Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Transkript

1 Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE) ROSKILDE UNIVERSITET

2 Hvad indeholder oplægget? Hvorfor den store interesse for frivillighed og civilsamfund? Motiver til at være frivillig, Vilkårene for frivillighed, Rammer og begrænsninger, Relationen mellem professionelle og frivillige Forudsætninger for et aktivt inkluderende medborgerskab 2

3 Hvorfor fokus på frivillighed og civilt engagement Manglende folkelig deltagelse i den demokratiske proces, Vanskeligt at opfange behov og ønsker i de sårbare sociale grupper, Beslutningsprocesser bliver stadig mere bureaukratiske og Voksende ulighed i velfærdssamfundet. Derfor Nødvendigt med nye deltagelsesformer, Brug af de sociale medier, og at Borgerne inddrages i beslutningsprocesserne. 3

4 Hvorfor fokus på frivillighed og civilt engagement 4 Medborgerskabet har skiftet karakter fra universelle rettigheder til individualiseret aktivering krav om arbejde, uddannelse og flexibilitet Forudsætning for inklusion - villighed til at deltage aktivt i samfundsmæssige forhold og påtage sig ansvar i sociale relationer med den voksende differentiering og individualisering af samfundet bliver et engageret medborgerskab vigtigt for at kræve og fastholde sociale rettigheder

5 Hvorfor er civilsamfundet en nødvendighed? 5 Det civile samfund kan betragtes som en instans mellem borgere og stat / marked. Kollektiv aktør modvægt til individualisme Kreativ indsats modvægt til bureaukrati Alternativ til den økonomisk rationalitet Et aktivt civil samfund nødvendigt for at modstå presset fra marked og stat

6 De civile organisationer har mange rolle 6 Fremskaffelse af sociale serviceydelser oftest i samarbejde eller som supplement til det offentlige sektor Rådgivning og vejledning af borgere - advocacy Aktør i den politiske beslutningsproces Vagthund uden for det politiske system som forsvarer af borgernes sociale rettigheder Hver af disse rolle har forskellige vilkår og forudsætninger for deltagelse og indflydelse VERSO-DPU-BOJE

7 Motiver til at blive frivillig Anledning Danskere Ikke-vestlige indvandrere Udsprang af egen interesse Blev opfordret eller valgt Nødvendigt, noget måtte til Børns aktiviteter Udsprang af medlemskab Udsprang af job eller udd Tid til overs 6 6

8 Motivet ikke altruisme men hvad så? 8 Ønske om at indgå i sociale sammenhænge Bruge sine evner og færdigheder Skabe opmærksomhed om en sag Grænserne for frivillighed flytter sig hele tiden vigtigt at det er medborgerne som sætter betingelserne og definerer rammerne ikke systemet

9 Om at forme fællesskabet gennem deltagelse 9... Alle har evne til at være selvstændige, selv ganske almindelige mennesker - Enhver er i stand ikke blot at kontrollere sig selv og tage ansvaret for sit eget liv, men også til at styre sine omgivelser og være med til i samarbejde med andre at forme det fælles liv. Evnen til at styre sit eget liv er en forudsætning for det enkelte menneskes frihed og udvikling (M. Jelved) Hvordan udvikler vi et deltagende og forpligtende fællesskab på arbejdspladsen, i institutionerne, i forvaltningen og i de civile organisationer?

10 Vilkår for det frivilligt arbejde 10 Vilkår for at frivilligt arbejde skal få demokratisk betydning og være inkluderende Velfungerende infrastruktur Indflydelse og reel demokratisk beslutningskompetence Engagement og lyst ikke kontrol og overvågning Selvorganiseret og så vidt muligt styret af borgeren selv forskellighed anerkendes både inden for fællesskabet og i forhold til systemet

11 Frivillighed som del af medborgerskabet 11 At være frivillig er en integreret del af medborgerskabet og det kan antager forskellige former: Det ordinære hverdags-medborgerskab de daglige rutiner og omsorg for familie, naboer og lokalsamfund Det aktive medborgerskab tage del i det politiske liv og være involveret i frivilligt arbejde Det inkluderende medborgerskab inkluderer marginale grupper i samfundet - kvindekampen Det aktivistiske medborgerskab omformulerer de sociale, økonomiske og politiske vilkår for det sociale liv kamp for ændring af samfundet

12 Hvad indeholder det aktive medborgerskab? Aktiviteter i lokalsamfundet, Frivilligt engagement Deltagelse i den demokratiske proces Demokratiske værdier respekt for menneskerettigheder og anerkendelse af forskellighed. 12 Involvering i beslutningsprocesser og inkludering i det lokale fællesskab på tværs af sociale skel Eksempel: Venligboerne /Alternativet?

