På spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej.

Transkript

1 Evallueriing aff spørgeskemaundersøgellse vedr.. bruttollønsordniinger majj 2011

2 Evaluering af spørgeskemaundersøgelse vedr. bruttolønsordninger. Maj 2011 Konklusioner Undersøgelsen er gennemført for at få et indtryk af holdningen til, at man som ansat i Region Midtjylland kan få tilbudt bruttolønsordninger, samt for at få viden om eventuelle ønsker til fremadrettede områder. Et elektronisk spørgeskema blev sendt til medarbejdernes private mailadresser hvis kendt ellers medarbejdernes regionsmailadresse. Der blev ikke sendt påmindelse. Alle medarbejdere, som har en bruttolønsaftale (ca. 2100) og et udpluk af medarbejdere i administrationen og på tre hospitaler (ca. 1800) fik tilsendt en mail. Knap 1700 har besvaret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 44, hvilket er tilfredsstillende og sikrer et tilstrækkeligt datagrundlag. Svarprocenten for medarbejdere med en bruttolønsordning er lidt højere en svarprocenten for medarbejdere uden bruttolønsordning 54 % hhv. 31 %. Flere end 8 ud af 10 af de spurgte er tilfredse med, at medarbejderne i Region Midtjylland har mulighed for at vælge bruttolønsordninger. Kun 3 % af de spurgte giver udtryk for, at de ikke er tilfredse med, at medarbejderne har denne mulighed. 10 % af de adspurgte giver udtryk for, at tilbuddet ikke har nogen betydning for deres tilfredshed. På spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej. Af de spurgte, som allerede har en bruttolønsordning, svarer 9 ud af 10, at de vil genvælge de produkter, de har i forvejen. 4 % har allerede besluttet, at de ikke vil genvælge, mens 7 % endnu ikke har taget stilling. Af de adspurgte, som ikke har en bruttolønsordning, svarer 34 %, at de ikke valgte noget, fordi produkterne ikke var relevante og 44 %, at priserne ikke var attraktive. 13 % havde ikke fået tilbuddet, hvilket blandt andet afspejler, at f.eks. timelønnede ikke bliver tilbudt bruttolønsordninger. 40 % af de adspurgte, som ikke har en bruttolønsordning, giver dog udtryk for, at de vil overveje at vælge en sådan i den kommende valgrunde, mens 31 % allerede nu giver udtryk for, at de ikke vil. 24 % giver udtryk for, at de endnu ikke har taget stilling til dette. I øvrigt angiver mange, som ikke har en bruttolønsordning, at deres ægtefælle har en ordning, og at det er årsagen til, at de ikke selv har valgt. Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen er derfor, at langt hovedparten af de medarbejdere, som i forvejen har en bruttolønsaftale, er tilfredse med, at de har mulighed for at få det tilbudt, og at stort set alle vil vælge deres goder igen i den kommende valgrunde. Af de spurgte, som ikke har en bruttolønsaftale, vil ca. 40 % overveje at vælge et eller flere goder i næste valgrunde. Kommentarer til bruttolønsordningen De spurgte medarbejdere have mulighed for at tilføje kommentarer både ved enkelte spørgsmål og generelt. Kommentarerne kan generelt kategoriseres i følgende hovedområder: Manglende eller forkert information om bruttolønsordninger Multimedieskat Løntillæg Priser på bruttolønsgoder Forslag til udstyr og nye ordninger Forslag, som ikke kan gennemføres En række kommentarer viser, at en del har manglende viden om bruttolønsordninger eller har fået forkert information. Det understreget behovet for, at informationen forbedres for

