KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Mårslet Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Mårslet Skole 857 Elever 89,3% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 6,0% Af skolens elever har dansk som andetsprog Mårslet Skole Testrupvej Mårslet Tlf.: Skoleleder: Inge Pedersen iped@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Mårslet Skole - må jeg være med? Sådan ønsker vi, at alle børn, forældre, medarbejdere og øvrige interessenter tænker om vores skole! Mårslet Skole er præget af fællesskab, engagement, glæde og tryghed. Vi drager omsorg for, at alle trives, udfordres og lærer, og at hverdagen er meningsfuld for hver enkelt. Det skal være skønt at være med! Mårslet skole er en skole for livet, hvor vi har fokus på både faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer. Vi har en undersøgende og eksperimenterende tilgang til læring og ønsker at skabe nogle rammer, hvor alle børn udfordres og arbejder innovativt og nyskabende. Vi tror på, at udvikling sker gennem samarbejde og ser forskellighed som en styrke. Vi har et kompetencecenter for inklusion og børn med særlige behov, der både retter sig mod børnene og de fagprofessionelle, og som tilbyder faglig støtte, læse- og matematikvejledning, IT-rygsæk, inklusionsvejledning, AKT-forløb (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og Dansk som Andetsprog. Vi har et godt samarbejde med Dagtilbud, Klub, Ungdomsskole og UU-vejleder om blandt andet overgange. Vi har brobygningsforløb på 8. årgang og elever, der deltager i master-class på Viby Gymnasium. Mårslet Skole har 857 elever fordelt på 38 distriktsklasser. Vi er en næsten fuldtudbygget 4-sporet skole fra årgang, hvoraf de fleste elever bor i skoledistriktet. Derudover har vi en gruppe elever fra Sødalsskolens skoledistrikt og elever, der har søgt os fra andre skoledistrikter. Vores bygninger består af en gammel hovedfløj fra 1931 og fire huse fra henholdsvis 1977, 1978, 1990 og Derudover er der en SFO-bygning, Trekanten, og ind til august 2014 har vi også SFO i et tidligere fritidshjem. Vi har to vandreklasser og er generelt udfordrede på lokalekapaciteten. er inddelt i en indskoling fra årgang og en udskoling fra årgang. Indskolingen består af både undervisning og fritid, og vi har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, som vi fortsat udbygger. I udskolingen samarbejder vi med en skole i Sydtyskland, hvor elever på 8. og 9. årgang hvert år deltager i en udveksling. På 2. og 8. årgang har vi et udviklingsprojekt i gang vedrørende brug af Chromebooks og Google Apps i undervisningen, og vi arbejder generelt på, at IT og digitale lærermidler integreres naturligt i undervisning og fritidstilbud på skolen. Vi er en skole i udvikling. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: 95% inddragelse Udviklingsgruppe IT/Den digitale didatikken = IT handleplan Skole hjem samarbejde forældresamarbejde-/tilfredhed Kompetanceudvikling 5. Elevernes medindflyldelse og inddragelse OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 95%-målsætningen: Vi har et fintmasket net fra før børnene starter i skolen, hvor vi samarbejder tæt med dagtilbuddet, og til de unge skal forlade os efter 9. klasse. Vi har en afdelingsleder med særligt fokus på børn og unge med særlige behov og som er leder af Kridthuset, vores resursecenter for faglig og social støtte samt inklusion. IT: Vi har to pilotklasser som arbejder med Google Apps and Education og Chromebooks. Vi har én medarbejder blandt Børn&Unges 32 resursepersoner på området. Vi har mange digitale lærermidler som introduceres i skolens læringscenter og i faggrupperne. Vi har udarbejdet en læseplan for IT. Skole-hjem-samarbejde: Skolebestyrelsen har udarbejdet nye principper. Medarbejderne er i gang med at omsætte disse til retningslinier. Vi har haft stormøde med fokus på skole-hjemsamarbejdet. Vi er fortsat ikke i mål. Kompetenceudvikling: Samtlige pædagogiske medarbejdere har deltaget i læringsugen Fællesskaber for alle. s inklusionsvejledere følger op på denne strategi i praksis, når pædagoger eller lærere er udfordrede i forhold til generel klasserumsledelse eller inklusion. Elevernes medindflydelse og inddragelse: Temaet har været drøftet i bestyrelse og blandt medarbejderne. Ledelsen er kommet tættere på elevrådet, elevrådet har været medvirkende til sneregler, drøftelse af skolereformen m.v. og sidder med i skolens kantineudvalg. I undervisning og SFO er der fokus på valgmuligheder. I udskolingen er der valgfag. medvirker i Trivselslederprogrammet med fokus på sjove og sunde elevstyrede aktiviteter i pauserne, som børnene kan vælge sig ind på. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med 5 KVALITETSRAPPORT 95%-målsætningen: 98,1% af vores elever er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de har forladt Mårslet Skole. IT: Pilotklasserne opstiller nye standarder for skolen IT-didaktik. Der er massiv interesse blandt

