P-nyhedsbrevet, P-bestyrelsen samt landsformandskredsen

Transkript

1 Side 1 af 5 Notat Til P-nyhedsbrevet, P-bestyrelsen samt landsformandskredsen Fra Peter Nyegaard Nissen Cc [Navn] Dato 24. november 2016 Spørgsmål & Svar vedr. målrettet efterafgrødemodel Landbrug & Fødevarer bakker stærkt op om Fødevare- og landbrugspakken og vil derfor gøre, hvad vi kan for at hjælpe regeringen med, at de frivillige efterafgrøder bliver udlagt som ønsket. Spørgsmål: Hvorfor er Fødevare- og landbrugspakken så vigtig? Svar: I Fødevare- og landbrugspakken blev der foretaget et paradigmeskifte i miljøreguleringen for dansk landbrug, som Landbrug & Fødevarer længe har efterspurgt. Der er ingen tvivl om, at aftalen om Fødevare- og Landbrugspakken er enormt positiv for landbrugserhvervet i Danmark, idet aftalen gør op med en meget uhensigtsmæssig og dyr regulering til fordel for en mere målrettet reguleringstilgang. Særlig fik vi gjort op med de reducerede normer, der blev dyrere og dyrere for erhvervet, randzonerne blev afskaffet som obligatorisk krav, og vi fik indført en ny og mere smidig husdyrregulering, som baseres på udledning og ikke på produceret mængde. Spørgsmål: På hvilken måde er efterafgrødemodellen en del af Fødevare- og landbrugspakken? Svar: Fødevare- og landbrugspakken indeholder en række initiativer, som gør, at aftalen rummer et miljøregnskab i balance i de enkelte år og med et grønt plus på sigt. Den målrettede efterafgrødeordning for er en del af Fødevare- og landbrugspakken og har til hensigt at afbøde en midlertidig tilbagegang i miljøtilstanden for grundvand og kystvand. Vi har endnu ikke fået kendskab til de faglige udredninger, som ligger til grund for efterafgrødeordningen. I Landbrug & Fødevarer ønsker vi at gå dette igennem med henblik på at sikre, at et efterfølgende obligatorisk krav er tilstrækkeligt fagligt begrundet. Det er afgørende for os, at et obligatorisk og ukompenseret krav er fagligt funderet i virkeligheden og ikke bare en skrivebordsøvelse blandt forskere og embedsmænd. Spørgsmål: Hvad ved man om det faglige grundlag, som ligger til grund for den målrettede efterafgrødeordning?

2 Side 2 af 5 Svar: Vi har endnu ikke set det faglige grundlag, som ligger til grund for efterafgrødeordningen, men vi ved fra tilblivelsen af Fødevare- og landbrugspakken, at Århus Universitet har regnet ud fra antagelse, som langt fra stemmer med virkeligheden. I Landbrug & Fødevarer har vi løbende argumenteret for, at beregningerne i Fødevare- og landbrugspakken hviler på et grundlag, som konsekvent overvurderer den anvendte mængde gødning i miljøberegningerne. Forskerne lægger til grund, at alle landmænd gødsker fuldt ud til trods for, at SEGES via to omfattende undersøgelser har vist, at billedet er langt mere nuanceret. Man kommer på den måde ud med en efterafgrødeordning, som er overdimensioneret. Vi har i vores høringssvar til lovændringen beskrevet, at vi forventer, at efterafgrødeordningen afstemmes i sin udstrækning efter de faktiske forhold, således at myndighederne revurderer behovet for kompenserende efterafgrøder løbende. Dette sker ud fra en rimelighedsbetragtning om, at man ikke skal regulere, hvor det ikke er nødvendigt. Altså, hvis der anvendes mindre gødning end forventet, må der tages højde for det det er jo klart. Regeringen har lanceret en efterafgrødeordning og ændringer til den kommende fosforregulering. Selvom begge tiltag har været velkendte elementer i Fødevareog landbrugspakken, udkommer de her i en skærpet form. Det tyder på, at man har været nødsaget til dette for at tilfredsstille EU-kommissionen. Spørgsmål: Ved man, hvilken rolle Kommissionen har spillet? Svar: Vi ved godt, at der med pilotskrivelsen i foråret blev stillet spørgsmål til effekterne af Fødevare- og landbrugspakken, og man kan godt forestille sig, at det har været vanskeligt at overbevise