Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Transkript

1 Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF

2 Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem I dagtilbud I skolen I uddannelsessystemet

3 Lige muligheder??? - hvad er problemet? 10% af de treårige vokser op i familier med store sociale problemer Ca børn og unge er anbragt uden for hjemmet Heraf er 8% i alderen 0-6 år (knapt børn) Flere og flere børn med diagnoser

4 Lige muligheder for alle børn hjalp indsatsen i barndommen? Unge, der som børn modtog støtte?? 2/3 af tidligere anbragte unge, har som årige kun max folkeskoleuddannelse. Det samme gælder dem, som modtog andre støtteforanstaltninger, som årige Er dette fordi vi satte for sent ind??

5 Barnets reform Vil den give nye og bedre handlemuligheder?

6 Tidlig indsats Barnets reform Nærhed i indsatsen Kvaliteten i indsatsen

7 Tidlig indsats Vægtning af det tværfaglige samarbejde Udveksling af oplysninger i indledende og afklarende samtaler Iværksættelse af 50 undersøgelse uden forældres samtykke Præcisering af underretningspligten Har underretningen givet anledning til handling Behov for styrket indsats i forhold til unge sårbare mødre

8 Kvaliteten i indsatsen Afbureaukratisering bl.a. af 50 undersøgelsen Standarder for sagsbehandling fjernes De tværfaglige grupper krav fjernes Mere fokus på det pædagogiske indhold på anbringelsesstederne Hvad med dagtilbuddene?

9 Særlige initiativer Udvikling af tværfaglige samarbejdsmodeller Støtte til unge sårbare mødre i at få en uddannelse og kunne magte forældrerollen Udvikling af forældreevne undersøgelsen

10 Hvad kan vi gøre? Kan vi gøre mere og bedre?

11 Børnene giver os signaler på problemer tidligt i deres liv Adfærdsproblemer og manglende social kompetence i 8-årsalderen kan identificeres allerede i 18-mdr.s alderen De stille børn ses ikke - børn fx fra de ressourcestærke familier viser andre typer af problemer såsom angst som ses sent/er mere usynlige og som er sværere at tage fat på i forhold til forældrene

12 HVORFOR REAGERER VI IKKE ALTID? Angst for forældrekonflikter og reaktioner Den ansatte står ofte alene Faglig usikkerhed Faglig bistand udefra ikke altid tilstede eller tilstrækkelig

13 Hvorfor handler vi ikke altid? Den professionelle dialog er vigtig, men svær at få Dagtilbuddene føler sig afkoblet i det tværfaglige samarbejde Forskellige tærskler for handlen Underretninger manglende reaktion

14 Det tværfaglige samarbejde om udsatte børn Hvordan forvaltes servicelovens krav om tværfagligt samarbejde Det sker at dagtilbuddene ikke inviteres Orienteringen til dagtilbuddet om, at der er en social sag på et barn/familie glipper Tværfaglige grupper fungerede ikke altid - Sen rådgivning - Ingen beslutningskompetence

15 . Udfordringen for dagtilbuddene Kommunerne satser på det tidligt forebyggende arbejde men glemmer dagtilbuddene Der skal tages udgangspunkt i et ressourcesyn men problemsyn, når der er behov for støtte Der satses på inklusion men der sker ofte en eksklusion

16 Fælles handlinger? Kun i ¼ af kommunerne oplyser at de oftest har fælles handleplan for indsatsen Forpligtigelse til at samarbejde men er der et reelt samarbejde? Er indsatsen helhedsorienteret?

17 Fælles begreber skaber fælles forståelse Hvordan bruger og forstår vi ordene? Børn med behov for særlig indsats, udsatte børn, truede børn, børn i problemer, bekymringsbørn, børn fra ressourcesvage familier, fokusbørn (egenskaber ved børnene)

18 Specialpædagogik eller ej Hvilken pædagogik skal vi anvende??? Vi har brug for mere viden Måske behov for særlig pædagogisk indsats frem for mere af samme slags pædagogik? Vi ved ikke meget om effekten af forskellige pædagogikker

19 Kan vi se en effekt? Der arbejdes ikke meget med effektbegrebet Effekt ses især af sproglig træning Ingen eller ringe effekt men hensyn til udvikling af sociale og emotionelle kompetencer Er de svære at måle eller arbejdes der ikke målrettet nok med dem?

20 HVAD SKAL DER TIL?

21 Forældre skal inddragelse aktivt Forældre skal vide, hvad indsatsen drejer sig om også vedr. formål og indhold Det kræver synlige mål og pædagogik Arbejde med forældre tidligt har en effekt Forældreprogrammer omkring adfærd

22 Dagtilbuddets indsats skal synliggøres I den kommunale verden overses dagtilbuddet og det forebyggende arbejde der foregår her Mere støtte til implementering af de politiske mål fx om inklusion/inkluderende praksis, ressourceorienteret tilgang til børnene mm Viden om hvad der sker i dagtilbuddet

23 Pædagogerne skal have viden så de både ser og handler Det betyder løbende uddannelse Det betyder også mulighed for ekstern supervision og konsulentbistand Fx ressourcepædagoger, besøg af socialrådgiver og/eller psykolog

24 Hurtig handling skal være mulig Dagtilbuddenes rolle i det tidlige forebyggende arbejde skal tilgodeses ved deltagelse i det tværfaglige samarbejde nu handlemuligheder Der må ikke være forsinkende led..de tværfaglige rådgivende grupper ikke nødvendige Når der er en underretning skal der ske synlige handlinger - tilbagemeldingspligt Behov for opprioriteringer af underretninger i det sociale system sker nu ved lovreformen

25 Projekt tidlig indsats 1. Se barnet i dets kontekst 2. Forældrene er aktive medspillere 3. Etablering af småbørnsteam 4. Anvende de tværfaglige gruppers ressourcer 5. Sikre ekstern vejledning og sparring 6. Styrke dialogen ved dialogredskab 7. Se alle børn (alle børn ses jævnligt) 8. Styrke overgange systematisk 9. Tovholder funktion i alle sager 10. Hurtige reaktioner på underretninger