Beretning Status på handicap og job -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning Status på handicap og job -"

Transkript

1 Beretning Status på handicap og job - Foldegade 25, Vejle Hotline: Specialfunktionen@vejle.dk

2 1. Indledning Datagrundlaget for beretningen datagrundlaget for kapitlet om de kompenserende ordninger Definition af handicapbegrebet Opfølgning på mål fra beskæftigelsesstrategien fra Opfølgningspunkt nr Opfølgningspunkt nr Opfølgningspunkt nr Anvendelsen af ordningerne Opfølgning på fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension Anvendelsen af fleksjob Personer på ledighedsydelse Førtidspension og arbejde Projekter udført for midler fra handicappuljen Status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger Status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger til personer med et psykisk handicap Status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger Personlig assistance arbejdsmæssigt Personlig assistance ved efter- og videreuddannelse Statslige forbrug til hjælpemidler m.v Isbryderordningen Fortrinsadgang Undersøgelse blandt Jobcentrene vedrørende ordningen om fortrinsadgang Undersøgelse vedrørende initiativer Jobcentrene har taget for at lette handicappedes adgang til arbejdsmarkedet Generelle oplevelser af udviklingen inden for handicap og job i Opgavefordeling og samarbejde imellem staten og kommunen i jobcentret Vigtigheden af virksomhedsbesøg Specialfunktionens aktiviteter i Startpakke Uddannelse af nøglepersoner Hotline Indsatsområde: Hjemmeside Samarbejde Netværksdannelse Projekter, konferencer og temamøder Projekt Opkvalificering af læse-stave svage Intern organisering og udvikling Rapportering Fremtiden Konklusion Litteraturliste

3 1. Indledning I denne beretning gøres, via en række nøgletal, status på indsatsen for at bringe flere personer med handicap i beskæftigelse. Den række af centrale nøgletal, der præsenteres, belyser på forskellig måde beskæftigelsessituationen for personer med handicap og anvendelsen af de forskellige redskaber, der kan understøtte integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet af personer med handicap. Beretningen er så vidt muligt opdelt på de fire regioner, således at det for hver region bliver muligt at følge egen udvikling og at sammenligne udviklingen med de andre regioner. Kapitel 2 til 4 i beretningen består af en status på: De tre måltal, der blev opstillet i forbindelse med handicapstrategien fra 2004 Antallet af personer i fleksjob, på ledighedsydelse og på førtidspension Kapitel 5 indeholder en status på: Anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger. Kapitel 5 har tidligere været til høring. Høringssvarene er indskrevet i kapitlet så vidt det har været muligt. Nogle høringssvar har det ikke været muligt at indarbejde direkte i selve kapitlet. De er i stedet inddraget senere i indledningen i afsnit Kapitel 6 til 8 indeholder: Beretning fra Specialfunktionen Job & Handicap (SJH) om, hvordan udviklingen på området har været oplevet i 2007 En orientering om de aktiviteter funktionen har udført i løbet af år 2007 Specialfunktionen Job & Handicap s vision for resten af kontraktperioden 1.2. Datagrundlaget for beretningen En stor del af de kvalitative data i kapitel 2 er hentet fra SFI s rapporter om Handicap og Beskæftigelse (SFI 06:24 Udviklingen mellem 2002 og 2005, samt 07:20 Handicap og beskæftigelse - Regionale forskelle). Begge rapporter bygger på interviews. I den første rapport (SFI 06:24, Handicap og beskæftigelse Udviklingen imellem 2002 og 2005) belyses udviklingen i beskæftigelse af personer med handicap fra 2002 til De interviewede blev spurgt, om de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Hvis der er svaret ja, kategoriseres personerne som handicappede. På baggrund af denne interviewundersøgelse betegnes personer som havende et handicap, hvilket er ca. 20% af befolkningen imellem 16 og 64 år. 3

4 Den anden rapport (SFI 07:20, Handicap og beskæftigelse - regionale forskelle) omfatter de kvalitative data år De interviewede er blevet spurgt, om de har et handicap, et længerevarende helbredsproblem eller om de har problemer med deres helbred pga. nedslidning fra arbejde. Hvis de interviewede har svaret ja hertil, er de blevet kategoriseret som havende et handicap. Ud fra disse spørgsmål har 25,2% af befolkningen imellem 16 og 64 år et handicap. Målgruppen er således udvidet fra 2005 til 2006 med nedslidning fra arbejde. Det er dermed ikke muligt at sammenligne udviklingen fra 2005 til datagrundlaget for kapitlet om de kompenserende ordninger Dataene i kapitlet om de kompenserende ordninger bygger på tal fra Navision og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det eksisterende økonomisystem giver ikke mulighed for, at dataene er så anvendelige, som det kunne ønskes. Anvendeligheden begrænses af, at antallet af tilskudsmodtagere delvist er baseret på skøn, at der ikke er oplysninger om forbruget på hjælpemidler i kommunen i jobcentret samt at pilotjobcentrenes forbrug ikke er tilgængeligt. Da datagrundlaget er behæftet med usikkerhed, er det svært at konkludere sikkert om udviklingen i anvendelsen af ordningerne. I høringssvarene vurderes datagrundlaget generelt som svagt. Det bemærkes bl.a., at det er uheldigt, at det ikke er muligt at opgøre udgifterne inden for statens område mere nuanceret, og at antal personer med et handicap ikke fremgår af de fleste af tabellerne. Det bemærkes også, at der er behov for flere data til brug for en effektiv opfølgning på jobcentrenes brug af de handicapkompenserende ordninger, samt til en vurdering af det enkelte jobcenters indsats sammenholdt med sammenlignelige jobcentre med henblik på at justere indsatsen. Specialfunktionen vil i den kommende periode sammen med regioner og styrelse arbejde for en sikring og forbedring af datagrundlaget inden for de eksisterende rammer Definition af handicapbegrebet Som det fremgår af afsnit 1.2., bygger de kvantitative data fra de to ovennævnte SFI rapporter om beskæftigelse og handicap på en selvdiagnosticering. Når de kvalitative data vurderes, er det derfor vigtigt at have in mente, at det er den enkelte interviewpersons egen vurdering af sin egen situation, der danner grundlaget for dataene. 4

5 Yderligere er det også væsentligt at gøre opmærksom på, at de personer, der ifølge SFI s undersøgelser har et handicap, ikke nødvendigvis har et handicap, der påvirker deres daglige virke på arbejdsmarkedet. Et eksempel er, at en person med mild sukkersyge vil have svaret ja til, at vedkommende har et længere varende helbredsproblem, men personen oplever med stor sandsynlighed ikke, at sukkersygen giver problemer i forhold til vedkommendes jobfunktioner (SFI 06:24, Handicap og beskæftigelse Udviklingen imellem 2002 og 2005, s. 30). Generelt forstås handicap i Danmark som, at en person har en konkret fysisk, psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse (Se også Videnscenter for bevægelseshandicap, 2007, Skjulte sider mod en bredere handicapforståelse ). I statistisk sammenhæng er handicapbegrebet nødt til at være konkret. Men når man ser på udviklingen indenfor beskæftigelse og handicap, bør der ikke blot være fokus på det målbare, men også andre aspekter. Et menneske med en funktionsnedsættelse, der i sit job får den hjælp og kompensation, vedkommende har behov for, vil ikke føle sig handicappet, fordi vedkommende kan deltage i de daglige jobfunktioner på lige fod med kollegaerne. Det er eventuelle barrierer i jobbet, der gør en funktionsnedsættelse til et handicap, og det er først når disse barrierer opstår, at kompensationsloven bliver relevant. 5

