Efter indregning af effekten af handleplanen er der således behov for at området tilføres 5,1 mio. kr. i 2016.

Transkript

1 Teknisk budget Voksenhandicap Aktivitetsområdet for Voksenhandicap omfatter udgifter til borgere i alderen år, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, sociale problemer, eller sindslidelser har behov for støtte efter Serviceloven. For langt den største del af ydelserne indenfor området mister borgeren ikke retten til ydelsen ved det fyldte 67. år. Herudover konteres udgifter til den 3-årige særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt kompenserende specialundervisning for voksne på området. 11. august jets@furesoe.dk Dir. tlf.: Åbningstider: Mandag-fredag kl Torsdag dog kl Teknisk budget Beregnet på baggrund af den nuværende kendte aktivitet samt kendte gennemsnitlige enhedspriser er budgetbehovet i 2016 til aktivitetsområdet på 217,9 mio. kr. Der er i overslagsåret 2016 fra budgetvedtagelsen i 2015 afsat 207,6 mio. kr., altså en ubalance på netto 10,3 mio. kr. i ufinansieret budgetbehov. Bl.a. på baggrund af den analyse af området som Deloitte afleverede i foråret 2014, er der indregnet en handleplan for 2016 og overslagsår. Denne handleplan forventes at kunne give en budgetforbedring på 6,4 mio. kr. i 2016 stigende til 11,1 mio. kr. i Efter indregning af effekten af handleplanen er der således behov for at området tilføres 5,1 mio. kr. i Budgetbehov før indregning af 217,9 219,9 221,8 223,7 effekt af handleplan Effekt af handleplan -6,4-8,7-9,9-11,1 Budgetbehov 211,3 211,2 211,9 212,6 Oprindeligt budget 207,6 208,7 208,7 208,7 Forventet ubalance 3,7 2,5 3,2 3,9 Den indregnede handleplans budgetforbedring ligger primært at der i forbindelse med etableringen af Svanepunktet kan hjemtages/købsforebygges en række sager, hvor borgeren kan tilbydes bolig i eget regi fremfor der skal købes et tilbud hos en ekstern leverandør. Der er ligeledes budgetteret med en gevinst ved hjemtagelse af dagtilbud til Lynghuset. Og endelig er indregnet en mindre andel

2 vedrørende effekten af den generelle effektivisering af sagsbehandlingen i myndighedsfunktionen. Udgiftsudvikling på Voksenhandicapområdet Generelle tendenser Fra KL s sektorbeskrivelse om voksenhandicappede Efter et par år hvor kommunerne har formået at håndtere udgiftspresset på det specialiserede socialområde, tyder meget på, at mange kommuner nu står overfor et fornyet udgiftspres. Det specialiserede voksenområde er det kommunale område, hvor der på landsplan forventes størst procentvis udgiftsstigning fra 2013 til 2014, og hvor der samtidig forventes størst budgetoverskridelse. Kilde : KL s sektorbeskrivelse, budgetvejledningen Denne generelle udviklingstendens genfindes i Furesø Kommune i Indenrigsministeriets nøgletal for udgifter til udgifter til foranstaltninger til Voksen handicappede pr indbygger, hvor der frem mod 2012 er en faldende tendens, hvorefter kurven vender og viser en nu opadgående tendens. Ligesom for befolkningen som helhed er gennemsnitslevealderen for borgere med handicap stigende, det betyder at den naturlige afgang er faldende, og at flere indenfor området får demens- og øvrige aldersrelaterede problemstillinger. Side 2 af 8

3 I forbindelse med Rammeaftale 2015 har kommunerne i hovedstadsområdet samlet set indmeldt at forventningen er at antallet af udviklingshæmmede er faldende, mens antallet af personer med sindslidelser, dobbeltdiagnoser, autisme, ADHD og senhjerneskader er stigende. På Børneområdet ses samme tendens, hvilket betyder at de børn som overgår til voksenområdet ofte har komplekse vanskeligheder. Tilsammen giver denne udvikling et stigende pres på udgifterne indenfor det specialiserede voksenområde. Udviklingen i udgifter samt forventet regnskab 2015 Før økonomistyringssystemet Calibra blev taget i anvendelse i 2014, havde Furesø Kommune ikke et IT-system som kunne levere valide data for så vidt angår koblingen mellem udgifter og enkeltborgere. Det betyder desværre at der ikke foreligger valide sammenlignelige opgørelser over antal borgere og enhedsomkostninger på de enkelte ydelser henover årene. Og det dermed er vanskeligt at sige noget præcist om det er antallet af modtagere eller enhedsomkostningen som er årsagen til opdriften i udgifterne, særligt for paragraffer med mange ydelsesmodtagere. Mio kr., 2015 priesr Voksen-Handicap regnskab og oprindeligt budget Regnskab Opr. Budget Kilde: OPUS pr. medio august 2015 Tabel 2. Udviklingen i netto budget og regnskab 2012 til faste priser Oprindeligt budget 191,3 195,6 200,1 201,6 Korrigeret budget 193,6 201,9 206,7 203,3 Årets regnskab 196,9 201,3 209,0 *213,7 Mer/mindreforbrug -3,3 0,6-2,3-10,4 Forskel til opr. budget -5,6-5,7-8,9-9,2 *forventet regnskab 2015 ved BOII Side 3 af 8

