Også blandt børn og unge er der store udfordringer relateret til mental sundhed. Vidensråd for

Transkript

1 Sagsfremstilling vedr. Forebyggelsesindsatsen til fremme af mental sundhed Sundheds- og Omsorgsudvalget for på sit møde den 4. maj 2015 nedenstående status til orientering. På udvalgsmødet den 3. juni 2013 behandlede Sundheds- og Omsorgsudvalget (sag nr. 83) Fornyet status på forebyggelsespakker med særligt fokus på forebyggelsesindsatsen til fremme af mental sundhed. Det blev besluttet at afsætte kr. årligt i 2014 og 2015 til at udvikle og kvalitetssikre forebyggelsesindsatsen til fremme af mental sundhed med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for mental sundhed. Denne sag følger op på forebyggelsesindsatsen til fremme af mental sundhed samt sagen om det nære sundhedsvæsen, der blev drøftet af Sundheds- og Omsorgsudvalget 23. marts 2015 (sag nr. 31) og Sundhedspolitik , der blev godkendt af Kom-munalbestyrelsen 20. april Mental sundhed er et centralt fokusområde i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik. Mental sundhed ligestilles i politikken med fysisk sundhed og flere af målene i politikken fokuserer specifikt på eller er relateret til mental sundhed. Således forpligter kommunen sig fremadrettet på at forbedre og kvalitetssikre indsatsen relateret til borgernes mentale sundhed. Et fokus på mental sundhed er desuden afgørende for at nå kommunens mål om at fremme robuste lokalsamfund og være en socialt bæredygtig by, ligesom arbejdet med mental sundhed vil understøtte kommunens forpligtelser relateret til at være WHO - Healthy City. Frederiksberg Kommunes Sundhedsprofil Frederiksberg Kommunes Sundhedsprofil 2013 viser, at 12 % af borgerne på 16 år eller derover har et dårligt mentalt helbred. I perioden 2007 til 2013 er andelen af borgere med dårligt mentalt helbred på Frederiksberg steget en udvikling der i sig selv kalder på handling. Der ses ikke samme stigning i Region Hovedstaden generelt. Andre indikatorer for dårlig mental sundhed: Øvrige undersøgelser Borgere med lavt uddannelsesniveau har dårligere mental sundhed og svagere sociale relationer. Et fokus på mental sundhedsfremme vil således spille en afgørende rolle i forhold til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Undersøgelser fra Socialstyrelsen viser desuden, at ca. hver fjerde ældre over 65 år oplever ensomhed i et eller andet omfang, ligesom opgørelser viser, at ældre har den højeste selvmordsrate. Også blandt børn og unge er der store udfordringer relateret til mental sundhed. Vidensråd for

2 Forebyggelse peger på, at der over de sidste 20 år har været en negativ udvikling i børn og unges mentale helbred på mange parametre. Mellem 6-20% af de årige oplever at have en lav grad af livstilfredshed, % af de årige har ugentligt psykiske eller psykosomatiske symptomer, næsten hver femte af de årige føler sig ofte stressede, og mellem 5-18 % af børn og unge i alderen år føler sig ensomme. Desuden har der generelt har der været en stor stigning i forekomsten af psykiske lidelser blandt de årige. Udskolingsundersøgelsen fra 2014 viser, at 4 % af børnene i 9. klasse på Frederiksbergs folkeskoler ikke er særlig glade eller slet ikke glade. Fremadrettet vil det gennem de obligatoriske trivselsmålinger i folkeskolen være muligt at følge udviklingen i mental sundhed blandt skolebørn. Konsekvenser af dårlig mental sundhed Mentale helbredsproblemer udgør den største sygdomsbyrde blandt børn og unge og 25 % af den samlede sygdomsbyrde blandt voksne. Hos voksne er dårlig mental sundhed relateret til dårligt selvvurderet helbred, kroniske smerter, søvnproblemer, sygefravær, dårligt psykisk arbejdsmiljø, svage sociale relationer, rygning og fysisk inaktivitet. Metaanalyser peger på, at ensomhed er lige så farligt som rygning og alkohol i forhold til tidlig død. Det at mistrives over længere tid påvirker muligheden for at leve et godt liv og har betydning for udvikling og forløb af sygdom særligt hjertekarsygdom, angst og depression. Endelig er dårlig mental sundhed årsag til 50 % af alle langtidssygemeldinger og 48 % af alle førtidspensioner. Børn fra sårbare familier er særligt