STRATEGI Udfordringerne i perioden
|
|
- Ingeborg Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire ministermål i EUD-reformen: 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse (25 % i 2020 og 30 % i 2025) 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (mindst 60 % i 2020 og 67 % i 2025) 3. Erhvervsskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Det kræver et endnu stærkere fokus på samarbejdet med grundskolen, så flere unge får lyst til en erhvervsuddannelse. Derfor vil vi også i den kommende periode arbejde tæt sammen med øvrige erhvervsskoler om brobygning, EUD10 og forskellige tilbud til grundskolen. Samarbejdet med jobcentrene fortsætter for at kvalificere de unge og voksne, der mangler forudsætninger for at begynde en erhvervsuddannelse. Pædagogisk har vi i dag viden om, hvordan læreprocesser skal tilrettelægges, så elevens udbytte af undervisningen bliver så optimalt som muligt. I de kommende år vil vi skulle arbejde ud fra den evidens, der findes på det pædagogiske område for at skabe effektive og optimale læreprocesser. Det vil kræve fælles planlægning af undervisningen og videndeling på tværs af uddannelserne. Det er endnu usikkert, hvilken form for styring af antallet af uddannelser, der kommer til at afløse den nuværende 3-partsaftale, men vi vil gennem samarbejdet med regionen og kommunerne sikre, at der er den kvalificerede arbejdskraft, som kommunerne og regionen har behov for. Vilkår Skolen vil i den kommende strategiperiode modtage færre ressourcer til at løse opgaverne. Effektiviseringen i staten vil forsætte i hele perioden med 2 % besparelse om året. Det vil kræve skarpe prioriteringer, hvor målet med at være værdiskabende for eleverne aldrig må tabes af syne. Vi kommer i de kommende år til at skulle finde de mest effektive måder at drive skole på og samtidigt opnå det bedst mulige resultat for eleverne. Derfor er der et stort fokus på kerneopgaven i denne strategi. Strategien forsøger at stille skarpt på det væsentlige spørgsmål: Hvordan kan vi levere endnu bedre undervisning i et trygt læringsmiljø og samtidigt udvikle skolen, undervisningen og medarbejderne for færre ressourcer? Side 1
2 Strategi for institutionsstrukturen En fortsat drøftelse af institutionsstrukturen vil finde sted i årene 2016 og Den fremtidige institutionsstruktur inden for ungdomsuddannelserne er fortsat til debat. Randers Social- og Sundhedsskole vil gerne være på forkant med fremtidige mulige fusioner. Derfor bør forskellige scenarier for fremtidens social- og sundhedsskole drøftes, og centrale fokuspunkter udpeges. Umiddelbart forekommer der tre mulige scenarier: Skolen forbliver som nu Skolen fusionerer med én eller flere social- og sundhedsskoler i regionen Skolen fusionerer med de øvrige erhvervsskoler i området Ved valg af fremtidig institutionsstruktur er det væsentligt, at der fokuseres på følgende forhold, og at fordele og ulemper ved ovenstående scenarier vejes op mod hinanden. Det er væsentligt, at: Uddannelsesstederne i Randers og Grenaa bevares Det tætte samarbejde med aftagerne (Region Midtjylland og kommunerne) og de faglige foreninger (FOA) fortsættes og udvikles Læringsmiljøet og kulturen med nærhed, omsorg og rummelighed bevares som et led i fastholdelse af eleverne i uddannelse Udviklingsmulighederne for uddannelserne er optimale Den fremtidige struktur understøtter elevernes faglige identitet og stolthed, så det fortsat fremmer det faglige og personlige selvværd at gennemføre en af uddannelserne Fremtidig rekruttering af såvel elever som personale sikres Faglige og pædagogiske udviklingsmuligheder for såvel elever som undervisere understøttes af strukturen Det er skolens mål fortsat at være et attraktivt uddannelsessted og en attraktiv arbejdsplads. Ligesom skolen skal være en attraktiv samarbejdspartner og mulig fusionspartner. Uddannelsesstrategi Uddannelserne skal udvikles til at være attraktive og fremtidssikrede erhvervsuddannelser, fagligt relevante og udviklende efteruddannelse samt uddannelsestiltag, der kan sikre opkvalificering til uddannelse. Skolen skal ligeledes, overfor såvel den enkelte arbejdsgiver som den enkelte elev og kursist, give relevant vejledning og skolens pædagogiske projekter skal understøtte udviklingen af uddannelserne og pædagogikken. Erhvervsfaglige uddannelser Skolen vil fortsat arbejde med uddannelser til det offentlige