3 eksempel forklaring om hvorfor man ikke kan træde ud af ordningen og hvorfor løntrækket ikke må tilpasses hvis priserne falder i bindingsperioden på hhv. 12 og 36 måneder. Der er tilsyneladende fortsat behov for mere information om konsekvensen af multimedieskat og forklaring af, hvordan man beregner fordele ved bruttolønsordninger selv om man skal betale multimedieskat. Endelig er der behov for uddybende information om, at det nu er muligt at deltage, selv om man ikke har decentrale tillæg. Det er ikke overraskende, at der fortsat eksisterer usikkerhed om dette. Aftalen blev ændret lige op til valgperioden i efteråret 2010, og den generelle information op til valgrunden byggede på de daværende regler. Undersøgelsen viser, at ca. 40 % af de, der ikke har valgt bruttolønsgoder, svarer, at årsagen til det manglende valg skyldes, at priserne ikke var attraktive nok. Det er også en kommentar, der går igen i mange af besvarelserne. Det er forventeligt, at nogle medarbejdere ikke finder priserne attraktive. Det private multimediemarkedet er præget af pågående markedsføring og mange slagtilbud, som kan være svære umiddelbart at sammenligne med priserne i bruttolønsordningerne det gælder ikke mindst på pc-ordninger. Det understreger behovet for kommunikation om hvordan priserne dannes, så det bliver tydeligere, hvad der betales for, og hvad der er med i pakkerne sammenlignet med slagtilbud i dagligvarekæderne og lignende. Generelt er prisniveauet for de pc ere, der tilbydes som bruttolønsordning, ca. 10% lavere end priserne på det generelle marked. Men det er for eksempel nødvendigt for Region Midtjylland altid at tilbyde pc-ordninger inkl. en all-risk forsikring for at garder sig mod fremtidige tab, hvilket naturligvis påvirker den samlede pris. Mange har forslag til ekstraudstyr til pc ere og mobiltelefoner, som vil blive overvejet. En del forslag er allerede med i ordningen, og det peger på, at der kan informeres endnu bedre om mulighederne for at bestille tilbehør til sin pc. En række forslag til udvidelse af bruttolønsordningen kan på forhånd ikke imødekommes, fordi det ville være i modstrid med de gældende skatteregler. Af eksempler kan nævnes ønsker om mere end én pc ad gangen og hyppigere valg end hvert 3. år. Ønsker om større fladskærme og TV-pakker kan heller ikke indgå, og heller ikke ønsker om cykler, rengøringshjælp, leasing og flåderabat på biler, benzinkort, sportsudstyr og tilsvarende, som blot er almindeligt privatforbrug, og derfor ikke omfattet af skattereglerne om bruttolønsordninger. Det giver anledning til, at der informeres lidt mere om de formelle grænser for bruttolønsordninger. En del nævner ønske om rabatordninger til fitness-centre. Men da regionen allerede har etableret sådanne peger det på, at der mangler generel information om denne mulighed. Undersøgelsen indgår som beslutningsgrundlag for ordningens fremtid og inspiration forbedring af information og produktsammensætning. Regions-MEDudvalget er orienteret om undersøgelsesresultaterne. Medarbejdersiden har her tilkendegivet, at der ikke ønskes nye produktkategorier. Der vil derfor ikke blive arbejdet videre på at udvikle tilbud om sundhedsfremmetiltag og lign. som bruttolønsordninger.

4 Spørgeskemaundersøgelse vedr. bruttolønsordninger Nedenfor er opsummeret resultaterne af en elektronisk spørgeskemaundersøgelse gennemført i maj 2011 blandt ansatte på udvalgte hospitalsafdelinger og i administrationen i Region Midtjylland. Undersøgelsen er gennemført for at få et indtryk af holdningen til, at man som ansat får tilbudt bruttolønsordninger, samt for at få viden om eventuelle ønsker til fremadrettede tiltag på området. Spørgsmål besvaret af alle respondenter Har du i øjeblikket en bruttolønsordning (bredbånd, mobiltelefon, PC'er, avis eller bus-/togkort)? Ja ,7% Nej ,3% I alt ,0% Er du tilfreds med, at der er mulighed for at vælge bruttolønsordninger? Ja ,9% Nej 50 3,0% Ingen betydning 163 9,8% Ved ikke 72 4,3% I alt ,0% Har det positiv betydning for din vurdering af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads, at medarbejderne tilbydes bruttolønsordninger? Ja ,6% Nej ,0% Ved ikke ,4% I alt ,0% Spørgsmål besvaret af medarbejdere med bruttolønsgoder Hvilke bruttolønsordninger har du? Bredbånd/mobilt bredbånd ,3% Telefoni ,3% Mobiltelefoni og bredbåndstelefoni ,9% PC'er inkl. udstyr ,4% Avis (landsdækkende og lokale) ,5% Bus- og togkort (erhvervskort) 61 5,4% I alt ,0% Vil du sandsynligvis genvælge de produkter, du har i bruttolønsordningen og/eller vælge andre produkter, hvis ordningen udbydes igen til efteråret? Ja ,7% Nej 41 3,7% Ved ikke 74 6,6% I alt ,0%

5 Spørgsmål besvaret af medarbejdere, uden bruttolønsgoder Hvad er årsagen til, at du ikke har valgt et produkt i bruttolønsordningen? Produkterne var ikke relevante for mig ,7% Priserne var ikke attraktive ,5% Jeg har ikke fået det tilbudt 68 12,5% Andet ,0% I alt ,0% Hvis du i næste valgrunde til efteråret bliver tilbudt at vælge et af de nuværende produkter i bruttolønsordningen (bredbånd, telefoni, mobiltelefon, pc-ordning, avis eller bus- og togkort), vil du så overveje at tilmelde dig? Ja ,2% Nej ,9% Ved ikke ,2% Uddybende bemærkning 71 12,9% I alt ,0% Spørgsmål besvaret af alle respondenter Hvis du fik mulighed for at vælge andre produkter eller leverandører i bruttolønsordningen end de nuværende, hvad ville du så overveje at vælge? Vær opmærksom på at eksemplerne herunder kun er eksempler, og ikke et udtryk for hvilke goder der eventuelt kan blive tilbudt fremover. Klippekort til massage ,7% klippekort til zoneterapi ,6% Klippekort til fysioterapi ,2% Hæve/sænkebord (til privat bopæl) ,4% Ergonomisk kontorstol (til privat bopæl) ,6% Ekstraudstyr pc (skriv forslag) ,3% Andre forslag ,8% I alt ,0%