SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Transkript

1 SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om, hvad der er sundt. Ved at gøre det sunde naturligt, kan dagplejen bidrage til udviklingen af en positiv dynamik om sundhed. Vi giver børnene gode oplevelser gennem musik, sang og fysisk udfoldelse både ude og inde og lærer dem, at det er sjovt og rart at bruge kroppen. Heri indgår også at udvikle gode madvaner samt sikre, at de får sunde måltider i dagplejen. Ansvaret for børnenes kost er i første omgang forældrenes, men også dagplejen har et stort ansvar. Det er netop her, hvor børnene spiser sammen i en større gruppe, de kan blive motiveret til at spise eller drikke noget nyt. Samtidig er det en tryghed for forældrene, at dagplejen sørger for, at børnene får en ernæringsrigtig kost hver dag. Dagplejen tilbyder fuld kost til børnene i alderen 0 3 år. Får barnet modermælkserstatning eller færdiglavet grød medbringes dette. Deltagelse i madlavningen er forbundet med mange aktiviteter, som børn på forskellige alderstrin magter. De kan putte ingredienser i, røre, vaske, skrabe samt hente ting frem fra skuffer og skabe samt dække bord. Desuden udvikles barnets sprog og begrebsverden via snakken hen over køkkenbordet: hvad er ingredienserne?, hvor kommer de fra?, hvad kan vi gøre med dem og hvad kan de bruges til? Kostpolitik: 1. Vi giver børnene en nærværende og hyggelig atmosfære ved måltidet med den voksne. 2. Børnene deltager, i det omfang det er muligt, i forberedelse, oprydning og borddækning. 3. Der bliver altid vasket hænder før tilberedning af mad og spisning. 4. Til frokost bliver der serveret en varieret kost, som brød, fisk, kød, frugt og grønt. 5. Børn under 1 år får sødmælk og børn over 1 år får letmælk. 6. Vand og mælk tilbydes til måltiderne. Der udover tilbydes vand i løbet af dagen. 7. Mellemmåltiderne består altid af groft brød gerne med smør, uden hele kerner samt frugt eller grønt. 8. Børnene i overgangsperioden bliver præsenteret for forskellige variationer af grød, ex. hirse grød, boghvedegrød, øllebrød osv. 9. Der serveres ind imellem lune retter. 10. Der er rettet opmærksomhed på, at hygge ikke nødvendigvis indbefatter søde sager. Undgå så vidt muligt farvestoffer, som er kendetegnet ved: E100 til E199. Disse tilsættes kun for at give maden farve. Børn har behov for fedt. Børn har behov for sunde fedtstoffer, så som smør, olivenolie, rapsolie eller kokosolie. Tilsættes i hjemmelavet grød og grøntsags mos, eller som smør på brødet. Rammerne omkring et måltid:

2 Det gode måltid er en kilde til glæde og oplevelse og derfor er det vigtigt, at lade børnene smage mange forskellige slags mad, som er sund og nærende. Et måltid handler i høj grad også om de rammer og den stemning det foregår i. Mange børn vil gerne selv spise, og det kan de med lidt hjælp, når de ca. er 8 mdr. Det er vigtigt, at måltidet foregår under rolige former, hvor den voksne sidder sammen med børnene og det er forberedt således, at det er klar, når alle sidder ved bordet. Et måltid er en sanseoplevelse og er med til at give energi til at klare dagen, så derfor skal maden se indbydende og overskuelig ud. Der skal kræses for både øjne, næse og smagsløg. Kosten i dagplejen tager udgangspunkt i dansk madkultur, dog skal de enkelte familiers religion/kultur respekteres, så barnet ikke får mad der strider mod dette. Der gives kun diætkost, hvis der er lægelig dokumentation for, at barnet bør sættes på en diæt, der udelukker en eller flere fødevarer. Vi vil altid tage en dialog om hvorvidt diætkost skal medbringes. Små børn har behov for meget væske i forhold til deres størrelse. Små børn siger ikke selv til, når de er tørstige. Det er derfor vigtigt, at barnet mange gange i løbet af dagen tilbydes vand at drikke. I den daglige dialog mellem forældre og dagplejer vil det altid være muligt at få information om, hvad barnet har spist i løbet af dagen. Fødselsdage: Denne dag kan fejres i eget hjem eller i dagplejen. Dagplejeren kan have en tæt dialog om hvad der kan serveres. Gerne brød, frugt eller grønt. Det vigtigste for børnene er at lege. Søde sager/ drikke: Slik, kiks, rosiner, tørret frugt og frugtpålæg har ingen ernæringsmæssig værdi og tager plads for andre vigtige næringsstoffer, derfor serverer vi det ikke i dagplejen. Kage i små mængder må serveres til arrangementer, hvis ikke der findes et sundt alternativ. Saft er ren frugtsaft uden farve og tilsætningsstoffer. Der serveres kun saft, når det er meget varmt, og hvis det kniber med væske indtag, ellers serveres der vand og mælk. Sukkerindholdet til børn i 1-3 års alderen bør begrænses. OBS. Danone, sprinklins, mælkesnitte og drikkeyoghurt må betegnes som slik. Fødevare Antal sukkerknalde 2 Marie kiks 1 1 Digestive kiks ml ABC yoghurt med frugt 5 1 stk. lyst pålægschokolade 1