6 2. Opfølgning på mål fra beskæftigelsesstrategien fra 2004 I nedenstående følges op på de tre mål, som er defineret i regeringens beskæftigelsesstrategi fra Opfølgningspunkt nr. 1: Antallet af personer med handicap i beskæftigelse (ordinært arbejde, deltid, fleksjob eller løntilskud) skal stige med pr. år. Målopfyldelse: Målsætningen er indfriet i perioden 2002 til og med Af tabel 2.1.a fremgår, at andelen af personer med handicap i beskæftigelse generelt er steget fra 2002 til 2005, fra 52,9 % til 56,3 %, hvilket svarer til en stigning på ca personer over 3 år Som skrevet i afsnit 1.2 kan man på grund af forskelle i dataindsamlingsmetoderne, der ligger bag tallene i tabel 2.1.a for årene og tabel 2.1.b for år 2006, ikke foretage en egentlig sammenligning af disse to tabeller. Der er p.t. ikke tal tilgængelige for 2007, hvorfor det ikke er muligt at konkludere, om målsætningen også er opfyldt efter år Det er ikke muligt at opdele tallene på regioner. Tabel 2.1.a Arbejdsmarkedstilknytning blandt de årige med et handicap/længerevarende helbredsproblem i 2002 og Procent. År Beskæftiget Ledig 2002 med handicap Uden for arbejdsstyrken Opregnet til befolkningen 52,9 3,4 43, uden handicap 2005 med handicap 83,7 3,4 12, ,3 2,7 41, uden handicap 83,3 3,2 13, Kilde: SFI: 06:24 Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2005, tabel 3.4. og 3.5 Tabel 2.1.a viser, at der fra 2002 til 2005 er sket et lille fald fra, at 83,7% af personer uden handicap var i beskæftigelse til, at 83,3% uden handicap var i beskæftigelse. Tilsvarende er der sket en stigning fra, at 52,9% af personer med handicap var i beskæftigelse til, at 56,3% af personer med handicap er i beskæftigelse i Ledigheden er faldet med 0,2 procentpoint fra 2002 til 2005 for personer uden handicap. For personer med handicap er ledigheden i samme periode faldet med 0,7 procentpoint. Andelen af personer udenfor arbejdsstyrken er steget med 0,6 procentpoint for personer uden handicap og faldet med 2,7 6

7 procentpoint for personer med et handicap. Således har arbejdsmarkedstilknytningen blandt personer imellem 16 og 64 år med et handicap udviklet sig mere positivt end arbejdsmarkedstilknytningen for personer imellem 16 og 64 år uden et handicap. Tabel 2.1.b Andel personer med handicap i beskæftigelse samt andel personer uden handicap i beskæftigelse. Opdelt efter beskæftigelsesregion Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden og Sjælland Hele landet Personer med handicap Personer uden handicap Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 57,3 58,3 56,1 56,3 56,9 74,7 78,2 80,0 80,3 79,1 Kilde: SFI 07:20 Handicap og beskæftigelse regionale forskelle (tabel 5.3 og 5.4) I ovenstående tabel sammenlignes andelen af antal personer i beskæftigelse med og uden handicap på tværs af regioner. Tabellen viser, at der ikke er den store forskel på antal procent af handicappede i beskæftigelse på tværs af de 4 regioner. Der er blot 2,2 procentpoint til forskel på den region, hvor der er flest og færrest procent af personer med handicap i beskæftigelse. Tilsvarende er der 5,6 procentpoint i forskel på de regioner, der har henholdsvis flest og færrest personer uden et handicap i beskæftigelse Opfølgningspunkt nr. 2: Andelen af virksomheder, der har ansat personer med handicap skal stige med 1 procentpoint pr. år. Målopfyldelse: Målsætningen er indfriet i perioden 2004 til Af tabel 2.2.a fremgår, at der fra 2004 til 2007 på landsplan er sket en stigning fra 18 % til 22 % i andelen af virksomheder, der beskæftiger personer med handicap, hvilket svarer til 1 procentpoint pr. år. Nedenstående tabel 2.2.a viser andelen af virksomheder, der har ansat personer med handicap. Tabellen er opgjort i henholdsvis antallet af virksomheder i den enkelte region, der har handicappede ansat og efterfølgende opgjort i procent i forhold til det samlede antal virksomheder i regionen. Afslutningsvis opgøres antal virksomheder med handicappede ansat for hele landet i henholdsvis antal og procent. SFI medtager i deres data kun virksomheder, der har 2 eller flere medarbejdere ansat. Det er i forhold til denne opgørelsesmetode vigtigt at være opmærksom på, der er flere selvstændige med enmandsvirksomhed, der benytter hjælpemidler, personlig assistance i forbindelse med efter- og videreuddannelse, eller er ansat i fleksjob i egen virksomhed. Der eksisterer således også virksomheder med blot en enkelt medarbejder, der beskæftiger personer med en funktionsnedsættelse. 7

8 Tabel nr. 2.2.a Virksomheder, der har ansat personer med handicap, Antal og pct. i regionen Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden og Sjælland Hele landet Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. År Kilde: SFI: særkørsel februar Af tabel 2.2.a ses, at andelen af virksomheder, der har ansat personer med handicap er størst i region Midtjylland og lavest i region Nordjylland. Der er en forskel på 9 procentpoint på de 2 regioner. På landsplan beskæftiger knap hver fjerde virksomhed en eller flere personer med et handicap. Ovenstående tabel viser, at Nordjylland er den region med færrest virksomheder med personer med et handicap ansat. Tabel 2.1.b viser at andelen af beskæftigede med et handicap i Nordjylland er større end landsgennemsnittet. Det kan derfor være en mulighed, at de virksomheder i Nordjylland, der har personer med et handicap ansat, i gennemsnit har ansat flere medarbejdere med et handicap end virksomheder andre steder i landet. Virksomhedernes ansættelse af personer med handicap belyses endvidere i nedenstående tabel 2.2.b, hvor virksomhederne er opdelt på store og små virksomheder. Af tabellen kan ses, at det er knap halvdelen af virksomheder med 50 eller flere ansatte, der beskæftiger en eller flere personer med et handicap/nedsat funktionsevne. I gruppen af små virksomheder med op til 50 ansatte, er der ansat en eller flere personer med et handicap/nedsat funktionsevne i knap en femtedel af virksomhederne. Tabel 2.2.b Andel af virksomheder, der ansætter personer med handicap/nedsat funktionsevne fordelt på virksomhedsstørrelse og År/virksomhedsstørrelse Små, 2-49 ansatte Store/Mellem med 50 eller flere ansatte I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct Kilde: SFI: Særkørsel, februar Når man ser på udviklingen fra 2004 til 2007, er der på landsplan sket en stigning fra 18 % til 22 % i andelen af virksomheder, der beskæftiger personer med handicap. Målsætningen om en stigning på 1 procentpoint årligt kan dermed siges at være nået. I absolutte tal drejer det sig om en årlig stigning på ca virksomheder, der har personer med handicap ansat. Tabel 2.2.b viser, at det især er i de store virksomheder (med 50 eller flere ansatte), der er ansat personer med et handicap. At det er de store virksomheder, der ansætter personer med handicap/nedsat funktionsevne og ikke de små, er langt hen ad vejen logisk. Der er i de små virksomheder ikke de samme ressourcer til at sætte sig ind i lovgivningen og mulighederne på om- 8

9 rådet, som i de store virksomheder, hvor der i de fleste tilfælde er en personaleafdeling, der kan have fokus på virksomhedens sociale engagement. Det kan også være sværere i en lille virksomhed at tilrettelægge arbejdsopgaverne, så personen med nedsat funktionsevne ikke oplever barrierer i hverdagen i modsætning til i en stor virksomhed, hvor der er flere om at udføre jobfunktionerne. Den nedenstående tabel 2.2.c belyser, hvordan ansættelserne af personer med handicap er fordelt på den offentlige og private sektor. Tabellen viser dels, hvor mange virksomheder i henholdsvis den offentlige og private sektor, der har ansat personer med handicap, og dels hvor stor en procentdel af det samlede antal virksomheder med ansatte med handicap, der er i den offentlige og private sektor. Tabel nr. 2.2.c Andel af virksomheder, der har ansat personer med handicap fordelt på sektor. År/sektor Offentlig sektor Privat sektor I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct Kilde: SFI: Særkørsel, februar Set over de tre år fra 2004 til 2007 er der sket en stigning såvel i den offentlige som i den private sektor i antallet af virksomheder, der beskæftiger personer med et handicap. I den offentlige sektor er der nu personer med handicap ansat i godt hver tredje virksomhed, mens tallet er knap hver femte virksomhed i den private sektor Opfølgningspunkt nr. 3: Virksomheder og personer med nedsat funktionsevne skal have bedre kendskab til beskæftigelsesmulighederne og muligheder for at kombinere handicap og job. Målopfyldelse: Det er ud fra det tilgængelige statistiske materiale ikke muligt at konkludere, om personer med en nedsat funktionsevne har bedre kendskab til beskæftigelsesmuligheder og mulighederne for at kombinere handicap og job. Målsætningen er ikke indfriet for virksomhederne. Andelen af virksomheder som ikke kender ordningerne vedr. kombinationen af handicap og job er steget fra 13% til 18% fra år 2004 til Der er sandsynlighed for, at et antal personer med handicap kunne blive på arbejdsmarkedet eller få en tilknytning, hvis alle parter havde en større viden om mulighederne for at få et aktivt arbejdsliv med handicap. Denne viden kan blandt andet handle om, hvilke job på særlige vilkår og handicapkompenserende ordninger, der findes. 9

