DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

Transkript

1 DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

2 DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger om, hvordan ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan komme nærmere arbejdsmarkedet 2

3 VEJE TIL BESKÆFTIGELSE- FORMÅL Tilvejebringer viden om, hvad sagsbehandlere i jobcentre forestiller sig har betydning for at bringe ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet Giver et indtryk af spredningen i den kommunale indsats og i de forestillinger, som sagsbehandlerne har om tilrettelæggelsen af indsatser og deres virkninger Ikke en klassisk effektevaluering: Tanken er, at dens resultater kan være udgangspunkt i en evaluering af indsatser, der indeholder bløde mål og retter sig mod de ikkearbejdsmarkedsparate ledige. 3

4 MÅLGRUPPEN IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR MANGE FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER Tidligere undersøgelser viser, at personerne har et samspil af psykiske og fysiske helbredsproblemer, misbrugsproblemer, ringe arbejdsmotivation, sociale problemer m.v. Ofte er det svært for sagsbehandlerne at isolere problemerne og udredningsprocessen er langvarig. Derfor kan det være nødvendigt med en langvarig indsats med forskellige forløb og indhold. 4

5 RESULTATER Størstedelen af sagsbehandlerne er enige i, at formålet med beskæftigelsesindsatsen er at bringe ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Dog er der relativt stor forskel på, hvordan denne målsætning udmøntes. Sagsbehandlerne har forskellige forestillinger om, hvilke af lediges problemer, som indsatsen skal rettes mod og hvordan forskellige indsatser kan hjælpe. 5

6 TRE TYPER FORESTILLINGER 1 KRAV OG SANKTIONERING Kontanthjælpsmodtagernes problemer består af manglende motivation og erhvervserfaring. Indsatsen bør bestå af vedholdende kravstillelse fra sagsbehandlerne, økonomisk sanktionering og aktivering i virksomhedspraktik. 6

7 TRE TYPER FORESTILLINGER 2 TRINVIS OPKVALIFICERING Kontanthjælpsmodtagerne har mangfoldige og individuelle problemer, fx misbrug, dårligt helbred, sociale problemer, ringe skolekundskaber. Valget af indsats afhænger af den enkelte lediges problemer. Aktivering består typisk af trinvise, langvarige forløb med forskellige delelementer. 7

8 TRE TYPER FORESTILLINGER 3 LANGVARIG AFKLARING Kontanthjælpsmodtagernes problemer er diffuse og sammenvævede. De er svære for sagsbehandlerne at afgrænse og definere. Sagsbehandlerne har svært ved at forudsige, hvordan indsatsen kan hjælpe. Typisk er indsatsen en lang afklaringsproces i kommunale aktiveringsprojekter. 8

9 VARIATION I FORESTLLINGER OM VIRKNINGER Det ser ud til, at forskellige typer kontanthjælpsmodtagere kan have gavn af forskellige indsatser: Krav og sanktionering virker på de mest ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere. Trinvis opkvalificering er hensigtsmæssig for de kontanthjælpsmodtagere, som har flere og mere alvorlige problemer. Langvarig afklaring er rettet mod personer, som har de mest alvorlige problemer og i de fleste tilfælde med tiden vil blive indstillet til førtidspension. 9

10 KONKLUSION: BEHOV FOR KVANTITATIVE EFFEKTMÅLINGER Undersøgelsen kan ikke give et entydigt svar på, om variationen skyldes den heterogene målgruppe. Dette understreget behovet for flere kvantitative effektmålinger, hvor man måler på bløde parametre nærmere arbejdsmarkedet. 10

11 11

12 EVALUERING AF COACHING ET PILOTPROJEKT MED EKSPERIMENTELT DESIGN Meget lille udredningsprojekt for Det Lokale Beskæftigelsesråd og sygedagpengeteamet i Rødovre Kommune. Kan coachingforløb bruges til at hindre sygedagpengemodtageres udstødning fra arbejdsmarkedet? Et forsøg på at dokumentere i hvilket omfang coaching bidrager til at bringe sygemeldte tættere på arbejdsmarkedet 12

13 MÅLGRUPPEN OG INDSATSEN MÅLGRUPPEN Kvindelige sygedagpengemodtagere sygemeldt med diffuse psykiske diagnoser (stress, udbrændthed el. depression) eller lidelser i bevægeapparatet INDSATSEN En ugentlig, individuel samtale med en coach i seks uger. 13

14 DESIGN OG METODE (1) SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE MED SIGTE PÅ AT DOKUMENTERE MULIGE ÆNDRINGER I: Beskæftigelsessituationen Arbejdsmotivation Arbejds- og sygdomsmæssig afklaring Selvtillid Helbred, herunder omfanget af symptomer på stress, udbrændthed og depression 14

15 DESIGN OG METODE (2) UNDERSØGELSEN DESIGNES SOM ET EKSPERIMENT Der trækkes lod om deltagelse blandt sammenlignelige personer for at isolere en eventuel effekt af coaching En gruppe modtager coaching (deltagergruppen) og en gruppe modtager kommunens normale indsats (kontrolgruppen) Spørgeskema besvares både før og efter coachingforløbet af deltagergruppe og kontrolgruppe Da grupperne burde være sammenlignelige bør forskelle i grupperne efter coaching kunne henføres til coachingen. 15

16 RESULTATER COACHING HAR EN POSITIV EFFEKT PÅ DELTAGERNES PSYKISKE HELBRED Deltagergruppen sygemeldt med diffuse psykiske symptomer, som stress, udbrændthed og depression har færre selvrapporterede symptomer på stres, depression og udbrændthed efter coaching forløbet end før set i forhold til den tilsvarende udvikling for kontrolgruppen i samme periode. 16

17 STIKPRØVESTØRRELSENS BETYDNING Deltagergruppen har på alle områder fået det bedre end kontrolgruppen, men der er kun få statistisk signifikante forskelle. Det skyldes højst sandsynligt den meget lille stikprøve på 42 personer. Denne slags undersøgelser skal have et større datagrundlag. Det øger sandsynlighed for at kunne drage statistisk signifikante konklusioner om effekterne af en indsats. 17