Kommissionen om, at Fødevare- og landbrugspakken er i miljøbalance. Ministeriet har tilkendegivet, at de tiltag, som nu er besluttet i forhold til efterafgrødeordningen og stramninger i fosforreguleringen, har været nødvendige for at overbevise Kommissionen om, at der er balance i miljøreguleringen i Danmark. Bl.a. har Kommissionen krævet, at der indlægges flere efterafgrøder end ellers planlagt, og at den frivillige ordning efterfølges af en obligatorisk efterregulering. Det virker som om, at Kommissionen først er tilfreds, når man går både med livrem og seler. Til trods for, at en sådan midlertidig ordning i vores øjne er nytteløs, da effekten kun vil være marginal, så vælger vi at støtte op om ordningen, som et delelement i en større politisk aftale, der er til stor gavn for erhvervet. Alternativet er jo, at Fødevare- og landbrugspakken ikke vil blive accepteret af Kommissionen med deraf følgende konsekvenser. Selve udformningen af efterafgrødeordningen er enormt bøvlet og kommer ekstremt sent i forhold til markplanlægningen, som i praksis er afsluttet for Det fremgår af ordningen, at der er tale om en frivillig ordning, hvor ansøgningen åbner ad 3 gange. 1. februar åbnes der for ansøgning målrettet grundvandsområder, 1. marts åbnes der for ansøgning målrettet kystvandoplande med lav retention, og 22. marts åbnes der for de resterende kystvandoplande med indsatsbehov. Ordningen efterfølges af en obligatorisk efterafgrødeordning, hvis man ikke når indsatskravet frivilligt på ID15-oplandsniveau.

3 Side 3 af 5 Spørgsmål: Tror Landbrug & Fødevarer, at ordningen vil lykkes? Svar: Vi synes, at ordningen virker meget og unødigt kompleks, men vi arbejder for, at den skal lykkedes, da der ikke på nuværende tidspunkt er et alternativ. Succesgraden af den frivillige ordning afhænger dog af, om den enkelte landmand finder ordningen attraktiv. Ønsker man at opnå en attraktiv ordning, er det afgørende, at der så tidligt som muligt i dyrkningsåret er klarhed over mulighederne for at indgå i ordningen for den enkelte landmand. Og vi har for længst passeret datoen for markplanlægning. Mange steder er der allerede sået store arealer med vinterafgrøder, som måske først høstes så sent, at etablering af efterafgrøder til tiden er risikabel. Selvom det på ingen måde er vores løsning, så vil vi gerne hjælpe med, at efterafgrødeordningen bliver etableret som ønsket. Men det er stadig landmandens individuelle ønsker og mulighedsrum, der er afgørende for, om ordningen er tilrådelig for ham. Man kan forestille sig, at der mange steder vil være behov for, at man samarbejder lokalt om at finde arealer for at komme helt i mål. Spørgsmål: Er det ikke typisk for landbruget, at de ikke kan levere på frivillige indsatser Svar: Vi er faktisk i en situation, hvor vi enormt gerne vil bakke op om de frivillige indsatser. Hvis det skal lykkedes, skal der være en faglig begrundelse og en mulighed for at kunne gøre det på rimelige vilkår. Vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at ordningen bliver til noget, men vilkårene er altså svære især i det første år, hvor løbet stort set er kørt for rigtig mange landmænd. Spørgsmål: Har Landbrug & Fødevarer været med til at forhandle ordningen? Svar: Hvis vi skulle skitsere en ordning, ville vi tage et langt mere praktisk udgangspunkt, som i langt højere grad tager udgangspunkt i landmandens øvrige markdrift. Meget sent i forløbet, da ordningens struktur var besluttet, blev vi spurgt til råds. Vi har selvfølgelig rejst en masse flag ved ordningens udformning, men det meste af det, vi har spillet ind, har man ikke kunnet nå at ændre. Vi kunne bestemt godt have ønsket os mulighed for større indflydelse i ordningens praktiske udformning. Spørgsmål: Hvorfor hastes efterafgrødeordningen igennem? Svar: Det er åbenbart det, som skal til for at komme igennem nåleøjet ved