Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Transkript

1 Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade København K. tlf

2 Regeringen, Danske er, og Kommunernes Landsforening har bl.a. udvalgt telemedicinske sårvurdering for patienter med venøse bensår og diabetsiek fodsår som en del af den nationale telemedicinske handlingsplan. I forbindelse med udrulning af den telemedicinske sårvurdering, skal der udarbejdes en businesscase men henblik på at fastslå de økonomiske effekter af en udrulning af den telemedicinske sårvurdering. KORA er i den forbindelse blevet kontaktet er Medcom, der er overordnet ansvarlig for udbredelsen af den telemedicinske sårvurdering, med henblik på at udarbejde en businesscase, der skal belyse effekten af den telemedicinske sårvurdering i forhold til aktiviteten på sygehusene. Efter aftale med Medcom indeholder businesscasen for følgende parameter: - Antal indlæggelser - Antal ambulante besøg - Antal unikke CPR nummer - DRG værdi og stationære og ambulante patienter. For nærmere beskrivelse af udvælgelse af population, og overvejelser vedrørende brug af data fra Landspatientregisteret (LPR)henvises der til nedenstående metodeafsnit. Businesscasen vil opgøre aktiviteten for disse områder for året 2012, 2013 og Sygehusaktiviteten vil for de enkelte år blive sammenlignet med de tidligere år med henblik på, bl.a. at belyse de økonomiske effekter af den telemedicinske sårvurdering for patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår. Metode Med henblik på at opgøre aktiviteten for venøse bensår og diabetiske fodsår har KORA været i dialog med udvalgt sygehuspersonale i forhold til at identificere de diagnoser, som patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår typisk er registreret med i forbindelse med indlæggelse eller ambulant behandling. 1

3 Disse diagnoser er som følger: Diagnoser diabetiske fodsår DE105B DE115B DE125B DE135B DE145B Diagnoser venøse bensår DI830 DI830A DI830B De ovenstående diagnoser er blevet præsenteret for det kliniske forum, som følger arbejdet med etablering af den telemedicinske sårvurdering indenfor venøse bensår diabetiske fodsår. Det kliniske forum billigede, at patienterne identificeres i Landspatientregisteret (LPR) på baggrund af disse diagnoser. Det blev endvidere aftalt, at når data udtræk ligger klar, sendes data ud til validering fra repræsentanter fra de forskellige hospitaler i klinikergruppen. Udtræk af data Data er trukket den 22. marts 2013 for 2012 for både stationære og ambulante data. Da fristen for indberetning typisk ligger omkring 1. februar for tidligere års aktivitet, typisk ligger forventes det, at 2012 aktiviteten er på plads i Landspatientregisteret på dette tidspunkt. Data er trukket for hele landet, men afgrænset til offentlige sygehuse. Efterfølgende er data afgrænset i forhold til de ovennævnte diagnoser, således at en patientrecord inkluderes i opgørelse, hvis patienten har en af de ovenstående diagnoser i sin aktionsdiagnose, eller i sin bidiagnose fra 1-20, eller i tillægsdiagnose fra Validering af data: Data er udsendt til hospitalsrepræsentanter i klinikforum. I alt har syv klinikere fra syv forskellige hospitaler modtaget data til validering. Svar afventes. Mulige problemer med opgørelsesmetode: I udgangspunktet må det forventes, at data fra LPR er valide. I forbindelse med denne analyse, er det dog værd at være opmærksom på mulige fejlkilder. For det første er der ikke nogen ensrettet national udrullet registreringsvejledning for kodning af sår - sådan som det fx kan findes indenfor det kardiologiske område. Dette problem aktualiseres yderligere af, at patienter med diabetiske fodsår og venøse 2

