I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

Transkript

1 Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig mange gange tak for jeres besvarelse. Resultaterne af den tidligere undersøgelse har været til stor gavn i dialogen mellem kommunerne og KL, internt i mange kommuner og i dialogen mellem staten og KL om, hvor langt kommunerne var med at træffe de nødvendige beslutninger ift. reformen. Fokus på folkeskolereformen er stadig stort, og der er stadig en stor efterspørgsel efter viden om, hvordan det går, fra både kommunerne selv, staten og medierne. Vi vil bede jer om at besvare dette spørgeskema, som sammenlignet med det første spørgeskema går tættere på den konkrete udmøntning af nogle udvalgte af reformelementerne. Spørgeskemaet er udviklet i tæt dialog med en række kommuner. Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering. Det forventes, at der vil komme stor opmærksomhed om resultaterne fra spørgeskemaet. Resultaterne vil bl.a. blive brugt på følgende måde: 1) Input til KL s dialog med kommunerne. Dvs. give KL viden om, hvad kommuner er optagede af, så KL bedst muligt kan understøtte de processer, der er i gang i kommunerne. Resultaterne vil bl.a. blive præsenteret på det politiske møde om folkeskolen til december,

2 hvor borgmester og medlemmer af udvalget med ansvar for folkeskolen deltager. 2) Inspiration til kommunerne ift. nogle af de konkrete overvejelser, man står overfor. Som det fremgår nedenfor, kan I printe jeres egen besvarelse ud efter besvarelsen, og I får tilsendt de samlede besvarelser, når undersøgelsen er afsluttet 3) Anvendelse i den politiske dialog mellem KL og Regeringen og endvidere i den statslige koordinations- og styregruppe for folkeskolen 4) Fakta til den offentlige debat i medierne. Der har kørt mange historier i medierne, og det er vigtigt at have noget viden om, hvordan det generelle billede er, for at kunne nuancere historierne Hjælpeskema (skolelederskema): Spørgeskemaet er som nævnt udviklet i tæt dialog med en række kommuner. Én af tilbagemeldingerne fra de involverede kommuner var, at størstedelen af spørgsmålene umiddelbart kan besvares af forvaltningen. Dog er der også spørgsmål, hvor det i nogle kommuner kan være nødvendigt at indhente oplysninger fra skolerne for at besvare dem. Der har derfor fra de involverede kommuner været efterspurgt et hjælpeskema til forvaltningerne, som man kan sende ud til skoleledelserne og på den måde få en viden, der kan bruges i besvarelsen af spørgeskemaet. Hjælpeskemaet er altså til forvaltningens eget brug, og forvaltningen kan vælge at anvende det eller lade være. Data herfra indsamles således ikke af KL men kan hjælpe forvaltningen til at kunne besvare spørgsmålene i spørgeskemaet retvisende. Hjælpeskemaet er vedhæftet.

3 Når I er færdige med at udfylde spørgeskemaet, vil der være mulighed for at udskrive jeres egen besvarelse, hvis I er interesseret i dette. I vil også få tilsendt de samlede resultater for alle kommuner. De vil blive sendt til den mailadresse, I bliver bedt om at angive på første side i besvarelsen. Besvarelserne vil blive behandlet fortroligt, og der vil ikke være mulighed for at se enkeltkommuners besvarelser nogen steder. I bedes svare på skemaet senest d. 4. november Det forventes at tage ca minutter at udfylde skemaet. Faglige spørgsmål/bemærkninger kan rettes til Louise Tarp Thorgaard ( , ltr@kl.dk). Spørgsmål i forbindelse med tekniske problemer kan rettes til Rasmus Thusgaard ( , rath@kl.dk). Vi håber, I vil prioritere tid til at udfylde skemaet. Kommunenavn

4 Kontaktperson Direkte telefonnr.: Tema 1: Politisk og administrativ opfølgning på reformen De første spørgsmål handler om den politiske og administrative opfølgning på implementeringen af reformen, dvs. hvor tæt følges der op centralt, og hvor meget er decentraliseret til skolerne Det kan variere fra kommune til kommune, hvilke områder kommunalbestyrelse og fagudvalg styrer tæt og hvilke områder, der er genstand for en mere overordnet politisk styring. Med tæt