og private velfærdsområde i Danmark. Skolen vil ved den kommende udbudsrunde sikre uddannelsesforsyning til unge og voksne i vores samarbejdskommuner. Skolen vil proaktivt udvikle attraktive erhvervsfaglige uddannelser, der kvalificerer eleverne til at færdiggøre deres uddannelse på højest mulige faglige niveau, således at den enkelte elev bliver så dygtig som mulig, og kommuner og regioner får medarbejdere med de bedst opnåelige kompetencer. Talentspor, udvikling af et EUX-tilbud og praktik i udlandet skal være med til at udfordre eleverne, så de bliver så dygtige som muligt. Efteruddannelsestilbud Skolen vil udvikle nye efteruddannelsestilbud og kurser, som understøtter de kommunale sundhedsstrategier og strategier på det pædagogiske område. Skolen skal være opsøgende i forhold til nye målgrupper og kendte målgruppers nye behov. Vi skal således være undersøgende på, hvordan vi uddannelsesdækker de private og offentlige institutioner inden for det sociale område, imødekommer kommunernes behov for opkvalificering af flygtninge og understøtter jobcentrenes opgave med brancheskift. I forhold til de målgrupper, som vi allerede kender inden for sundhedsområdet og det pædagogiske område, skal vi undersøge om en udvidelse af skolens portefølje med lederuddannelse og en akademiuddannelse i samarbejde med Dania skal være et Side 2
3 tilbud. Skolen skal arbejde på at være fleksibel i tilrettelæggelse af efteruddannelse og sikre, at vi til stadighed har de nødvendig medarbejderkompetencer. Opkvalificering til uddannelse Skolen vil samarbejde med jobcentre og kommuner om at opkvalificere relevante elevgrupper til uddannelse og gøre dem uddannelsesparate. Ligesom skolen vil samarbejde med kommunerne og andre erhvervsskoler om at tilbyde erhvervsrettede 10. klasser (EUD10). Udvikling af uddannelser og uddannelsestilbud Skolen skal fortsat arbejde systematisk med udvikling af de uddannelser, som vi allerede har udbuddet til, samt udvikle nye tilbud om uddannelse, kurser og opkvalificeringsforløb til de målgrupper, som på sigt skal ind i en EUD-uddannelse. Skolen skal derfor fortsat være opsøgende i forhold til projektmidler til udviklingsopgaver og pædagogiske projekter, der kan bidrage positivt til skolens kerneydelser og understøtte skolens vision og strategi. Projekterne er en nødvendighed for at udvikle nye attraktive uddannelser og efteruddannelser. Ligesom projekter giver skolen mulighed for at arbejde sammen med andre uddannelsesudbydere og kommuner/region. Systematisk udvikling af uddannelser er en integreret del af skolens pædagogiske hverdag. Internationalisering Den internationale dimension skal sætte sit præg på skolen ved, at internationale perspektiver indgår i undervisningen, og ved at vi deltager i internationale projekter. Ligesom vi vil indgå i netværk, der arbejder internationalt. Skolen skal fortsat arbejde på praktik i udlandet (PIU), studieture for eleverne og international lærerudveksling for underviserne. Pædagogisk strategi Den pædagogiske strategi sætter retningen for de næste års pædagogiske arbejde og udvikling. Den pædagogiske ledelse skal sikre, at vi på skolen holder retningen og arbejder systematisk og evidensinspireret med udvikling af en pædagogik, som virker for eleverne. Pædagogisk udvikling er en del af skolens hverdag og er en del af underviserteamenes opgaver. Skolen vil have fokus på at uddanne elever, der bliver så dygtige som muligt, og som med en innovativ, problemløsende og anerkendende tilgang kan løse og udvikle opgaver inden for den sundhedsfaglige og den pædagogiske sektor. Forudsætningen for læring er et motiverende, varieret og udfordrende læringsmiljø, hvor eleven trives. Det fysiske, psykiske og sociale læringsmiljø skal understøtte den enkelte elevs trivsel i hverdagen og på holdet. Gode relationerne mellem underviser og elev, og eleverne indbyrdes er en vigtig forudsætning for et godt læringsmiljø. Gennem evidensinspireret og en systematisk eksperimenterende pædagogisk praksis i hverdagen vil vi i den kommende periode fokusere på: Læringsmålsstyret undervisning, der sammen med feedback sikrer, at den enkelte elev bliver så dygtig som mulig Facilitering af kollaborative lærerprocesser, hvor elever sammen producerer viden Praksisnær undervisning, der støtter elever i at bringe den erhvervede viden i anven-delse i praksis og reflektere over praksis For at få udviklet denne pædagogiske praksis kræver det et fælles didaktisk afsæt for undervisningen og en fælles planlægning. Den kommende periode vil derfor afprøve forskellige organiseringsformer, der understøtter den fælles didaktiske planlægning af undervisningen. Undervisning i bevægelse og bevægelse i undervisning er en del af EUD-reformen og vil have et særligt strategisk fokus og medtænkes overalt i uddannelserne. Side 3
