Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Transkript

1 Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

2 Spørgsmål nr (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj 2014 Mediejurist efter Brian Holm-sag: Drop navneforbud. Herunder bedes ministeren redegøre for, om der er behov for at ændre reglerne om navneforbud, således at reglerne også tager højde for situationer, hvor eksempelvis journalister meget nemt finder frem til identiteten bag et sløret billede af en mistænkt? Svar: 1. Den artikel på TV2 s hjemmeside, som der henvises til i spørgsmålet, refererer, at forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen foreslår at afskaffe konkrete navneforbud og i stedet indføre almindelige regler, hvor mistænkte, ofre eller pårørende er beskyttede, medmindre deres identitet har samfundsmæssig interesse eller de giver samtykke. I artiklen på TV2 s hjemmeside kobles dette forslag med en konkret verserende straffesag, hvor flere ifølge artiklen havde genkendt sigtede på sociale medier på trods af et navneforbud. Som det fremgår af den artikel i Kristeligt Dagblad, som artiklen på TV2 s hjemmeside bygger på, tager Oluf Jørgensens forslag om at afskaffe konkrete navneforbud imidlertid ikke sigte på den problemstilling, at en person, der er beskyttet af et navneforbud, kan genkendes eksempelvis ud fra et sløret billede. Oluf Jørgensens forslag, som han ifølge sine udtalelser i artiklen i Kristeligt Dagblad fremsatte første gang for flere år siden, tager derimod sigte på den problemstilling, at oplysningerne kan være ude på nettet, før retten kan nå at nedlægge et navneforbud. Det bemærkes herved, at Oluf Jørgensens forslag om at erstatte konkrete navneforbud med generelle regler, der som udgangspunkt forbyder offentliggørelse af identiteten på mistænkte mv., i sin tid blev præsenteret i en artikel i magasinet Retten rundt, som udgives af Domstolsstyrelsen, i juni Det bemærkes endvidere, at Oluf Jørgensen i den nævnte artikel i Kristeligt Dagblad bl.a. er citeret for følgende udtalelse: 2

3 Reglen om navneforbud er indført før de sociale medier og de tekniske muligheder, vi har i dag. De digitale værktøjer gør det meget nemmere at genkende folk på billeder, men om det betyder, at navneforbuddet overtrædes ved at bringe et sløret billede, er en vurderingssag. Før disse forskellige teknikker, ville jeg sige, at et tilstrækkeligt sløret billede ikke overtræder navneforbuddet, men hvis man kan genkende en person ved hjælp af digitale værktøjer, som virkeligheden er i dag, så bør juraen forholde sig til det. Spørgsmålet er, om retspraksis bør tilpasses den nye teknik 2. Efter retsplejelovens 31 kan retten i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede, tiltalte eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres, når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning. Det taler endvidere imod nedlæggelse af navneforbud, såfremt sigtede eller tiltalte har indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt betroet. Et navneforbud ophører senest ved afsigelsen af endelig dom i sagen. Efter retsplejelovens 32 b, stk. 2, straffes overtrædelse af et navneforbud med bøde, hvis den pågældende var bekendt med forbuddet. Det samme gælder, hvis den pågældende vidste eller burde vide, at sagen verserede ved retten, eller at politiet efterforskede sagen, og den pågældende ikke havde forhørt sig hos politiet, anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt der var nedlagt navneforbud. Efter retsplejelovens 1017 b er det forbudt i forbindelse med omtale af en sag om overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser eller i øvrigt med henblik på en sådan sag at give offentlig meddelelse om navn, stilling eller bopæl på den forurettede eller på anden måde offentligøre den pågældendes identitet. Undtaget herfra er politiets offentliggørelse af forurettedes identitet, når dette er påkrævet af hensyn til sagens opklaring eller i øvrigt til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde. 3. Som det fremgår, har der været rejst to problemstillinger i forhold til de gældende regler om navneforbud set i lyset af, at spredningen af oplysninger på internettet har en anden karakter i dag, end da reglerne om navneforbud fik deres nuværende udformning i