udsatte for sociale og mentale problemer på længere sigt, ligesom børn der mistrives i højere grad har indlæringsvanskeligheder og er i risiko for ikke at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb. Mistrivsel er eksempelvis årsag til op mod 60 % af frafald på ungdomsuddannelser. Dette bidrager til at øge den sociale ulighed i samfundet, da socialt svage unge som beskrevet er særligt udsatte for at have et dårligt mentalt helbred. En vedvarende følelse af ensomhed i barn- og ungdom kan få alvorlige konsekvenser for helbred og trivsel på både kort og lang sigt. Sundhedsøkonomi Sundhedsøkonomiske analyser peger på, at fremme af mental sundhed er omkostningseffektivt både på kort og lang sigt med stigende effekt, hvis parametre uden for sundhedssektoren tages i betragtning, herunder uddannelse og beskæftigelse. Således er der betydelige perspektiver menneskelige såvel som økonomiske i forhold til at fremme den mentale sundhed nu og fremover både gennem indsatser målrettet brede grupper af borgere og gennem indsatser målrettet særligt sårbare grupper. Status på forebyggelsesindsatsen til fremme af mental sundhed En opgørelse over implementeringen af forebyggelsespakken for mental sundhed i Frederiksberg Kommune baseret på den såkaldte trafiklysmodel fra KL s Center for Forebyggelse i Praksis viser følgende:

3 Opgørelsen peger på, at der er sket meget i Frederiksberg Kommune siden 2013 i forhold til at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til mental sundhed og særligt i forhold til anbefalingerne på grundniveau. Der arbejdes i 2015 på at understøtte implementeringen af de sidste anbefalinger på grundniveau. Der er således fortsat relevante udviklingspotentialer i forhold til den nuværende forebyggelsespakke både på grund- og udviklingsniveau. Forankring af Forebyggelsesindsatsen Det er en anbefaling på grundniveau i forebyggelsespakken for mental sundhed, at mental sundhed foregår som en tværgående indsats med en fast forankring og tydelig ansvarsplacering. Derfor er der fra medio 2014 til og med 2015 ansat en projektleder for mental sundhed. Mental sundhed er et nyt og for nogen lidt diffust felt, der skal bygges op, og derfor er det nødvendigt, at der er en ankerperson med en stærk faglighed inden for mental sundhed, som tager ansvar for at understøtte, sparre, motivere og inspirere til handling bredt i kommunen. Med ansættelsen af en projektleder er der sikret tværgående dialog og samarbejde omkring mental sundhed i Frederiksberg Kommune og der arbejdes løbende på at sikre en systematisk indsats, hvor alle forvaltningsområder byder ind og får implementeret anbefalingerne fra forebyggelsespakken på grundniveau. Samtidig udvikles og afprøves indsatser med udgangspunkt i den bedst tilgængelige viden, der etableres samarbejdsrelationer og partnerskaber med relevante eksterne aktører, herunder forskningsinstitutioner, region og kommuner, frivillige foreninger mv. Igangsatte indsatser i 2014 Følgende større initiativer er initieret i 2014: Etablering af tværgående arbejdsgruppen for mental sundhed, der refererer til sundhedspolitikgruppen. Det er målet, at deltagerne oplever, at gruppen er et forum for sparring, der kan bidrage til at kvalitetssikre indsatser på egne områder. Deltagerne er både fra chef- og medarbejderniveau. Et konkret resultat af arbejdsgruppen er, at Fritids- og ungdomsklubben Tempeltræet efter et temamøde om robusthed.dk er blevet inspireret til at uddanne deres personale til at arbejde systematisk med programmet i dagligdagen. Udbud af pulje på kr. til projekter med fokus på mental sundhed. Følgende fire projekter fik midler fra puljen og skal gennemføres og evalueres i 2015: - Sundhedsplejen screening for efterfødselsreaktion blandt fædre - Sundhedsplejen samtalegrupper til skolebørn, hvis forældre er blevet skilt - Frivillige medarbejdere på Stjernen velkomstmøder for nye beboere - Frederiksberg Kommunes dagcenter for Beskæftigelse og Aktivitet indkøb af en Paro - en robotsæl, der reagerer på kærtegn, stemmer og lys. Det er erfaringen at Paro kan være med til at øge trivslen hos udviklingshæmmede borgere, der er kommunikativt udfordret.