4 Læringsmålsstyret undervisning og feedback Læringssituationerne skal med tydelige og forståelige læringsmål og feedback sikre, at den enkelte elev bliver så dygtig som muligt. Læringsmålene skal være elevdifferentierede og understøtte, at alle elever bliver udfordret mest muligt. Arbejdet med læringsmål og feedback skal være involverende og gøre eleverne aktive i undervisningen. Dette er med til at synliggøre progressionen i elevens læring. Eleverne/kursisterne som producenter af viden Kollaborative læreprocesser understøtter elevernes aktive deltagelse og sætter fokus på læ-ring frem for undervisning. En forudsætning for gode kollaborative læreprocesser er tydelig klasserumsledelse og gode elev/ underviserrelationer samt elev/elevrelationer. Praksisnære læringssituationer Praksisnær læringssituationer skal understøtte elevens faglige identitet og elevens muligheder for at omsætte sin viden og erfaringer i skole- og praktikuddannelsen. Kursisten skal gennem praksisnære læringssituationer blive i stand til at udvikle og kvalificere arbejdet inden for omsorg, pleje og pædagogik. Skolen skal opbygge praksisnære læringssituationer og udvikle det pædagogiske arbejde med praksisnære læreprocesser for at sikre transfer mellem teori og praksis. Skolen vil fx arbejde med simulation. Uddannelserne og kurserne skal være på forkant med udviklingen i samfundet og inddrage nye faglige tiltag fra praksis. IT som støtte for læring og videndeling IT skaber åbenhed og er en forudsætning for videndeling og organisatorisk læring. Anvendelse af IT i undervisningen er en forudsætning for at skabe differentierede lærepro-cesser og for at understøtte elevernes mange forskellige tilgange til læring. Ligesom IT er nødvendig for gennemførelse af kollaborative læreprocesser for eleverne og for kollaborativ planlægning blandt underviserne. IT skal anvendes i den fælles forberedelse og i undervisningen, så vi både sikrer effektiviteten og kvaliteten i undervisningen. Fastholdelse Elever skal motiveres til at gennemføre deres uddannelse og tilbydes den faglige og personlige support, der er nødvendig for færdiggørelse af deres uddannelse. Skolen vil arbejde systematisk med at indsamle viden om og erfaringer med fastholdelse af elever i uddannelse og sikre, at resultaterne bliver implementeret i fastholdelsesarbejdet. Rekruttering Samarbejdet med grundskolen om tiltag, der giver kendskab til skolens uddannelsesmulig-heder, skal intensiveres for at sikre den fremtidige rekruttering til uddannelserne. Skolen skal sammen med de øvrige erhvervsskoler i skolens samarbejdskommuner styrke EUD10 og sikre, at andelen af unge, der søger erhvervsuddannelserne stiger til 25 % af en ungdomsårgang i Samarbejdet med kommunernes UU-vejledere og jobcentre skal udbygges, for at sikre ansøgernes uddannelsesparathed inden uddannelsesstart. Rekruttering sker også ved at fremme erhvervsuddannelsernes og især social- og sundhedsuddannelsens image. Skolen vil gennem målrettede lokale, regionale og nationale tiltag brande uddannelserne. Skolen skal opbygge netværk blandt nuværende og tidligere elever og kursister med henblik på rekruttering til uddannelser og kurser. Side 4
5 Strategi for organisationsudvikling Skolen vil arbejde mod en mere effektiv og professionel institutionsdrift, med fokus på at skabe merværdi for eleverne og kursisterne og kvalitet for både elever og arbejdsgivere. Som skole vil vi se muligheder i de forandringer, som efterspørges politisk og fagligt. Samarbejde med arbejdsgivere og andre uddannelsesinstitutioner Skolen vil være en åben og attraktiv samarbejdspartner, der ser nye muligheder og indgår i udviklingen af uddannelser. Skolen vil være en attraktiv samarbejdspartner for de lokale uddannelsesinstitutioner og vil på landsplan fremstå professionel og kompetent. organisation, der har fokus på det værdiskabende for eleven. Det betyder at alle medarbejdergrupper vil blive inddraget i, gennem