5 politisk styring menes fx, at politikerne ofte drøfter temaet, har stort fokus på det og har udstukket klare og konkrete retningslinjer for temaet. Med overordnet politisk styring menes fx, at de politiske pejlemærker er helt overordnede, at det ikke så ofte er på den politiske dagsorden, og at forvaltning eller skoler har stort råderum i den konkrete udmøntning og tilrettelæggelse. 1. Hvor tæt er/forventes den politiske styring i jeres kommune at blive for nedenstående temaer i reformens første skoleår? Sæt venligst kryds ved det udsagn, som passer bedst på jeres kommune for nedenstående temaer: MEGET MEGET TÆT TÆT POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx jævnlige hyppige politiske politiske drøftelser om drøftelser om temaet og temaet og klare politiske og konkrete retningslinjer af politiske mere retningslinjer for overordnet temaet) karakter) HVERKEN /ELLER OVERORDNET OVERORDNET POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx helt helt overordnede og overordnede og generelle generelle politiske politiske pejlemærker, pejlemærker for sjældnere på temaet og stort den politiske råderum til dagsorden og forvaltning/ stort råderum til skoler i forvaltning/ udmøntning af skoler i temaet) udmøntning af temaet) Opfølgning på elevernes faglige resultater Opfølgning på elevernes

6 MEGET TÆT TÆT POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx jævnlige hyppige politiske politiske drøftelser om drøftelser om temaet og temaet og klare politiske og konkrete retningslinjer af politiske mere retningslinjer for overordnet temaet) karakter) HVERKEN /ELLER MEGET OVERORDNET OVERORDNET POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx helt helt overordnede og overordnede og generelle generelle politiske politiske pejlemærker, pejlemærker for sjældnere på temaet og stort den politiske råderum til dagsorden og forvaltning/ stort råderum til skoler i forvaltning/ udmøntning af skoler i temaet) udmøntning af temaet) trivsel Skolernes arbejde med mål for den enkelte elev, herunder fælles målog elevplan Skolernes organisering og tilrettelæggelse af en længere og merevarieret skoledag Pædagogernes opgaver i skoledagen og samarbejdet mellem lærere ogpædagoger Kompetenceudvikling af ledere og medarbejderne på skolerne

7 MEGET TÆT TÆT POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx jævnlige hyppige politiske politiske drøftelser om drøftelser om temaet og temaet og klare politiske og konkrete retningslinjer af politiske mere retningslinjer for overordnet temaet) karakter) HVERKEN /ELLER MEGET OVERORDNET OVERORDNET POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx helt helt overordnede og overordnede og generelle generelle politiske politiske pejlemærker, pejlemærker for sjældnere på temaet og stort den politiske råderum til dagsorden og forvaltning/ stort råderum til skoler i forvaltning/ udmøntning af skoler i temaet) udmøntning af temaet) Medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel Forældresamarbejde og inddragelse Elevinddragelse Kommunikation om reformen til offentligheden og til forældrene Digital understøttelse af læringen Fysiske rammer på skolerne Arbejdet med inklusion på

8 MEGET TÆT TÆT POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx jævnlige hyppige politiske politiske drøftelser om drøftelser om temaet og temaet og klare politiske og konkrete retningslinjer af politiske mere retningslinjer for overordnet temaet) karakter) HVERKEN /ELLER MEGET OVERORDNET OVERORDNET POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx helt helt overordnede og overordnede og generelle generelle politiske politiske pejlemærker, pejlemærker for sjældnere på temaet og stort den politiske råderum til dagsorden og forvaltning/ stort råderum til skoler i forvaltning/ udmøntning af skoler i temaet) udmøntning af temaet) skolerne Hvis I har uddybende kommentarer, kan I skrive dem her: Det kan ligeledes variere, hvor tæt forvaltningen følger op på en række temaer i forhold til skoleledelserne, og i hvor høj grad den enkelte skole har selvstændigt råderum. 2. I hvor høj grad følger forvaltningen i jeres kommune op på nedenstående temaer ift. skoleledelserne?