6 med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: FORÆLDRESAMARBEJDE IT: Pilotklasserne opstiller nye standarder for skolen IT-didaktik. Der er massiv interesse blandt medarbejderne for at udvide deres arbejde med digitale læringsresurser og at prioritere investeringer i hardware, software, lockers og intern uddannelse. Skole-hjem-samarbejde: Forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at færre forældre er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet alt i alt, og at vi nu ligger under kommunegennemsnittet. Det gør vi også ift kontakten til personalet på skolen, selvom tilfredsheden her er steget signifikant ift undersøglesen i. Forældrenes opfattelse af klare Om forældresamarbejdet forventninger er har ligeledes Aarhus steget. Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre Kompetenceudvikling: og institutioner indgår Opfattelsen i et gensidigt af, forpligtende hvad almenprædagogikken og vedkommende omfatter, samarbejde, er gjort bredere, hvor hver værktøjskassen part tager ansvar hos medarbejderne for børn og unges samlet trivsel, set læring er større, og udvikling. og der laves flere teamaftaler og handleplaner. Elevernes medindflydelse og inddragelse: Trivselsundersøgelsen fra peger på, at en lille tredjedel fortsat ikke oplever, at de er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i Forældreansvaret og forældresamarbejdet klassen. Godt 10% er oplever, fundamentalt at de for for at det sikre meste børn har og indflydelse, unges trivsel, resten læring at de og sommetider udvikling. I Børn har og Unge har vi helt grundlæggende det. Da vi tillid vèd, til at forældrene oplevelsen som af medindflydelse de vigtigste personer en stærkt i børn motiverende og unges opvækst. faktor er Forældre det noget, er vi forskellige, og derfor skal gerne forældresamarbejdet vil arbejde videre have med. forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... fællesskabet, og at alle vi voksne har et medansvar for at understøtte et godt miljø omkring børnenes læring, trivsel og udvikling. Nøgleord i samarbejdet er forventningsafstemning, gensidig information, respektfuld kommunikation, inddragelse, involvering og tillid. Som resultat ser vi, at... trivsel, engagement, læring, glæde og tryghed styrkes. Resultatet fra forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at vi endnu ikke er i mål. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 75,9% 79,0% 74,7% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 64,8% 64,8% 72,9% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 44,3% 53,1% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 64,8% 78,5% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 84,5% 83,2% 80,1% 79,7%...SFO samlet set 88,8% 91,2% 86,2% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på.....at alle børn bliver så dygtige, de kan, og at de trives og opnår en robusthed, der gør dem i stand til at tackle de udfordringer, livet måtte byde på, efter skolen. At yde en differentieret og målrettet indsats ud fra børnenes individuelle behov og forudsætninger, men med afsæt i fællesskabet. Som resultat ser vi, at... At næsten 90% af distriktets børn går på Mårslet Skole, og at stort set alle er i gang med en ungdomssuddannelse 15 mdr. efter, de har forladt os. Vi ser gode faglige resultater og en generelt høj tilfredshed med skolen. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 8,4 8,3 7,6 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 8,2 8,6 7,4 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,7 8,2 6,9 6,6 Dansk skriftlig orden 6,0 8,0 - Dansk mundtlig 9,1 8,4 8,8 7,9 Matematik færdigheder 7,6 8,8 8,3 7,4 Matematik problemløsning 8,0 8,3 7,9 6,5 Engelsk mundtlig 8,4 8,8 7,6 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,8 5,5 6,8 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig - 7,9 8,9 7,7 Tysk mundtlig 7, ,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig 8,0-7,1 7,5 Samfundsfag mundtlig - 5,4-7,3 Kristendomskundskab mundtlig 6,0-7,2 7,8 Biologi skriftlig 7,7 8,8 9,5 7,2 Geografi skriftlig 8,3 8,9 8,8 7,5 Mundtlig matematik - 7,5 7,2 Tysk skriftlig - - 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 7,6 8,0 7,7 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog u. 3 u. 3 8,0 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 5,1 5,2 4,9 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 9,7 10,3 10,7 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 56,0% 55,5% 56,4% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 89,3% 93,1% 93,3% 92,5% 1. klassetrin 96,7% 92,8% 95,3% 91,1% 2. klassetrin 90,0% 97,7% 92,5% 93,0% 3. klassetrin 95,5% 94,0% 96,8% 94,5% 4. klassetrin 92,7% 96,6% 89,6% 92,7% 5. klassetrin 92,3% 92,9% 94,2% 91,9% 6. klassetrin 88,4% 91,6% 92,6% 90,8% 7. klassetrin 92,6% 76,5% 88,4% 88,4% 8. klassetrin 84,5% 94,5% 84,4% 87,5% 9. klassetrin 85,4% 80,0% 81,7% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 21,0% 30,8% 29,4% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 75,8% 59,6% 57,4% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 93,4% 96,7% 98,1% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 58,4% 75,7% 67,6% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på..... stærke fællesskaber med plads til alle, venskaber og omsorg for hinanden, oplevelser, sund mad og bevægelse. SFO har bevægelse og udeliv som læreplanstemaer, vi arbejder med Fri for Mobberi, trivselsuge i uge 41, har fokus på læringsstile og bevægelse i undervisningen og er med i et projekt om sundere mad og mere økologi i vores kantine. Er netop tilmeldt projektet Fra haver til maver. Som resultat ser vi, at..... en skole præget af sunde og glade børn, der kan lide at bevæge sig og er i trivsel. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 83,3% 82,2% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 94,0% 98,9% 95,5% 97,1% 1. klassetrin 97,8% 97,6% 98,8% 96,6% 2. klassetrin 100,0% 97,7% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 98,5% 97,9% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 97,6% 98,9% 100,0% 98,1% 5. klassetrin 100,0% 97,6% 98,8% 98,3% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 98,8% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 97,0% 97,7% 98,2% 8. klassetrin 98,6% 98,6% 98,4% 98,3% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 95,8% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 98,8% 95,5% 94,0% 94,0% 5. klassetrin 92,3% 91,8% 100,0% 92,9% 6. klassetrin 92,9% 97,6% 96,3% 93,8% 7. klassetrin 95,1% 86,6% 94,2% 93,1% 8. klassetrin 95,8% 95,9% 89,1% 91,4% 9. klassetrin 93,8% 88,3% 88,9% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 92,7% 97,7% 98,5% 93,6% 5. klassetrin 91,0% 95,3% 95,4% 93,3% 6. klassetrin 95,7% 98,8% 96,3% 94,2% 7. klassetrin 97,5% 97,1% 89,5% 92,8% 8. klassetrin 93,0% 98,6% 92,2% 93,9% 9. klassetrin 91,3% 95,0% 95,8% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,2 3,6 3,1 3,3 0,2 0,4 0,4 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,7 6,2 5,9 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 11,0 10,1 9,4 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 5,5% 5,1% 4,7% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 39% 29% 31% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 16,3% 14,9% 14,4% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 69,0% 63,2% 87,5% 82,2% 1. klassetrin 89,1% 81,9% 90,6% 80,8% 2. klassetrin 91,4% 90,8% 78,8% 85,7% 3. klassetrin 96,6% 94,0% 88,3% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 96,3% 49,4% 39,4% 40,2% 5. klassetrin 97,4% 54,1% 64,4% 46,6% 6. klassetrin 100,0% 60,2% 70,0% 57,4% 7. klassetrin 97,5% 61,2% 51,2% 54,7% 8. klassetrin 97,1% 67,1% 57,8% 53,9% 9. klassetrin 95,7% 51,7% 62,5% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 1,0 7,7 13,0 11,7 6. klassetrin 7,6 9,3 12,6 17,2 9. klassetrin 8,6 12,5 11,7 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 1,4% 0,0% 0,0% 1,9% 9. klassetrin 2,1% 1,7% 2,8% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,6% 9. klassetrin 4,3% 13,3% 7,0% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 54,8% 56,5% 69,2% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 