4 bensår er spredt ud over en række forskellige specialer. Der kan således finde patienter på; karkirurgiske afdelinger, ortopædkirurgiske afdelinger, endokrinologiske afdelinger, plastik kirurgiske afdelinger og kardiologiske afdelinger. Fraværet af en national registreringsvejledning og spredningen af patienter over flere afdelinger vil givetvis føre til større variation mellem hospitaler og vil sandsynligvis også medføre, at der er patienter med i analysen, som ikke burde være det men også, at det er patienter, der ikke er med i analysen, selvom de burde være det. Hvorvidt dette påvirker mængden af patienter i datasættet i opad- eller nedadgående retning, kan man ikke umiddelbart afgøre. Disse datausikkerheder giver nogle betænkeligheder i forhold til at opgøre sygehusaktiviteten for diabetiske og venøse fodsår på baggrund af data fra landspatientregisteret. Disse betænkeligheder reduceres dog væsentligt, idet man sammenligner samme population over tid, og det må derfor forventes, at eventuelle skævheder vil reproduceres i data. Dermed bliver det afgørende for vurderingen/kvalificeringen af businesscasen heller ikke de abolutte niveauer af patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår, men den relative udvikling i aktiviteten for disse patienter mellem opgørelsesperioderne. Aktivitet på sygehusene Resultater fra businesscasen vil primært fokusere på det nationale og regionale niveau. For resultater på sygehusniveau henvises der til bilag. For udvalgte resultater på sygehus henvises der til bilag 1 Resultaterne vil være opdelt i resultater for diabetiske fodsår og venøse bensår. De nedenfor angivende aktivitetsdata er opgjort på baggrund af Sygehusregion. Aktiviteten for patienter med diabetiske fodsår På landsplan er der 536 indlæggelser og 7870 ambulante besøg for patienter registreret med førnævnte aktionsdiagnose for diabetiske fodsår. Aktiviteten på lands- og regionsniveau er opgjort nedenfor Tabel 1: Kønsfordeling for patienter med diabetiske fodsår. Køn Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Mænd Kvinder I alt

5 Som det fremgår af tabel 1, er der betydeligt flere mænd end kvinder med diabetiske fodsår. Faktisk udgør mændene næsten 75 % af denne patientgruppe. Tabel 2: Aldersfordeling for patienter med diabetiske fodsår Alder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Under Over I alt Tabel 2 viser, at der er flest patienter i gruppen under 60 år og gruppen af patienter mellem år. Der er færrest patienter i gruppen over 80 år. Tabel 3: Antal indlæggelser og antal sengedage patienter med diabetiske fodsår Antal indlæggelser Antal sengedage GNM sengedag pr. indlæggelse Antal genindlæggelser* Nordjylland ,6 15 Midtjylland ,8 32 Syddanmark ,6 23 Hovedstaden ,3 20 Sjælland ,6 12 I alt ,1 102 *antal er udtryk for, at et enkelt CPR nummer har mere end en indlæggelse pr. år. Tabel 3 viser indlæggelsesfrekvensen og antallet af sengedage for de fem regioner og på landsplan. Tabellen viser, at der i forhold til indbyggertal er overraskende få indlæggelser i Syddanmark, mens der er relativt mange i Midtjylland. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er højst i Nordjylland, mens den er lavest i Midtjylland. 4

6 Tabel 4: DRG værdi og antal unikke CPR numre patienter med diabetiske fodsår DRG Værdi Antal unikke CPR numre DRG Værdi pr. CPR nummer Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Tabel 4 viser, at den samlede DRG værdi for indlagte patienter med diabetiske fodsår er på 30,6. Den højeste DRG værdi findes i Midtjylland, mens den højeste gennemsnitlige værdi pr. indlæggelse findes i Nordjylland. Tabel 5: Amputationer og DRG værdi patienter med diabetiske fodsår Antal amputationer DRG værdi Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Tabel 5 viser, at der på landsplan er foretaget 115 amputationer for patienter med diabetiske fodsår. Der er foretaget flest amputationer i Nordjylland - også relativ - hvilket givetvis kan forklare, hvorfor Nordjylland har den højeste gennemsnitlige DRG værdi pr. indlæggelse. 5

