Svendborg Kommune Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej Vester Skerninge

Transkript

1 Svendborg Kommune Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej Vester Skerninge Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Tlf Tilladelse til nedsivning af vejvand og udledning til den rørlagte del af Christinedalsbækken, samt tilladelse til medbenyttelse af rørlagt strækning af Christinedalsbækken. I forbindelse med etableringen af Johs. Jørgensens Vejs forlængelse mod Tankefuld har Svendborg Kommune, Center for Ejendomme og Teknisk Service, ansøgt om udledningstilladelse af vejvand til den rørlagte del af Christinedalsbækken. Udledningen kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 1 19 til nedsivning i grøftebassinerne og efter miljøbeskyttelseslovens 28 stk 1 til udledning til det private vandløb Christinedalsbækken. Endvidere kræver udledningen en tilladelse til medbenyttelse af det rørlagte vandløb efter vandløbslovens 2 5 og juni 2016 Afdeling: Natur og Klima Ref. anjens og msabrt Figur 1: Kortskitse der viser med rød skravering, hvor det nye vejareal vil blive placeret. Christinedalsbækken er angivet med blå streg for åbent vandløb og grøn streg for rørlagt vandløb. Åbningstider: Mandag-onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Lov om miljøbeskyttelse nr 1317 af den Lov om vandløb nr 1579 af den Side 1 af 11

2 Tilladelse Der gives hermed tilladelse til nedsivning og udledning af vej- og overfladevand fra etablering af Johs. Jørgensens Vej forlængelse til Christinedalsbækken jf. miljøbeskyttelseslovens 19 og 28 stk 1, og spildevandsbekendtgørelsen 3 40, samt tilladelse til medbenyttelse af det offentlige rørlagte vandløb, jf. vandløbslovens 63. Vilkår: 1. Afledning af overfladevand fra forlængelsen af Johs. Jørgensens Vej og tilhørende stier på i alt 2,6 ha skal tilkobles det rørlagte vandløb Christinedalsbækken. 2. Vandet skal forsinkes inden udledning til den rørlagte del af Christinedalsbækken. 3. Tilslutningen fra grøftebassinet til brønd i vandløbet skal etableres med en vandbremse på en maksimalydelse på 3 l / sek, svarende til 1,15 l / sek / ha (total opland). 4. Afløbet fra bassinet skal være dykket. 5. Der skal være mulighed for at føre tilsyn med afløbet, herunder tilsynsmulighed med, at vandbremsen fungerer i overensstemmelse med denne tilladelse. 6. Grøftebassinet skal til enhver tid have en minimums kapacitet på 680 m Grøftebassiner, brønde og ledningsforløb skal i nødvendigt omfang vedligeholdes og oprenses for tilført sand, slam og organisk materiale til sikring af vilkår Der må ikke ske opstuvning med vand på terræn mere end hvert 5. år. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Bemærkning Uheld eller spild, der kan give en øget afledning af vand eller forurenende stoffer, skal omgående indberettes til Svendborg Kommune og til tilsynsmyndigheden (Naturstyrelsen). Ved større uheld skal der alarmeres via 112. Arkæologi Sydfyn skal kontaktes, hvis der under gravearbejdet fremkommer oldsager, knogler, større mængder træ eller andet der kan have historisk eller arkæologisk interesse. Klagevejledning Ovenstående afgørelse efter 80 vandløbsloven og 91 i miljøbeskyttelseslovens kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Ved klage skal du huske at angive hvilken af afgørelserne, du ønsker at påklage. 3 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr 153 af den Side 2 af 11

3 Klagefristen er 4 uger fra den 27. juni 2016, hvor den fremsendes til ansøger og berørte parter og myndigheder. Klagefristen på denne afgørelse er den 25. juli Du klager digitalt via Klageportalen, som du har adgang til via eller Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune, som videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Andre kan også klage over afgørelsen. Det betyder, at enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, er klageberettiget. Du skal betale et gebyr på 500 kroner til Natur- og Miljøklagenævnet for at få behandlet klagen. Hvis du får helt eller delvist medhold, får du gebyret betalt tilbage. Søgsmål Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. 101 i miljøbeskyttelsesloven. Partshøring Projektet har været sendt i partshøring for medbenyttelsestilladelsen i 10 dage fra den 13. maj 2016 og frem til den 23. maj Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden til projektet. Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte undertegnede. Venlig hilsen Anne Jensen Agronom Britta Kjær Thorsen Miljøkemiker Dir. tlf Dir. tlf Bilag: 1. Notat- hydraulisk konsekvensvurdering af Christinedalsbækken 2. Tegningsbilag oversigtsplan Afgørelsen er sendt til: Idrætsanlægget, Svendborg Kommune, ejer af matrikel nr. 23a og 66 Sørup, Svendborg Jorder og 11a Skt. Jørgens, Svendborg Jorder Svendborg Erhvervsskole, Skovsbovej, 5700 Svendborg ejer af matrikel 11al, skt. Jørgens, Svendborg Jorder Vand og Affald, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg, post@vandogaffald.dk Side 3 af 11

