Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen"

Transkript

1 Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov i er: 2020: 50 %, 2030: 90 % og 2050: 100 % reduktion i GHG. Såfremt Danmark, som et af verdens rigeste og mest CO 2 -udledende lande per indbygger, vil leve op til Klimakonventionens princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest, må et retfærdigt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer som minimum indebære, at vores drivhusgasreduktion skal ske hurtigere end det, videnskaben siger, der globalt er behov for. Valget af reduktionsprocenter er sket med udgangspunkt i vores oprindelige beregning af Klima SOS-kampagnens ii mindst 6 % år for år, som reelt var en 6,3 % år for år reduktion. Her blev alle EU-27 landenes reduktionsrater beregnet ved at forbinde landenes aktuelle drivhusgasemissioner i 2005 iii med landenes andele af det globale 2-graders budget for 2050 iv. Derved fik vi sammenlignelige reduktionsforløb for alle lande i EU-27 og et fagligt grundlag for den danske kampagne. Det er vigtigt at bemærke, at når vi opgør et rimeligt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer på denne måde, så tages der hverken hensyn til de historiske udledninger eller til, at der fortsat vil herske en ulige situation mellem rige og fattige lande helt frem til 2050 v. Nu står vi så og skal foreslå forløb for Danmark, der starter i For at holde målsætningerne og samtidig kompensere for de tabte år uden tilstrækkelig handling, tvinges vi ind i mere stejle reduktionsforløb. I tabellen herunder ses en oversigt over procenter og budgetter som mulige forslag til reduktionsmål i klimaloven.

2 Man ser et spænd mellem 47,6 % og 59,7 % reduktion til 2020 og mellem 75,7 % og 95,9 % i På den baggrund har vi valgt at foreslå de nævnte afrundede 50 % til 2020, 90 % til 2030 og 100 % til 2050 med en fossil udfasning i perioden omkring På de følgende sider ses figurer med de enkelte reduktionsforløb og tilhørende 3-årlige drivhusgasbudgetter for 6,3 %, 7 % og 9 % med udgangspunkt i 2011 dvs bliver første år i den første budgetperiode osv. Kurverne med reduktionsforløb (de øverste på hver side) er bygget op således, at den fossile og den ikke-fossile kurve først reduceres med x,y % år for år (her 6,3 %, 7 %, 9 %) for derpå efter en årrække at gå over til en lineær reduktion, der fører kurverne til nul. Den fossile + ikke-fossile = total udledning. Den totale udledning følger f.eks. 6,3 % kurven, indtil den fossile kurve går over til lineært forløb det afspejles så i den totale kurve, som begynder at afvige fra den teoretiske 6,3 % kurve, som aldrig vil gå i nul. 6,3 % kurven er lagt ind øverst som en pejling. I 6,3 % figuren sker overgangen til lineært forløb i 2021 (fossile kurve) hhv (ikke-fossile kurve), og den fossile udfasning kan først ske i Generelt kan man sige, at jo lavere initial procent, jo senere vil de fossile kurver ramme nul. 6,3 % kurverne udfaser de fossile brændsler i 2038, 7 % i 2032 og 9 % i Figurerne med de 3-årlige budgetter (nederst på hver side) viser for hver budgetperiode den samlede udledning i 3-års budgetterne (venstre søjle) og den gennemsnitlige årlige reduktion i budgetperioden (højre søjle). Den gennemsnitlige årlige reduktion giver dermed en idé om omfanget af initiativer, der skal iværksættes. For den første budgetperiode i 6,3 % forløbet dækker den gennemsnitlige reduktion på 3,8 Mt CO 2 over et behov for initiativer, der i det første år sikrer en reduktion på 4,1 Mt CO 2, næste år yderligere 3,8 Mt CO 2 og i det sidste år i budgetperioden endnu 3,6 Mt CO 2. Reduktionerne kan selvfølgelig fordeles anderledes, når blot 3-års budgettet holdes. I takt med at de 3-årlige budgetter falder, kan nye initiativer omfatte mindre og mindre årlige reduktioner. Nogle initiativer vil kunne virke her og nu (adfærd, hastighed på veje m.m.) andre beslutninger vil først slå igennem i senere budgetter (beslutning om bygning af nye vindmølleparker, boligrenovering m.m.) og de forskellige initiativer kan have forskellig rækkevidde i tid. Det er af stor betydning for den samlede periodes drivhusgasbudget (og dermed klima, forsyningssikkerhed, beskæftigelse m.m.), at de største reduktioner ligger i de første budgetperioder.