10 Tabel nr. 2.3.a Kendskab til forskellige ordninger blandt personer med handicap vidensindeks 1,2) VidensIndeks Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden og Sjælland 0 41,4 % 49,3 % 39,2 % 48,8 % 45,7 % 1 47,9 % 43,9 % 49,2 % 41,8 % 44,8 % 2 7,5 % 5,1 % 9,2 % 6,2 % 6,8 % 3 2,5 % 1,6 % 1,6 % 2,3 % 2,0 % 4 0,7 % 0,2 % 0,8 % 1,1 % 0,7 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Opregnet til befolkningen Antal Kilde: SFI, Handicap og beskæftigelse regionale forskelle, 07:20 (tabel 7.1) Note 1: Hver gang interviewpersonen har et sikkert kendskab til en af de fire ordninger tælles det med til et vidensindeks. Indeks = 0 betyder at den adspurgte ikke har et sikkert kendskab til nogen af de fire ordninger. Indeks = 4 betyder et sikkert kendskab til alle 4 ordninger Note 2: Indekset angiver antal af beskæftigelsesrettede ordninger, som personer med handicap enten benytter, har benyttet eller kender til med sikkerhed. De fire ordninger, der indgår i indekset er fleksjobordningen, bestemmelsen om fortrinsadgang for handicappede, isbryderordningen og fysisk handicappedes mulighed for personlig assistance. Af tabellen kan ses, at ca. 45 % af personerne med handicap har kendskab til mindst en af de fire ordninger, men blot 1 % har kendskab til mere end 3 ordninger. Det kan være udtryk for, at personerne alene er interesseret i de ordninger, der har betydning for deres behov. Det er på baggrund af tabellen ikke muligt at sige noget om, hvilken handicaptype personerne har. Af ovenstående note 2 fremgår, at der er spurgt til følgende 4 ordninger: fleksjobordningen, bestemmelsen om fortrinsadgang for handicappede, isbryderordningen og fysisk handicappedes mulighed for personlig assistance. Isbryderordningen er kun relevant for nyuddannede og derfor langt fra relevant for alle personer med en funktionsnedsættelse. I nedenstående tabel 2.3.b belyses arbejdsgivernes kendskab til ordninger (f.eks. fleksjobordninger eller andre tilskudsordninger), som gør det muligt at fastholde eller ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Tabel nr. 2.3.b Kendskab blandt arbejdsgivere til ordninger som gør det muligt at fastholde eller ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Procent af samtlige arbejdsgivere. Ja, tilstrækkeligt kendskab Ja, men ikke tilstrækkeligt kendskab Nej, kender ikke sådanne ordninger Kilde: Særkørsel fra SFI, februar 2008 Af tabel 2.3.b fremgår, at der har været et mindre fald i arbejdsgivernes kendskab til ordninger, der gør det lettere at kombinere handicap og job fra 2004 til Det vurderes, at kendskabet fortsat ligger på et rimeligt niveau. I alt I alt 10

11 Tabel 2.3.c viser offentlige og private virksomheders kendskab til ordninger, der gør det muligt at fastholde eller ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Denne yderligere opdeling på offentlige og private virksomheder tegner et billede af et tilstrækkeligt kendskab hos trefjerdedele af de offentlige virksomheder mod halvdelen af de private virksomheder. Tabel nr. 2.3.c Virksomhedens kendskab til ordninger (fleksjob eller andre tilskudsordninger), der gør det muligt at fastholde eller ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Særskilt for virksomhedsstørrelse samt for private og offentlige virksomheder. Procent, 2004 og Private virksomheder antal ansatte Offentlige virksomheder antal ansatte Alle År Kendskab og derover I alt og derover I alt Ja, tilstrækkeligt Ja, men ikke tilstrækkeligt. Nej, kender ikke sådanne ordninger Ja, tilstrækkeligt Ja, men ikke tilstrækkeligt Nej, kender ikke sådanne ordninger. SFI: Virksomheders sociale engagement. Årbog 2007 Tabel 3.6 Af tabellen ses, at de offentlige virksomheder i både 2004 og 2007 har et større kendskab til ordningerne end andelen af private virksomheder. Andelen af offentlige virksomheder, der ikke kender ordningerne, er 7% i både 2004 og Andel af offentlige virksomheder, der svarer, at de har tilstrækkelig kendskab til ordningerne, er faldet fra 81% til 73%. Tilsvarende er andel af offentlige virksomheder, der har kendskab til ordningerne, men ikke føler, det er tilstrækkeligt, steget fra 12% til 20%. Andelen af private virksomheder, der ikke kender ordningerne, er steget fra 14% i 2004 til 21% i Faldet i kendskab kan skyldes, at jobcentrenes fokus i 2007 har været på at omorganisere driften som følge af kommunalreformen, og der derfor ikke har været de samme ressourcer til virksomhedsbesøg som tidligere Anvendelsen af ordningerne I nedenstående tabel 2.4.a ses andelen af beskæftigede med et handicap i procent fordelt på regioner i Yderligere ses andelen af personer med henholdsvis mobilitetsproblemer, psykiske lidelser og sygdomsbetingede handicap i beskæftigelse i

12 Tabel 2.4.a Fordelingen handicappede i beskæftigelse opdelt på region i forhold til andel af beskæftigede generelt og opdelt på forskellige typer af funktionsnedsættelser År 2006 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden og Sjælland I alt Andel af handicappede i beskæftigelse. Procent Andel af handicappede i beskæftigelse. Opregnet til befolkningen Andel af personer med mobilitetsproblemer i beskæftigelse. Procent Andel af personer med psykiske lidelser i beskæftigelse. Procent 57,3 % 58,6 % 56,1 % 56,3 % 56.9 % ,1 % 58,7 % 55,3 % 56,3 % 56.5 % 38,6 % 54,3 % 43,0 % 28,6 % 39,9 % Andel af personer med sygdoms-betingede handicap i beskæftigelse. Procent 58,9 % 58,1 % 58,3 % 60,1 % 59.1 % Kilde: SFI Handicap og beskæftigelse regionale forskelle 07:20, tabel 5.3, 5.5, 5.6 og 5.7 Andelen af handicappede i beskæftigelse er stort set ens i regionerne i Der er ikke særlige forskelle, hvad angår beskæftigelsen af personer med mobilitetsproblemer eller sygdomsbetingede handicap. Derimod er der store regionale forskelle, hvad angår beskæftigelsen af personer med psykiske lidelser. I Midtjylland er andelen af personer med en psykisk lidelse i beskæftigelse 54,3%, hvor den i Hovedstaden/Sjælland blot er 28,6% Tabel 2.4.b viser andelen af handicappede, der anvender hjælpemidler o.l. i forbindelse med deres erhvervsarbejde opdelt på handicaptyper. 12

