af en lokal retningslinje, som alle skal kende. Heraf skal den konkrete opgavefordeling fremgå, med navngivne personer. Det skal også fremgå, hvor der kan findes oplysninger om pårørendes kontaktperson, ved tilskadekomst. 5. Den videre opfølgning - dagen efter hændelsen 5. a. Kontakt til medarbejderen Hvis medarbejderen sygemeldes, aftales det hvordan kontakten til arbejdspladsen skal være. Det er vigtigt, at arbejdspladsen er opsøgende og vedholdende i kontakten, med henblik på omsorg for medarbejderen. Arbejdstilsynets vejledning D.4.3-3, kapitel 5.2 giver flere gode råd ved behov for individuel opfølgning. vold#h2capther5 Leder er ansvarlig for at relevant opfølgning sker, både på kort og længere sigt, i forløb med og uden sygemelding. Side 4 af 7

5 5. b. Planlægning af den øvrige opfølgning Planlægning af en efterfølgende fælles opfølgning i medarbejdergruppen sættes i værk. Læs mere i afsnit 7. Hvis der er medarbejdere, som endnu ikke er orienteret om hændelsen, bør dette finde sted. 6. Overvejelser om politianmeldelse og erstatning Det er leders ansvar, i samarbejde med chef/direktør, at overveje om Kommunen skal politianmelde skadevolder. I disse overvejelser indgår altid forhold vedr. karakteren af hændelsen, skadevolders hensigt og skadevolders baggrund. Af hensyn til skadelidtes mulighed for erstatning efter offererstatningsloven (svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste), skal denne stillingtagen ske indenfor 72 timer. Læs mere om politianmeldelse, i Vejledning om politianmeldelse. Det er indenfor Arbejdsskadesikringsloven, der ydes erstatning for udgifter til behandling, briller, eller mén. Læs mere om anmeldelse af arbejdsulykke i afsnit Efterfølgende refleksion i personalegruppen 2-4 dage efter hændelsen skal de implicerede medarbejdere og leder samles og deltage i en fælles opfølgning. Det vurderes om mødeledelse skal varetages af leder, ekstern psykolog, eller anden ressourceperson. Opfølgningen skal give mulighed for at følge op på hændelsen og hvordan medarbejderne har oplevet påvirkningen at reflektere over hvordan en lignende hændelse kan forebygges at drøfte idéer til faglig udvikling 8. Overvejelser i forhold til skadevolder Hændelser, der involverer vold og trusler på en arbejdsplads i Ringsted Kommune, kan have meget forskellig karakter og intensitet. Skadevolder kan have vidt forskellig alder og baggrund, og den voldelige handling kan have udspring af vidt forskellige årsager. Side 5 af 7

6 Hændelserne rummer årsagssammenhænge der ikke alle kan adresseres i håndteringen af en voldelig hændelse. Dog, er der behov for et nuanceret perspektiv på, hvordan vi reagerer efter det akutte forløb, og i forhold til skadevolder. Ikke mindst, når børn og unge er skadevolder. For den unge, der første gang begår en kriminel handling, har håndtering af hændelsen stor betydning. Indenfor forebyggelse af kriminalitet arbejder man med begrebet genopretning og forskellige metoder, hvor man efter en hændelse, tilrettelægger et møde mellem skadevolder og skadelidte, med henblik på en form for mægling. Der er evidens for at mødet mellem skadevolder og skadelidte, under de rette omstændigheder, kan have gavnlig effekt for både skadelidte og skadevolder. For skadelidte, kan mæglingen forebygge eventuelle psykologiske følger. For skadevolder, indeholder metoderne mulighed for at forstå handlingens konsekvenser, hvilket kan bidrage til at forebygge voldelig adfærd, fremover. Ved mægling skal der deltage en professionel intern eller ekstern mægler. Derfor er der generelt, og særligt i forhold til skoleområdet, hvor hændelser ofte involverer børn eller unge, grund til at overveje mægling som en mulighed. Ved ønsket om mægling rettes henvendelse tilfsom vil kunne hjælpe i forhold til gennemførelsen af mæglingen. Der kan være situationer hvor mægling ikke er hensigtsmæssig. Der kan også være situationer hvor der af hensyn til den unge (skadevolder) eller skadelidte, skal tages stilling til om den professionelle relationen skal fortsætte, eller en kollega eksempelvis skal overtage kontakten. Du kan finde mere viden om forebyggelse af kriminalitet, her Overvejelser om hensynet til skadevolder indebærer også overvejelser om, hvorvidt skadevolder skal politianmeldes. Der foreligger evidens for at politianmeldelse øger risikoen for gentagelse af kriminalitet, hvilket bør medtages i overvejelserne. Dokumenteret begrundelse for fravalg af politianmeldelse af pædagogiske eller behandlingsmæssige årsager, kan være tilstrækkeligt. Læs mere i Vejledning om politianmeldelse. Der er en meget fin balance mellem hensynet til skadelidte i forbindelse med den konkrete hændelse, og overvejelser om hensynet til skadevolder. Side 6 af 7

7 9. Anmeldelse af arbejdsulykke og forebyggelse Hvis vold eller trusler vurderes at have haft en skadevoldende psykisk eller fysisk påvirkning af medarbejderen, er nærmeste leder ansvarlig for at anmelde hændelsen som en arbejdsulykke. Anmeldelsen skal ske indenfor 9 arbejdsdage, men kan foretages indenfor et år fra skadedato. (link til vejledning om anmeldelse af arbejdsulykker, når revideret) Anmeldelsen af arbejdsulykken, er en god anledning til at arbejde videre med analysen af hændelse, og eventuelt iværksætte en handleplan. Vigtige forebyggelseselementer: oplæring og instruktion hensigtsmæssig organisering af arbejdet systematisk risikovurdering analyse af hændelser og løbende forbedringstiltag Du kan læse mere om forebyggelse af vold og trusler i Vejledning om forebyggelse af vold og trusler. Tjekliste (0-9 dage) Følg op med skadelidte (dag 1) Planlæg den øvrige opfølgning (dag 1) Vurder politianmeldelse (dag 1) Foretag politianmeldelse (inden dag 3) Afhold refleksion i personalegruppen (dag 2-4) Overvejelser om skadevolder? Anmeldelse af arbejdsulykke (inden dag 9) Side 7 af 7