3 Initial reduktion 6,3 % år for år

4 Initial reduktion 7 % år for år

5 Initial reduktion 9 % år for år

6 i Se NOAHs udkast til en dansk klimalov: ii Klima SOS kampagnen er den danske variant af den europæiske Big Ask kampagne, som siden februar 2008 har kørt i 17 lande i EU. Kampagnen var inspireret af den britiske Big Ask kampagne, som Friends of the Earth England, Wales and Northern Ireland søsatte i maj 2005, og som i november 2008 førte til, at det britiske Parlament vedtog verdens første klimalov. Loven har bindende mål for 2020 og 2050 med tilhørende nationale drivhusgasbudgetter, krav til rapportering og en uafhængig Klimakommission, der skal rådgive regeringen. I 2009 fulgte en klimalov i Skotland og i 2011 i Østrig. I Belgien, Finland, Slovenien og Irland har ændringer i den parlamentariske situation i sidste øjeblik forhindret vedtagelse af klimalove. Læs mere om klimalovgivning i Europa her: iii De nyeste tal, man kunne få på det tidspunkt findes i EEA Report No. 5, 2007: Greenhouse gas emission trends and projections in Europe iv FN s fjerde statusrapport (AR4) fra 2007 offentliggjorde som noget nyt, at såfremt vi skal holde temperaturstigningen under 2 grader, er der behov for en global reduktion i udledningen af drivhusgasser på 85 % inden år 2050 (2000 basis) frem for de hidtil antagne 50 %. Samtidig skal udledningerne toppe i perioden for at undgå for stor samlet udledning. Se fx IPCC 2007, AR4 WG III Summary for Policymakers, p. 15, table SPM 5, category I ( ) eller IPCC 2007, Climate Change 2007: Synthesis Report, table 5.1 p. 67 (se 65-67) ( En række senere rapporter og artikler bekræfter, at der er behov for hurtigere og større reduktioner end tidligere antaget. På den baggrund har vi valgt at tage udgangspunkt i en global 85 % GHGreduktion til år 2050 (2000 basis) i forbindelse med beregningen af Danmarks retfærdige bidrag til løsning af de globale klimaproblemer (se beregning her: v I fraværet af en global klimaaftale, der tager hånd om disse spørgsmål, bliver de valg, vi træffer angående niveauet for den danske indsats i høj grad af moralsk/etisk karakter, hvilket i sig selv er nok til at begrunde omstillingen. Men derudover så taler fx bedre forsyningssikkerhed, øget beskæftigelse og en forbedret samfundsøkonomi for, at vi skal handle nu. Sammen med udsigten til hastigt stigende olie-, kul- og gaspriser er der med andre ord mange gode grunde til, at Danmark hurtigst mulig bliver fossilfrit med et bæredygtigt landbrug og en bæredygtig arealanvendelse, der samlet set reducerer atmosfærens indhold af drivhusgasser.

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande

Læs mere

KLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Statsminister Stefan Löfven Jeg er Sveriges statsminister. Sverige er på mange måder et foregangsland. Dette er vi også på miljøområdet. Vi er det land der har mest vedvarende energi og jeg ønsker, at

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012 CONCITO 2012 ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Udledning 2000-2011 (mio. ton CO2e) 2050-reduktionssti Minus 40% i 2020 ift. 1990 0 Reduktion fra 2020 ift. 2050-reduktionssti

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet

1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet 1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet 1. Den Grønne Studenter Bevægelse 1. Hvem er vi 2. Vores vision 3. Vores formål Den Grønne Studenterbevægelse Hvem er vi Maj 2018 Et

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013 CONCITO 2013 ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013 Danmarks CO2e-budget 2000-2050 (mio. ton) 881 52 361 760 25 CO2e-udledning fra 2000-2011 CO2e-udledning i 2012 CO2e-udledning i 2013-2020 ved -40%

Læs mere

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Giuseppe Conte Jeg er Italiens premierminister. Jeg er leder af et land der har været hårdt økonomisk presset med stor gæld. Alligevel har vi valgt at have fokus på miljøet. Vi ved, hvor

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Boyko Borissov HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Boyko Borissov HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Boyko Borissov Jeg er Bulgariens premierminister. Jeg ønsker at Bulgarien skal være førende inden for vedvarende energi. Bulgarien er dog også EU s fattigste land og derfor udleder vi næsten

Læs mere

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Mateusz Morawiecki HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Mateusz Morawiecki HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Mateusz Morawiecki Jeg er Polens premierminister. Polen har en stor kulindustri, og jeg er derfor nervøs for Polens økonomi, hvis vi skal skifte fra kul til vedvarende energi. Jeg ønsker

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

KLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

KLIMAAFTALE? Præsident Emmanuel Macron HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Præsident Emmanuel Macron HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Præsident Emmanuel Macron Jeg er Frankrigs præsident. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Frankrig har vi stor fokus på klimaet, og vi arbejder på at reducere vores

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Tabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).

Tabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.). Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.

Læs mere

2013/1 BTL 161 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 15. maj 2014.

2013/1 BTL 161 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 15. maj 2014. 2013/1 BTL 161 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 15. maj 2014 Betænkning over Forslag til

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018 Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den

Læs mere

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2) Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Hvordan kan en dansk klimalov se ud, og hvad skal den indeholde?

Hvordan kan en dansk klimalov se ud, og hvad skal den indeholde? Hvordan kan en dansk klimalov se ud, og hvad skal den indeholde? Et konkret forsøg på at formulere en skitse til et lovforslag (uden ledsagende lovbemærkninger) NOAH Energi og Klima 26. marts 2010 Den

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008 Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark. Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018 2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson

Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson Climate Change 2018 Global Average Temperature Anomaly, 1880-2017 Baseline is 1951-1980 NASA 2018 An Earth System Perspective Temperature

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Dansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind. Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018

Dansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind. Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018 Dansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018 Grundlæggende skifte i klima- og energipolitikken: Grøn på en klogere måde 3 store game changere Kvotesystem vedtaget

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere