Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Transkript

1 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2 Afviklingen af prøver g eksaminer... 2 Anbefalinger Censrkrpset sammensætning (jf. 22 g 28, stk. 2, 3. pkt.): Årets arbejde i Censrfrmandskabet (jf. 27): Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutinerne g censrfrmandskabet Grundlaget fr eksamen ( 30) Fagligt niveau Prøvefrmerne Infrmatinen fra uddannelsesinstitutinerne ( 24 stk. 2) Overensstemmelse med mål g øvrige krav fra bekendtgørelser g studierdninger Ensartet g retfærdig behandling Klager g ankesager ( 25, 4. pkt.) Årets temaer Gruppeprøver Gruppeprøver, knklusin Karaktergivning, herunder læringsmål Karaktergivning, herunder læringsmål - knklusin Evaluering af skabelnen... 7 Bilag: Et faktaark pr. retning i censrkrpset

2 Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014 Resume Uddannelsernes niveau Det kan frtsat sm i sidste årsrapprt fr ingeniøruddannelserne g diplmuddannelserne i IT g Teknik siges, at niveauet vurderes sm værende tilfredsstillende. Der sker en løbende udvikling i uddannelserne, hvr det i det seneste par år har været en str pgave fr institutinerne at få indført gruppeeksamen baseret på de nye regler. Dette arbejde ser jf. årets tema m gruppeprøver i afsnit nr. 5 ud til at være lykkedes rigtig gdt. Det stigende antal studerende indenfr ingeniørmrådet ses ikke at have en negativ indflydelse på det faglige niveau, når censrernes eksamenstilbagemeldinger gennemgås. Censrfrmandskaberne er pmærksmme på evt. negative følgevirkninger af f.eks. større hld eller flere studerende i samme gruppeprjekt, g vil naturligvis diskutere dette frhld på kmmende kntaktmøder på institutinerne. Afviklingen af prøver g eksaminer Prøver g eksaminer afvikles efter censrfrmandskabernes viden tilfredsstillende fr alle ingeniør-, masterg diplmuddannelser, der er mfattet af censrfrmandskabernes ansvarsmråde. Indførelse af nye gruppeprøvefrmer, der er tilpasset de frskellige typer af gruppeprjekter, skaber frtsat mulighed fr en bedre dynamik i eksamensfrløbet g en bedre bedømmelse af de fælles prjekter. Anbefalinger Censrfrmandskaberne fr ingeniøruddannelserne har t anbefalinger: 1. Harmnisering af bekendtgørelser, hvilket er en gentagelse fra sidste års rapprt (2013). Censrkrpset fr ingeniøruddannelserne g diplmuddannelserne fr IT g Teknik mfatter både kandidatuddannelser g bachelruddannelser (civilingeniøruddannelser), prfessinsbachelruddannelser (diplmingeniøruddannelser), masteruddannelser inden fr fagmrådet samt diplmuddannelser inden fr fagmrådet IT g Teknik. Mange studerende plever gennem deres studium at være mfattet af begge eksamensbekendtgørelser: Bekendtgørelse m prøver g eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr. 714 af 27/06/2012 g BEK 1519 af 16/12/2013 samt Bekendtgørelse m eksamen g censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) BEK nr. 666 af 24/06/2012 g BEK 670 af 19/06/2914. Det vil være ønskeligt, såfremt alle regler vedrørende eksaminer, censrkvalifikatiner, censrhabilitet mm. blev harmniserede (læs: identiske). Censrfrmandskaberne er pmærksmme på, at dette punkt ikke er relevant fr alle uddannelser, men fr ingeniøruddannelserne giver det ingen mening, at der er frskel på regelsættet fr diplmingeniøruddannelsen g fr bachelr- g kandidatuddannelserne. 2