13 Tabel nr. 2.4.b Andel handicappede med hjælpemidler, foranstaltninger eller støtte i forbindelse med erhvervsarbejde. Opdelt på handicaptype. Handicappede i beskæftigelse år Procent. Andel handicappede med hjælpemidler, foranstaltninger eller støtte i forbindelse Handicaptype med deres erhvervsarbejde. Sanser og kommunikation (syn, hørelse og tale) 10,7 % Sygdom (bl.a. hudlidelse, allergi.,åndedrætsbesvær, problemer med hjerte, 4,2 % blodtryk, sukkersyge, problemer med mave, lever og nyre) Mobilitet (arme, hænder, ben, fødder, ryg og nakke inkl. gigt) 10,0 % Psykiske lidelser 6,8 % I alt 8,0 % Kilde: SFI: 07:20 Handicap og beskæftigelse regionale forskelle, tabel 4.2. Note 1: Inddelingen i handicaptype er sket ud fra de interviewedes egen angivelse af deres primære handicap eller helbredsproblem. I tabel 2.4.b ses, at 8% af beskæftigede personer med handicap benytter sig af hjælpemidler, foranstaltninger eller støtte i forbindelse med deres arbejde. Det er primært personer med handicap indenfor syn og kommunikation samt mobilitet, der anvender hjælpemidler. 3. Opfølgning på fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension Det antages, at en stor del af personer i fleksjob og på førtidspension er personer med handicap, og det er derfor relevant her at følge op på anvendelsen af disse ordninger. I nedenstående belyses antallet af personer i fleksjob, personer på ledighedsydelse og antallet af førtidspensionister. Tabel 3.a viser udviklingen i antallet af personer i fleksjob, på ledighedsydelse og førtidspension i 2006 og Tabel 3.a Antal personer i fleksjob, på ledighedsydelse og på førtidspension i 2006 og 2007 Antal personer i fleksjob Antal personer på ledighedsydelse Antal personer på førtidspension Forskel Stigning på Fald på 56 Fald på Kilde: Jobindsats.dk Antallet af personer i fleksjob er steget med fra 2006 til Det svarer til en stigning på 7,3 %. Antallet af personer på ledighedsydelse er tilsvarende blot faldet med 56 personer. Dermed kan man konkludere, at det samlede antal personer, der er visiteret til fleksjob er steget, men ledigheden stort set er uændret fra 2006 til Antallet af personer på førtidspension er faldet fra til det svarer til et fald på 2,5 %. I de nedenstående afsnit vil udviklingen inden for hver af de 3 ordninger blive gennemgået. 13

14 3.1. Anvendelsen af fleksjob Fleksjob tildeles personer, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. Et fleksjob er et job med løntilskud, hvor der i ansættelsesvilkårene er mulighed for at tage hensyn til en nedsat arbejdsevne og særlige behov. I nedenstående tabel 3.1.a kan ses antallet af personer i fleksjob i hver enkelt region og samlet. Tabel nr. 3.1.a Fleksjob. Antal personer fordelt på regioner og Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark 2006 Antal personer 2007 Antal personer Hovedstaden/ Sjælland Forskel 10,2% 4,6% 8,7% 7,4% 7,3% Kilde: Jobindsats.dk og AMFORA 1 På landsplan er antallet af personer i fleksjob steget med fra 2006 til Det svarer til en stigning på 7,3%. Den region, hvor der har været den største stigning i antallet af personer ansat i fleksjob, er Nordjylland, hvor antallet af personer i fleksjob er steget med 10,2%. Den mindste stigning har været i Midtjylland, hvor antallet af personer ansat i fleksjob kun er steget med 4,6% Personer på ledighedsydelse Ledighedsydelse er ydelsen for personer, der er visiteret til fleksjob, men afventer et konkret fleksjob. Antallet af personer på ledighedsydelse fortæller med andre ord noget om behovet for oprettelse af fleksjob. I nedenstående tabel kan ses antallet af personer på ledighedsydelse i 2007 for hver region og samlet. I alt 1 Frem til december 2006 er fleksjobtallene baseret på kommunernes fleksjobindberetninger til Danmarks statistiks AMFORAstatistik (arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger). Fra januar 2007 er fleksjob baseret på kommunernes indberetninger af fleksjob til Arbejdsmarkedsstyrelsen. 14

15 Tabel nr. 3.2.a Personer på ledighedsydelse fordelt på regioner, 2006 og Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark 2006 Antal personer 2007 Antal personer Hovedstaden/ Sjælland Forskel Stigning 2,8% Fald 1,4% Stigning 1,0% Fald 1,3% Fald 0,2% Kilde: Jobindsats.dk samt Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer Andelen af personer på ledighedsydelse har ikke ændret sig væsentligt fra 2006 til Der er heller ikke ret store forskelle fra 2006 til 2007 i antallet af personer på ledighedsydelse på tværs af regionerne. I Nordjylland og Syddanmark har det været en lille stigning. I region Midtjylland og Hovedstaden/Sjælland har der været et lille fald. I Nordjylland er både andelen af personer i fleksjob og andelen af personer på ledighedsydelse steget mere end i de øvrige regioner. Ud fra de givne oplysninger er det ikke muligt at konkludere noget om hvorfor. Men der er for alle regioner et stort samspil imellem antal personer på sygedagpenge, antal personer i fleksjob, antal personer på ledighedsydelse og antal personer på førtidspension. I alt Tabel nr. 3.2.b Antal personer i fleksjob sammenholdt med antal personer på ledighedsydelse fordelt på regioner i Hovedstaden/ Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark I alt Sjælland Antal personer i fleksjob Antal personer på ledighedsydelse Antal personer visiteret til fleksjob Procent på ledighedsydelse ift. antal 33% 30% 31% 31% 31% visiterede Kilde: jobindsats.dk Antallet af personer på ledighedsydelse udgør i alle regioner knapt 1/3 af personer, der er visiteret til et fleksjob. Dermed er andelen af ledige inden for denne ordning markant højere end ledigheden for personer i ordinær ansættelse. Der er således ikke overensstemmelse imellem antallet af personer, der visiteres til fleksjob og andelen af fleksjob til rådighed Førtidspension og arbejde Førtidspension tildeles personer, hvis arbejdsevne er nedsat i en sådan grad, at det ikke er muligt at have en tilknytning til arbejdsmarkedet ved ansættel- 15

16 se på normale vilkår eller i fleksjob. Førtidspension kan dog kombineres med job. Enten ved at personen varetager et ordinært arbejde eller i form af job med løntilskud til førtidspensionister. De to nedenstående tabeller, 3.3.a og 3.3.b, viser førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet i hver region og samlet i 2006 og I tabel 3.3.a er det opgjort i antal og i 3.3.b er det opgjort i procent. Tabel nr. 3.3.a Førtidspensionister opdelt efter om de har arbejde eller ej. Antal personer fordelt på regioner, 2006 og Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Syddanmark I alt og Sjælland Ej i arbejde I arbejde Antal personer Ej i arbejde I arbejde Antal personer Kilde: Statistikbanken (RAS207), beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen 4. kontor. Anm.: I alt er ikke nødvendigvis summen af de fire regioner, da der er personer, hvor regionen er uoplyst. Tabel nr. 3.3.b Førtidspensionister opdelt efter om de har arbejde eller ej. Fordelt på regioner, 2006 og Procent. Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Syddanmark I alt og Sjælland Ej i arbejde I arbejde Antal personer Ej i arbejde I arbejde Antal personer Kilde: Statistikbanken (RAS207), beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsens 4. kontor. Fra 2006 til 2007 er antallet af førtidspensionister faldet fra i alt til personer, hvilket svarer til et fald på godt 2 %. Antallet af førtidspensionister, der er i beskæftigelse, er i samme periode faldet fra til personer, hvilket svarer til et fald på 37 %. Beskæftigelsen blandt førtidspensionister er generelt faldet fra 8 % til kun 5 % af alle førtidspensionister. Faldet er jævnt fordelt på de fire regioner. I Nordjylland og Syddanmark er der procentvis flest førtidspensionister i arbejde. 16

17 Det er på baggrund af ovenstående ikke muligt at give nogen endelig forklaring på udviklingen fra 2006 til Men en forklaring kunne være, at det efter 2003 er lavet om i pensionssystemet. Efter 2003 er det kun muligt at opnå højeste pension. Det vil sige, at de der tidligere fik tilkendt mellemste eller laveste pension i dag i stedet bl.a. bliver visiteret til fleksjob. Antallet af førtidspensionister vil derfor formentlig over en årrække være faldende. Idet der efter 2003 kun tilkendes højeste pension, vil resterhvervsevnen hos personer, der tilkendes førtidspension efter år 2003, være minimal. Antallet af førtidspensionister i job vil dermed formentlig også være faldende i en række år fremover, i takt med at personer, der er tilkendt førtidspension før 2003, overgår til folkepension. 17