3 1 Kinder Milch-Schnitte 4 5 stk. frugtvingummi 3 1 bamse mælkeis m/tyggegumminæse 3 2 dl. Kakao 4 Generelle forholdsregler i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning: Der må ikke gives glutenholdig mad før 6 mdr., da gluten kan fremkalde sygdommen cøliaki (tarm sygdom). Gluten findes i kornprodukter, hvede, rug, byg og havre. Der må ikke gives honning til børn under 1 år pga. risiko for spædbarnsbotulisme. (farlig bakteriespore). Der må ikke serveres rå æg eller æg direkte fra hønsene. Vi har fravalgt at servere rosiner for børn i dagplejen, da børn kun må få ca. 50 gram om ugen. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A som er kræftfremkaldende. Børn bør ikke spise ris kiks eller drikke ris drikke, da disse produkter indeholder stoffet uorganisk arsen, der i store mængder virker kræftfremkaldende. Dog må børn gerne få en varieret kost, hvor risgrød og ris generelt er en del af. Der må ikke serveres mælkeprodukter med højt protein indhold (ymer/ylette) for børn under 1 år, da deres nyrer ikke er færdigudviklede. Spædbørn må ikke få alt for mange fibre, da deres tarmkanal endnu ikke er parat til at omsætte mange fibre. Fibre findes hovedsageligt i grønsager, groft brød, kartofler, ris, pasta og lidt i frugt. Der må ikke serveres mælk hentet direkte fra landmanden, da det ikke er pasteuriseret/opvarmet. Efter 1 år må den daglige kost højst indeholde en halv liter mælkeprodukter. Man bør undlade at give nødder, peanuts, popcorn og rå gulerødder til børn i dagplejen. Gulerødder bør koges lidt, så de er tygge/synkevenlige. Frosne bær skal have et opkog på et minut før servering. Sundhedsstyrelsen anbefaler nul sukker til børn under 2 år. Sundhedsstyrelsen anbefaler salt i begrænset mængde til børn under 2 år. Eksempler på morgenmad i dagplejen: Øllebrød, havregrød, tykmælk, yoghurt naturel, groft brød uden hele kerner og diverse grød.

4 Eksempler på frokost i dagplejen: Kyllingefilet, hamburgerryg, leverpostej, tun/makrel rørt med mayonnaise, forskellige slags fisk, kogt æg, avocado, humus og ærtemos. Frugt, bær og grønt. Hellere to salgs godt pålæg end fire slags dårligt. Eksempler på mellemmåltider: Groft brød uden hele kerner samt forskellige slags bærgrød, frugt eller grønt. Hygiejnepolitikken i dagplejen. Spisning: For at forebygge sygdomme vasker børn og voksne hænder før tilberedning og indtagelse af maden og hvert barn har deres egen vaskeklud/engangs- vaskeklud. Vådservietter benyttes kun til skovture. Før spisning afvaskes bordet Maden serveres på tallerkener Fødevarelovgivningen omfatter ikke dagplejehjemmet, men håndteringen af fødevarer osv. foregår hygiejnisk og på forsvarlig vis. (se fødevarestyrelsens hjemmeside DK). Ved bleskift: Det anbefales, at der altid bruges handsker ved bleskift Der skal bruges handsker ved afføring Der benyttes engangsvaskeklude ved afføring Den snavsede ble lægges straks i en pose Det enkelte barn har sit personlige håndklæde Hænderne vaskes eller af sprittes De helt små børns hænder vaskes, når de har været i bleområdet Puslepuden af sprittes grundigt hver aften og efter behov. Toilet og potte: Toilet med toilettræner foretrækkes frem for potte, men er dette ikke muligt, er

5 det en god ide, at der er en potte til hvert barn Ved diarre skal potten både rengøres og af sprittes efter brug Næsepudsning: Brug papir (engangsservietter, køkkenrulle, toiletpapir eller andet blødt materiale) Det brugte papir smides straks væk På udflugt medbringes plastpose til brugt papir Generelt god håndhygiejne I perioder med megen sygdom, er det en god ide at: Legesager rengøres hyppigt Sengetøj opbevares adskilt Undgå hånd og fingersmykker Håndhygiejne: For voksne gælder det, at der udføres korrekt håndvask eller afspritning. Husk at afspritning kun er effektivt ved ikke synligt snavsede hænder. Voksne Efter hvert bleskift Efter hjælp til toiletbesøg Efter kontakt med blod, betændte sår, opkast, urin og snot uanset brug af engangshandsker Efter kontakt med dyr Før tilberedning af mad For børnene gælder det, at de vasker hænder med sæbe under rindende vand. Børn Efter toiletbesøg Inden madlavning Inden spisning Efter udendørs leg Efter kontakt med blod, betændte sår, opkast, urin og snot Efter kontakt med dyr Sag: 11/9842 Godkendt på MED den 20/3-2014