9 Sæt venligst kryds ved det udsagn, som passer bedst på jeres kommune for nedenstående temaer: TÆT MEGET TÆT OPFØLGNING OPFØLGNING FRA FRA FORVALTNING FORVALTNING EN (fx EN (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har jævnlig har hyppig dialog om dialog om temaet, og temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker i medvirker i nogen grad i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) HVERKEN /ELLER MEGET STORT STORT RÅDERUM RÅDERUM FOR FOR SKOLERNE (fx SKOLERNE (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har har af og til sjældent/aldrig dialog om dialog om temaet, men temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker ikke i medvirker ikke i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) Skolernes faglige resultater, og hvordan skolerne vil arbejde med opfølgning på resultaterne Skolernes arbejde med elevernes trivsel Skolernes arbejde med mål for den enkelte elev, herunder fælles mål og elevplan

10 TÆT MEGET TÆT OPFØLGNING OPFØLGNING FRA FRA FORVALTNING FORVALTNING EN (fx EN (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har jævnlig har hyppig dialog om dialog om temaet, og temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker i medvirker i nogen grad i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) HVERKEN /ELLER MEGET STORT STORT RÅDERUM RÅDERUM FOR FOR SKOLERNE (fx SKOLERNE (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har har af og til sjældent/aldrig dialog om dialog om temaet, men temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker ikke i medvirker ikke i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) Skolernes arbejde med forskningsbaseret viden og metoder Skolernes organisering og tilrettelæggelse af en længere og merevarieret skoledag Kompetenceudvikling af ledere og medarbejderne på skolerne Medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel Pædagogernes opgaver i skoledagen og samarbejdet mellem lærere og pædagoger

11 TÆT MEGET TÆT OPFØLGNING OPFØLGNING FRA FRA FORVALTNING FORVALTNING EN (fx EN (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har jævnlig har hyppig dialog om dialog om temaet, og temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker i medvirker i nogen grad i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) HVERKEN /ELLER MEGET STORT STORT RÅDERUM RÅDERUM FOR FOR SKOLERNE (fx SKOLERNE (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har har af og til sjældent/aldrig dialog om dialog om temaet, men temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker ikke i medvirker ikke i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) Forældresamarbejde og - inddragelse Samarbejdet mellem skolerne, herunder videndeling og erfaringsudveksling Kommunikation om reformen til forældrene Skolernes samarbejde med de nye skolebestyrelser Digital understøttelse af læringen De fysiske rammer på skolerne

12 TÆT MEGET TÆT OPFØLGNING OPFØLGNING FRA FRA FORVALTNING FORVALTNING EN (fx EN (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har jævnlig har hyppig dialog om dialog om temaet, og temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker i medvirker i nogen grad i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) HVERKEN /ELLER MEGET STORT STORT RÅDERUM RÅDERUM FOR FOR SKOLERNE (fx SKOLERNE (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har har af og til sjældent/aldrig dialog om dialog om temaet, men temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker ikke i medvirker ikke i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) Arbejdet med inklusion på skolerne Teamsamarbejdet på skolerne Faglig ledelse på skolerne Hvis I har uddybende kommentarer, kan I skrive dem her:

13 3. Hvad vil kommunalbestyrelse og fagudvalg i dette skoleår særligt følge vedrørende omstillingsprocessen til en ny folkeskole? 4. Fremhæv noget særligt I gør i forvaltningen for at understøtte skolerne i realiseringen af reformen

14 5. Hvilke tegn vil I på forvaltningsniveau inden for det næste år holde øje med, i forhold til om skolerne er på rette vej med realisering af reformen? Tema 2: En længere og mere varieret skoledag Folkeskolereformen består af en række forskellige initiativer, som kan tilrettelægges på forskellig måde i kommunerne. De næste spørgsmål handler om, hvordan skolerne realiserer en længere og mere varieret skoledag. Der vil ikke blive spurgt ind til alle reformelementer, da det vil være for omfattende. Der er i stedet udvalgt de reformelementer, som især knytter sig til den understøttende undervisning, idet dette er en ny type tid, som indebærer en ny måde at samarbejde på internt og eksternt.