18 4. Projekter udført for midler fra handicappuljen Kapitel 6 i Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Nr. 692 af 21.06/2007) 2 omhandlede puljen til en særlig fastholdelses- og indslusningsindsats over for personer med handicap. Ved ansøgningsrunden for 2007 til den såkaldte handicappulje er følgende projekter igangsat: Område Projektnavn Projektperiode Døve/Hørehæmmede Projekt Arbejdsliv & Hørelse Den digitale Tolkeservice Epilepsi Psykisk funktionsnedsættelse Andre projekter Kvalitativ brugerundersøgelse af døve i arbejde/uden arbejde How do you do? metodehåndbøger for erhvervsrehabilitering af epilepsiramte Sygemeldt med psykisk funktionsnedsættelse redskabspaletten til fastholdelse på arbejdsmarkedet Vidensbaseret netværk om Psykisk sårbares/sindslidendes muligheder for fastholdelse af job Fra A til Å 28 skal der stå HovedHuset integration og fastholdelse af mennesker med erhvervet hjerneskade på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i Clubhousemodellen Muskelsvindfonden: Uddannelses- og erhvervsmuligheder når unge handicappede er blevet voksne Et projekt for blinde og svagsynede Afventer vedtagelse af finanslov for Kapitel 6 Puljen til en særlig fastholdelses- og indslusningsindsats over for personer med handicap er med den nye bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. BEK nr. 179 af 13. marts 2008 fjernet. Puljen er reguleret i BEK nr. 756 af 28/06/2006 Bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens område. Detailbeskrivelse af projekterne kan ses på doc 18

19 5. Status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger I dette kapitel opgøres anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger i 2006 og Status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger til personer med et psykisk handicap Pr. 1. juli 2007 blev det muligt at give personlig assistance til personer med en psykisk funktionsnedsættelse. Tabel nr. 5.1.a Anvendelsen af personlig assistance til personer med en psykisk funktionsnedsættelse i erhverv og til efter- og videreuddannelse i 2007 opgjort i antal personer og samlede udgifter. Hele landet År Antal personer Udgift i kr ,8 mio. Kilde: Navision Stat samt beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen Note 1: Antallet af tilskudsmodtagere i de statslige jobcentre er delvist baseret på skøn, idet 63 % af de samlede udgifter ikke er specificeret på person-niveau. Note 2: Antallet af tilskudsmodtagere i pilotjobcentrene er ikke opgjort. Det angivne antal er Arbejdsmarkedsstyrelsens skøn baseret på udbetalinger af refusion til kommunerne med pilotjobcentre. Den endelige opgørelse af refusion for 2007 foreligger ikke endnu. Muligheden for personlig assistance til personer med en psykisk funktionsnedsættelse blev først indført ved lov pr Men allerede i 2003 blev der iværksat projekter i Århus og Frederiksberg Amter og i 2005 i København og Nordjyllands Amter. Tabel nr. 5.1.b Antal deltagere i Støttepersonprojektet pr. 30. juni 2007 Region Antal kvinder Antal mænd Personer i alt I Nordjylland I Midtjylland (dvs. Århus) I Syddanmark I Hovedstaden og Sjælland (dvs. København) 8 9 I Hovedstaden og Sjælland (dvs. Frederiksborg) I alt Kilde: Danske Handicaporganisationer Tabel 5.1.b viser antal deltagere i Støtteprojektet pr. 30. juni Det giver ikke mening, at der i løbet af efteråret 2007 skulle være sket et fald i antallet af bevillinger af personlig assistance til denne gruppe fra 77 til 42 personer. Specialfunktionen er af den opfattelse, at det bør undersøges nærmere, hvordan det reelt forholder sig. Er der tale om at næsten halvdelen er faldet ud af ordningen på ½ år, eller er der en fejl i registreringen af personlige assistancer til personer med en psykisk funktionsnedsættelse? Hvis der er tale om et så markant fald, bør det undersøges hvorfor, og hvad der skal til for at ordningen fremadrettet dels kan fastholde personer, der benytter sig af ordnin- 19

20 gen, dels reelt kan bruges til at integrere personer fra netop denne store målgruppe på arbejdsmarkedet Status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger Et handicap med en deraf følgende nedsat arbejdsevne behøver ikke at være ensbetydende med at stå uden for arbejdsmarkedet. Det er muligt at kompensere for mange handicap, så man kan anvende sine arbejdsevner og kvalifikationer på lige fod med andre. I dag tilbydes fem ordninger for personer med handicap, der kan styrke deres muligheder for at få og fastholde et arbejde. De eksisterende 5 ordninger på handicapområdet er: Personlig assistance, arbejdsmæssigt, så de arbejdsfunktioner man ikke selv kan klare bliver varetaget. Personlig assistance, efter- og videreuddannelse, så man kan gennemføre en uddannelse. Hjælpemidler og arbejdspladsindretning. Isbryderordning i form af løntilskud i en periode, så man kan få erhvervserfaring inden for sit uddannelsesområde. Fortrinsadgang til stillinger hos offentlige arbejdsgivere mv. Opfølgningspunkt: Opfølgning på anvendelsen af de 5 handicapkompenserende ordninger. Der er ikke opstillet egentlige måltal for ordningerne. Fremstillingen i denne del af beretningen følger således fremstillingen i beretningerne om handicapindsatsen jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og belyser anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger. Nedenstående tabel viser det samlede aktivitetsbillede på de fem handicapkompenserende ordninger. Tabel nr. 5.2.a Aktivitetsbillede for de 5 ordninger, 2006 og 2007 Ordning Antal personer Forbrug i Kr Personlig assistance arbejdsmæssigt ,2 mio. 249,5 mio. Personlig assistance under efter- og videreuddannelse ,0 mio. 2,8 mio. Hjælpemidler m.v. i staten i jobcentret 22,4 mio. 17,1 mio. Isbryderordningen ,6 mio. 1,0 mio. Fortrinsadgang 33 I alt ,2 mio. 270,4 mio. Anm. Der er ikke tilgængelige oplysninger om antal personer, der har modtaget hjælpemidler m.v. hos staten i jobcenteret. Midler forbrugt til hjælpemidler i pilotjobcentrene indgår ikke i tabellen. Der er ikke tilgængelige tal for fortrinsadgang for antal personer i Kilde: AMS/Navision og indberetninger fra jobcentrene (som er indhentet ved elektronisk spørgeskema, februar 2008) 20