Kommissionen. Vi ved, at man står overfor at skulle genforhandle en nitrathandlingsplan og en kvægundtagelse. Samtidig risikerer man at få udbetaling til landdistriktsmidler i klemme, hvis ikke Kommissionen har vished for, at der er styr på miljøreguleringen i Danmark. Spørgsmål: Hvorfor siger man ikke bare Nej til den målrettede efterafgrødeordning? Svar: Efterafgrødeordningen er en del af Fødevare- og landbrugspakken, som i sin helhed rummer et stort plus for landbruget i Danmark. Den politiske aftale bakker vi 100% op om. Nu er nogle af de kompenserende tiltag i pakken så skærpet mere, end vi håbede, og det har vi taget til efterretning. Stadigvæk kommer vi til, at Fødevare- og landbrugspakken er et stort plus. Lempelserne i pakken overskygger stadig skærpelserne, og vi har fået lovning for, at ingen vil blive reguleret hårdere end før Fødevare- og landbrugspakken. Siger man fra dansk side nej til den målrettede efterafgrødeordning, mister man desuden muligheden for at forhandle nitrathandlingsplanen på plads samt kvægundtagelse, og man risikerer at sætte

4 Side 4 af 5 udbetaling af landdistriktsmidler over styr. Med efterafgrødeordningen får man grundlaget i orden omkring disse forhold, og man undgår yderligere juridiske skridt fra Kommissionens side. Forståelse med Kommissionen Spørgsmål & Svar vedr. fosfor Hvilke konsekvenser vil de nye fosforlofter have? Med den nye fosforregulering bliver det en mulighed for slagtesvin at køre husdyrgødning ud svarende til 170 kg N/ha. For nogle vil det dog være nødvendigt med foderoptimering for at kunne udnytte muligheden fuldt ud. VSP har estimeret udgifterne til dette til op til 2 kr. per svin. De sænkede fosforlofter for fjerkræ og mink vil give merudgifter for disse produktionstyper fra 1. august For konventionelle fjerkræproduktioner estimeres disse omkostninger i 2017 til i omegnen af kr./100 DE stigende til kr/100 DE i For mink estimeres en meromkostning i 2019 i omegnen af kr/ 100 DE. For økologiske fjerkræbesætninger er udfordringerne endnu større, da de ikke kan erstatte det afsatte kvælstof med handelsgødning. Økologerne er desuden særligt udfordret mht. fosfor, fordi det økologiske regelsæt begrænser deres muligheder for at forbedre fosforudnyttelsen i foderet. Hvilke konsekvenser vil inddragelsen af handelsgødning have? For husdyrproduktionen vil inddragelsen af handelsgødning i fosforregnskaberne i særdeleshed have betydning for kvægbrug med majs i sædskiftet, da majsen tildeles handelsgødning ved såning for at sikre godt udbytte. For undtagelsesbrug (230 kg N/ha, 40 % majs, 10 kg startgødning/ha majs) vil inddragelsen af handelsgødning (med et fosforloft på 30 kg P/ha) betyde en stigning i arealkravet på 11 %. For planteavl forventes der ingen effekt, idet afgrøder med særligt høje fosfornormer vil blive undtaget. Inddragelsen af handelsgødning i fosforreguleringen vil dog gøre anvendelsen af husdyrgødning på planteavlsejendomme mindre attraktiv, hvilket vil være en hindring for en bæredygtig recirkulering af fosfor fra husdyrgødning. Minkproducenter vil her være særligt udfordret, fordi fosfor er hårdt bundet i minkgødning. Skyldes de skærpede fosforkrav ændringen af harmonikravene? Nej. Der har længe været et øget fokus på fosfor i EU-kommissionen. Blandt andet er der direktivkrav om generelle fosforregler, der kan erstatte de konkrete vurderinger, kommunerne foretager i dag, når der med ny husdyrregulering sker en adskillelse af arealreguleringen fra anlægsreguleringen. Hvad kan de ramte landmænd gøre, hvis de støder på fosforloftet? Den enkelte husdyrproducent, der samlet har mere fosfor i sin husdyrgødning, end han må køre ud på de tilgængelige udspredningsarealer, kan på kort sigt blive nødt til at skaffe flere udspredningsarealer eller afsætte den overskydende husdyrgødning til tredjemand, biogasanlæg eller lignende.