15 Understøttende undervisning 6. Er den understøttende undervisning typisk samlet i større blokke (fx hele eller halve dage), eller ligger det spredt ud over skoledagen og skoleugen? Sæt venligst kun ét kryds: (1) Alle skoler har lagt den understøttende undervisning i større blokke (2) Over halvdelen af skolerne har lagt den understøttende undervisning i større blokke (3) Ca. halvdelen af skolerne har lagt den understøttende undervisning i større blokke og halvdelen har spredt det ud over skoledagen og skoleugen (4) Over halvdelen af skolerne har spredt den understøttende undervisning ud over skoledagen og skoleugen (5) Alle skoler har spredt den understøttende undervisning ud over skoledagen og skoleugen (6) Ved ikke

16 7. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt den understøttende undervisning i kommunen? 8. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende understøttende undervisning? Åben skole

17 9. Hvilke af følgende organisationer samarbejder skolerne med om den åbne skole udover musikskoler og ungdomsskoler? Sæt venligst ét kryds i hver kategori: Over Alle skolerne halvdelen af samarbejder skolerne med den samarbejder pågældende med den pågældende Ca. halvdelen af skolerne samarbejder med den pågældende Under halvdelen af skolerne samarbejder med den pågældende Ingen af skolerne samarbejder med den pågældende Ved ikke Virksomheder (6) Foreningsliv (6) Kulturinstitutioner (6) Ungdomsuddannelser (6) Hvis andre, med hvem og i hvilken grad samarbejdes der?

18 10. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt den åbne skole i kommunen? 11. Hvad har I i den kommende tid særligt fokus på vedrørende den åbne skole? Lektiehjælp og faglig fordybelse

19 12. Hvem varetager typisk lektiehjælp og faglig fordybelse? (for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling) Sæt venligst ét kryds i hver kategori: Kun lærere Lærere og pædagoger Kun pædagoger Andre Ved ikke I indskolingen På mellemtrinnet I udskolingen Hvis andre, hvem? 13. Er timerne med lektiehjælp og faglig fordybelse i indskolingen placeret på skolen eller på SFO/fritidshjem? Sæt venligst ét kryds: (1) På alle skoler er det placeret på skolen (2) På over halvdelen af skolerne er det placeret på skolen (3) På ca. halvdelen af skolerne er det placeret på skolen og på ca halvdelen i SFO/fritidshjem (4) På over halvdelen af skolerne er det placeret i SFO/fritidshjem (5) På alle skoler er det placeret i SFO/fritidshjem

20 (7) Ved ikke Hvis andet, skriv her: 14. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt lektiehjælp og faglig fordybelse i kommunen? 15. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende lektiehjælp og faglig fordybelse?

21 Motion og bevægelse 16. Hvor indgår de 45 min. motion og bevægelse, udover i idrætstimerne? Vælg venligst ét svar i hver kategori: På over På alle skoler halvdelen af skolerne På ca. halvdelen af skolerne På under halvdelen af skolerne På ingen skoler Ved ikke I den øvrige fagdelte undervisning? I den understøttende undervisning? (6) (6) I pauser? (6) Hvis andet, så skriv her

22 17. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt motion og bevægelse i kommunen? 18. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende motion og bevægelse? Pædagogernes opgaver i skoledagen

23 19. Hvor indgår pædagogerne i den fagdelte undervisning (for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling)? Vælg venligst ét svar i hver kategori: På over På alle skoler halvdelen af skolerne På ca. halvdelen af skolerne På under halvdelen af skolerne På ingen skoler Ved ikke Pædagogerne indgår i den fagdelte undervisning i (6) indskolingen Pædagogerne indgår i den fagdelte undervisning på (6) mellemtrinnet Pædagogerne indgår i den fagdelte undervisning i (6) udskolingen

24 20. Hvor indgår pædagogerne i den understøttende undervisning (for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling)? Vælg venligst ét svar i hver kategori: På over På alle skoler halvdelen af skolerne På ca. halvdelen af skolerne På under halvdelen af skolerne På ingen skoler Ved ikke Pædagogerne indgår i den understøttende undervisning i (6) indskolingen Pædagogerne indgår i den understøttende undervisning (6) på mellemtrin Pædagogerne indgår i den understøttende undervisning i (6) udskolingen 21. Hvilke mål arbejder pædagogerne generelt set primært med at understøtte? Vælg venligst ét svar i hver kategori: I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Elevernes trivsel (6) Fremme af arbejdet med læringsmål (6)

25 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Motion og bevægelse (6) Velfungerende læringsfællesskaber (6) 22. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt pædagogernes opgaver i skoledagen i kommunen?

26 23. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende pædagogernes opgaver i skoledagen?