4 'Lær at tackle angst og depression på Frederiksberg Sundhedscenter. Der er pt. gennemført to forløb med succes et forløb for alle aldersgrupper og et forløb for unge i alderen år. Der har været stor søgning til begge hold og kursisterne giver udtryk for at kurset giver dem brugbare redskaber til at mestre hverdagen bedre. Der er planlagt to yderligere forløb i efteråret Projektlederen for mental sundhed er koordinator for indsatsen, hvilket indebærer rekruttering af deltagere og afholdelse af forsamtaler. Desuden har hun uddannet instruktør og underviser ved behov. Psykisk førstehjælp på Frederiksberg Sundhedscenter et kursus der ruster medarbejdere i kommunen til at forebygge og sikre tidlig intervention i forhold til psykisk sygdom hos borgere og kollegaer. Der er afholdt 4 kurser og yderligere 2 kurser er planlagt i Indsatser og udviklingsområder fra 2015 og frem Indsatsen til fremme af mental sundhed kalder som beskrevet både på indsatser målrettet brede grupper af borgere og indsatser målrettet særlige sårbare grupper. Følgende fremadrettede indsatsog udviklingsområder er udvalgt med dette in mente og på baggrund af specifikke behov i Frederiksberg Kommune samt forebyggelsespakken for mental sundhed. Indsatserne, der er igangsat i 2014 og igangsættes i 2015, kan kun forankres og videreudvikles med ny bevilling fra i 2016 og frem. Dette kræver finansiering i henhold til nedenstående budget. ABC for mental sundhed en ramme for mental sundhedsfremme Frederiksberg Kommune er i 2015 kommet med i ABC partnerskabet, der på nuværende tidspunkt inkluderer Statens Institut for Folkesundhed, Københavns Kommune, Røde Kors, Danmarks Medieog Journalisthøjskole og Sundby Netværket. Partnerskabet udvides løbende. På Frederiksberg ville det være oplagt at indgå partnerskaber med DGI, Frederiksberg Idræts Union, SIND, Bydelsmødrene, Kæmperne, OK-klubben, Golden Days, Ungdomsmodtagelsen, Paraplyen, kirker i kommunen m.fl. omkring ABC. ABC kan desuden med fordel kobles til Sundhedsdagene og KU.BE. ABC er en omfattende forskningsbaseret mental sundhedsfremme indsats, der fremmer samskabelse. Det overordnede formål med ABC er at øge borgernes mentale sundhed ved at styrke robustheden hos det enkelte individ og ved at øge sammenhængskraften i lokalsamfund. Indsatsen kobler en individorienteret oplysningskampagne med konkrete mental sundhedsfremmede aktiviteter i lokalområderne. Aktiviteterne gennemføres af frivillige foreninger, erhvervsliv og kommunale afdelinger, der indgår i ABC partnerskabet. Budskabet i ABC, som er det samme i alle målgrupper, er, at det at være aktiv, at tilhøre et fællesskab og at have et formål i livet bidrager til mental sundhed og trivsel. Den danske ABC-indsats er i en opstartsfase og udvikles løbende. De første aktiviteter på Frederiksberg vil finde sted under Sundhedsdagene 2015 og herfra vil indsatsen vokse. Der er behov for projektledelse i forhold til at koordinere og understøtte indsatsen. Således er der behov for finansiering fra 2016, hvis indsatsen for alvor skal slå igennem i kommunen. Udsatte borgere Projekt suppecyklen er et udviklingsprojekt, der igangsættes i Projektet kobler flere prioriterede indsatsområder i kommunen, herunder mental sundhedsfremme, styrket forebyggelse blandt socialt udsatte, meningsfuld beskæftigelse for ledige, social ansvarlighed, samarbejde på tværs af forvaltningsområder og samskabelse med erhvervs- og foreningsliv. Et korps af frivillige

