OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang ser vi på borgere i match 3 og på unge og uddannelse. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Kommune Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere med bopæl på Januar 8 april Kilde: jobindsats.dk jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 apr-11 jul-11 okt-11 jan-1 apr-1 Fortsat fald i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere på er det seneste år faldet fra 3.89 personer til 3.71 personer, jf. figur 1. Det svarer til et fald på ca. %. Dermed er antallet af lønmodtagere faldet kraftigere på end i som helhed. Sammenlignet med andre kommuner i klyngen, har haft det største fald i beskæftigelsen. Personer med risiko for længerevarende ledighed Langtidsledigheden på er steget med ca. 8 % de seneste år. I april 1 var der 16 langtidsledige fuldtidspersoner, hvilket svarer til ca.,3 % af arbejdsstyrken. Nogle grupper er forsat i særlig stor risiko for at blive ledige eller langtidsledige. De mest udsatte grupper er seniorer og ufaglærte mænd. Figur :Udvikling i nytilgang til permanente ydelser, Tilgangen til permanente ydelser Tilgangen til permanente forsørgelsesydelser på er det seneste år steget med næsten 19 % Dette skyldes primært stigningen i antallet af førtidspension (1 %), mens tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse er uændret. Når der tages højde for befolkningens størrelse, har en højere andel af personer på permanente ydelser end både og klyngen. Fleksjob og Ledighedsydelse Førtidspension Antallet af langvarige sygeforløb på er faldet Kilde: jobindsats.dk med 7, %, mens antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er steget med 1 %. Disse grupper er hyppigst fødekilde til permanente ydelser. jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-1 mar-1 Lidt flere unge på offentlig forsørgelse Der er over det seneste år kommet lidt flere unge på offentlig forsørgelse på, således at ca. 16 % af alle unge på er på offentlig forsørgelse. Udviklingen skyldes primært stigningen i indsatsklar kontanthjælpsmodtagere. Svendborg har også en højere andel af unge under år på offentlig forsørgelse end og klynge.

3 Fire borgere på var fortsat i match 3 efter et år For kontanthjælpsmodtagere betyder en placering i match 3, at man er midlertidigt passiv. Jobcentrets vurdering er, at der i en periode hverken kan stilles krav om jobsøgning eller deltagelse i aktive tilbud. Borgeren kan i stedet tilbydes en indsats efter lov om social service, fx misbrugsbehandling. På trods af denne status som midlertidigt passive ses det i en række kommuner, at kontanthjælpsmodtagere er i match 3 både primo og ultimo et givet år. Sådan er det også til dels i Kommune. Primo 11 var der 1 personer i match 3, og ultimo året var de af dem stadig at finde i match 3 1. Resten det vil sige 6 personer har fået tildelt en anden matchkategori eller er blevet selvforsørgende eller har fået en anden ydelse. Resultatet skal dog ses i lyset af, at der de senere år i Kommune er sket et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 3. har det seneste år nedbragt antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 3 (et fald på ca. 7 % fra april 11 til april 1). Til gengæld er der på relativ mange kontanthjælpsmodtagere som indsatsklare i match. Disse er i modsætning til match 3 ere i stand til at modtage beskæftigelsesrettede tilbud. Figur 3: Kontanthjælpsmodtagere i match 3 på Kommune, fuldtidspersoner Fuldtidspersoner jan-1 sep-11 maj-11 sep-1 maj-1 jan-1 sep-9 maj-9 jan-9 sep-8 maj-8 jan-8 Kilde: Jobindsats.dk af dem går direkte til job eller uddannelse. Ressourcer i match 3 En ny undersøgelse, som Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet, viser, at der, selv blandt personer i match 3, er ressourcer, som regionens kommuner med fordel kan bygge på. Den viser, at man ikke på forhånd kan vide, hvem der har potentiale til at komme videre og at en indsats derfor er tilrådelig over for alle borgere, også borgere i match 3. Ifølge undersøgelsen kom 7 % af regionens borgere i match 3 i løbet af 11 fri af kontanthjælp i mindst otte sammenhængende uger. Det er især personer under 3 år, der formår at starte i job eller uddannelse. 1 % af de unge i match 3 forlader i løbet af året kontanthjælpen i mere end otte sammenhængende uger, og halvdelen Undersøgelsen viser, at den altovervejende forklaring på, at de i første omgang blev placeret i match 3, var, at de var ramt af sygdom. De, der siden er kommet i arbejde eller i uddannelse, fordeler sig i to næsten lige store grupper, når de skal beskrive årsagen til bevægelsen ud af match 3. Den ene gruppe vurderer, at behandlingen af sygdommen er den primære forklaring på. Den anden tilskriver egen vilje den største betydning. Det er bemærkelsesværdigt, at der er et sammenfald mellem dem, der er kommet videre, og den gruppe borgere under år der er politisk fokus på i forhold til at undgå førtidspensionering. Nogle af dem, som ellers kunne være i risiko for at ende på førtidspension, har bevæget sig væk fra offentlig forsørgelse, fordi de ville. Fokusområder for kommune: At holde kontakt med og involvere sig i selv de mest udsatte borgere i match 3 At øge samarbejdet på tværs af forvaltninger særligt til socialforvaltningen og sundhedssektoren At overveje brugen af efterværn for de borgere i match 3, der afgår til job eller uddannelse 1 I denne opgørelse tæller kun borgere, der primo 11 var på kontanthjælp OG ultimo 11 enten stadig var på kontanthjælp eller uden offentlig ydelse. Dvs. borgere, der primo 11 var på kontanthjælp i match 3 og ultimo 11 var overgået til anden offentlig ydelse herunder førtidspension ikke indgår i opgørelsen. Note: Undersøgelsen kan findes på hvor man også kan læse historien om ti match-3-borgere fra, der er sprunget direkte fra match 3 til job eller uddannelse. 3