27 Der er også andre elementer i den længere og mere varierede skoledag, der ikke er spurgt ind til her. Herunder flere timer i dansk og matematik, tidligere fremmesprog, nye fag samt flere valgfag fra 7. kl. 24. Hvad har I i øvrigt i den kommende tid særlig fokus på vedrørende den længere og mere varierede skoledag, ud over det, der er nævnt i de foregående spørgsmål? Skriv venligst nedenfor 25. Hvad har I i øvrigt i den kommende tid særlig fokus på vedrørende den længere og mere varierede skoledag, ud over det, der er nævnt i de foregående spørgsmål?

28 Tema 3: Medarbejdernes arbejdsforhold på skolerne De næste spørgsmål handler om medarbejdernes arbejdsforhold på skolerne 26. Har I nået jeres mål for etablering af arbejdspladser på skolerne? (1) Ja, vi har nået vores mål (2) Vi forventer at nå vores mål inden nytår (3) Vi forventer at nå vores mål i første halvår af 2015 (4) Vi forventer at nå vores mål næste skoleår (5) Vi forventer at nå vores mål senere 27. Hvem har truffet beslutning om lærernes tilstedeværelse på skolen? Sæt venligst ét kryds (1) Det er en politisk beslutning (2) Det er en forvaltningsmæssig beslutning (3) Det er op til den enkelte skole

29 Hvis Politisk eller forvaltningsmæssig beslutning: 28a. Hvilken beslutning er truffet om tilstedeværelse? Sæt venligst ét kryds: (1) Fuld tilstedeværelse (2) Et andet antal timers tilstedeværelse end fuld tilstedeværelse (3) Udgangspunktet er fuld tilstedeværelse, men det kan fraviges på den enkelte skole efter dialog mellem skoleleder og lærer (5) Andet, skriv: Hvis op til den enkelte skole: 28b. Hvilken beslutning er truffet om tilstedeværelse? Sæt venligst ét kryds: (1) Alle skoler har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (2) Over halvdelen af skolerne har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (3) Ca. halvdelen af skolerne har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (4) Under halvdelen af skolerne har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (5) Ingen skoler har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (6) Andet, skriv: (7) Ved ikke

30 29. Oplever I rekrutteringsproblemer på skolerne? Sæt venligst ét kryds: (1) Ja i høj grad (2) Ja i nogen grad (3) Nej, slet ikke 30. Skriv hvilke rekrutteringsproblemer I evt. oplever? 31. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har arbejdet med medarbejdernes arbejdsforhold på kommunens skoler?

31 32. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende medarbejdernes arbejdsforhold på skolerne? Tema 4: Inddragelse og opbakning De næste spørgsmål handler om opbakning og inddragelse af skolebestyrelser, forældre og elever

32 33. Hvordan arbejdes der i kommunen med skolebestyrelsernes opgaver i reformen? Sæt evt. flere krydser: (1) KB/forvaltning lægger op til, at skolebestyrelserne giver deres eksisterende principper et eftersyn på baggrund af reformen (2) KB/forvaltning lægger op til, at skolebestyrelserne giver deres måde at føre tilsyn med skolens virksomhed et eftersyn på baggrund af reformen (3) Forvaltningen understøtter skolebestyrelsens opgave med at udarbejde nye principper, fx med forslag til tidsplan, refleksionsspørgsmål eller andet (4) Skolebestyrelserne inviteres ind i drøftelses- og samarbejdesfora med kommunalpolitikere og forvaltning, der rækker ud over de lovpligtige møder (5) Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der kan/skal indgå repræsentanter fra lokalsamfundet i skolebestyrelserne (6) Andet, skriv: 34. Hvordan arbejdes der i kommunen eller på kommunens skoler i indeværende skoleår med information til og inddragelse af forældre om den nye folkeskole Sæt evt. flere krydser (1) Information via hjemmeside og forældreintra (2) Informationsmøder for forældre (3) Inddragelse via forældremøder eller særlige dialogmøder (4) Inddragelse via arbejdsgrupper med deltagelse af forældre (5) Andet, skriv:

33 35. Hvordan arbejdes der i kommunen eller på kommunens skoler i indeværende skoleår med information til og inddragelse af elever ift. den nye folkeskole? Sæt evt. flere krydser: (7) Skolerne informerer eleverne (1) Skolerne inddrager elevrådene (2) Skolerne inddrager alle elever i udviklingen af indsatserne i en ny skole, fx gennem særlige temadage eller projekter (3) Via arbejdsgrupper med deltagelse af elever (5) Andet, skriv 36. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende kommunens arbejde med inddragelse og opbakning? 37. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende inddragelse og opbakning?