3 2. Digitalisering af eksaminer Censrfrmandskaberne fr ingeniøruddannelserne g diplmuddannelserne i IT g Teknik ser frtsat udfrdringer ved elektrniske eksamenspgaver: Der findes ved skriftlige eksaminer f.eks. ikke ngen anerkendt standard fr håndtering af frmler g figurer, herunder check af plagiat af disse. Implementeringen af elektrnisk aflevering, bedømmelse g censurering af rapprter g skriftlige pgaver er i gang på alle institutiner. Der er ikke besluttet et fælles system fr alle uddannelser i Danmark, så censrerne kan pleve frskellige systemer på de frskellige institutiner. Censrfrmandskaberne fr ingeniøruddannelserne samt diplmuddannelserne indenfr IT g teknik ser det sm naturligt i frhld til vres kvalitetssikringspgave at være invlveret i den prces, der fregår med henblik på digitalisering af eksaminer g frventer på baggrund af bl.a. vennævnte eksempler på prblemstillinger at blive kntaktet både af uddannelsesinstitutinerne samt af Uddannelses- g Frskningsministeriet. 1. Censrkrpset sammensætning (jf. 22 g 28, stk. 2, 3. pkt.): Censrfrmandskaberne fr ingeniørmrådet har generelt et gdt g knstruktivt samarbejde med institutinerne mkring allkering af censrer til eksamener. Der er i alt pr. 24. september beskikkede censrer indenfr alle 7 retningsmråder, sm ingeniørcensrfrmandskaberne dækker. Institutinerne allkerer selv ved hjælp af eksterne censrer til eksamenerne. Censrfrmandskaberne kan selv ved anvendelse af CensrNet.dk følge med i institutinernes allkering af censrer til eksamenerne, g kan derigennem sikre md anvendelsen af f.eks. gensidig censur. Det skal bemærkes, at allkering af censrer ikke fregår efter et autmatisk IT-baseret allkeringssystem, sm på visse andre uddannelser. Det skyldes primært, at den største del af censrerne deltager i prjekteksamener, sm kræver specielle kmpetencer. Når en institutin skal allkere en censr fregår det ved, at der søges på emnerd/speciel kmpetence. Hver censr skal ved beskikkelse markere p til 7 udvalgte kmpetencer indenfr sit fagmråde. Der er flere hundrede valgmuligheder af emnerd, så der er altid mulighed fr at finde den bedst egnede censr til de meget varierede specialer g prjekter, der gennemføres indenfr ingeniørmrådet. 2. Årets arbejde i Censrfrmandskabet (jf. 27): Det stre arbejde indenfr censrfrmandskaberne har i det frløbne år drejet sig m gen- g nybeskikkelser fr den ny beskikkelsesperide Prcessen startede i nvember 2013 g sluttede i april 2014, hvr resultater blev at det nye samlede censrkrps består af 2545 censrer, hvraf mere end 70 % er aftagercensrer. Prcessen er frløbet rigtig gdt med str indsats g hjælp fra censrsekretariaterne g institutinerne. Der har været afhldt t møder mellem frmændene fr de syv retninger i censrkrpset (Design, Elektr, Bygning, Grundfag, Eksprt, Kemi g Maskin) i periden, sm er mfattet af årsrapprten. Frmandsmøderne medvirker til en gd g aktiv krdinering mellem de frskellige fagmråder. 3

4 Temaerne på disse møder er eksempelvis: Kvalitet af kursusbeskrivelser Præsentatin af studierne på den institutin, hvr møder afhldes Orientering m ankesager Orientering m nye/ændrede studierdninger Efterbeskikkelser g ad hc beskikkelser Gennemgang af høringssvar vedr. bekendtgørelser, der vedrører censrernes arbejde Gruppeprøver udfrdringer g begrænsninger Frmanden fr maskinretningen har rllen sm fælles krdinerende censrfrmand (talsmand) fr de øvrige retninger g fr censrkrpset sm helhed. Opgaven indebærer initiativ til høringssvar, frslag til agenda fr fælles frmandsmøder g andre tværkrdinerende temaer. Censrfrmandskaberne har indgivet t høringssvar i det frløbne år: 1. Ændring af eksamensbekendtgørelsen fr erhvervsrettede videregående uddannelser 2. Høring vedrørende lvfrslag vedrørende Talent 2.1 Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutinerne g censrfrmandskabet Ingeniørcensrkrpset er et strt krps med kntakt til mange institutiner. Det er vres verrdnede vurdering, at der er et rigtig gdt g knstruktivt samarbejde med alle de institutiner, der er mfattet af vres virke. 3. Grundlaget fr eksamen ( 30) 3.1 Fagligt niveau Det er censrfrmandskabets samlede vurdering på baggrund af eksamenstilbagemeldingerne fra censrerne, at det faglige niveau er tilfredsstillende indenfr de uddannelser, sm censrfrmandskaberne mfatter. Der henvises til faktaarket punkt Prøvefrmerne Det er på baggrund af censrfrmandskabernes erfaringer g årets tema m karakter g læringsmål censrfrmandskabernes samlede vurdering, at prøverne er relevante g dækker fagets/emnets væsentligste læringsmål. Der er ikke iagttaget en sammenhæng mellem prøvefrmer g mfanget af snyd, der er blevet pdaget af censrerne. Det skal i den frbindelse bemærkes, at mfanget er snyd er meget lille indenfr ingeniørmrådet g censrfrmandskaberne ikke er bekendt med prblemer med dette. 3.3 Infrmatinen fra uddannelsesinstitutinerne ( 24 stk. 2) Det er censrfrmandskabets samlede vurdering, at censrerne har fået de nødvendige infrmatiner fra uddannelsesinstitutinerne inden prøverne. Der er ikke generelle indikatiner fra censrerne, at der er nget prblem her. 4