4 Det korrigerede nettobudget er steget med 9,7 mio. kr. i perioden, svarende til en stigning på 5%, mens regnskabet er steget med 16,8 mio. kr., svarende til en stigning i udgifterne på 8 %. Der ses dermed en stigende ubalance i økonomien på området. Den samlede opadgående bevægelse dækker ikke over en jævn stigning på alle tilbudstyper, men kan især henføres til en stigning i udgifter og antal bevillinger indenfor Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) og Botilbud. Tabel 3. Udgiftsudviklingen for BPA og Botilbud 107 & 108 købt hos eksterne leverandører Regnskab faste priser BPA 14,5 17,2 21,1 20,3 Købte pladser botilbud ,4 86,2 91,3 97,6 og 108 I alt 100,1 103,4 112,4 117,9 Andel af samlede udgifter 51% 51% 53% 55% Kilde: OPUS pr. medio august 2015 En del af udgiftsudviklingen kan forklares af stigende indbyggertal i perioden. Ifølge Danmarks Statistik er befolkningstallet i aldersgruppen årige i Furesø steget med ca. 500 borgere i perioden 2012 til 2015 fra til I voksenhandicap er der omkring 770 borgersager, hvor en borger modtager en ydelse, der betales af budgettet for området. Det svarer til, at ca.3,5 % af borgerne i den aldersgruppe modtager en eller anden form for ydelse fra voksenhandicap. Hvis det antages at tilflyttere har samme behov for hjælp indenfor voksenhandicapområdet som alle andre Furesøborgere, vil befolkningsstigningen alene give en tilvækst i antallet af sager på ca. 17 ekstra borgere, der har behov for en eller anden form for støtte indenfor området for voksenhandicap. Borgere som modtager ydelser indenfor området har samme ret som alle andre til at flytte. Det aktuelle nettobudget for 2015 er på 203,3 mio. kr., svarende til en gennemsnitspris pr. borger, som modtager en ydelse på kr.. En tilvækst på 17 sager giver dermed en forventet merudgift på ca. 4,7 mio.kr. Deloitteanalysen, hvad går pengene til og handleplan for området Deloitte afleverede i foråret 2014 en analyse af området. Analysens konklusioner og anbefalinger indgår i det fremadrettede styringsgrundlag for området. Deloittes analyse bygger på data indsamlet i Side 4 af 8

5 Deloitte analysen peger på at indenfor en række er der flere støttemodtagere end gennemsnittet i en række sammenlignelige kommuner, vist herunder Tabel 4. Antal støttemodtagere i Furesø sammenlignet med gennemsnit for en række sammenlignelige kommuner Modtagere i Furesø 2013 Antal modtagere i Furesø, hvis antallet reduceres til gennesnitsniveau Aktuelt antal modtagere i Furesø 96 BPA Ledsagelse * Merudgifter ,102 Behandling ** *I dette tal indgår formentlig også de udenbys borgere med ledsageordning som har adresse på regionens botilbud i Jonstrup. Det drejer sig om ca. 16 personer **de 185 sager dækker formentlig over et langt færre antal cpr.numre. tallene i 2015 kolonnen er hentet i Calibra, og her tæller én borger kun som én sag, også selvom der på samme borger kan være gentagne behandlingsforløb Deloitte analysen bygger på tal fra Opgørelsesmetoderne i de to talsæt er ikke ens, og en sammenligning skal derfor ske med forbehold. For så vidt angår 96 og 100 er sammenligneligheden god, mens de tal som medgår i opgørelsen af modtagere i 2013 formentlig er for store. Uanset om faldet i antallet af 97 sager ser større ud end det nok reelt er, er der langt ned til det antal sager sammenlignelige kommuner havde i Det tilsyneladende fald i antal af misbrugsbehandlingssager dækker formentlig over at der i 2013 tallet er talt flere sager pr. cpr.nummer. Gennemsnitlig er udgifterne til hver enkelt sag på 97,100,101 og 102 omkring Så der skal en væsentlig talmæssig reduktion til for at opnå en større besparelse indenfor de. En BPA ordning koster i gennemsnit 1,2 mio. kr, så en antalsmæssig reduktion kan give en væsentlig udgiftsreduktion. Borgere som har bevilget en BPA ordning vil dog forventeligt skulle have en anden form for støtte. Herudover viste Deloitte i analysen at især på BPA og Botilbud var den gennemsnitlige enhedsomkostning noget højere i Furesø Kommune end i sammenlignelige kommuner. Den gennemsnitlige omkostning på disse paragraffer er ikke faldet siden I undersøgelsen peges der dog samtidig på, at samlet set ligger Furesøs udgifter pr på niveau med gennemsnittet for Region Hovedstaden. Side 5 af 8