34 Tema 5: Udvikling af kompetencer og udvikling af undervisningen De næste spørgsmål handler om kompetenceudvikling og udvikling af undervisningen 38. Hvilke kompetenceudviklingsbehov oplever I for lærere og pædagoger som følge af skolereformen?

35 39. Hvilke kompetenceudviklingsbehov oplever I for skoleledelser som følge af skolereformen? 40. Hvad gør forvaltningen for at understøtte, at skolerne arbejder mere målstyret med den enkelte elevs læring? Skriv venligst nedenfor 41. Hvad gør forvaltningen for at understøtte udvikling af samarbejdet mellem lærere og pædagoger om elevernes læring og trivsel? Skriv venligst nedenfor

36 Tema 6: Digitalisering 43. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende arbejdet med digitalisering i kommunen? 42. I hvor høj grad arbejder kommunen med at ændre fordelingen mellem analoge læremidler (fx bøger) og digitale læremidler? Sæt venligst ét kryds: (1) I meget høj grad (2) I høj grad

37 (3) I nogen grad (4) I mindre grad (5) Slet ikke 44. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende digitalisering? Tema 7: EUD-reformen De sidste spørgsmål handler om hvilken dialog og information der har været i kommunen vedrørende EUD-reformen 45. I hvor høj grad er forvaltningen i dialog med skolelederne omkring skolernes ansvar for afgivelse af standpunktskarakterer og vurdering af social og personlig parathed til at begynde på en ungdomsuddannelse for 8. klasse op til 1. december 2014? Sæt venligst ét kryds

38 (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad (5) Slet ikke 46. I hvor høj grad er forvaltningen i dialog med skolelederne og UU-lederen omkring ansvarsfordelingen og samarbejdet omkring vurderingen af uddannelsesparathed for 8. klasse op til 1. december 2014? Sæt venligst ét kryds: (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad (5) Slet ikke 47. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende arbejdet med EUD-reformen i kommunen?

39 48. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende EUD-reformen? Afslutning 49. Tilsidst vil vi gerne høre, hvad I i kommunen for tiden har mest fokus på? (sæt maks 3 krydser) Sæt venligst kryds ved de tre udsagn, I prioriterer højest: (1) Hvordan undervisningen kan gøres mere målstyret, herunder brug af den nye elevplan og de nye fælles mål (2) Hvordan ledelsen kan komme tættere på den faglige praksis

40 (3) Hvordan indikatorer for elevernes resultater og trivsel kan indgå en i overordnet (politisk) målstyring (4) Hvordan forskning om læring i højere grad kan integreres i undervisningen (5) Hvordan den længere og mere varierede skoledag konkret skal tilrettelægges, så den bedst muligt understøtter elevernes læring og trivsel (6) Hvordan pædagogerne skal indgå i skoledagen (7) Hvordan og i hvad ledere og lærere skal kompetenceudvikles (8) Hvordan medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel kan styrkes (9) Hvordan den brede forældregruppe kan inddrages i udviklingen af folkeskolen, og hvordan forældres ressourcer kan anvendes (10) Hvordan samarbejdet med skolebestyrelserne fremover skal være (11) Hvordan eleverne kan inddrages i udviklingen af folkeskolen (12) Hvordan der skal kommunikeres om den nye skole, og hvordan der skabes opbakning til den nye skole i den brede befolkning (13) Hvordan inklusionen kan styrkes (14) Hvordan teamsamarbejdet på skolerne kan styrkes (15) Hvordan de fysiske rammer på skolerne skal være, herunder medarbejderarbejdspladser (16) Hvordan skolerne kan samarbejde mere med det omgivende samfund (17) Hvordan motion og bevægelse bliver integreret i elevernes skoledag (18) Hvordan de nye fag og de flere timer skal udmøntes (19) Ved ikke

41 Andet, så skriv her 51. Har I anvendt det medsendte skolelederskema i besvarelserne af dette skema? (1) Ja (2) Nej Du kan herunder printe din besvarelse. Tryk venligst "afslut" når du er færdig. Tak for din besvarelse.