4 Dansk Botanisk Forening Naturbeskyttelsesudvalget Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening - Svendborg (svendborg@dn.dk) Dansk Ornitologisk Forening Svendborg (svendborg@dof.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund - Fyn, v./frode Thorhauge (frodethorhauge@stofanet.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Fiskeriinspektorat ØST (roskilde@naturerhverv.dk) Fiskeriinspektorat ØST- Fredericia v./ Jimmy Langelund Jensen (jlj@naturerhverv.dk) Naturstyrelsen (nst@nst.dk) Naturstyrelsen Fyn (fyn@nst.dk) Friluftsrådet (sydfyn@friluftsraadet.dk) Arkæologi Sydfyn (arkaeologi@ohavsmuseet.dk) Svendborg Museum (info@svendborgmuseum.dk) Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Syd (sesyd@sst.dk) Danmarksfiskeriforening (mail@dkfisk.dk) Side 4 af 11

5 Miljøteknisk Redegørelse BRT, den 16. juni 2016, rev. 27. juni 2016 Til tilladelse til nedsivning af vejvand og udledning til den rørlagte del af Christinedalsbækken, samt tilladelse til medbenyttelse af rørlagt strækning af Christnedalsbækken. Modtaget materiale 4. marts 2016 Ansøgning om udledningstilladelse, fra Orbicon. 16. marts 2016 VVM-tilladelse, fra Svendborg Kommune. 23. maj 2016 Yderligere oplysninger om tilslutningspunkt, fra Orbicon. 3. juni 2016 Oplysninger om trafikbelastning, fra Svendborg Kommune. Projektbeskrivelse Svendborg Kommune har besluttet at forlænge Johs. Jørgensens Vej mellem Ryttervej og Sofielund Skovvej. Den nye vejstrækning vil bestå af 0,9 km forbindelsesvej samt 2 m brede stier på begge sider af vejen. Det totale vejudlæg vil udgøre ca. 2,6 ha inkl. cykelsti mv. Se vedlagte detailtegning, bilag 2. Overfladevandet fra vejen og de tilhørende stier langs med vejen vil blive ledt til grøftebassiner, der etableres parallelt med hele vejens forløb på begge sider. Afvanding fra vej og stier ledes via grøftebassinerne med et styret dykket udløb til den rørlagte del af Christinedalsbækken. Grøftebassinerne etableres med den nødvendige stuvningskapacitet på begge sider af vejen. Der vil ske nedsivning i grøftebassinerne, dog er dette ikke indregnet som en faktor i stuvningskapaciteten, da det erfaringsmæssigt har vist, at området har meget lav nedsivningsevne. Lovgivning Ifølge vandløbslovens 63 kan Svendborg Kommune, som vandløbsmyndighed, godkende, at en person, der ikke har deltaget i foranstaltningen, benytter foranstaltningen mod at betale en del af anlægsudgifterne, og deltage i den fremtidige vedligeholdelsesudgift samt erstatte det tab som benyttelsen medfører. Svendborg Kommune skal i forhold til vandløbsloven sikre, at afgørelse om medbenyttelse af eksisterende rørlagte forløb tager højde for fysiske og økonomiske forhold ved medbenyttelsen, herunder om der er tilstrækkelig kapacitet i det rørlagte forløb. Svendborg Kommune skal i forhold til miljøbeskyttelsesloven sikre, at udledningen ikke påvirker Christinedalsbækken eller slutrecipienten (Det Sydfynske Øhav) væsentligt i forhold til forurenende miljøfremmede stoffer. Øvrig lovgivning Der er givet en VVM tilladelse til projektet. Denne har været behandlet særskilt, og tilladelsen er givet den 16. marts Der er ikke er modtaget klager over denne hos Natur- og Miljøklagenævnet. Side 5 af 11