6 Det er forvaltningens vurdering at det er muligt at forbedre økonomien på voksenhandicap området bl.a. ved at nedbringe andelen af borgere som på et givet tidspunkt modtager ydelser indenfor Voksenhandicap, ved at forkorte det interval som går mellem de løbende opfølgninger i sagen og fokus på om borgeren kan visiteres videre til en mindre indgribende, og dermed billigere foranstaltning. Eller om borgeren ikke længere opfylder kriterierne for hjælpen og sagen dermed kan afsluttes opmærksomhed på at nye sager i videst muligt omfang visiteres til midlertidige boformer, med sigte på at de kan flytte i egen bolig med støtte. udbygge egne tilbud, så borgerne kan tilbydes støtte i eget regi fremfor at der købes en foranstaltning hos en ekstern leverandør. I løbet af 2015 har forvaltningen arbejdet med en lang række redskaber, som har til formål at få effektiviseret sagsbehandlingen, herunder at sikre at alt relevant materiale er fremskaffet i sagen få udarbejdet skabeloner for bl.a. afgørelsesbreve få overblik over sagsstammerne sikre at der også bliver fulgt op på sager, som står til opfølgning Der er samtidig forvaltningens vurdering at der er et væsentligt tidsperspektiv i at vende udviklingen. Dels fordi områdets ydelser gives til borgere fra det 18. år, - STU dog fra afslutningen af grundskoleforløb, og kun få ydelser automatisk bortfalder når borgeren bliver folkepensionist, så området omfatter mange årgange og ofte også lange forløb for den enkelte borger. En forcering af målet om at knække stigningen i udgifterne vil kunne føre til et øget antal klager. Hertil kommer at det som vist i diagrammet er 2/3 af de samlede udgifter på Voksenhandicap som bruges på foranstaltninger hvor hjælpen og borgerens bolig er nært forbundne, udgifterne til BPA er indregnet i de 2/3 I praksis er det derfor ganske vanskeligt at visitere borgeren til en mindre indgribende og dermed billigere støtteforanstaltning, da borgeren har en huslejekontrakt på den bolig de bor i og dermed kan blive boende. Dette forhold gør sig gældende på botilbud efter Servicelovens 108, botilbud hvor boligen er efter reglerne i Almenboligloven, og støtten gives efter 85. Alle botilbud - undtaget Lerstedet - i Furesø Kommune er oprettet med denne konstruktion, også det nye bofællesskab i Svanepunktet. Med andre ord er 65 pct. af udgifterne vanskeligt styrbare da borgeren har en bopæls-ret til tilbuddet og støtten gives i tilbuddet i sammenhæng med bopæls-retten. Side 6 af 8

7 Hvad går pengene til - andel af det samlede forbrug Egne 85; 6% Egne øvrige; 6% Købte foranstaltninger øvrige ; 24% Botilbud både egne og købte foranstaltninger; 65% Kilde: OPUS medio august Borgere der er visiteret til bolig med omfattende hjælp inden de bliver folkepensionister, overgår ikke til støtteforanstaltninger indenfor ældreområdet, men forbliver i aktivitetsområdet for Voksenhandicap. Der er aktuelt 10 borgere over 67 som modtager et tilbud med omfattende støtte i forbindelse med deres bolig. Priser på foranstaltninger og KKR aftalen om takstudviklingen I KKR regi aftaler kommunerne i hovedstadsområdet hvert år fælles spilleregler for taksterne på det specialiserede område. Det har været et fælles ønske i kommunekredsen at takstbetalingen samlet set skulle blive billigere, og der har derfor af flere omgange været aftalt loft over hvor meget priserne måtte stige mellem årene. Fra flere sider har det været nævnt at mulighederne for kollektivt at sænke taksterne yderligere er ved at være udtømte, uden at det går ud over tilbuddenes kvalitet. I rammeaftalen indgår ligeledes en ret detaljeret regnemodel for hvilke omkostningselementer man må og skal medregne i taksten. Dette aftalesystem betyder at de priser som vi betaler til andre offentlige myndigheder, for pladser på bo- og dagtilbud er faste. Og der dermed ikke er mulighed for at opnå besparelser på den del af budgettet som anvendes til køb af pladser på andre offentlige myndigheders tilbud. De andre regioner i landet har lignende aftaler. Side 7 af 8

8 Tabel Udgifter til tilbud indenfor Rammeaftalens takstmodel. Budget 2015 Kr. Andel af samlet udgiftsbudget Botilbud 100,5 mio. kr. 46 % Dagtilbud 24,1 mio. kr. 10 % Herberger, Krisecentre og aflastningsophold 2,6 mio.kr. 2 % I alt 128,3 mio.kr. 58 % Kilde: OPUS korrigeret budget 2015 pr. august 2015 I de 100,5 mio. kr. som bruges på Botilbud, betales de 17,6 mio. kr. til private aktører. Heraf kan de 6,7 mio.kr. henføres til botilbud efter 108. Beløbet er indregnet fordi en stor del af de private aktører har driftsoverenskomst med en offentlig myndighed, og deres takster beregnes derfor efter samme model som kommunens øvrige takster. Fradrages de 17,6 mio. kr. i tabellen ovenfor er det 50 % af udgifterne indenfor området som går til foranstaltninger hvor prisen reguleres efter principperne i Rammeaftalen. Side 8 af 8