5 Censrfrmandsaberne minder ca. hvert halve år institutinerne m deres pligt til at give censrerne det nødvendige materiale frud fr en eksaminatin. 3.4 Overensstemmelse med mål g øvrige krav fra bekendtgørelser g studierdninger Det er censrfrmandskabets samlede vurdering, at eksamenerne har været afhldt i verensstemmelse med mål g øvrige krav, der er fastsat i bekendtgørelser g studierdninger. 3.5 Ensartet g retfærdig behandling Censrfrmandskaberne har ikke generelle infrmatiner m prblemer med at de studerende har fået en ensartet, pålidelig g retfærdig behandling: 4. Klager g ankesager ( 25, 4. pkt.) Der er i frhld til både antallet af afhldte eksamener samt i frhld til antallet af klager et meget lavt niveau af ankesager. Censrfrmandskaberne ser dette frhld sm meget psitivt g vurderer, at både undervisere g censrer gør et strt arbejde ud af ikke blt at afgive en bedømmelse, men gså at begrunde bedømmelsen på en fyldestgørende måde. Der har i alt været 6 ankesager indenfr alle 7 retningsmråder, hvraf der er givet medhld i en af sagerne. Sagerne har ftest drejet sig m de studerendes frventninger til bedømmelsen af deres eksamen var anderledes (læs: højere) end den endelige bedømmelse. I den knkrete sag, hvr der blevet givet medhld, skete det dg på baggrund af, at bedømmerne havde anvendt 13-skalaen i deres begrundelse fr bedømmelsen, hvilket naturligvis var i strid med karakterskalabekendtgørelsen. 5. Årets temaer Temaet fr denne årsrapprt er gruppeeksamener g læringsmål. Alle beskikkede censrer indenfr ingeniørmrådet på CensrNet.dk mdtg d. 25. juni 2014 en mail med et spørgeskema. Spørgeskemaets tema er gruppeprøver g karaktergivning, herunder læringsmål. Alle besvarelser, inklusiv kmmentarer er samlet i et Excel ark (Besvarelser til Spørgeskemaundersøgelse). - Omkring 2500 beskikkede censrer har mdtaget spørgeskemaet pr mail har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. Derudver har ca. 100 respndenter afleveret et tmt spørgeskema, da de endnu ikke har været ude sm censr. Samlet har næsten 22 % af alle beskikkede censrer svaret på spørgeskemaundersøgelsen. 5.1 Gruppeprøver - Indledningsvist skal det bemærkes, at ver halvdelen (55,5 %) af respndenterne har svaret ja til alle spørgsmål vedrørende gruppeprøver g karaktergivning. - I alt har 74 % af respndenterne deltaget sm censr til en eller flere gruppeprøver. I Excel arket fremgår det, hvilken institutin den enkelte respndent har deltaget sm censr i gruppeprøve. - De fleste censrer (95-96 %), sm har været til en eller flere gruppeprøver, har bådet svaret ja til, at den afsatte tid til gruppeeksamen var tilpasset antallet af studerende, g at den enkelte studerende blev eksamineret på en måde der sikrede, at der blev fretaget en individuel bedømmelse af den studerendes præstatin. De resterende 4-5 % har svaret nej til spørgsmålene eller undladt at svare. Endelig har næsten alle (98 %) svaret ja til, at gruppeprøver g eksaminer i øvrigt er afhldt i 5