6 Miljøteknisk vurdering i forhold til vilkårsstillelse jf. Vandløbsloven 63. Regnvandet forsinkes derved i de etablerede grøfter, og der ledes maksimalt 3 l / sek til Christinedalsbækken fra den nye vej. Det giver en udledning på ca. 1,15 l / sek / ha (total opland), hvilket svarer omtrent til den naturlige afstrømning fra et ubefæstet areal. Svendborg Kommune har fået rådgivningsfirmaet Orbicon til at udarbejde en hydraulisk model (Mike Urban) for Christinedalsbækken med en konsekvensvurdering af tilledning af vejvand til den rørlagte del af vandløbet. Der er lavet en beregning for de eksisterende forhold i Christinedalsbækken, samt en beregning med den planlagte tilledning af vejvand ledt til Christinedalsbækken. Ved sammenligning mellem beregningerne ses det, at den ekstra tilførsel af vejvand til Christinedalsbækken ikke vil belaste den rørlagte del af vandløbet væsentligt. En forøgelse af vandføringen med 3 l / sek i den rørlagte del af Christinedalsbækken giver ikke synlige ændringer i forhold til opstuvninger. Figur 2: Vandløbet, her vist ved den orangelinje linje, den røde linje er spildevandsledning, blå stiplet linje er regnvandsledning. Vandløbet krydser regnvandsledningen hvor det er markeret med rød cirkel ved Ryttervej. Det ses af figur 2, hvor vandløbet mødes med regnvandsledningen ved Ryttervej. I dette punkt er der sket en sammenkobling af vandløb og regnvandsledning, så vandet løber sammen og fortsætter i regnvandsledningen. Vandløbsrøret fortsætter fra sammenkoblingen ned til vandløbsstation ca. 640 m, og fungerer på denne strækning kun som et overløb fra regnvandsledningen. Dette sammenfald mellem vandløb og regnvandsledning sker ned til vandløbsstation ca. 640 m ved Poul Smeds Vej, hvor der er et forsinkelsesbassin. Fra forsinkelsesbassinet løber overfladevandet og vandløbet samlet til udløbet i Svendborg Sund. Side 6 af 11

7 Beregningerne viser, at der allerede i dag er problemer med opstuvning i det rørlagte ledningsanlæg mellem hallen og Wandallshaven. Beregningerne viser, at tilslutningen af yderligere 3 l / sek ændre ikke opstuvningsbilledet i ledningssystemet før og efter vejen er etableret. Det er derfor ikke den rørlagte del af Christinedalsbækken, der er hydraulisk belastet, men regnvandsledningen (spildevandsystemet). På den baggrund vurderer vandløbsmyndigheden i Svendborg Kommune, at den forsinkede udledning af overfladevandet fra vejarealet på 3 l / sek ikke vil hydraulisk overbelaste den rørlagte del af Christinedalsbækken væsentligt. Vedlagt som bilag er tekniske tegninger samt den hydrauliske konsekvensvurdering udført af Orbicon. Økonomi Center for Ejendomme og Teknisk Service, Svendborg Kommune, er bygherre på projektet, og afholder alle udgifter i forbindelse med projektet. Medbenyttelsen af det rørlagte vandløb medfører ingen tab for de pågældende lodsejere, og projektet medfører ikke en øget vedligeholdelse af det rørlagte vandløb. Delkonklusion Svendborg Kommune vurderer, at projektejer har sandsynliggjort, at den øgede vandmængde vil blive forsinket i en sådan grad, at hverken de opstrøms- eller nedstrømsliggende lodsejere vil blive berørt af medbenyttelsen. Vandløbsmyndigheden fører tilsyn med arbejdets udførelse, såfremt det skønnes nødvendigt. Den nederste åbne del af Christinedalsbækken er registreret til at have moderat økologisk tilstand i statens vandplaner ( ) for Det sydfynske Øhav. Det meste af den øvre del af Christinedalsbækken er rørlagt gennem byområdet. Udledningen sker i den øvre ende af Christinedalsbækken, der er rørlagt. Den rørlagte strækning er ikke miljømålsat. Projektet vurderes ikke at påvirke miljøtilstanden i vandløbet. Miljøteknisk vurdering i forhold til vilkårsstillelse jf. Miljøbeskyttelseslovens 19 og 28, stk. 1. Spildevandsplan Spildevandsplanen for fastsætter, at arealet, hvor vejen etableres, ligger inden for separatkloakeret område. Der er i spildevandsplanen anført retningslinjer om opstuvning maks. hvert 5 år for afledning af overfladevand fra veje for at sikre, at naboer ikke bliver generet væsentligt af overfladevandet. Endvidere er der angivet retningslinjer for brug af sikkerhedsfaktorer til at tage højde for, at bassiner/grøfter har tilstrækkelig kapacitet. Svendborg Kommune har i spildevandsplanen åbnet mulighed for at benytte alternative afledningsmåder. Afledning af vejvand har traditionelt Side 7 af 11