7 Tabel 6: Antal ambulante besøg, unikke CPR numre og DAGS værdi patienter med diabetiske fodsår Antal ambulante besøg Antal unikke CPR numre Antal ambulante besøg pr. CPR nummer DAGS værdi Nordjylland , Midtjylland , Syddanmark , Hovedstaden , Sjælland , I Alt , Tabel 6 viser antallet af ambulante besøg. På landsplan er der registeret 7870 ambulante besøg, flest i Syddanmark, og ganske overraskende færrest i Hovedstaden. Syddanmark har også flest ambulante besøg per CPR nummer, mens Sjælland har flest unikke CPR numre. De ambulante patienter i Sjælland har også den klart største DAGS værdi, mere end dobbelt så stor som DAGS værdien i Syddanmark. Den primære årsag hertil er, at Sjælland har et meget stort antal ambulante patienter grupperet som SP12B endokrinologisk sammedagsudredning. Patienter i denne gruppe udgør næsten 63 % af Sjælland DAGS værdi (se bilag). Aktiviteten for patienter med Venøse bensår Tabel 7: Kønsfordeling for patienter med venøse bensår Køn Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Mænd Kvinder I alt

8 Som det fremgår af tabel 1 er der næsten lige mange mænd og kvinder med venøse bensår. Mændenes andel udgør 49,7 % mens kvindernes andel udgør 50,3 % Tabel 8: Aldersfordeling for patienter med venøse bensår Alder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Under Over 80 I alt Som det fremgår af tabel 8 er der flest patienter i gruppen af årige. Det skal dog bemærkes, at frekvenserne mellem de forskellige aldersgrupper ikke adskiller sig ret meget fra hinanden. Tabel 9: Antal indlæggelser og antal sengedage patienter med venøse bensår Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I Alt antal Indlæggelser antal Sengedage gnm sengedag pr indlæggelse Antal Genindlæggelser** , , , , , ,7 13 **antal er udtryk for, at et enkelt CPR nummer har mere end en indlæggelse pr. år. 7

9 Som det fremgår af tabel 9, har Hovedstaden klart de fleste indlæggelser af patienter med venøse bensår. Det kan yderligere bemærkes, at Syddanmark ligesom det var tilfældet for patienter med diabetiske fodsår ikke har ret mange indlæggelser set i forhold til regionens befolkningstal. I forhold til den gennemsnitlige liggetid har Nordjylland den længste gennemsnitlige indlæggelsestid, mens patienter med venøse bensår har mindre end halv så lang indlæggelsestid i Syddanmark. Det er generelt meget få genindlæggelser. Tabel 10: DRG værdi og antal unikke CPR numre patienter med venøse bensår DRG Værdi Antal unikke CPR numrer Nordjylland DRG Værdi per CPR nummer Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I Alt På landsplan har patienter med venøse bensår en DRG værdi på 10, 7 mio. Næsten halvdelen af denne DRG værdi skyldes indlæggelser i Hovedstanden. Den gennemsnitlige DRG værdi per indlæggelse svinger mellem og , hvor DRG værdien i hovedstaden, Nordjylland og Midtjylland ligger forholdsvist tæt på hinanden. Tabel 11: Amputationer og DRG værdi patienter med venøse bensår Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Antal amputationer DRG værdi

10 Sjælland I Alt Tabel 11 viser, at overaskende få patienter med venøse bensår gennemgik en amputation i Således er DRG værdien for denne gruppe patienter også ganske beskeden. Tabel 12: Antal ambulante besøg, unikke CPR numre og DAGS værdi patienter med venøse bensår Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I Alt Antal Ambulante besøg Antal unikke CPR Antal ambulant besøg pr. CPR nummer DAGS værdi , , , , , , Tabel 12 viser antallet af ambulante besøg. På landsplan er der registeret 7616 ambulante besøg, flest i Hovedstaden og færrest i Sjælland. Hovedstaden har også flest ambulante besøg per CPR nummer, og Hovedstaden har også flest unikke CPR numre. De ambulante patienter I Hovedstaden har også den klart største DAGS værdi, hvilket ligger i naturlig forlængelse af, at hovedstaden har flest ambulante besøg 9