4 a. For det første har Oluf Jørgensen oprindelig i 2010 foreslået en grundlæggende ændring af hele navneforbudsinstituttet, der i dag bygger på, at en domstol efter anmodning foretager en konkret afvejning af hensynet til den pågældende over for hensynet til ytringsfriheden og offentlighed i retsplejen og på det grundlag beslutter, om der i den pågældende sag skal nedlægges navneforbud. I straffesager om seksualforbrydelser gælder der dog et generelt forbud mod at offentliggøre forurettedes identitet. Oluf Jørgensen har foreslået, at muligheden for at nedlægge konkrete navneforbud skal afskaffes, men at der til gengæld skal indføres et generelt forbud mod at offentliggøre identiteten på mistænkte, sigtede, tiltalte, forurettede og vidner i straffesager indtil endelig dom. Oluf Jørgensen foreslår samtidig, at et sådant generelt forbud dog ikke skal gælde i straffesager, hvor identiteten er vigtig for at forstå sagens samfundsmæssige betydning. Oluf Jørgensens forslag er bl.a. begrundet i, at der har været tilfælde, hvor en mistænkts identitet var blevet spredt på internettet, før der blev nedlagt navneforbud. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at sådanne tilfælde, hvor en mistænkts identitet i et vist omfang har været offentligt tilgængelig, før der blev nedlagt navneforbud, efter Justitsministeriets opfattelse ikke giver grundlag for at overveje en så grundlæggende ændring af reglerne om navneforbud, som Oluf Jørgensen har foreslået. Justitsministeriet lægger bl.a. vægt på, at de gældende regler sikrer, at der i den enkelte sag foretages en konkret vurdering af, om hensynet til den pågældende kan begrunde et forbud mod at offentliggøre den pågældendes identitet. Samtidig er ofre for seksualforbrydelser generelt beskyttet mod at få deres identitet offentliggjort. Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at en gennemførelse af Oluf Jørgensens forslag umiddelbart må forventes at føre til en betydelig udvidelse af, hvornår det vil være forbudt at offentliggøre identiteten på en person, der er mistænkt eller i øvrigt involveret i en straffesag. b. For det andet har der været rejst spørgsmål om, at en person, der er beskyttet af et navneforbud, kan blive genkendt og identificeret på grundlag af oplysninger, herunder eventuelt slørede billeder, som spredes på sociale medier og internettet. 4

5 Som nævnt indebærer et navneforbud ikke alene et forbud mod at offentliggøre den pågældendes navn, stilling eller bopæl, men også at det er forbudt på anden måde at offentliggøre den pågældendes identitet. Dette vil også omfatte offentliggørelse på sociale medier og internettet. Som Oluf Jørgensen også er inde på i sine udtalelser til Kristeligt Dagblad, vil det bero på en konkret vurdering, hvad der skal til, for at den pågældendes identitet er blevet offentliggjort. Dette gælder også med hensyn til offentliggørelse af slørede billeder af den pågældende. Som eksempel kan nævnes afgørelsen gengivet i Tidsskrift for Kriminalvidenskab 2003 side 88, hvor en person blev dømt for at have overtrådt et navneforbud ved i en artikel i et dagblad at have oplyst om en person, der var beskyttet af et navneforbud, at han på en bestemt dato året før var dømt for bedrageri og tidligere havde været forpagter af en nærmere angiven kro. Justitsministeriet er ikke bekendt med retspraksis, der har taget stilling til overtrædelse af et navneforbud ved videregivelse af oplysninger, herunder eksempelvis slørede billeder, på sociale medier og internettet. Justitsministeriet kan imidlertid oplyse, at Retten på Frederiksberg den 16. juni 2014 udsendte en pressemeddelelse, hvoraf fremgår, at retten har indgivet politianmeldelse mod de ansvarshavende redaktører for tre aviser vedrørende overtrædelse af navneforbuddet i den sag, der er nævnt i spørgsmålet. Det fremgår af pressemeddelelsen, at politianmeldelsen for overtrædelse af navneforbuddet er sket under henvisning til, at det i adskillige artikler i de trykte aviser og på internettet har været angivet, at der er tale om en kendt sportsstjerne eller lignende, at vedkommende er en mand, der i hvert fald må formodes at bo på eller have tilknytning til Frederiksberg, kombineret med mere eller mindre slørede billeder af den pågældende. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at den udbredte brug af sociale medier og internettet efter Justitsministeriets opfattelse ikke på det foreliggende grundlag giver anledning til at overveje ændringer af reglerne om navneforbud. Justitsministeriet lægger bl.a. vægt på, at de gældende regler om navneforbud også gælder for offentliggørelse, der sker på sociale medier og inter- 5

6 nettet, og ikke alene forbyder offentliggørelse af den pågældendes navn, stilling eller bopæl, men også offentliggørelse på anden måde af den pågældendes identitet. 4. Samlet set er det på den anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at overveje ændringer af reglerne om navneforbud. Særligt med hensyn til den konkrete sag, som er nævnt i spørgsmålet, bemærkes, at Retten på Frederiksberg som nævnt har indgivet politianmeldelse mod tre aviser for overtrædelse af det navneforbud, som retten havde nedlagt i sagen. 6