eksperimenter og innovative processer, at udvikle skolens praksis, så den bliver mere effektiv uden at tabe sigtet med det værdiskabende for eleverne af syne. Skolen vil fortsat arbejde for en systematisk videndeling på tværs af uddannelser, teams og medarbejdergrupper, så vi udnytter organisationens viden på optimal vis. Skolen vil fortsat udvikle digitaliseringen af administrationen for at få så effektiv en administration, der leverer høj kvalitet i forhold til elever og samarbejdspartnere. Ligesom vi vil arbejde med udvikling af procedurer, der letter samarbejdet på skolen og med vores samarbejdspartnere. Skolen vil indgå i strategiske samarbejder med kommunerne, regionen og private aktører om uddannelser, og vil arbejde på et tættere samarbejde med forskningsinstitutioner i form af fx forskningstilknytning til projekter og mulige forskningsprojekter i egen praksis. Kompetenceudvikling Skolen vil fortsat arbejde på at have veluddannede medarbejdere med faglige, organisatoriske og personlige kompetencer på et højt niveau og med kompetencer til at indgå i arbejdet med skolens strategiske indsatsområder. Der vil blive sat fokus på at udvikle undervisernes kompetencer til at indgå i kollaborative arbejdsprocesser sammen med kolleger om at udvikle og forberede undervisningen. Der vil fortsat ske en videreudvikling af den enkeltes og teamets samlede kompetencer til at tage beslutninger, uddelegere, styre ressourcer, udvikle hensigtsmæssige og effektive opgavestrategier samt etablere organisatorisk læring. Opbygning af viden i organisationen Skolen vil i den kommende periode sætte fokus på at blive en mere eksperimenterende og innovativ Side 5
Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereStrategibeskrivelse. Skolens vision Vi er det foretrukne læringscenter, med attraktive samarbejdspartnere
22.juni 2015 Strategibeskrivelse Strategi 2020 På Social- og Sundhedsskolen Esbjerg har vi en vision, som vi de næste år vil arbejde målrettet for at nå. Strategi 2020 indeholder 5 temaområder, som hver
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereSOSU-STV Dagens program:
SOSU-STV SOSU STV har implementeret LMS læringsplatformen Moodle i 2015. Implementeringen ændrede skolens strategi i forhold til elevernes tilgang til læringsmateriale. Dagens program: Hvordan den organisatoriske
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereSTRATEGI Version
STRATEGI 2018-2022 1 Forord til strategi 2018-2022 Neden for følger strategi 2018-2022 for EUC Nordvestsjælland. Strategien bygger på følgende fem principper: 1. Vores arbejde understøtter altid den overordnede
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereStrategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling
Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland 2015-2020 Fra genopretning til udvikling Esnords strategi er revideret på bestyrelsesseminar september 2017 og godkendt i revideret form på bestyrelsesmødet d.
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereSOSU- Randers og samarbejdende praktikker
Et pædagogisk redskab til vurdering af social- og sundhedselevers udvikling af kompetencer i skole- og praktikuddannelse på Randers Social- og sundhedsskole og i samarbejdende praktikker SOSU- Randers
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereVISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS
VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereStrategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole
Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole Strategi for Århus Social- og Sundhedsskole 2013-2016 Strategi & handling SOSU-skolens strategi danner grundlaget for vores handlinger i de kommende år.
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereFælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs merePædagogisk og didaktiske målsætninger i henhold til AH s strategi 2012-2017:
Pædagogisk og didaktiske målsætninger i henhold til AH s strategi 2012-2017: Den attraktive skole: AH ønsker at gøre skolen til såvel et lære- som et værested. For at tiltrække og fastholde elever er det
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereStrategi for VUC Storstrøm
Bispegade 1 4800 Nykøbing F. Tlf: 5488 1700 Strategi for VUC Storstrøm 2019-2021 msi@vucstor.dk www.vucstor.dk CVR: 29541868 Indledning VUC Storstrøm står over for en række forandringer i 2019 og frem.