21 De samlede udgifter til de handicapkompenserende ordninger er steget fra 245,2 millioner kr. i 2006 til 270,4 millioner kr. i Det svarer til en samlet stigning i udgifter på ca. 10 %. Som det fremgår af tabellen er langt den største udgiftspost personlig assistance efterfulgt af udgifterne til hjælpemidler. Udviklingen i udgifter til de forskellige ordninger samt antal personer der bruger ordningerne, vil blive uddybet i nedenstående Personlig assistance arbejdsmæssigt Personlig assistance til personer med handicap i erhverv er et redskab, der skal sikre at erhvervsaktive personer med en funktionsnedsættelse får de samme muligheder som øvrige personer på arbejdsmarkedet. I praksis betyder dette, at en person med f.eks. nedsat syn eller hørelse, ordblindhed, et bevægelseshandicap, en psykisk funktionsnedsættelse eller kognitive vanskeligheder kan kompenseres for sit handicap med en personlig assistent, der yder særlig personlig bistand. Personen med funktionsnedsættelsen skal selv kunne udføre det indholdsmæssige i jobbet, og arbejdsopgaverne skal være forenelige med vedkommendes funktionsnedsættelse. Nedenstående tabel nr a viser fordelingen af personer for hver handicaptype og samlet. Tabel nr a Personlig assistance fordelt på handicaptype, 2006 og Antal personer og forbrug i kr. Synshandicappede inkl. ordblinde 1) Hørehandicappede 1) Betydeligt nedsat Funktion 1) Andet handicap 1) Pilotjobcentre 2) 3) I alt Gennemsnitlig udgift pr. modtager /kr. Antal Antal Kr Kr ,3 mio. 26,6 mio. 35,2 mio. 50,8 mio. 136,3 mio. 125,4 mio. 17,3 mio. 17,7 mio. 27,2 mio. 216,2 mio. 247,7 mio Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Navision. Note 1: Antallet af tilskudsmodtagere i de statslige jobcentre er delvist baseret på skøn, idet 26 % af de samlede udgifter ikke er specificeret på person-niveau. Note 2: Antallet af tilskudsmodtagere i pilotjobcentrene er ikke opgjort. Det angivne antal er Arbejdsmarkedsstyrelsens skøn baseret på udbetalingerne af refusion til kommuner med pilotjobcentre. Den endelige opgørelse af refusionen for 2007 foreligger ikke. Note 3: Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke oplysninger om fordelingen af handicaptyper. Af tabel nr a fremgår, at antallet af personer med personlig assistance er steget med 54 personer fra 2006 til Af dette tal fremgår ikke, hvor mange bevillinger, der er ophørt i 2007, eksempelvis begrundet i at personen med funktionsnedsættelsen er gået på pension, eller hvor mange nye bevillinger der er givet. Den samlede udgift til ordningen er steget fra 216, 2 millioner kr. til 247,7 millioner kr. Det svarer til en udgiftsstigning på 15 %. 21

22 Tilsvarende er gennemsnitsudgiften pr. modtager steget fra kr. årligt til kr. årligt, hvilket svarer til en stigning på 13 % Yderligere fremgår af tabellen, at udgifterne til gruppen af personer med synshandicap inkl. ordblinde samt gruppen af personer med andet handicap ikke har ændret sig væsentligt fra 2006 til Udgiften til gruppen af personer med betydelig nedsat funktion er faldet fra 136,3 millioner kr. årligt til 125,4 millioner kr. årligt, hvilket svarer til et fald på knapt 9 %. Antallet af modtagere af personlig assistance er faldet i denne gruppe, men det er ikke muligt at sige hvor meget, idet de 424 modtagere af personlig assistance i pilotjobcentrene ikke er opdelt på handicaptyper. Den største ændring fra 2006 til 2007 ses inden for gruppen af personer med hørehandicap, hvor udgiften er steget fra 35,2 millioner kr. årligt til 50,8 millioner kr. årligt, hvilket svarer til en stigning på 44 %. En stor udgift i forbindelse med hørehandicappede er tolketimerne. Priserne på en tolketime er steget over en årrække. Desuden er der stor forskel på, hvad tolketimerne koster rundt om i landet, og derfor vil der også være stor regional forskel på, hvor store udgifter, der er til personlig assistance i denne sammenhæng. Bag et stort forbrug kan gemme sige mange tolketimer til lav takst og få timer til en høj takst. Den øgede udgift kan også hænge sammen med et øget forbrug af dobbelttolkning (ved dobbelttolkning forstås, at der ved særligt belastende opgaver f.eks. foredrag, konferencer, universitetstolkninger, fremmedsprogstolkning o.l. kan være behov for at bestille 2 tolke). Som ordningen bliver gjort op nu, har man valgt at lægge ordblinde sammen med gruppen af synshandicappede. Det er meget uhensigtsmæssigt, idet de to handicap intet har tilfælles, og behovene for personlig assistance til de to grupper er meget forskellige. Synshandicappede har ofte personlig assistance i et meget højere antal timer ugentligt end ordblinde har. Endelig er antallet af ordblinde langt større end antallet af synshandicappede. Dermed er tallene i realiteten uanvendelige, når de to handicaptyper opgøres samlet. 22

23 Tabel nr b Tilskudsmodtagere fordelt på handicaptyper, 2007 Synshandicappede inkl. Ordblinde 1) Nordjylland (Undtagen Brønderslev, Thisted, Rebild) Hørehandicappede 1) Betydeligt nedsat funktion 1) Psykisk handicap 1) Andet handicap 1) Midtjylland (undtagen Herning, Skanderborg) Syddanmark (undtagen Odense, Sønderborg, Esbjerg, Vejle) Hovedstaden og Sjælland (undtagen Høje Taastrup, Helsingør, Rudersdal, Holbæk, Næstved) Pilotjobcentre 2) 3) 0 I alt Kilde: Navision Stat samt beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen Note 1: Antallet af tilskudsmodtagere i de statslige jobcentre er delvist baseret på skøn, idet 26 % af de samlede udgifter ikke er specificeret på person-niveau. Note 2: Antallet af tilskudsmodtagere i pilotjobcentrene er ikke opgjort. Det angivne antal er Arbejdsmarkedsstyrelsens skøn baseret på udbetalinger af refusion til kommunerne med pilotjobcentre. Den endelige opgørelse af refusionen for 2007 foreligger endnu ikke. I beregningerne er det forudsat, at den gennemsnitlige udgift pr. tilskudsmodtager i pilotjobcentrene svarer til den gennemsnitlige udgift pr. tilskudsmodtager i de statslige jobcentre. Note 3: Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke oplysninger om fordelingen på handicaptyper. Af ovenstående tabel nr b fremgår at antallet af personer med en betydelig nedsat funktion er størst i Region Midtjylland, selv om det ikke er den mest folkerige region i landet. En forklaring herpå kan være, at der er stor forskel på hvor mange pilotjobcentre, der er i regionerne og hvor store disse centre er. Der er kun to pilotjobcentre i Midtjylland, og de er ikke så store. I Syddanmark er der fire pilotjobcentre hvoraf Odense, Vejle og Esbjerg hører til blandt de største i landet. Dermed kan det være meget svært at sammenligne antal tilskudsmodtagere på tværs af regionerne. Angående personer med synshandicap inkl. ordblinde skiller Hovedstaden og Sjælland sig ud. Det er langt den største region, men hvis man sammenligner i forhold til forskellene imellem regionerne for de øvrige handicapgrupper, så er Hovedstanden og Sjællands andel af synshandicappede inkl. ordblinde forholdsmæssig stor. Det kan skyldes, at man har gjort en stor indsats i forhold til gruppen af ordblinde. 23

24 Tabel nr c Gennemsnitlig udgifter i kr. pr. tilskudsmodtager fordelt på handicaptype, 2007 Synshandicappede inkl. Ordblinde 1) Hørehandicappede 1) Betydeligt nedsat funktion 1) Andet handicap 1) Gennemsnitlig udgift pr. modtager Nordjylland (Undtagen Brønderslev, Thisted, Rebild) Midtjylland (undtagen Herning, Skanderborg) Syddanmark (undtagen Odense, Sønderborg, Esbjerg, Vejle) Hovedstaden og Sjælland (undtagen Høje Taastrup, Helsingør, Rudersdal, Holbæk, Næstved) Pilotjobcentre 2) 3) kr kr kr kr kr. I alt Kilde: Navision Stat samt beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen Note 1: Antallet af tilskudsmodtagere i de statslige jobcentre er delvist baseret på skøn, idet 26 % af de samlede udgifter ikke er specificeret på person-niveau. Note 2: Antallet af tilskudsmodtagere i pilotjobcentrene er ikke opgjort. Det angivne antal er Arbejdsmarkedsstyrelsens skøn baseret på udbetalinger af refusion til kommunerne med pilotjobcentre. Den endelige opgørelse af refusionen for 2007 foreligger endnu ikke. I beregningerne er det forudsat, at den gennemsnitlige udgift pr. tilskudsmodtager i pilotjobcentrene svarer til den gennemsnitlige udgift pr. tilskudsmodtager i de statslige jobcentre. Note 3: Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke oplysninger om fordelingen på handicaptyper. Af tabel nr c fremgår, at gennemsnitsudgiften i Hovedstaden og Sjælland er på kr. årligt, hvor gennemsnitsudgiften i Nordjylland og Syddanmark kun er henholdsvis lidt over og lidt under kr. årligt. Det svarer til godt og vel en forskel på ca. 40 % imellem den dyreste og de billigste gennemsnitlige udgifter. Hvordan denne forskel fremkommer, er ikke til at se ud af tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Forskellene kan skyldes både forskelle i hvor mange timer man tildeler personlig assistance i pr. person, og om man primært benytter at give tilskud svarende til studentertimelønssatsen eller at give tilskud svarende til den ordinære sats for det pågældende arbejde. I hovedstadsområdet er der i gennemsnit ansat flere højtuddannede, hvilket medfører at der kan være tale om, at man oftere betaler tilskud svarende til den ordinære sats til den personlige assistent. Hvis man ser på udgifterne til gruppen af personer med et hørehandicap adskiller Hovedstaden og Sjælland sig igen markant fra de øvrige regioner. Gennemsnitsudgiften i Hovedstaden og Sjælland er på kr. årligt, hvor den i Nordjylland og Midtjylland er under kr. årligt. Det vil sige, at udgifterne i den dyreste region er tre gange så store som i de billigste regioner Personlig assistance ved efter- og videreuddannelse Personlig assistance til efter- og videreuddannelse skal sikre, at erhvervsaktive personer med en funktionsnedsættelse får de samme uddannelsesmæssi- 24

