Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Transkript

1 Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

2 Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte mål og resultatmål...3 Kommunalt fastsatte effektmål...4 Resultatoplysninger...5 Karaktergennemsnit, 9. klasse...5 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse...6 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...6 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...8 Nationale test...9 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse...12 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...12 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...12 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse...14 Antal klager til Klagenævnet for specialundervisning...15 Trivsel...16 Midlertidige indikatorer...18 Inklusion...18 Kompetencedækning...19 Handleplan Nationale og kommunale mål...23 Nationalt fastsatte mål og operative indikatorer...23 Kommunalt fastsatte mål...25 Side 1

3 Folkeskoler i Holbæk Kommune Katrinedalskolen Skoleleder: Lars H. Hansson Skolen ved Tuse Næs Skoleleder: Ib Krogh Engskovskolen Skoleleder: Bo Pedersen Kildevangens skole Skoleleder Kathy Mikkelsen Elverdamsskolen Skoleleder: Anders Bo Hansen Tornvedskolen Skoleleder: Per Gjerrild Sofielundskolen Skoleleder: Jørgen Schandorff Isefjordskolen Skoleleder: Michael Larsen Holbæk Ungdomscenter Afdelingsleder: Mette Christiansen Side 2

4 Forord Der er desværre sket en fejl i indberetningen af Kildevangens skoles resultatoplysninger til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, hvilket betyder, at skolens resultater hverken figurerer i ledelsesinformationssystemet LIS eller er talt med i kommunens samlede resultatoplysninger. Det er en fejl, som ikke har mulighed for at blive udbedret i indeværende skoleår. Kildevangens skole har derfor desværre ikke fået beregnet de socioøkonomiske referencer eller andelen af elever med 2 eller derover i dansk og matematik. Karaktergennemsnittet af de bundne afgangsprøver er trukket fra Tabulex, Tea Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporter henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport, som er kommunedelen og 9 skolerapporter, som er samlet til en skoledel. Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Der er fastsat en række nationale mål og for folkeskolen, herunder også nogle operative indikatorer. Disse mål og operative indikatorer er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau. De nationale mål og operative indikatorer i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Side 3

5 Kommunalt fastsatte effektmål På baggrund af de nationale mål har Udvalget for Børn vedtaget følgende effektmål for Læring & Trivsel: 1) 96 % social og faglig inklusion 2) Flere unge opnår, ved grundskolens 9. klasses afgangsprøve, bedre faglige kompetencer og karaktergennemsnittet stiger til landsgennemsnittet 3) Flere børn gennemfører grundskolens afgangsprøve med minimum karakteren 02 i dansk og matematik og derved opnår mulighed for at få adgang til en ungdomsuddannelse 4) Flere børn trives bedre Udvalget for Børn har besluttet, der ud over de obligatoriske indikatorer skal fokuseres på følgende temaer i kvalitetsrapporten. De tre nationale mål i skolereformen. De operative indikatorer for de tre nationale mål De operative indikatorers formulerede effektmål for Læring & Trivsel Der følges op på målene som afslutning i kvalitetsrapportens kommunedel Side 4

6 Resultatoplysninger Karaktergennemsnit, 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Karaktergennemsnit i henholdsvis dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatorerne giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Opfølgning på lokalt besluttet effektmål Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse: Kommunale og nationale resultater omfatter folkeskoleelever i almenskoler over en 3-årig periode. Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse Skoler Katrinedalskolen Skolen ved Tuse Næs Engskovskolen 5,9 6,2 5,4 6,8 5,8 7,3 6,4 6,0 6,3 Kildevangens skole 5,9 6,6 7,0* Elverdamsskolen 5,3 6,5 5,3 Tornvedskolen, afd. Jyderup 7,1 6,2 5,4 Tornvedskolen, afd. Kildebjerg 5,7 6,0 6,7 Sofielundskolen 6,1 6,7 7,3 Isefjordskolen 5,8 6,1 6,5 Holbæk Kommunes gennemsnit 6,1 6,2 6,5 Landsgennemsnit Datakilde: Styrelsen for It og Læring 6,7 6,7 7,0 *Kildevangens skoles karaktergennemsnit datakilde er fra Tabulex, TEA og er ikke indregnet i kommunes karaktergennemsnit Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Side 5

7 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse Holbæk Kommune Bundne prøver Dansk (samlet) 6,1 6,2 6,5 Engelsk 7,0 7,4 7,6 Matematik (samlet) 5,8 5,5 6,1 Fysik/kemi 5,9 6,5 5,9 Hele landet Bundne prøver Dansk (samlet) 6,7 6,7 6,9 Engelsk 7,5 7,6 7,7 Matematik (samlet) 6,6 6,5 7,0 Fysik/kemi 6,3 6,5 6,7 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit (Kildevangens skole er ikke medregnet) Socioøkonomisk reference, 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Side 6

8 Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Elverdamsskolen 5,5 6,0-0,5 6,5 6,6-0,1 5,3 5,9-0,6 Engskovskolen 6,3 6,5-0,2 6,0 6,1-0,1 6,3 6,2 0,1 Isefjordskolen 6,5 6,7-0,2 6,1 6,2-0,1 5,7 5,8-0,1 Katrinedalskolen 5,4 6,2-0,8* 6,3 6,1 0,2 5,8 6,1-0,3 Kildevangens skole 7,0 6,5 7,1-0,6* 5,8 6,4-0,6* Skolen ved Tuse Næs 7,3 7,2 0,1 5,7 6,6-0,9* 6,7 6,8-0,1 Sofielundskolen 7,3 7,0 0,3 6,6 6,5 0,1 6,0 6,2-0,2 Tornvedskolen 6,3 6,6-0,3 6,1 6,3-0,2 6,4 6,4 0,0 Forskel Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Kildevangens skole har ikke fået fortaget beregning af socioøkonomisk reference for skoleåret 2014/2015 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Side 7

9 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Andel af 9. klasseelever med karaktergennemsnit på 2 eller derover i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Opfølgning på lokalt effektmål Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasser, pr. skole og samlet i skoleåret 2014/15 skole 2012/ / /15 Skolen ved Tuse Næs 92,3 % 85,5 % 92,7 % Engskovskolen 95,0 % 72,0 % 88,4 % Kildevangens skole 89,1 % 86,0 % * Elverdamsskolen 85,7 % 93,5 % 80,4 % Tornvedskolen, afd. Jyderup 95,0 % 97,1 % 79,2 % Tornvedsskolen, afd. Kildebjerg 74,4 % 80,6 % 97,6 % Sofielundskolen 87,1 % 88,1 % 96,4 % Isefjordskolen 84,1 % 83,6 % 90,3 % Holbæk Kommune samlet 87,0 % 86,8 % 87,6 % Hele landet 88,8 % 88,4 % 91,4 % Datakilde: Styrelsen for It og Læring *Kildevangens skoles andel af elever med mindst to i både dansk og matematik er ikke medregnet for skoleår 2014/15 Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Side 8

10 Nationale test Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå som indikator i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolernes faglige niveau. De konkrete resultater må ikke gengives i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige, jf. folkeskoleloven 55 b. Det må dog gerne fremgå, om de kommunale og nationale resultatmål er indfriet eller ej, og om det kommunale gennemsnitsresultat er højere eller lavere end foregående år, så vidt formuleringerne ikke kan bruges til at rangordne skoler og kommuner. De nationale test gennemføres som et led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skoler og kommuner anvender testresultaterne i deres arbejde med at styrke kvaliteten i folkeskolen. Målene er at: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på målene Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten nedenfor viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x De nationale test i forhold til de nationale mål i læsning og matematik Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. De kommunale resultater dækker over store forskelle fra skole til skole. Side 9