8 være ført i kloaker i byzone. Ved at etablere grøftebassiner føres vandet på overfladen og dermed kan bevistheden om vandafledning øges. Vi vurderer, at en løsning med grøftebassiner, som skal fungere som nedsivnings- og forsinkelsesbassiner med udledning til Christinedalsbækken, er i indeholdt i spildevandsplanens målsætning. Vi kan derfor dispensere fra spildevandsplanen om ret og pligt til at tilkoble overfladevandet til regnvandskloakken. Kapacitet Rådgiver oplyser, at det reducerede opland er 1,3 ha, udledningen drosles ned til 3 l / sek med en overskridelseshyppighed på 5 år, hvilket giver, at grøften skal være min 680 m 3. Det svarer til, at grøftebassinet kan tilbageholde en regnhændelse på minimum 52 mm, inden opmagasineringskapaciteten er opbrugt. Det er i forudsætningen benyttet en årsmiddelnedbør på 650 mm. Det bemærkes, at i Svendborg Kommune benyttes Bolbroregnserien, der svarer til 669 mm som årsmiddelnedbør. Vi vurderer, at denne afvigelse kan accepteres, fordi rådgiver har valgt, at afledningen fra rabatarealerne er sat til 20 %, hvilket er 10 %-point højere end kravet i kommunens spildevandsplan. Der er desuden ikke indregnet, at der vil være en naturlig nedsivning og fordampning af vand fra grøftebassinet, hvilket giver en forøget kapacitet i grøftebassinet. Forudsætningerne for sikkerhedsfaktor og sikring mod koblede regnhændelser overholder kravene i kommunens spildevandsplan. Vi vurderer derfor at grøftebassinet har kapacitet til at kunne håndtere og tilbageholde en 5 årshændelse. Det er i ansøgningen ikke beskrevet, hvorledes grøftebassinet sikres mod opstuvning. Derfor stilles vilkår om, at grøftebassinet skal indrettes, så der ikke sker opstuvning med vand på terræn mere end hvert 5. år. Vandplanens retningslinje 9 for Det sydfynske Øhav har vejledende fastlagt, at hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l / sek / ha (total opland). Bassiner skal have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker opstuvning til terræn fra bassinet hvert 5. år. hvilket er i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan. Vi vurderer, at med de satte vilkår for kapacitet og indretning er vandplanens retningslinje 9 opfyldt. Trafik Der er i projektet en forventning om en trafik belastning på mellem biler i ÅDT (ÅrsDøgnTrafik). Trafiktællinger fra Johs. Jørgensens Vej, Ring Nord ved Fåborgvej og Fåborgvej i Ollerup i 2011 ligger mellem og biler i ÅDT. Forventningen er på sigt, at der vil være en tilsvarende belastning på vejstykket, når udbygningen af lokalplanområdet for Tankefuld og en videreførelse af vejsystemet syd om Hvidkilde Sø og Ollerup Sø er udført. Side 8 af 11

9 Vandplanens retningslinje 8 for Det sydfynske Øhav har vejledende fastlagt, at der skal renses minimum 75 % for bundfældelige stoffer. Derfor er der i Spildevandsplanen anført retningslinjer om, at vand fra veje med en trafikbelastning på over 1000 ÅDT skal renses før udledning. Et grøftebassin med dykket udløb vil fungere som et naturligt sandfang og olie-benzinudskiller, og derfor skal bassinet vedligeholdes, så kapaciteten opretholdes. Der stilles derfor vilkår om, at grøftebassiner, brønde og ledningsforløb skal i nødvendigt omfang vedligeholdes og oprenses for sand, slam og organisk materiale til sikring af vilkår 6. For at sikre mod at olie og andre flydestoffer ikke kan transporteres videre til vandløb og slutrecipient, stilles der vilkår om, at afløbet fra grøftebassinet skal være dykket. Vi vurderer, at ved at etablere grøftebassiner med dykket udløb, vil retningslinje 8 i Vandplan 1 være opfyldt. Nedsivning Vandplanens retningslinje 10 for Det sydfynske Øhav har vejledende fastlagt, at hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning. Rådgiver har i dette projekt vurderet, at nedsivningsevnen er meget ringe i området, og derfor skal denne ikke indregnes som faktor for kapaciteten i grøftebassinet. Rådgiver har derfor valgt ikke at måle grundvandsstanden for dette anlæg. DTU har lavet undersøgelser, der har vist, at al jord kan nedsive, dog vil tømningstiden af bassinet øges, hvor jorden har en meget lav ledningsevne. Der vil derfor for dette bassin også ske en vis nedsivning og fordampning. Dette øger kapaciteten i bassinet ud over kravene i kommunens spildevandsplan. I områder hvor der er meget lav nedsivningsevne vil tømningstiden for et bassin være meget høj, og der kan/vil ske opstuvninger, med vand på terræn. Derfor vurderer vi at det er hensigtsmæssigt at der kan udledes til Christinedalsbækken. Grøftebassinerne vil forsinke udløbet til Christinedalsbækken, og vil sænke mængden, der udledes direkte. Der stilles vilkår om, at grøftebassinerne skal have et dykket udløb, hvorfor der ved udløbspunktet vil være vand, som vil nedsive og/eller fordampe, da grøftebassinet ikke kan tømmes helt. Vi vurderer, at ved at give tilladelse til afledning til Christinedalsbækken, vil grøftebassinerne kunne nedsive det overfladevand, som er muligt og fungere som forsinkelsesbassin for overløbet, dermed er retningslinje 10 opfyldt. Miljøfremmede stoffer De forurenende stoffer og partikler, som vil blive afsat i grøftebassinerne, vil generelt bestå af små mængder oliestoffer og tjærestoffer. Disse stoffer vil over tid nedbrydes under iltrige forhold. Grøftebassinerne etableres med 10 cm muld på kanterne og beplantes med græs. Spildevandsvejledningens kapitel angiver, at vejvand Side 9 af 11