5 bringer grønsagssuppe fremstillet af ledige på F86 ud til socialt udsatte borgere i Finsens Have to gange ugentligt. Suppecyklen kører ud første gang under Sundhedsdagene I pilotprojektperioden (2015) skal det afklares, hvor og hvordan projektet bedst forankres og finansieres fremadrettet. Unges mentale sundhed I Frederiksberg Kommune er der et slip i forebyggelsesindsatsen, fra de unge forlader folkeskolen, til de kommer på eller står uden for arbejdsmarkedet. Det gør, at unges mental sundhed er udvalgt som et særligt fokusområde, der skal udvikles og afsættes ressourcer til løbende. Der er behov for, at der etableres samarbejdsrelationer mellem Forebyggelsesområdet, Arbejdsmarkedsområdet, Børne- og Ungeområdet, Ungerådet, ungdomsuddannelserne i kommunen og andre relevante parter (interne og eksterne) med fokus på at styrke den mentale sundhed blandt børn og unge. Samtidig skal der udpeges områder, hvor der er særlige behov for at igangsætte nye tiltag. Eksempler på permanente indsatsområder kunne være en fremskudt trivselsindsats på kommunens ungdomsuddannelser i samarbejde med Headspace eller brug af robusthedsprogrammet (robusthed.dk) fra Komiteen for Sundhedsoplysning i forskellige kommunale arenaer, hvor børn og unge færdes. Ældres mentale sundhed Opgørelser fra oktober 2014 til januar 2015 fra det igangsatte projekt med fokus på at opspore ældre i dårlig trivsel og ældre med selvmordsadfærd viser, at ca. 25 % af de ældre, der lod sig screene (175 borgere), viste tegn på dårlig trivsel og risiko for depression. Således er der også på Frederiksberg en betydelig udfordring relateret til mental sundhed blandt ældre. Der er fremadrettet fokus på, at disse borgere henvises til egen læge, og der følges op på, om borgeren får det bedre eller har behov for yderligere støtte i form af et supplerende besøg. Derudover er fokus på at etablere fællesskabsfremmende aktiviteter nogle i samskabelse med lokalsamfundet. Disse indsatser er finansieret af Socialstyrelsen i projektperioden. En forankring af indsatsen på sigt fordrer, at der på baggrund af en evaluering afsættes økonomi og medarbejderressourcer til det, når projektet udløber fra En indsats målrettet mental sundhed kan med rette forankres permanent i Forebyggelsesområdet. Det tværgående samarbejde er bærende for at indsatsen implementeres på tværs af alle forvaltningsområder. Det tager tid at etablere samarbejdsrelationer og partnerskaber og det kræver en fast forankret projektleder til den koordinerende indsats samt til at udvikle og kvalitetssikre indsatsen løbende. Det vil være hensigtsmæssigt at planlægge ud fra en 3-årig periode med evaluering i foråret 2018.