NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

Transkript

1 Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l AND Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede Spørgsmål 1. Hvilke initiativer har Naalakkersuisut igangsat for at lette iværksætternes kår? Sags nr Postboks Nuuk Tlf ) 34 SO 00 Fax (+299 ) 32 S isiin@ nanoq.gl www. nanoq.gl Naalakkersuisut har igangsat en gennemgribende modernisering af erhvervslovgivningen med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for erhvervslivet. En af de lover, der blev vedtaget af Inatsisartut på forårssamlingen, er en af Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv, med henblik på at muliggøre igangsættelse af et såkaldt inkubatorforløb. Det betyder, at iværksættere i en periode på op til 24 måneder kan modtage fokuseret og målrettet rådgivning og sparring i forbindelse med opstart og udviklingen af deres virksomhed. Ændringen trådte i kraft den 1. juni Herudover er erhvervsfremmebekendtgørelsen, der udfylder rammerne for Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til land baserede erhverv, blevet opdateret, så det nu er blevet tydeliggjort, at der nu også er hjemmel til at yde sektorspecifik støtte til turismeprojekter og is- og vandprojekter. Samlet set giver erhvervsfremmebekendtgørelsen nu mulighed for at yde støtte til følgende fem områder: Klippekort (professionel konsulentbistand). produktudvikling, støtte til eksportfremmende aktiviteter, støtte til fremme af grønlandske fødevarer samt is - og vand projekter samt støtte til turismeprojekter. Ændringen trådte i kraft den 1. juli En af selskabsloven blev endvidere vedtaget af Inatsisartut på forårssamlingen 2016, og det ventes herefter at blive muligt at stifte et såkaldt iværksætterselskab (IVS) med en selskabskapital på 1 krone fra den 1. januar

2 Spørgsmål 2. Har man for at øge antallet af virksomheder og dermed erhverv, mulighed for at opstarte virksomheder for 1 kr.?/ Hvornår bliver dette en mulighed? På forårssamlingen 2016 blev en af selskabsloven vedtaget af Inatsisartut. Loven (anordningen) vedrørende iværksætterselskaber (IVS) ventes at træde i kraft den 1. januar 2017, hvorefter man vil kunne stifte et iværksætterselskab med en selskabskapital på 1 krone. Spørgsmål 3. Hvilke initiativer har Naalakkersuisut igangsat for at nedbringe arbejdsløsheden? Beskæftigelsesstrategien "Et trygt arbejdsmarked" fra 2015 indeholder 16 initiativer, som alle retter sig mod en omfattende reform af arbejdsmarkedet og beskæftigelsen i Grønland. Denne findes på under publikationer. I en lang række publikationer er det de seneste år udtrykt, at beskæftigelsen især lider under tre faktorer: Det lave uddannelsesniveau i befolkningen generelt, den geografiske udfordring, hvor ledige ikke altid befinder sig der, hvor jobbene er, og problemer med effektiv rekruttering. Beskæftigelsesstrategien retter sig derfor mod disse udfordringer. Spørgsmål 4. Hvor mange ledige findes der? Grønlands Statistik udgiver hver måned en opgørelse over 'Registrerede arbejdssøgende', som det er muligt at tilmelde sig på Den seneste udgivelse (august 2016) viser, at der var registrerede arbejdssøgende i landet. SpørgsmålS. Hvor mange unge mennesker er ikke kommet i gang med en uddannelse? Det er et svært spørgsmål, at svare på, når der spørges så bredt. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en publikation fra Grønlands Statistik "Befolkningens uddannelsesprofii201s". Den fulde publikation fra Grønlands Statistik, kan findes her; 2

3 rofil.pdf Figur 3. Befolkningens højest fuldførte uddannelsesniveau 2015 fordelt på alder. 100% 90% 80% 70% 60% Folkeskole Gymnasial- og erhvervsuddannelse Videregående uddannelse 10,4 17,7 20,8 18,6 14,4 13,0 11,9 19, ,8 32,5 36,9 37,1 37,0 50% 40% 30% 20% 10% 0% Spørgsmål 6, Hvor mange unge mennesker har man optaget hos Piareersarfiit? Efter vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 28 af 9. december 201S om job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre, har Naalakkersuisut besluttet at kalde de nye Job-, Vejledningsog Qpkvalificeringscentre for Majoriaq. Et typisk bogligt eller ikke-bogligt forløb, starter i løbet af august. Det være sig AE U, FA eller værkstedsforløb eller lign. Forløbene varer typisk 10 måneder, men nogle borgere, kan have så meget brug for hjælp, at de først skal igennem et ikke-bogligt forløb, inden de kan gå i gang med et bogligt forløb. Siden 1. august 201S og frem til dags dato (22. sept. 2016) er der 992 opkvalificerende forløb i gang eller optagne på Majoriaq. 3

4 Spørgsmål 7. Hvordan ser tallene ud for virksomheder samt arbejdspladser for de seneste 7 år? For så vidt angår det samlede antal af registrerede virksomheder, vises tallene i nedenstående tabel (kilde: Grønlands Statistik). Antal registrerede selskaber Total Tabellen kan findes på For så vidt angår spørgsmålet om arbejdsplader, så er sagen den, at Grønlands Statistik ikke udgiver statistikker, der som sådan viser, hvor mange arbejdspladser, der skabes i en given periode. Grønlands Statistik arbejder med tre arbejdsmarkedsstatistikker: beskæftigelsesledigheds- og arbejdsstyrkestatistikken. Beskæftigelsesstatistikken opdeles på henholdsvis hovedbeskæftigede og bi-beskæftigede. I dette svar anvendes det gennemsnitlige antal hovedbeskæftigede for at illustrere udviklingen i jobskabelsen. Udviklingen i det gennemsnitlige antal hovedbeskæftigede på landsplan for perioden fremgår af denne tabel, der bygger på tal fra Antal hoved- beskæftigede Antal hoved~ Antal hoved- Antal hoved- Antal hoved- beskæftigede beskæftigede beskæftigede beskæftigede Total S S Der har endvidere i såvel 2015 som i 2016 været et fald i antallet af ledige, hvilket givetvis vil afspejle sig i antal hovedbeskæftigede for 2015 og

5 Spørgsmål 8. I hvilke arbejdspladser har man optaget de ledige i forbindelse med nedgangen af de ledige? Der er i perioden fra 2010 til 2014 (seneste tal) sket en stigning i antallet af hoved beskæftigede i gennemsnit pr. måned i brancherne fiskeri, fangst og landbrug, forretningsservice og øvrige serviceerhverv. Disse tre brancher havde tilsammen hovedbeskæftigede i 2010, mod hovedbeskæftigede i 2014, en stigning på 364. Der er siden da sket et yderligere fald i registrerede arbejdssøgende, men opgørelser over, hvor de har fundet beskæftigelse henne, vil først blive tilgængelige hos Grønlands Statistik i november Spørgsmål 9. Såfremt disse er indgået i fiskeriet, hvor mange nye licenser har man udstedt? Besvarelsen af spørgsmål 9 er indhentet fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug: Der er siden 2012 udstedt kystnære licenser til joller og fartøjer, som er fordelt pr. år, som vist i nedenstående skema. Det er ikke muligt at sige, hvor mange af de udstedte licenser, som er blevet udstedt til folk, der gik ledige. Det kan dog konstateres, at der har været en kraftig stigning i antallet af udstedte licenser til jollefiskere de sidste 2 år. Licens udstedelser : År Joller Fartøjer Antal af udstedte licenser gælder kystnære licenser i hele Grønland, for hellefisk, torsk, stenbider og laks. 5

6 Spørgsmål 10. Er det muligt at oplyse antallet af ledige for de seneste 7 år? Grønlands Statistik udgiver hvert år en opgørelse over ledigheden, som det er muligt at tilmelde sig på Man kan også søge denne type data frem af deres databank. Der er ensartede data over antallet af registrerede arbejdssøgende fra juli 2013 til juli Før 2013 medtoges ikke arbejdssøgende i bygderne i tallene, så disse data kan ikke bruges. Det gennemsnitlige antal af registrerede arbejdssøgende i juli hvert år er: Årstal Juli 2013 Juli 2014 Juli 2015 Juli 2016 Antal Spørgsmål 11. I hvilke byer er der størst fald i ledigheden? Grønlands Statistik udgiver hver måned en opgørelse over 'Registrerede arbejdssøgende', som det er muligt at tilmelde sig på Alle udgivelser viser hhv. fald og stigning fordelt på byer. I august 2016 var de største fald i ledigheden, i forhold til året før, i Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Upernavik. Spørgsmål 12. I hvilke byer er der størst tilgang af arbejdspladser? Det skal indledningsvist nævnes, at besvarelsen bygger på de samme statistikker og definitioner som besvarelsen af spørgsmål 7. Herudover kan det nævnes, at talmaterialet er opdelt på distrikter og ikke byer som sådan. I perioden er det Nuuk (distrikt), der har oplevet den største fremgang i antal hovedbeskæftigede, da man er gået fra 8377 til 8712, dvs. en fremgang på

7 Den næststørste absolutte fremgang i samme periode har været i Tasiilaq (distrikt) med 46 hoved beskæftigede, mest den tredjestørste fremgang har været i Kangaatsiaq (distrikt) med en stigning på 7 hoved beskæftigede. De angivne taloplysninger er fundet på Se endvidere tabellen i svaret til spørgsmål 13. Spørgsmål 13. For at se antallet af arbejdspladser for alle byer og bygder samt for at se hvor stabile erhvervsforholdene er hos disse, er det muligt for Naalakkersuisut at fremlægge tal for disse? Nedenstående tabel giver et overblik over udviklingen i antal hoved beskæftigede i perioden for fordelt på distriktsplan. Der findes ikke tal for udviklingen i tallene for by- eller bygdeniveau, og tallene bygger desuden på de samme definitioner som ved besvarelsen af spørgsmål 7 og Antal hoved- Antal hoved- Antal hoved- Antal hoved- beskæftigede beskæftigede beskæftigede beskæftigede Antal hovedbeskæftigede Total Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut SO Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit liulissat S Qeqertarsuaq S Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit O SO 377 -S Tabellen bygger på tal fra 7

8 Der har været et fald i ledigheden i såvel 2015 og dette vil afspejle sig i antal hoved beskæftigede for disse to år, når disse tal bliver opdateret i Grønlands Statistik. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga 8