13 Hvad indeholder det aktivistiske medborgerskab? Den aktivistiske medborger er en person som kæmper for sine rettigheder og som kræver inklusion af borgere som er marginaliseret i samfundet dem som er outsidere eller helt ekskluderet Det er ikke nok med omfordeling af økonomiske og sociale ressourcer og anerkendelse af forskellighed borgerne skal også frigøres gennem at have kontrol med de økonomiske, sociale og kulturelle organisationer Eksempel: Refugee Welcome / BZ-bevægelsen? 13

14 Forudsætninger for inkluderende medborgerskab 14 Lige adgang til økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer og reduktion i ulighed mellem borgerne Social inklusion sikre at alle kan deltage, bryde den boligmæssige segregering Deltagelse i den demokratiske beslutningsproces på alle niveauer at kunne håndterer forskelle og konflikter demokratisk Anerkende forskelle i identitet og kultur lokalt som nationalt

15 Betydningen af det frivilligt arbejde 15 Øger trivsel for såvel borgere som de professionelle, Skaber innovation, Skaber sammenhæng og sociale netværk, Giver et supplement til den kommunale service, Skulle gerne føre til selvstændige sociale netværk

16 Det frivilligt arbejde har ændret karakter 16 Andel af frivillige som er organiseret i foreninger er i Danmark er faldende. Den individuelle frivillighed er steget markant. Fra foreningsfrivillighed til sag-orienteret individuelt engagement Mange af de frivillige aktiviteter bliver alene organiseret via de sociale medier. Stigende ulighed i hvem der er frivillige høj for lang uddannelse, beskæftigede og ældre, mens unge børnefamilie og lavt uddannelse er på tilbagegang Samme eller stigende andel af frivillige, men man arbejder færre timer frivilligt end tidligere

17 Professionel overfor frivillig - en konflikt? 17 Vigtigt at fastholde den faglige ekspertise og at de faglige standarder sætter rammerne for institutionens arbejde. Der etableres mentorordninger, aktivitetshuse mv. uden den professionelle forankring kan være mere til skade end frigørende Skal frivillige indgå i institutioner må der opstilles klare retningslinjer for kompetence og arbejdsdeling Der er brug for en kombination af et aktivistisk - emanciperende medborgerskab i de civile organisationer og lige vilkår for social tryghed opnået igennem den offentlige velfærdspolitik.

18 Begrænsninger ved det frivilligt arbejde Grænse for, hvor meget de frivillige kan løfte, Det frivillige arbejde skal gror nedefra og ikke være bundet af regler, krav, arbejdstider, forventninger etc. Derfor snævre grænser for hvad frivillige kan påtage sig, Man kan / skal ikke stille de samme krav til en frivillig, som man kan til en offentligt ansat. 18

19 Sigtet med frivilligt arbejde 19 Bør indgå i en social og organisatorisk sammenhæng sikre at fællesskabet udvikler sig, Ideelt danner borgerne frivillige og brugere - egne netværk og bliver selvhjulpne, Drives af lyst og glæde ikke gøres til rutine og pligt, De frivillige organisationer bør være initiativtager, organisator og vagthund forsvarer af borgernes rettigheder og formidler af borgernes behov, At ophæve skellet mellem frivillig og bruger.

20 De sociale medier kort eller varig kontakt? 20 Et centralt redskab for civilsamfundets aktører til at kommunikere både inden for netværket og udad til offentligheden. Udfordringen er at få borgere på de sociale medier til at engagere sig i længerevarende aktiviteter - på sigt at ændre noget i det institutionelle system. Hvordan skabes et effektivt samspil mellem de sociale medier og de frivillige organisationer?

21 Diskussion - dialog 21 Skal der overhovedet inddrages frivillige i arbejdet med udsatte sociale grupper? Hvis ja hvordan sikres det at det professionelle blik bliver styrende for aktiviteterne? Hvad skal arbejdsdelingen være? Hvordan er det muligt demokratisk at involvere borgerne pårørende og andre i arbejdet med udsatte sociale grupper? Er inddragelse af frivillige en spare-øvelse eller er det et bidrage til inklusion af de udsatte sociale grupper?