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereInformation om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor
Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor Indhold Intentionerne bag EUD-reformen... 2 Præstationsstandarder... 2 Avanceret niveau... 2 Ekspertniveau... 2 Randers Social- og Sundhedsskoles
Læs mereRAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN
RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereFlere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan
Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereHvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet
Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet Hvad ønsker lærerne? Ønsker lærerne ledelse? Ja tak! Ønsker lærerne pædagogisk ledelse?
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereVirksomhedsplan 2018
Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede
Læs mereAalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.
Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale
Læs mereSocialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland
Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereApril RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE
April 2017 1 RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN... 6 April 2017 2 1 INDLEDNING
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSTRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret
Læs mereSTRATEGISKE SIGTELINJER
STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende
Læs mereVurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje
01. Tryg17 Social & Sundhedsskolen i Herning Samlet budget 244.000 kr. Ansøgt beløb 183.000 kr. Egenfinansiering 61.000 kr. Egenfinansierings 25 % -grad Afslag Indstillet beløb 0 Projektperiode Januar
Læs mereStrategi Århus Social- og Sundhedsskole
Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole - En spændende skole og udfordrende ide at vælge som elev og vej i livet, at være medarbejder og leder på, at være bestyrelse for og at være samarbejdspartner
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereVIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling
VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Erhvervsuddannelser reform og kompetenceudvikling Erhvervsskolereform Erhvervsskolereform muligheder og udfordringer Erhvervsskolereformen
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereSTRATEGI CAMPUS KØGE
STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES
Læs mereDET FÆLLES PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE GRUNDLAG HANSENBERG ERHVERVSSKOLE
DET FÆLLES PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE GRUNDLAG HANSENBERG ERHVERVSSKOLE Indhold SKOLENIVEAU... 3 LÆRELYST... 3 ERHVERVSKOMPETENCER... 3 PÆDAGOGISKE MÅL... 4 DIGITALISERING OG NYTÆNKNING AF UNDERVISNINGSMILJØ...
Læs mereKvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser
Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Læs mereStrategisk ledelse af fremtidens erhvervsuddannelser
Strategisk ledelse af fremtidens erhvervsuddannelser Case: Københavns Tekniske Skole Ved direktør på KTS Ole Heinager Medlem af DE s bestyrelse De tre spor i processen Strategiproces Analyser, planlægning,
Læs mereHvordan ser Esbjerg Kommune og. på brugen af AMU?
Hvordan ser Esbjerg Kommune og Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg på brugen af AMU? Helle Holm Udviklingskonsulent Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Herdis Povlsgaard Nielsen Projektleder Sundhed & Omsorg
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereTALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB
TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistent... 3 Talentspor er fag på ekspertniveau...
Læs mereSamarbejde om og koordinering af VEU indsatsen på social- og sundhedsområdet. RAR Sydjylland
Samarbejde om og koordinering af VEU indsatsen på social- og sundhedsområdet 3 social- og sundhedsskoler i RAR Sydjyllands dækningsområde: Social- og Sundhedsskolen Fredericia/Vejle/Horsens Social- og
Læs mereStrategi
Strategi 2012-2014 1 2 Vores fælles vej fremad Den folder, du sidder med i hånden, indeholder det strategiske grundlag for Tech College Aalborg. Ud over den nye Strategi 2012-2014 består folderen af skolens
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt Velkommen til Københavns Tekniske Skole Dagens program 9.20: KTS og strategien i lyset af regeringens EUD-reform 10.20: Eux Praktikcenteret
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 1 Pædagogisk Strategi Mercantec Læsevejledning Mercantec vil med den pædagogiske strategi beskrive skolens overordnede pædagogiske
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereL E D E R T R Å D E For Miljø 2016
LEDER TRÅDE For Miljø 2016 By- og Udviklingsforvaltningen Miljø er et af fire områder under By- og Udviklingsforvaltningen. Sammen med de øvrige tre områder, arbejder Miljø for at realisere forvaltningens
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereUddannelseshandleplan
Uddannelseshandleplan Uddannelse i praksis For elever & studerende i MSB Udarbejdet i januar 2018 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen er godkendt i Direktionen
Læs mereDet gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer
Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereOverblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende
Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mere