1,6% 4,8% 6,4% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på..... at skabe rammer i skolen, hvor flest mulige børn kan deltage aktivt, kan trives, og har udbytte af at være, og hvor forskellighed og mangfoldighed er til gavn for alle. Vi arbejder med differentierede indsatser, forebyggelse, tidlig indgriben, indsigt og medborgerskab. Vi har fokus på vores sociale ansvar og at hjælpe hinanden med at kunne støtte og hjælpe vores mest udfordrede børn og unge. Som resultat ser vi, at..... vores almenpædagogik hele tiden udvikles og gøres bredere, og at vi har mange succeer, og at vi lykkes med at inkludere flere af vores mest udsatte børn og unge. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 96,4% 100,0% 97,8% 97,7% 1. klassetrin 100,0% 95,2% 100,0% 97,7% 2. klassetrin 98,6% 100,0% 100,0% 98,4% 3. klassetrin 97,7% 100,0% 100,0% 98,8% 4. klassetrin 98,8% 98,9% 100,0% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 97,6% 100,0% 98,5% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 98,5% 97,7% 98,8% 8. klassetrin 95,8% 100,0% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 100,0% 98,3% 98,6% 98,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 71,9% 72,6% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 44,8% 41,4% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 68,3% 87,6% 88,1% 73,1% 5. klassetrin 67,9% 67,1% 74,7% 70,9% 6. klassetrin 63,8% 71,1% 82,9% 71,2% 7. klassetrin 81,5% 61,8% 46,5% 69,3% 8. klassetrin 67,6% 79,5% 67,2% 71,9% 9. klassetrin 66,7% 70,0% 80,6% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 98,8% 100,0% 97,8% 96,5% 1. klassetrin 97,8% 95,2% 98,8% 95,0% 2. klassetrin 98,6% 100,0% 98,8% 96,4% 3. klassetrin 96,6% 98,5% 97,9% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 95,1% 92,1% 88,1% 88,1% 5. klassetrin 93,6% 95,3% 94,3% 91,2% 6. klassetrin 88,6% 96,4% 100,0% 94,8% 7. klassetrin 92,6% 95,5% 98,8% 95,7% 8. klassetrin 100,0% 98,6% 93,8% 96,6% 9. klassetrin 100,0% 96,7% 95,8% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 61,1% 66,3% 66,0% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 8,9% 8,1% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har drøftet Kvalitetsrapporten. Bestyrelsen ser med tilfredshed, at vores elever generelt trives i skolen, og at 98,1 % af skolens elever er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter de har forladt Mårslet Skole. Bestyrelsen har derudover nogle særlige opmærksomhedsfelter: Aflyst undervisning: Bestyrelsen er overbevist om, at betingelserne for læring er bedst, når eleverne undervises af deres egne lærere; af kvalitetsrapporten fremgår det, at antallet af vikarundervisningstimer har været stigende fra Et mål for bestyrelsen er derfor, at antallet at lektioner, hvor eleverne undervises af vikarer, forstået som af lærere eller pædagoger udenfor et klasseteam, bringes ned. Medarbejdernes sygefravær: Bestyrelsen har bemærket, at det gennemsnitlige antal sygefraværsdage blandt medarbejderne er dalet i forhold til, men fortsat ligger en smule over kommenens gennemsnit. Et mål for bestyrelsen er at få bragt sygefraværet yderligere ned. Medarbejdertrivsel: Bestyrelsen har bemærket, at medarbejdernes jobtilfredshed er dalet markant siden sidste undersøgelse og ligger under kommunens gennemsnit. Bestyrelsen er bekendte med mulige årsagsforklaringer og skoleledelsens/arbejdsmiljøgruppens indsatser for at øge medarbejdertrivslen. Bestyrelsen vil følge udviklingen. Skolebestyrelsen vil fortsat have fokus på skole-hjem-samarbejdet, navnlig kommunikationen mellem skole og hjem. Bestyrelsen er tilfreds med, at principper og retningslinier for skole-hjemsamarbejdet genformuleres inden bestyrelsesperiodens udløb, og at skolen arbejder med en kommunikationsstrategi, herunder en fornyet hjemmeside. Udskolingen: Skolebestyrelsen hefter sig ved, at eleverne klarer sig forholdsvis ringere til de mundtlige afgangsprøver end ved de skriftlige. Desuden giver flere elever i udskolingen udtryk for, at de keder sig, end de gør i indskolingen, og udskolingselevernes oplevelse af medbestemmelse er under kommunegennemsnittet. Bestyrelsen ønsker dette reflekteret ind i arbejdet med en anderledes udskoling i forbindelse med skolereformen. Trivsels: Bestyrelsen ønsker et fortsat fokus på indsatser mod mobning og generelt arbejde med adfærd, kontakt og trivsel. 32 KVALITETSRAPPORT