25 Den nedenstående tabel nr a viser regionernes anvendelse af personlig assistance til efter- og videreuddannelse og den samlede anvendelse på landsplan. Anvendelsen vises i antal af personer med handicap, der benytter sig af personlig assistance til efter- og videreuddannelse. Tabel nr a Personlig assistance ved efter- og videreuddannelse fordelt på region, 2006 og Nordjylland 1) Midtjylland 1) Region ge muligheder som andre. Der kan gives tilskud til undervisningstimer samt til forberedelse, hvis personen med handicap har behov for assistance til forberedelsen. Syddanmark 1) Hovedstaden og Sjælland 1) Pilotjobcentre 2) Antal Forbrug, kr Forbrug, kr. I alt 5,0 mio. kr. Antal ,8 mio. kr. Kilde: Navision Stat samt beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen Note 1: Antallet af tilskudsmodtagere i de statslige jobcentre er delvist baseret på skøn, idet 39 % af de samlede udgifter ikke er specificeret på person-niveau. Note 2: Antallet af tilskudsmodtagere i pilotjobcentrene er ikke opgjort. Det angivne antal er Arbejdsmarkedsstyrelsens skøn baseret på udbetalinger af refusion til kommunerne med pilotjobcentre. Den endelige opgørelse af refusionen for 2007 foreligger endnu ikke. I beregningerne er det forudsat, at den gennemsnitlige udgift pr. tilskudsmodtager i pilotjobcentrene svarer til den gennemsnitlige udgift pr. tilskudsmodtager i de statslige jobcentre. Ovenstående tabel viser, at udgiften til personlig assistance til efter- og videreuddannelse er faldet med 44 % fra 5,0 millioner kr. årligt til 2,8 millioner kr. Det er ud fra tabellen ikke muligt at sige noget om ændringen i antallet af personer, idet tallene er baseret på et skøn fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. En mulig forklaring kunne være, at der i forbindelse med bevillinger ikke skelnes skarpt mellem personlig assistance under efter- og videreuddannelse og assistance under efteruddannelse, hvor førstnævnte skal registreres for sig selv, mens sidstnævnte registres under personlig assistance arbejdsmæssigt Statslige forbrug til hjælpemidler m.v. Der kan bevilliges tilskud til udgifter til hjælpemidler i form af undervisningsmaterialer, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Betingelserne for tilskud til hjælpemidler er bl.a. at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen/uddannelsesstedet, og at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet eller kan fastholde/opnå ansættelse uden løntilskud. Nedenstående tabel nr a viser det statslige forbrug i jobcentrene til hjælpemidler m.v. samlet og fordelt på regioner. 25

Beskæftigelsesregion Nordjylland. Handicapkonference

Beskæftigelsesregion Nordjylland. Handicapkonference Beskæftigelsesregion Nordjylland Handicapkonference 1. Oktober 2009 Leif Scherrebeck Hanan A. Wallentin 1 El Kaouchi Årsberetning 2008 Den landsdækkende indsats for beskæftigelse af personer med handicap

Læs mere

Nyhedsbrev 2. årgang juni 2009

Nyhedsbrev 2. årgang juni 2009 2. årgang juni 2009 nr. 7 Indhold: Lovstof Årsberetning 2008 Konklusion fra Årsberetning 3 idéer God sommer 1 3 6 7 8 1. Kort nyt: Vidste du at: Førtidspensionsområdet er overført til Beskæftigelsesmisteriet.

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2012

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2012 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2012 REGIONALE FORSKELLE 13:10 MARIE MØLLER KJELDSEN JAN HØGELUND 13:10 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2012 REGIONALE FORSKELLE MARIE MØLLER KJELDSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2013

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 01:2009 ARBEJDSPAPIR Jan Høgelund Brian Larsen HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE

Læs mere

BERETNING STATUS PÅ HANDICAP OG JOB

BERETNING STATUS PÅ HANDICAP OG JOB BERETNING 2008 -STATUS PÅ HANDICAP OG JOB indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 1.1 Datagrundlaget for beretningen 6 1.2 Datagrundlaget for kapitlet om de kompenserende ordninger 6 1.3 Definition af handicapbegrebet

Læs mere

Grundlag for al handicapindsats

Grundlag for al handicapindsats Dagens temaer: Grundprincipper & centrale begreber for dansk indsats Lovgrundlag & oversigt over kompenserende muligheder Hjælpemidler Personlig assistance Isbryderordningen Fortrinsadgang Mentor Grundlag

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 07:20 Brian Larsen Max Mølgaard Miiller Jan Høgelund HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE REGIONALE FORSKELLE 07:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE REGIONALE FORSKELLE Brian

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010 REGIONALE FORSKELLE 11:22 LARS BRINK THOMSEN JAN HØGELUND 11:22 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010 REGIONALE FORSKELLE LARS BRINK THOMSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2011 SFI

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Nyhedsbrev 2. årgang maj 2009

Nyhedsbrev 2. årgang maj 2009 Nyhedsbrev 2. årgang maj 2009 Regeringens nye strategi for handicap og job: Nyhedsbrev nr. 6 Indhold: Regeringens nye strategi Ansøgningsblanket De årlige regionale handicapkonferencer 3 idéer Lovstof

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Resultater kort fortalt Hvorfor er emnet vigtigt? Århus Kommune vil gerne være en mangfoldig arbejdsplads.

Læs mere

BILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet

BILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet BILAG 2 Oktober 2018 J.nr.: 00.01.00-A00-304-18 Nøgletal på førtidspensionsområdet Resumé Det overordnede billede, som udfoldes i dette bilag, er følgende: Frederiksberg Kommune har en andel af ydelsesmodtagere

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg November 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet

Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet - Et virksomhedsperspektiv Survey udført af Epinion for: Forord Knap 0.000 mennesker med mobilitetshandicap går rundt med et ønske om at få et job, og

Læs mere

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Job & Handicap Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Specialfunktionen Job & Handicap Vestre Engvej 56, 7100 Vejle e-mail:sjh@sfr.dk www. bmhandicap.dk Temaer: Om SJH Lovgrundlag,

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg September 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

N o t a t. Brugen af kompenserende ordninger til personer med handicap

N o t a t. Brugen af kompenserende ordninger til personer med handicap N o t a t Brugen af kompenserende ordninger til personer med handicap 15. februar 2019 J.nr. 18/01798 VOA MEK Personer med funktionsnedsættelse kan få bevilget tilskud til hjælpemidler eller til personlig

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark HOVEDS TADEN & SJÆLLAND Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark - Udvikling fra februar 2008 til februar 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland April

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Fleksjobbernes arbejdsmarked

Fleksjobbernes arbejdsmarked Fleksjobbernes arbejdsmarked Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af fleksjobbernes arbejdsmarked belyst ved sektorer, brancher, arbejdsfunktioner og virksomhedernes størrelse. 2. februar 2017 Viden

Læs mere

Beretning 2010 Status på job og handicap

Beretning 2010 Status på job og handicap 10 Beretning 2010 Status på job og handicap 2 Beretning 2010 Status på job og handicap 1. Resumé 2 1.1. Opfølgning på de konkrete mål i Regeringens handicapstrategi 2009-2012 2 1.2. Status på anvendelsen