11 Det kan konstateres, at der endnu er et stykke vej til, at mindst 80 pct. af eleverne i Holbæk Kommune kan betegnes som gode til at læse og regne i de nationale test. Læsning i 8. klasse og matematik i 6. klasse ligger tættest på målet i 2014/2015. På målet om, at andelen der scorer højest stiger år for år, og andelen der scorer lavest falder år for år i læsning og matematik, kan følgende konstateres, når der ses på resultaterne over de seneste 3 år: I læsning på 2. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet og andelen af de svageste læsere stabilt. I læsning på 4. klassetrin er andelen af de bedste læsere steget og andelen af de svageste læsere steget. I læsning på 6. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet og andelen af de svageste læsere steget. I læsning på 8. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet og andelen af de svageste læsere steget. I matematik på 3. klassetrin er andelen af de dygtigste elever steget og andelen af de svageste elever faldet. I matematik på 6. klassetrin er andelen af de dygtigste elever faldet og andelen af de svageste elever steget. De nationale test i forhold til hvorvidt andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik stiger år for år. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. De kommunale resultater dækker over store forskelle fra skole til skole. Læsning i 8. klasse og matematik i 3. klasse ligger højest på skalaen i 2014/2015. På målet om, at andelen af de allerdygtigste elever stiger år for år i læsning og matematik, kan følgende konstateres, når der ses på resultaterne over de seneste 3 år: I læsning på 2. klassetrin er andelen af de allerdygtigste læsere faldet I læsning på 4. klassetrin er andelen af de allerdygtigste læsere steget I læsning på 6. klassetrin er andelen af de allerdygtigste læsere stabilt I læsning på 8. klassetrin er andelen af de allerdygtigste læsere stabilt I matematik på 3. klassetrin er andelen af de allerdygtigste elever steget I matematik på 6. klassetrin er andelen af de allerdygtigste elever faldet Side 10

12 De nationale test i forhold til hvorvidt andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund reduceres år for år. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Forældrenes højeste fuldførte uddannelse er opdelt i følgende uddannelsesgrupper: 1. Grundskole ( klasse) 2. Gymnasial uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse, 3. Kort videregående uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse 4. Lang videregående uddannelse eller Ph.d. De kommunale resultater dækker over store forskelle fra skole til skole. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er steget på alle årgangene med undtagelse af dansk på 4. klassetrin, hvor antallet er stabilt. Så det må konstateres, at der endnu er et stykke vej til, at betydningen af den sociale baggrund mindskes i forhold til andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik På målet om, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund reduceres år for år, kan følgende konstateres, når der ses på resultaterne over de seneste 3 år: Dansk på 2. klassetrin: Andelen af elever med dårlige resultater, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er steget Dansk på 4. klassetrin: Andelen af elever med dårlige resultater, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er stabilt Dansk på 6. klassetrin: Andelen af elever med dårlige resultater, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er steget Dansk på 8. klassetrin: Andelen af elever med dårlige resultater, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er steget Matematik på 3. klassetrin: Andelen af elever med dårlige resultater, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er steget Matematik på 6. klassetrin: Andelen af elever med dårlige resultater, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er steget Side 11

13 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse(erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren kan anvendes til opfølgning på den nationale målsætning om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse: Holbæk kommune År Andel, Holbæk Antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse ,5 % ,1 % ,3 % 177 Hele landet År Andel, land Antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse ,0 % ,7 % ,0 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren kan anvendes til opfølgning på den nationale målsætning om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Side 12

14 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse: Holbæk kommune År Andel, Holbæk Antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse ,3 % ,0 % 453 Hele landet År Andel, landsgennemsnit Antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse ,6 % ,2 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen Holbæk kommune Skoleår Andel fastholdt i uddannelse Antal Antal total 2010/ ,0 % / ,9 % / ,4 % Hele landet Skoleår Andel fastholdt i uddannelse, landsgennemsnit Antal land Antal land total 2010/ ,5 % / ,5 % / ,0 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 13

15 Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Holbæk kommune Årgang Andel ,8 % ,8 % ,6 % Hele landet Årgang Andel, landsgennemsnit ,3 % ,6 % ,0 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og Side 14

16 derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Antal klager til Klagenævnet for specialundervisning Kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Holbæk Kommune Antal klagesager Realitetsbehandlede sager* Omgjorte sager Datakilde: Årsrapporter fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning En sag betragtes som realitetsbehandlet, når: Klagenævnet ændrer eller opretholder kommunens afgørelse i sagen. Klagenævnet hjemviser kommunens afgørelse til ny behandling i kommunen. Klagenævnet hjemviser til fornyet behandling i kommunen i de tilfælde, hvor der kommer væsentlige nye oplysninger i sagen eller i tilfælde af alvorlige sagsbehandlingsfejl i kommunens sagsbehandling, f.eks. at afgørelsen er truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Side 15

17 Trivsel Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivsel og læring er med til at styrke hinanden gensidigt. Et godt samarbejde imellem skole og forældre er samtidig med til at styrke elevernes trivsel og læring. Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Elevtrivsel er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Opfølgning på lokalt effektmål Formål: Det er et nationalt mål, at elevernes trivsel i skolen skal øges. Fra foråret 2015 vil Undervisningsministeriet stille et nyt digitalt redskab til rådighed samtidig med, at der kommer nationale måltal for elevtrivsel. Det er obligatorisk for alle landets folkeskoler at foretage trivselsmålingerne. Målingerne skal understøtte skolernes arbejde med at skabe og opretholde den bedst mulige trivsel for alle elever. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Side 16

18 En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. Holbæk Kommune Indikatorer indikatorsvar 1-2 Indikatorsvar 2,1-3 Indikatorsvar 3,1-4 Indikatorsvar 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 1 % 7 % 38 % 54 % 4,0 Faglig trivsel 1 % 14 % 60 % 25 % 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 7 % 33 % 51 % 9 % 3,2 Ro og orden 1 % 18 % 59 % 22 % 3,6 Hele landet Indikatorer indikatorsvar 1-2 Indikatorsvar 2,1-3 Indikatorsvar 3,1-4 Indikatorsvar 4,1-5 Gennemsnit Social trivsel 1 % 6 % 34 % 59 % 4,1 Faglig trivsel 1 % 10 % 59 % 30 % 3,7 Støtte og inspiration i undervisningen 5 % 30 % 55 % 10 % 3,3 Ro og orden 1 % 16 % 59 % 25 % 3,7 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 17

19 Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Holbæk, 2014/2015 Indikator Indikatorsvar Antal indikatorsvar Indikatorsvar landsgennemsnit Antal indikatorsvar, land Social trivsel , Faglig trivsel 3, , Støtte og inspiration i undervisningen 3, , Ro og orden 3, , Samlet indikatorsvar 3,7 Datakilde: Styrelsen for It og Læring , Midlertidige indikatorer Inklusion Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/20. Formål Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Holbæk Kommune Skoleår Andel Antal elever i segregeret tilbud Antal elever i alt 2012/ ,1 % / ,1 % / ,7 % Hele landet Skoleår Andel Antal elever i segregeret tilbud Antal elever i alt 2012/ ,8 % / ,0 % / ,2 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 18

20 Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler og opgøres i forhold til elevernes bopælskommune Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Holbæk Kommune: Ministeriet opgør inklusionsgraden alene ud fra elevtallet i kommunens folkeskoler. Den opgørelsesmetode betyder, at kommuner med høj privatskolefrekvens (som i Holbæk Kommune) får en lavere inklusionsgrad. En opgørelse af Holbæk Kommunes egne tal for både folkeskoler og privatskoler vil medføre en inklusionsgrad i Holbæk Kommune på 95,5 % Kompetencedækning Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Side 19

21 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Holbæk Holbæk Kommune Skoleår 2012/ ,7 % 2013/ ,9 % 2014/ ,2 % Andel Hele landet Skoleår 2012/ ,5 % 2013/ ,3 % 2014/ ,5 % Datakilde: Styrelsen for It og Læring Andel Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Holbæk Holbæk Kommune Fag Dansk 94,4 % Engelsk 75,8 % Tysk (tilbudsfag) 87,8 % Kristendomskundskab 52,2 % Historie 69,0 % Samfundsfag 77,8 % Idræt 68,9 % Musik 79,8 % Billedkunst 58,2 % Håndværk og design 72,6 % Madkundskab 48,1 % Matematik 87,8 % Fysik/kemi 95,2 % Geografi 58,8 % Biologi 76,1 % Natur/teknik 44,2 % Andel Side 20

22 Hele landet Fag Andel Dansk 92,4 % Engelsk 82,6 % Tysk (tilbudsfag) 87,0 % Kristendomskundskab 42,2 % Historie 60,5 % Samfundsfag 68,1 % Idræt 76,5 % Musik 83,2 % Billedkunst 65,8 % Håndværk og design 77,8 % Madkundskab 65,6 % Matematik 85,2 % Fysik/kemi 93,6 % Geografi 66,9 % Biologi 78,5 % Natur/teknik 54,8 % Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 21

23 Handleplan Skolerne deltager alle i to udviklingsforløb, som er den fælles indsats for at understøtte effektmålene: Digital læring i netværk og fællesskaber, samt Program for læringsledelse Begge forløb gennemføres med støtte fra AP Møllerfonden og løber over flere år. Det langsigtede mål med Digital læring er: At styrke fagdidaktikken i dansk, engelsk og matematik At få etableret lærende teams (professionelt læringsfællesskab) At skoleledelserne får lært at lede ved hjælp af digitale redskaber Det langsigtede mål med Program for læringsledelse er, at: Lærere, pædagoger, ledere og skoleforvaltning tilrettelægger deres indsatser på grundlag af data om lærings- og udviklingsresultater på den enkelte skole. Begge forløb hænger tæt sammen og bygger på den samme forståelse af skolens udviklingsbehov. I korthed er de to forløbs aktivitetsmål i skoleåret : at styrke den samarbejdende læringskultur i form af Professionelle læringsfællesskaber at styrke Synlig læring i form af fokus på data om elevernes læring og trivsel at styrke den faglige læring - læring i dybden - i fagene dansk, matematik og engelsk I skoleåret har det afstedkommet følgende fælles aktiviteter: 1. Kompetenceudvikling af teamkoordinatorer, så de kan lede det lærende samarbejde i teamet 2. Kortlægning af elevernes læring og trivsel, samt forældre og medarbejderes syn på en række temaer i skolens arbejde 3. Kompetenceudvikling af ressourcepersoner i Børnekonsulentcentret, så de kan støtte skolerne i læringsledelsen 4. Kompetenceudvikling af lederne, så de kan anvende data om skolen i såvel den strategiske, som den praktiske ledelse 5. Kompetenceudvikling af samtlige medarbejdere i databaseret, pædagogisk arbejde og professionelle læringsfællesskaber 6. Afprøvning i Headsgruppen og udvalgte team (pilotforløb) af læring i dybden ud fra systematikken i de såkaldte 21st Century Learning Skills 7. Forsøg med brug af digitale redskaber i dels den pædagogiske planlægning, dels synlig ledelse. Side 22

24 Nationale og kommunale mål Nationalt fastsatte mål og operative indikatorer 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. På målet om, at andelen der scorer højest stiger år for år, og andelen der scorer lavest falder år for år i læsning og matematik, kan følgende konstateres, når der ses på resultaterne over de seneste 3 år: I læsning på 2. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet. I læsning på 4. klassetrin er andelen af de bedste læsere steget. I læsning på 6. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet. I læsning på 8. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet. I matematik på 3. klassetrin er andelen af de dygtigste elever steget. I matematik på 6. klassetrin er andelen af de dygtigste elever faldet Det må konstateres, at der samlet set i alle resultaterne stadig er et stykke op til målsætningen om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne. På målet om, at andelen af de allerdygtigste elever stiger år for år i læsning og matematik, kan følgende konstateres, når der ses på resultaterne over de seneste 3 år: I læsning på 2. klassetrin er andelen af de allerdygtigste læsere faldet I læsning på 4. klassetrin er andelen af de allerdygtigste læsere steget I læsning på 6. klassetrin er andelen af de allerdygtigste læsere stabilt I læsning på 8. klassetrin er andelen af de allerdygtigste læsere stabilt I matematik på 3. klassetrin er andelen af de allerdygtigste elever steget I matematik på 6. klassetrin er andelen af de allerdygtigste elever faldet Det kan her konstateres, at læsning på 4. årgang og matematik på 3. årgang opfylder målet. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. På målet om, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund reduceres år for år, kan følgende konstateres, når der ses på resultaterne over de seneste 3 år: Dansk på 2. klassetrin: Andelen af elever med dårlige resultater, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er steget Dansk på 4. klassetrin: Andelen af elever med dårlige resultater, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er stabilt Side 23