10 vil efter nedsivning gennem græsrabatter normalt være renset i en sådan grad, at afledning til et vandområde ikke medfører forurening. Tilsvarende kan vurderes i forhold til grundvandsbeskyttelsen. Ved større uheld eller spild, skal der alarmeres via 112. Der er stillet vilkår om, at grøftebassinerne skal have et dykket udløb, der vil derfor være et vådvolumen, hvor fx oliespild kan samle sig, og det vil være muligt herfra at fjerne de forurenende stoffer inden nedsivning og afledning til Christinedalsbækken. Derfor stilles der vilkår om, at uheld eller spild, der kan give en øget afledning af vand eller forurenende stoffer, skal omgående indberettes til Svendborg Kommune og til tilsynsmyndigheden (Naturstyrelsen). Ved større uheld skal der alarmeres via 112. Nedsivning vurderet i forhold til spildevandsbekendtgørelsen 40: Jf. 40 i spildevandsbekendtgørelsen skal der ved nedsivning af vand fra offentlige veje vurderes på en række forhold til grundvandsbeskyttelse o.a. I de følgende punkter er der korte beskrivelser samt henvisninger til forrige afsnit for at undgå længere dobbelte afsnit: De hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivning kan ske uden risiko for forurening af anlæg til indvinding af vand. Der er ca. 800 m til nærmeste almene vandboring og der er i DS 442 om almene vandforsynignsanlg et afstandkrav på 300 til nedsivning fra vejvand. Det er derfor ikke nødvendigt med en yderligere hydrogeologisk vurdering. Nedsivning må ikke medføre forurening af grundvandsressource, der er anvendelig til vandforsyningsformål. Det vurderes, at vejvand, der passerer grøfter udformet som en græsrabat ikke udgør en risiko for grundvandet, se afsnit under miljøfremmede stoffer. Nedsivning ikke er til hinder for opfyldelse af en række miljømål. Vandplanerne har en række retningslinjer inden for spildevand/ vandløb og grundvandsbeskyttelse. Tilladelsen til nedsivning vurderes ikke at være i strid med vandplanernes retningslinjer om grundvandsbeskyttelse. I tidligere afsnit er der vurderet på relevante retningslinjer i vandplanerne om spildevand, og det vurderes, at disse opfyldes. Den kombinerede tilladelse vurderes dermed ikke at hindre målopfyldelsen, hverken i vandplanerne, kommunens vandforsyningsplan eller spildevandsplan. Afstand til vandløb, søer og havet er mindst 25 m. Den kombinerede tilladelse giver tilladelse til udledning til vandløb. Delkonklusion Vi vurderer, at med de fastsatte vilkår vil der ikke være nogen væsentlig miljømæssig påvirkning, og retningslinjer i vandplanerne følges. Side 10 af 11

11 Konklusion Samlet set vurderer Svendborg Kommune, at der kan gives tilladelse til projektet på en række nærmere fastlagte vilkår. Partshøring Bygherre er den 20. juni 2016 kommet med bemærkninger. Svendborg Kommune vurderer at bemærkningerne ikke har givet anledning til ændringer i tilladelsen. Side 11 af 11