6 verensstemmelse med reglerne fr gruppeprøver, sm er fastsat i bekendtgørelser g studierdninger. - Følgende kmmentarere er givet af respndenter sm har svaret nej til spørgsmålene m den afsatte tid til gruppeprøver var tilpasset antallet studerende, g at den enkelte studerende blev eksamineret på en måde der sikrede, at der blev fretaget en individuel bedømmelse: Vi brugte den tid vi synes var nødvendig. Jeg trr der var afsat 45 min til fremlæggelse g herudver 30 min pr. studerende, men ved de fleste eksamener brugte vi længere tid. Det har på VIA i Hrsens underet mig, at der afsættes samme tid uanset m der er en eller t studerende. Nej 15 min pr studerende er lige i underkanten. Det var en gruppeprøve g dermed blev de studerende gså bedømt fr deres præstatiner sm team. Ved gruppefremlæggelser er det svært at kmme 100 % ind i den enkelte studerendes arbejdsindsats g deltagelse i gruppens beslutninger med pgaven, men man får dg et vist indblik i den enkelte studerende fra fremlæggelsen, spørgsmål g svar. Efter min mening ikke tilstrækkeligt. Der bør i højere grad eksamineres en elev af gangen. Ikke (sm nu), hvr der stilles spørgsmål til hele gruppen, g alle har en frventning m, at deres kmmentarer bliver hørt. Der blev efter min mening ikke spurgt tilstrækkelig ind til de studerendes teretiske viden Prjektfremlæggelse er delt mellem de studerende, hvr begge er i lkalet samtidigt. Spørgsmål til prjektet rettes så vidt muligt individuelt, men eksaminatinsfrmen gør karakterdifferentiering vanskelig. Ikke altid. Det er tydeligt at alle studerende ikke siger lige meget specielt med udenlandske studerende eller når danske studerende eksamineres på engelsk frdi de er i en gruppe. 5.2 Gruppeprøver, knklusin Det kan verrdnet set knkluderes, at gruppeeksamen fungerer efter hensigten g dermed gdt på de enkelte institutiner. Det ses gså, ar der er frskellige måder at afhlde gruppeeksamener på. Eksamensbekendtgørelsen giver mulighed fr variabilitet i frbindelse med afhldelse af gruppeeksamen, g det ses, at der i ngle tilfælde kan være udfrdringer i f.eks. at give tid nk til den individuelle eksaminatin. Censrfrmandskaberne vil tage flere af de nævnte prblemstillinger p ved kmmende kntaktmøder på institutinerne- 5.3 Karaktergivning, herunder læringsmål - Til spørgsmålene m karaktergivning g læringsmål har 97 % af alle respndenter svaret, at målbeskrivelserne fr fagene/kurserne/emnerne var tilstrækkelige præcise til at sikre en gd karaktergivning. Kun 2 % (12) har svaret nej, mens 1 % (5) ikke har svaret på spørgsmålet. 94 % har svaret ja til, at der er verensstemmelse mellem læringsmålene i fagets/kursets/emnernes målbeskrivelse g læringsmålene til uddannelsen. 1 % (7) har svaret nej mens 5% (24) ikke har svaret på spørgsmålet. - Følgende kmmentarer er givet af respndenter sm har svaret nej til spørgsmålene m målbeskrivelsen fr fagene/kurserne/emnerne var tilstrækkelig præcise til at sikre krrekt karaktergivning g hvrvidt der var verensstemmelse mellem læringsmål i fagets/kursets/emnernes målbeskrivelse g læringsmålene fr uddannelsen: Nej ikke helt g det vil sikkert gså være umuligt at præcisere så en udefrstående helt kan bedømme resultatet. Svært at bedømme pga. meget bredt definerede frmålsbeskrivelser. 6

7 Nej - der "sjusses" fte fr meget g vage frmuleringer hjælper ftest ikke til en rdentlig bedømmelse. Fr fte får en studerende karakter fr at "styre" eller "skrive rapprt" - frem fr de ingeniørfaglige læringsmål. Umulig at svare på. Enkelte kurser udgør en ikke defineret delmængde af en uddannelse, g der er ikke skrevet præcist hvilke dele af uddannelsens læringsmål der skal erhverves ved netp dette kursus. 5.4 Karaktergivning, herunder læringsmål - knklusin Det er tydeligt, at institutinerne er kmmet et gdt stykke vej med kvaliteten af kursusbeskrivelser g herunder læringsmål. Trds de meget psitive besvarelser er der dg enkelte steder stadigt mulighed fr frbedringer af kursusbeskrivelserne. Det er i løbet af det sidste år knstateret, at flere kursusbeskrivelser har været fejlbehæftede vedrørende beskrivelse af eksamensfrm (gruppeprøver) samt karaktergivning. Disse fejl er blevet rettet. 6. Evaluering af skabelnen Der er plysninger, sm det fremgår af faktaarket, sm det ville være mere naturligt at hente direkte fra institutinerne. Samtidig er verblikket meget simplificeret, da der ikke er plads til mange nuancer. På den anden side er faktaarket et gdt skridt på vejen til frenkling af dataindsamlingen i frbindelse med udarbejdelse af årsrapprten. Dg synes alle plysninger ikke lige relevante, idet f.eks. statistik ver antal aftagercensrer mm alt andet lige vil være det samme tal fr de næste 4 år beskikkelsesperiden. Det må anbefales at både wrd skabelnen samt faktaarket hldes ngenlunde uændret de næste par år, da der har været flere ændringer af frmatet de senere år, sm bestemt ikke har lettet arbejdet med at udarbejde årsrapprterne. Bilag: Et faktaark pr. retning i censrkrpset 7