Digitale værktøjer. Digitale værktøjer

Transkript

1 Digitale værktøjer Projektet skal afdække udbuddet af digitale metoder, koncepter og produkter, der skønnes at kunne bruges i undervisningssammenhæng, i en grønlandsk kontekst. Der skal tages hensyn til de forskellige situationer de digitale medier kunne tænkes at indgå i, nemlig uddannelse, videreuddannelse, daglig drift samt udvikling m.m. De digitale medier skal beskrives, således at der bliver skabt et overblik over deres indhold, målgruppe, kompetencekrav, tekniske krav og samlet set - relevans - i en grønlandsk kontekst.

2 E-læring Alle former for IKT-støttet undervisning Et MIDDEL til at hæve kompetenceniveauet IKKE et mål i sig selv

3 ATTAT landsdækkende skoledatanet Ca. 110 institutioner er koblet på Ca registrerede brugere Formentlig ca PC er på nettet Hver by sin internetindgang herefter LAN-link lokalt Caching og filtrering Samlet båndbredde til internettet 13 Mb FirstClass som videndelings- og mailsystem Blokeringer for: Porno, spillesider, lyd, video, Arto, Facebook, IM, samt - så vidt muligt - for tjenester, der kan give adgang til de nævnte

4 Begrænsningerne på nettet Den lave båndbredde umuliggør netbaseret klasseundervisning Gør søgning på nettet umulig Gør det umuligt at benytte almindelige fjernundervisningstilbud Gør det umuligt at benytte en stor del af de netbaserede undervisningsmaterialer Blokerer for udviklingen af nye tiltag Konsekvenser: Skoler med særlige behov og nødvendige kompetencer vælger ATTAT fra eller supplerer med egne parallelle forbindelser Fjernundervisning benyttes stort set ikke / har ikke været realistisk Problem med at opfylde folkeskoleforordningen Udvikling af nye tiltag er meget beskeden

5 Løsningsforslag Flere penge Lavere priser Eller Fast Volumentaksering pris over årrække men med prisen et tages forudbestemt op til revision månedligt med aftalte intervaller maximum. for at sikre, at der ikke opstår for stort misforhold mellem forbrug og pris.

6 Fjernundervisningserfaringer i Grønland Kommunale forløb Inerisaavik Ilinniarfissuaq SPS E-forum Combar

7 Digitale platforme LMS Learning Management System. FirstClass & Eforum Synkron kommunikation Skype, MSN, Adobe Connect, Saba Centra, - videkonferenceudstyr

8 Undersøgelser Lærerne og it: Skolerne har udstyr til en vis grad Vedligeholdelse er et problem Kun få i bygderne er koblet på nettet Langsom internetforbindelse et problem Ønsker at inddrage it mere i undervisningen Stort kursusbehov gerne som e-læring Ikke klare signaler fra ledelsen

9 Digitale værktøj Undersøgelser Institutionerne, skolelederne og it: Bygderne har mindst udstyr og dårligst mulighed for nyanskaffelser Kursus og efteruddannelsesbehov på alle institutionstyper Størst kursus- efteruddannelsesbehov i bygderne Kun få ledere har aktivt gjort noget for at styrke lærernes it-kompetencer Indsatsområde: Folkeskolen især med vægt på bygder og yderdistrikter

10 Generelle erfaringer med e-læring Mulighed for at nå geografisk isolerede områder Større differentieringsmuligheder tid støtte opgaver - materialer Bedst til motiverede disciplinerede elever Nødvendiggør struktureret planlægning af hele forløbet Kollaborativ læring en oplagt mulighed Alle indenfor nærmeste udviklingszone Tid til refleksion f.eks. i form af portfolie sammen med færdige opgaver m.v Mulighed for hjælp til f.eks. læsesvage ved oplæsning Nødvendigt med løbende personlig faglig feedback under hele forløbet F2f-aktiviteter kombineret med online giver ofte bedre vilkår for læring Krav til forventninger, fremlæggelser afleveringer o.s.v er altid tilgængelige Læreren får mere rolle som vejleder end egentlig underviser Fleksible undervisningsformer giver gode resultater.

11 Anbefalinger: At der indføres en form for flatrateafgift i det mindste for undervisningssektoren At der igangsættes efteruddannelse af undervisere på alle niveauer, men med fokus på bygder og yderdistrikter, hvor behovet synes at være størst At der laves et kontrolleret og veldokumenteret forløb i en kommune, hvor underviserne udstyres med bærbare PC er og netforbindelse At underviserne tilbydes kurser, hvor fagdidaktisk brug af it inddrages Under forløbet udarbejder underviserne egne innovative forløb, der inddrager elever At der på tværs af uddannelserne skabes erfa-grupper af særligt motiverede og interesserede e-lærings undervisere.

12 Tak til: Barfuss Ruge, Oqaatsinik Pikkorissarfik Bent B. Andresen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Jette Larsen, Institut for Læring Karl Kristian Olsen, KIIIN