5 Side 5 af 5 Med ny husdyrregulering bliver det heldigvis mindre bøvlet at afsætte gødningen, når de besværlige 16-godkendelser af arealerne forsvinder. For at erstatte det afsatte kvælstof kan det blive nødvendigt at indkøbe handelsgødning. For slagtesvineproducenter kan de eksisterende muligheder for at foretage foderoptimering udnyttes. VSP har estimeret omkostningerne til fosfortilpasning op til 2 kr pr. slagtesvin, afhængig af nuværende situation. Økologiske fjerkræbedrifter kan blive nødt til at bytte en del af deres gødning med andre gødningstyper med lavere fosforindhold. Det kan i den forbindelse blive nødvendigt i højere grad at anvende konventionel gødning på de økologiske bedrifter. På lidt længere sigt skal der arbejdes mod bedre udnyttelse af fosfor fra foderet og med tekniske løsninger, fx separation af den faste gyllefraktion fra den flydende. Hvad har Landbrug & Fødevarer gjort for at forhindre disse ændringer af fosforreguleringen? Så snart Landbrug & Fødevarer blev informeret om ændringerne, har vi tydeligt gjort Miljø- og Fødevareministeriet og styrelserne opmærksom på de alvorlige konsekvenser af de meget bratte ændringer i fosforreguleringen. Vi må desværre konstatere, at Kommissionen ser fosforreguleringen som en forudsætning for accept af Fødevare- og landbrugspakken og dermed for Nitrathandlingsplanen for en ny kvægundtagelse og for ny husdyrregulering. Det er elementer, der vil have stor positiv betydning for den samlede husdyrproduktion i Danmark. Derfor må vi nu tage ændringerne til efterretning og arbejde samlet for løsninger, der kan lette overgangen til ny fosforregulering. Hvad vil L&F gøre? Landbrug & Fødevarer vil arbejde for at få et korrekt fagligt grundlag for fosforreguleringen, idet vi mener, at det nuværende er forkert. Det skal ske gennem en faglig evaluering af fosforlofterne frem mod 2019, hvor nyeste viden og teknologiske muligheder skal inddrages. Landbrug & Fødevarer vil endvidere arbejde intenst for at identificere og få implementeret løsninger, der kan lette overgangen til ny regulering. Det drejer sig blandt andet om fortsat mulighed for startgødning i majs, kvalitetssikring af de nuværende normtal for fosfor, sikret gode betingelser og klare retningslinjer for brug af type-2-korrektioner af fosfor i foderet, fremme mulighederne for fordeling af husdyrgødning fx via biogasanlæg og fokus på bedre rammebetingelser for teknologier til behandling og alternativ anvendelse af husdyrgødning. På længere sigt vil Landbrug & Fødevarer arbejde for, at mulighederne for en mere målrettet fosforregulering, der ligger i forslaget til ny husdyrregulering, bliver udnyttet.