Læs mere

Beskæftigelse af personer med handicap

Beskæftigelse af personer med handicap Beskæftigelse af personer med handicap Resultater fra SFI s forskning Jan Høgelund Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Disposition: Resultater fra SFI s forskning Hvor mange har et

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Status på udviklingen indenfor ledighedsydelse og fleksjob

Status på udviklingen indenfor ledighedsydelse og fleksjob Status på udviklingen indenfor ledighedsydelse og fleksjob, juli 2010 Status på udviklingen indenfor ledighedsydelse og fleksjob For Haderslev Kommune har udviklingen indenfor ledighedsydelse været meget

Læs mere

NY CHANCE TIL ALLE HALTER

NY CHANCE TIL ALLE HALTER 16. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: NY CHANCE TIL ALLE HALTER Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter NY CHANCE TIL ALLE, og værst ser det ud med hensyn til målet

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013 Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 1 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G 30. oktober 2012 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

Læs mere

Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent

Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent orgerservice eskæftigelsesindsats Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæf 21b, stk. 3-5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge optagelse

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 1 Indledning Rapporten indeholder en konkret analyse af, hvordan Jobcentret performer i forhold til beskæftigelsesministerens mål for

Læs mere

Det specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune

Det specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune Det specialiserede anbringelsesområde for voksne Udgiftsudvikling for Rebild Kommune 28-2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Datagrundlag... 5 4. Analyserede tilbud... 5 5. Hovedtal,

Læs mere

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 N O T A T Februar 2018 Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 J.nr. SYD SAE/MEPE 1. Indledning og sammenfatning Reformen af førtidspension

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse

AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse Periode: Spørgsmålene skal indgå i hele 2. kvartal 2002 Placering: Tillægsspørgsmålene skal placeres som en samlet blok i slutningen af det normale

Læs mere

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 August 2016 Indhold:

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 August 2016 Indhold: ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 August 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Ledighedstal for Randers juni 2016

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

I Job med Handicap Seminar november 2011

I Job med Handicap Seminar november 2011 I Job med Handicap Seminar november 2011 Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Guldborgsund har også fokus på at inddrage personer med handicap i arbejdsudbuddet. Jobcentret vil derfor motivere personer med

Læs mere

Bjørnø-Konsulenten. Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen

Bjørnø-Konsulenten. Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen Torsdag 31. maj 2018 kl. 19.00 til 21.30 Kulturmaskinen i Lokale Petersen, Farvergården 7, 1. sal, 5000 Odense Relevant lovgivning ift. voksne autister og

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 5 august 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 5 august 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige LEDIGHED OG INDSATS Orientering om ledighed, beskæftigelse, ministermål og jobcentrets resultater. Nr. 5 august 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Spørgsmål som Handicaprådet gerne vil drøfte ved dialog med B&S ved dialog den 23. februar:

Spørgsmål som Handicaprådet gerne vil drøfte ved dialog med B&S ved dialog den 23. februar: Spørgsmål som Handicaprådet gerne vil drøfte ved dialog med B&S ved dialog den 23. februar: Hvordan bliver der taget i mod nye borgere - herunder unge som kommer fra B&U og de borgere som i voksenalderen

Læs mere

Nyhedsbrev 2. årgang september 2009

Nyhedsbrev 2. årgang september 2009 Nyhedsbrev 2. årgang september 2009 Nyhedsbrev nr. 9 Indhold: SJH fortsætter 1 Neuropsykologiske forløb... 2 Beskæftigelsesministeren besøger SJH 3 Nyt om mentorordningen 4 Hvor findes om hjælpemidler

Læs mere

EVALUERING AF HANDICAPINDSATSEN BARRIEREANALYSE

EVALUERING AF HANDICAPINDSATSEN BARRIEREANALYSE Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Barriereanalyse Dato November 2009 EVALUERING AF HANDICAPINDSATSEN BARRIEREANALYSE EVALUERING AF HANDICAPINDSATSEN BARRIEREANALYSE Ref. 70222072 Rambøll Management

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Nyhedsbrev 1. årgang december 2008

Nyhedsbrev 1. årgang december 2008 1. årgang december 2008 Grundkurser - 1. kvartal 2009 nr. 3 Indhold: For nye nøglepersoner afholdes kurser på følgende dage: 22. januar i Vejle 26. februar på Sjælland se flere oplysninger på www.bmhandicap.dk

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden

Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden N O T A T Arbejdsmarkedskontor Øst 8. marts 217 Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden 212-216 Dette notat beskriver udviklingen i samt rammerne for henholdsvis revalidering og ressourceforløb.

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere

Analyse af udvikling i arbejdstid for ansatte i fleksjob under ny fleksjobordning

Analyse af udvikling i arbejdstid for ansatte i fleksjob under ny fleksjobordning 20.december 2017 Analyse af udvikling i arbejdstid for ansatte i fleksjob under ny fleksjobordning J.nr. Viden og Analyse ABO/CHN Sammenfatning I denne analyse ses der på udviklingen i arbejdstid for personer

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 EN STATUS ALLE KAN BIDRAGE

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 EN STATUS ALLE KAN BIDRAGE BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 EN STATUS To mål for 2019 Der skal være 400 fuldtidspersoner færre på overførselsindkomst AKBI løfter de 330 og UAUN de 70 Ved udgangen af 2019 har 250 flere fuldtidspersoner været

Læs mere

Resultatrevisionen for 2013

Resultatrevisionen for 2013 Resultatrevisionen for 2013 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2013. Resultatrevisionen består af fire dele: resultatoversigten, besparelsespotentiale, opgørelse over resultater for puljen til

Læs mere

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold:

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold: ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Ledighedstal for Randers januar 2016

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 EN STATUS ALLE KAN BIDRAGE

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 EN STATUS ALLE KAN BIDRAGE BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 EN STATUS To mål for 2019 Der skal være 400 fuldtidspersoner færre på overførselsindkomst AKBI løfter de 330 og UAUN de 70 Ved udgangen af 2019 har 250 flere fuldtidspersoner været

Læs mere

Opfølgning på analysen af overførselsindkomsterne i Gladsaxe Kommune

Opfølgning på analysen af overførselsindkomsterne i Gladsaxe Kommune GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Opfølgning på analysen af overførselsindkomsterne i Gladsaxe Kommune Dato: 13.02.2006 Af: Mette de Bang NOTAT Opfølgning på analysen af overførselsindkomsterne

Læs mere

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats Organisation for erhvervslivet 18. marts 2009 De fleste pilotkommuner yder ringere indsats AF CHEFKONSULENT THOMAS Q. CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Der er meget stor forskel på kommunernes indsats, når de skal

Læs mere

0. Resume... 1 1. Indledning... 2 1.1 DATAGRUNDLAGET FOR KAPITLET OM DE KOMPENSERENDE ORDNINGER... 3 1.2 OPFØLGNING PÅ REGERINGENS STRATEGI FOR JOB

0. Resume... 1 1. Indledning... 2 1.1 DATAGRUNDLAGET FOR KAPITLET OM DE KOMPENSERENDE ORDNINGER... 3 1.2 OPFØLGNING PÅ REGERINGENS STRATEGI FOR JOB 0. Resume... 1 1. Indledning... 2 1.1 DATAGRUNDLAGET FOR KAPITLET OM DE KOMPENSERENDE ORDNINGER... 3 1.2 OPFØLGNING PÅ REGERINGENS STRATEGI FOR JOB OG HANDICAP 2009-2012... 3 2. Tendenser og udfordringer

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Generelt har overgangen til en ny kommunal struktur ikke medført noget større skift i niveauet for kommunernes indsats (se tabel 1).

Generelt har overgangen til en ny kommunal struktur ikke medført noget større skift i niveauet for kommunernes indsats (se tabel 1). NOTAT 14. juni 2007 nes indsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere J.nr. /04-30-24 Statistikkontoret/KHL Nu kan offentligheden få indblik i, hvad kommunerne gør for at få kontanthjælpsmodtagere i job.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere