Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer.

Transkript

1 TØF oktober 2010 Letbaner og BRT. Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer. Letbanen i Århus Skitseprojekteringen af letbanen i Århus er i fuld gang, mens det lovmæssige grundlag og organiseringen af letbanedriften stadig er uafklaret. Letbanesekretariatet 1

2 Højklassede løsninger har ikke præget de store provinsbyer Hidtidige virkemidler i de større provinsbyer Yderst begrænset statsligt engagement i den kollektive bytrafik uden for Hovedstadsområdet Forbedringer af kvalitet i eksisterende busnet Traditionel kommunal finansieret busprioritering Udbygning af regionalbanetrafik på eksisterende baner Utilfredsstillende sammenhæng mellem byudvikling og kollektiv trafik Grøn Transportpolitik Samlet målsætning for udviklingen i den kollektive trafik Store tilskudspuljer til kollektiv trafik herunder busprioritering 2 mia. til Ring 3 og letbane i Århus Lokalt i Århusområdet er man parat til at satse på en sammenhængende plan for byudvikling og kollektiv trafik Letbanesekretariatet 2

3 Indbyggertal Århus Syddjurs Favrskov Skanderborg Odder Århus + omegn Letbanesekretariatet 3

4 Infrastrukturanlæg og trafik i letbanens etape 1 12 km ny banestrækning i Århus Kommune Central trafikkorridor med omfattende byudvikling Integration af Grenå- og Odderbanen Letbanetog på hele strækningen Fra Hornslet via Skejby 30 min drift i dagtimerne Fra Lystrup (via Skejby) 30 min drift i dagtimerne (15min drift sammen med ovennævnte) Timedrift til Grenaa Tranbjerg via Risskov halvtimedrift fra Hornslet Mellem Århus H og Tranbjerg 15 min drift Halvtimedrift Odder - Skejby. I dagtimerne afgang hvert 7-8. minut mellem Århus H og Skejby (evt. forlængelse til Lisbjerg Vest) Letbanesekretariatet 4

5 Status: VVM og projektering VVM og kommuneplantillæg VVM redegørelse og kommuneplantillæg har været i 2. offentlighedsfase i foråret Positiv modtagelse af planen i offentlighedsfasen. Beskedent antal indsigelser. Kommuneplantillæg og VVM redegørelse på vej til forelæggelse i Århus Byråd. Projektering Afklaring af projekteringsforudsætninger og skitseprojektering af delstrækninger er fortsat i 2010 på trods af manglende endelig aftale mellem parterne. Valgt at fortsætte med Cowi som bygherrerådgiver Gennemført udbud af lokalplanopgaven (Niras) Gennemført prækvalifikation af arkitekt/designrådgiver Letbanesekretariatet 5

6 Koordinering mellem bygherre og planmyndighed Letbanesekretariatet 6

7 Status: Anlægsoverslag statslig anlægsbudgettering Billigste løsning Dyreste løsning Anlægsoverslag Korrektionstillæg A (K2-A) Ankerbudget ekskl. central reserve Anlægsoverslag = fysikestimat + Efterkalkulationsbidrag + Projektering Risikoanalysen viser et behov for reserver på ca. 142 mio kr (15,5%). Efterkalkulationsbidrag og korrektionstillæg udgør 227 mio. kr. Letbanesekretariatet 7

8 Status: Organisering og finansiering til oktober 2010 Problemet i det seneste år frem til oktober Manglende rammer for lokal organisering af letbanetrafik. Regionen, Midttrafik og kommunerne mangler en klar hjemmel til at etablere og drive letbaner. Staten har haft svært ved at finde sine ben. På den ene side er staten fuldt engageret i metroudbygningen i København På den anden side ønsker staten at begrænse sit engagement i lokal og regional trafik uden for Hovedstaden. Staten giver tilskud på 500 mio. kr., men den fulde projektrisiko ved at bygge letbanen og integrere lokalbanerne har påhvilet Århus Kommune. (Regionen må ikke investere i baner uden for privatbanerne). To synspunkter har stået over for hinanden: Århus Kommune og Region Midtjylland har ønsket, at der etableres et fælles anlægsselskab, hvor risikoen deles efter ejerandele (Metromodel). Transportministeriet har stået på en model, hvor staten giver et fast tilskud på 500 mio. og ikke engagerer sig i anlæg og drift, idet Grenåbanen regionaliseres. Letbanesekretariatet 8

9 Status: Organisering og finansiering oktober 2010 Transportministerens udspil i september/oktober Der etableres et anlægsselskab med statens deltagelse, og staten vil hermed også hæfte for overskridelser svarende til statens andel i selskabet. Andelene er ikke fastsat. En arbejdsgruppe udarbejder forslag til en principaftale, der forventes godkendt af parterne inden årsskiftet. Staten og de lokale parter drøfter i forbindelse med en endelig aftale fordelingen af det nuværende ankerbudget på 1,1 1,2 mia. kr. Den nødvendige lovgivning søges gennemført i indeværende folketingssamling. Staten vil medvirke til at finde en løsning på finansiering af projekteringen frem til indgåelse af endelig aftale og etablering af anlægsselskabet. Staten vil gå ind i vurdering og udvælgelse af udbygningsetaper Region Midtjylland og Århus Kommune har tilkendegivet, at de er parate til at færdigforhandle en aftale på dette grundlag. Men hvordan skal organisationen og lovgivningen så se ud? Letbanesekretariatet 9

10 Organisering af lokal-/regional kollektiv trafik i Kbh. Trafikbestillere Kommuner Region Hovedstaden Staten Movia DSB S-tog Metroselskabet? Bustrafik privatbaner S-tog Metro inkl. infrastruktur Ring 3 projekt Infrastruktur Letbanesekretariatet 10

11 Organisering af lokal-/regional bus og letbanetrafik Trafikbestillere Århus Kommune (øvrige kommuner) Region Midtjylland Staten (Grenåbanen evt. regionaliseres?) Midttrafik Rute og køreplanlægning Markedsføring og trafikinformation Operatørkontrakt Bustrafik Letbanetrafik (BRT) Infrastruktur Vejanlæg Skinneinfrastruktur (infrastrukturselskab) Letbanesekretariatet 11