4 Flere unge tager en uddannelse men også mange der falder fra 96 flere unge på dagpenge eller kontanthjælp siden krisens start I marts 1 var der 1.18 unge på offentlig forsørgelse på. Siden marts 8 før krisen satte ind er der på kommet 96 flere unge på offentlig forsørgelse. Det svarer til en stigning på 6 %. Ca. 7 % af de unge er på dagpenge eller kontanthjælp, og det er også disse grupper, der især er steget. Der er således mere ned 3 gange så mange unge på dagpenge og ca. 8 % flere unge på kontanthjælp i dag sammenlignet med marts 8. Beskæftigelsesministeren har i april udmeldt et nyt mål for beskæftigelsesindsatsen i 13 om, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Størstedelen af de unge på dagpenge og kontanthjælp har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse (ca. 3 ud af på regionsbasis 3 ). For de unge der har en uddannelse er målet hurtigst muligt at komme i ordinær beskæftigelse. Figur : Antal 18-9-årige på, der er i gang med en uddannelse Personer Kilde: Danmarks Statistik med en uddannelse i 1 end i 8. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en meget forskelligartet gruppe. En stor del af de unge har barrierer i forhold til at tage uddannelse eller gå i job. Næsten 7 % af de unge kontanthjælpsmodtagere på er f.eks. matchet som ikkearbejdsmarkedsparate, og det er især disse kontanthjælpsmodtagere, der er kommet flere af. Flere unge tager en uddannelse men også mange der falder fra Der er tegn på, at ungeindsatsen de seneste år har medført, at flere unge går i gang med en uddannelse. Der var således 6, % flere unge på, der var i gang Der er dog også mange unge, der falder fra en uddannelse især fra de erhvervsfaglige uddannelser. F.eks. falder 37 % af de uddannelsesegnede unge ledige, der går i uddannelse, fra uddannelsen inden for de første 9 måneder (tal for hele regionen) 3. Store økonomiske gevinster ved flere unge i uddannelse eller job Det stigende antal unge, som modtager offentlig forsørgelse har store konsekvenser for kommunens økonomi. En ny analyse af ungeindsatsen i viser, at der er en årlig gevinst for kommunerne på mellem 6- og 1. kr. for hver ung dagpenge- og kontanthjælpsmodtager, der går i uddannelse eller job. I dette beløb er indregnet både forsørgelsesudgifter og andre kommunale udgifter (f.eks. til sociale tilbud, botilbud, aktivering) samt ændringer i kommunens skatteprovenu. Lykkes det f.eks. over en -årig periode at bringe 7 ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i uddannelse medfører det en kommunal besparelse på ca. 1 mio. kr. over de år. Fokusområder: En ny analyse af ungeindsatsen i opstiller en række anbefalinger til indsatsen for at få flere unge til at starte på og gennemføre en uddannelse 3. Det drejer sig bl.a. om: Et klart uddannelsesfokus bl.a. med motiverende og afklarende forløb og systematisk brug af uddannelsespålæg. En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen, der omfatter alle de forskellige aktørers indsats, f.eks. UU, uddannelsesinstitutioner, socialafdeling, børne- og ungeafdeling mv. Fastholde de unge i uddannelse, f.eks. gennem uddannelsesmentorer der følger den unge i starten af uddannelsen og etablering af varslingssystemer mellem aktørerne, så der kan iværksættes en fastholdelsesindsats inden den unge afbryder uddannelsen. En målrettet og differentieret indsats. Fælles uddannelsesplaner der følger den unge fra afgangen fra folkeskole til gennemførelsen af en kompetencegivende uddannelse. 3 Kilde: Ungeindsatsen i, Beskæftigelsesregion. I beregningen er forudsat at de unge primært går i ordinær uddannelse, og at effekten af en styrket indsats stiger henover den femårige periode. Der er ikke modregnet udgifter til en styrket ungeindsats. For flere detaljer om beregningen se Ungeindsatsen i, Beskæftigelsesregion 1.

5 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig.. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), apr. 11 apr ,3 -, -11,9, Arbejdskraftreserven på dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år steget, mens der er et mindre fald i klyngen. Udviklingen skyldes stigningen i antallet af dagpengemodtagere (8,3 %). har en mindre andel dagpengemodtagere end og klyngen, men til gengæld en større andel af kontanthjælpsmodtagere i reserven. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Tilgangen til permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 6. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, apr. 11 apr , -6,8 -, -17,7 Tilgangen til permanente forsørgelsesydelser på er steget med 18, %, mens tilgangen i klyngen er faldet med 6,8 %. har en højere andel af befolkningen på en permanent ydelse end klyngen. Dette skyldes primært, at har flere på førtidspension end klyngen. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, apr. 11 apr , 1, -1,6,1 Antallet af unge på offentlige ydelser er det seneste år steget på med 7 % og en mindre stegning i klyngen. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er lidt højere end andelen i klyngen. Der har været klare fald for grupperne midlertidigt passive kontanthjælpsmodtager, fleksjob samt revalidering. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, apr. 11 apr ,1 Kilde: Jobindsats.dk, -,, Antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse på er faldet, mens den i klyngen er steget med %. Ikke-vestlige indvandrere på offentlige ydelser fylder mere på end i klyngen i forhold til befolkningen.