Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Transkript

1 Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der er to navneord. Nævn dem og deres tider? Dreng, ubestemt ental. Æbler, ubestemt flertal. Hvad er navneord? Navneord er ord, der beskriver; 1. Levende væsener. 2. Ting og steder. Lav en sætning med fem navneord i. Dagen, pigen, kvinden, barnet Hvilken tid står disse navneord i? Du skal bøje ordene, så de alle kommer til at stå i bestemt flertal. Alle orden står i bestemt ental. Dagene, pigerne, kvinderne, børnene. Det var sommer, og himmel var blå. Der er to navneord. Nævn dem og den tid, de står i. Bøj begge ord?. Sommer, ubestemt ental. Himmel, ubestemt ental. Sommer, sommeren, somre, somrene. Himmel, himlen, himle, himlene. Timen gik alt for hurtig, og pigen var bange for, at de andre timer ville gå lige så hurtige. Nævn navneordene og deres tider? Timen, bestemt ental. Timer, ubestemt flertal. Pigen, bestemt ental. Lav en sætning med mindst fem navneord i. I Zoologisk Have er der mange dyr, som alle godt kan lide, at få besøg af børnene. Hvilke ord er navneord, og hvilke tider står de i? Zoologisk Have, ubestemt ental. Dyr, ubestemt ental. Børnene, bestemt flertal. I junglen er der kæmpestore blomster, som sommerfuglene elsker. Der findes også kødædende planter. Dem elsker sommerfuglene ikke. Hvor mange navneord er der i teksten? g hvilken tid står de i? Blomster, ubestemt flertal. Sommerfuglene x2, bestemt flertal. Planter, ubestemt flertal.

2 Ko, and, mand, nat, klo Hvad er fælles ved disse navneord? Bøj dem alle. De ændrer vokal i flertal. Ko, koen, køer, køerne. And, anden, ænder, ænderne. Mand, manden, mænd, mændene. Nat, natten, nætter, nætterne. Klo, kloen, kløer, kløerne. Drengen var bange for edderkopper. Nævn navneorderne og deres tider. Drengen, bestemt ental. Edderkopper, ubestemt flertal En stol, en myre, en figur, en dommer. Hvilket køn er disse navneord, og hvilken tid står de i? De er alle fælleskøn (n-ord). De står i ubestemt ental. Nævn tre navneord, der er fælleskøn, og bøj dem i alle tiderne. Eks. en dag, dagen, flere dage, alle dagene Der hang et spejl på væggen. Spejlet faldt ned fra væggen og gik itu. Nævn navneordet og tiderne? Du skal bagefter lave en sætning, hvor du bruger ordet spejl i ubestemt flertal og bestemt flertal. Spejl, ubestemt ental. Spejlet, bestemt ental. Der hang to spejle på væggen. Alle spejlene på væggen var faldet ned. Et dyr, et led, et hus, et minut. Hvilket køn er disse navneord, og hvilken tid står de i? De er alle intetkøn (t-ord). De står i ubestemt ental. Navneord kan deles i to køn. Nævn dem? Fælleskøn (n-ord), en hund, en lampe. Intetkøn (t-ord), et hus, et æbletræ. På vores skole holder vi hvert år et karneval. Hvor alle, både voksne og børn, klæder sig ud. Nævn navneorden, og deres tider? Skole, ubestemt ental. Karneval, ubestemt ental. Voksne, ubestemt flertal. Børn, ubestemt flertal. Nævn tre navneord, der er intetkøn, og bøj dem i alle tiderne. Eks. et æble, æblet, flere æbler, alle æblerne (intetkøn er t-ord) Malene ønskede sig nye, røde sko. Skoene var desværre for store. Nævn navneordet og tiderne? Hvilke tider mangler? Bøj ord i de manglende tider. Sko, ubestemt flertal. Skoene, bestemt flertal. De tider, der mangler, er ubestemt ental (sko) og bestemt ental (skoen).

3 Udsagnsord Hvad er et udsagnsord? Hvordan kan du finde et udsagnsord? Udsagnsord er ord, der fortæller, hvad nogen eller noget gør ( gøre-ord ). Man kan finde et udsagnsord ved at sætte At eller jeg foran. Giv et eks. på et regelmæssigt og et uregelmæssigt udsagnsord i datid? Hoppede, regelmæssigt. Så, uregelmæssigt. Hvordan finder du et ord, der står i lang tillægsform? Hvad fortæller de ord? Giv et eksempel. rdet fortæller, at noget sker lige nu. Eks. jeg kom løbende. Puster, venter, smiler, synger. Hvilken tid står disse udsagnsord i? Hvordan finder man et udsagnsord i nutid? Hvad gør sig gældende ved nutid? rdene står i nutid. Man finder nutid ved at sætte jeg foran udsagnsordet. Eks. Jeg spiser frokost kl. 13. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte -er til stammen. Kongen sagde: Lyt til mig, og så må i snakke. Hvor mange udsagnsord er der i denne sætning? Fortæl dem, og hvilken tid de står i? Der er tre; Se, som står i navneform, lyt, som står i stammen og snakke, som står i navneform. Hvad er udsagnsordenes tider? Stamme, navneform, nutid, datid, kort tillægsform (førnutid) og lang tillægsform (nutidstillægsform). Hvordan finder du et ord, som står i kort tillægsform? Hvad fortæller de ord? Giv et eksempel. Ved at sætte er eller har foran ordet. rdet fortæller, at noget er sket. Eks. Jeg har sendt ham hjem. Lav en sætning med mindst tre udsagnsord i. Eks. Pigen løb, og drengen svømmede, mens publikum råbte højt. Spiste, malede, cyklede. Hvilken tid står disse udsagnsord i? Hvordan finder man et udsagnsord i datid? Hvad gør sig gældende ved datid? rdene står i datid. Man finder datid ved at sætte i går foran udsagnsordet. Eks. I går cyklede jeg i skole. De fleste udsagnsord danner datid ved at sætte te eller ede til stammen. Fårene sprang hen over marken, mens køerne drak af vandet. Nævn alle udsagnsordene, og hvilken tid de står i. Fortæl også om det er regelmæssige eller uregelmæssige udsagnsord. Sprang og drak; de er uregelmæssige udsagnsord i datid.

4 Jeg læser en sjov bog. Nævn udsagnsordet og dens tid. Sig det nu i datid. Læser, nutid Datid: læste Dril Dril er stammen. Lav den om til kort tillægsform. Sig derefter en sætning med den korte tillægsform. Drillet. Eks. Hun har ikke drillet os i dag. Da jeg hentede børnene, kørte vi i svømmehallen. Nævn udsagnsordene, og deres tider. Er de regelmæssige eller uregelmæssige. Hentede og kørte. De står i datid, og er begge regelmæssige. (kan ses på ede og te) Hvad sker der med udsagnsordene ved korttillægsform? Der tilføjes t eller et til udsagnsordets stamme. Nogle gange er der konsonantfordobling, og nogle andre gange er der vokalskrift. Eks. besøg (stamme), besøgt (kort tillægsform). Kom (stamme), kommet (kort tillægsform) Hvilket udsagnsord får ingen endelse i datid, men skifter en vokal ud? Det er de uregelmæssige udsagnsord. Spil. Spil er stammen. Lav den om til lang tillægsform. Sig derefter en sætning med den lange tillægsform. spillende. Eks. De spillende børn har det sjovt. I februar tager mange af mine venner på skiferie. Jeg bruger tiden til at planlægge, hvad jeg vil være til fastelavn. Sig teksten i datid? I februar tog mange af mine venner på skiferie. Jeg brugte tiden til at planlægge, hvad jeg ville være til fastelavn. Når jeg kommer hjem i dag, vil jeg ringe til dig. Nævn alle udsagnsordene og deres tider. Kommer, nutid. Vil, stammen. Ringe, nutid. Skrig alt hvad du kan. Nævn udsagnsordet, og bøj det. Fortæl derefter om det var et regelmæssigt eller uregelmæssigt udsagnsord. Skrig (stammen), skriger (nutid), skreg (datid). Der er et uregelmæssige udsagnsord. Tø, nyd, frys, begynd. Bøj ordene i navneform, nutid og datid. Tø (navneform), tør (nutid), tøede (datid). Nyde (navnefrom), nyder (nutid), nød (datid). Fryse (navnefrom), fryser (nutid), frøs (datid). Begynde (navnefrom), begynder (nutid), begyndte (datid).

5 Tillægsord Hvad er tillægsord? Tillægsord fortæller noget om navneord. De beskriver, hvordan personer og ting kan være. Nævn de måder, man bøjer tillægsordene på? Grad (1,2 og 3 grad) Bestemthed (ubestemt og bestemt) Tal (ental og flertal) Køn (fælleskøn og intetkøn) Nævn tre tillægsord, som du bøjer i fælleskøn og intetkøn. Fortæl forskellen på fælleskøn og intetkøn? Eks. Fælleskøn Intetkøn En stor mand Et stort hus En syg pige Et sygt barn Forskellen på fælleskøn og intetkøn er, at tillægsordet som regel ender på t i intetkøn. Hvorimod det ingen endelse får i fælleskøn. Nævn tre tillægsord, som du bøjer i ental og flertal. Fortæl forskellen på dem? Eks. Ental Flertal En stor mand Store mænd Et sygt barn Syge børn Forskellen er, at tillægsordet i flertal ender på -e Nævn fem regelmæssige tillægsord, og bøj dem i alle grader. Eks. fin finere og finest. Hvordan finder du et tillægsord? Ved at sætte at være foran. Eks. en stor mand. At være en stor mand. Tillægsord beskriver navneord. Dan en sætning, hvor du beskriver et navneord, med mindst to tillægsord? Eks. Foran ham stod en ældre, gråhåret herre. Nævn tre tillægsord, som du bøjer i ubestemt form og bestemt form. Fortæl forskellen på ubestemt og bestemt form. Eks. Ubestemt form Bestemt form En stor mand Den store mand Et sygt barn Det syge barn Forskellen er, at tillægsordet i bestemt form som regel ender på e. Tillægsord kan gradbøjes. Nævn de tre grader, og fortæl, hvad der symboliser de forskellige grader. 1. grad, som kaldes stammen. 2. grad, som tilføjer re eller ere. 3. grad, som tilføjer st eller est. Nævn fem uregelmæssige tillægsord, og bøj dem i alle grader. Eks. ung, yngre og yngst.

6 En uhyggelig mand og en hæslig heks var med i en kedelig historie. Hvor mange tillægsord er der i teksten? Hvilken grad står de i? Uhyggelig, 1. grad. Hæslig, 1. grad. Kedelig, 1. grad. Lille, gammel, mager, tyk, god. Find de modsatte tillægsord for disse. Lille stor. Gammel ung. Mager fed. Tyk tynd. God ond. Træt, klog, sød. Dan en sætning med hvert ord, så tillægsordene kommer til at stå i bestemt form. Eks. Den trætte pige faldt i søvn. Det kloge barn var ni år. Den søde killing sov. Efter olieudslippet lå der mange døde fugle på stranden. Hvilket ord er tillægsord, og hvilken bøjningsform har det (ental eller flertal). Døde, flertal. En sød hund. Sød, sødere og sødest. Regelmæssig. Gammel, stor, lille, ung. Hvilket ord er disse tillægsord? Bøj dem. De er alle uregelmæssige tillægsord. 1. grad gammel, 2. grad ældre, 3. grad ældst. 1. grad stor, 2. grad større, 3. grad størst. 1. grad lille, 2.grad mindre, 3. grad mindst. 1. grad ung, 2.grad yngre, 3. grad yngst. Det var en mørk og stormfuld nat. Den hvide, selvlysende måne kiggede frem bag de tykke, sorte skyer. Du skal erstatte den gyser-agtige stemning i historien. - Det var en lys og stille nat. Den gule, runde måne kiggede frem bag de lette, tynde skyer. Nogle ord gradbøjes med mere og mest. Nævn tre tillægsord, der gradbøjes med mere og mest. Forklar derefter, hvad der gør sig gældende ved gradbøjning. Eks. træt, mere træt, mest træt. Der tilføjes ikke nogen endelse. En høj pige. Høj, højere og højest. Regelmæssige. En rød bil. Rød, rødere og rødest. Regelmæssig.

7 Hun havde blå øjne. Bøj det. Blå, mere blå, mest blå. En rund bold. Rund, rundere, rundest. Et højt træ. Hvad er tillægsordet i denne sætning? g hvilken bøjningsform står det i (fælleskøn eller intetkøn)? Højt, intetkøn. En ung mand. Hvad er tillægsordet i denne sætning? Ung, yngre, yngst. Det er et uregelmæssigt tillægsord. Tegnsætning Hvad er et udsagnsled, og hvordan finder du et udsagnsled? Udsagnsleddet er et udsagnsord, som du kan sætte jeg foran. Hvilket symbol skal du anvende ved udsagnsled? Drengen køber æbler. Køber Drengen Hun vil spise dem i aften. Vil Hun Hvad er et grundled, og hvordan finder du et grundled? Grundleddet er den eller det, der handler. Man kan sætte hvad eller hvem foran. Hvilket symbol skal du anvende ved grundled? Bedstemor køber dameskrå. Køber Bedstemor Hun elsker at sove til middag. Elsker Hun

8 Anna ringede til Bo. Ringede. Anna. Jeg kommer. Kommer. Jeg Camilla sender et brev med posten. Sender. Camilla. Han foretrækker en hund. Foretrækker Han De vidste ikke hvad Mads havde hørt. De vidste ikke, hvad Mads havde hørt. Lone trak i hundesnoren men hunden blev stædigt stående. Lone trak i hundesnoren, men hunden blev stædigt stående. Da han tændte for sin computer virkede den ikke. Da han tændte for sin computer, virkede den ikke. Hun gik ind i stuen som om hun ville hvile sig. Hun gik ind i stuen, som om hun ville hvile sig. Det var godt at solen skinnede. Det var godt, at solen skinnede. Han klædte sig godt på inden han gik ud i kulden. Han klædte sig godt på, inden han gik ud i Kulden

9 Han teede sig som om han ejede hele verden. Han teede sig, som om han ejede hele verden. Når vejret er bedre kommer jeg. Når vejret er bedre, kommer jeg. Jeg elsker heste og jeg hader slanger. Jeg elsker heste, og jeg hader slanger. Hun sang fordi hun havde lyst. Hun sang, fordi hun havde lyst Hvis du vil kan vi lege sammen i morgen. Hvis du vil, kan vi godt lege sammen i morgen. Mens katten var ude legede musene oppe på bordet. Mens katten var ude, legede musene oppe på bordet.