25 Dansk på 6. klassetrin: Andelen af elever med dårlige resultater, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er steget Dansk på 8. klassetrin: Andelen af elever med dårlige resultater, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er steget Matematik på 3. klassetrin: Andelen af elever med dårlige resultater, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er steget Matematik på 6. klassetrin: Andelen af elever med dårlige resultater, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er steget Det må konstateres, at der ikke kan aflæses en reducering af betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, og at målet derfor ikke er nået. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Holbæk kommune Indikator Indikatorsvar (fra 1-5) Social trivsel 4 Faglig trivsel 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 3,2 Ro og orden 3,6 Samlet indikatorsvar 3,7 Den første obligatoriske trivselsundersøgelse, der dækker alle skolerne er foretaget i skoleåret , hvilket betyder, at der ikke kan måles en udvikling på resultatet. Holbæk Kommunes samlede trivselsmåling ligger i skoleåret på 3,7, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. Side 24

26 Kommunalt fastsatte mål 96 % social og faglig inklusion Skoleår Andel 2012/ ,1 % 2013/ ,1 % 2014/ ,7 % Holbæk kommunes inklusionsgrad i 2015 er 92,7 % Ministeriet opgør inklusionsgraden alene ud fra elevtallet i kommunens folkeskoler. Den opgørelsesmetode betyder, at kommuner med høj privatskolefrekvens (som i Holbæk Kommune) får en lavere inklusionsgrad. En opgørelse af Holbæk Kommunes egne tal for både folkeskoler og privatskoler vil medføre en inklusionsgrad i Holbæk Kommune i 2015 på 95,5 % Flere unge opnår, ved grundskolens 9. klasses afgangsprøve, bedre faglige kompetencer og karaktergennemsnittet stiger til landsgennemsnittet Folkeskolens afgangsprøver 2012/ / /2015 Holbæk Kommunes gennemsnit 6,1 6,2 6,5 Landsgennemsnit 6,7 6,7 7,0 Det kan konstateres, at Holbæk kommunes karaktergennemsnit i 2015 er opgjort til 6,5, hvilket ligger under landsgennemsnittet på 7,0 Flere børn gennemfører grundskolens afgangsprøve med minimum karakteren 02 i dansk og matematik og derved opnår mulighed for at få adgang til en ungdomsuddannelse Karakteren 02 i dansk og matematik Holbæk Kommune samlet 87,0 % 86,8 % 87,6 % Hele landet 88,8 % 88,4 % 91,4 % Det kan konstateres, at der er sket en procentvis stigning i 2015 af elever, der opnår karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik og derved opnår mulighed for at få adgang til en ungdomsuddannelse. Side 25

27 Flere børn trives bedre Holbæk kommune Indikator Indikatorsvar (fra 1-5) Social trivsel 4 Faglig trivsel 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 3,2 Ro og orden 3,6 Samlet indikatorsvar 3,7 Den første obligatoriske trivselsundersøgelse, der dækker alle skolerne er foretaget i skoleåret , hvilket betyder, at der ikke kan måles en udvikling på resultatet. Holbæk Kommunes samlede trivselsmåling ligger i skoleåret på 3,7, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. Side 26