Redegørelsen godkendt og oversendes med anbefaling til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Transkript

1 Side 1 Pkt.nr. 5 Strategier på det sociale område KKR Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social og Sundhedsudvalget, at det anbefales over Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at redegørelsen til KKR drøftes 2. at forvaltningens forslag til redegørelse godkendes 3. at tage til efterretning at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling Politisk beslutning: Redegørelsen godkendt og oversendes med anbefaling til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling idet udvalget bemærker, at voldsramte mænd har mulighed for at benytte krisecentret Svendebjerggård samt herberger, der har det som speciale. Sagsfremstilling: Baggrund Efter kommunalreformen har kommunerne overtaget det fulde myndigheds, forsynings og finansieringsansvar for tilbuddene på det sociale område. I den forbindelse kan der være behov for en tværkommunal koordinering og samarbejde. Det skyldes bl.a., at de enkelte kommuner ikke alene er i stand til at tilvejebringe nogle af de mere specialiserede tilbud men må fordele opgaverne imellem sig. Kommune Kontakt Rådet (KKR) i Hovedstaden behandler på møde den 17. april 2008 principper for det fremtidige kommunale samarbejde i regionen. Samarbejdsaftalen skal afløse de hensigtserklæringer om at fastholde det hidtidige forbrugsmønster, som blev indgået mellem kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. Tanken med hensigtserklæringerne var, at give kommunerne ro til overtagelsen af de nye opgaver. Disse hensigtserklæringer udløber med udgangen af Formålet med en samarbejdsaftale i KKR regi er ikke at erstatte rammeaftalen mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Samarbejdsaftalen er tænkt som et flerårigt politisk strategisk grundlag, mens rammeaftalen er et etårigt planlægningsværktøj, der regulerer drift og forsyning med institutionstilbud. Samarbejdsaftalen skal sikre en koordinering af fælleskommunale interesser, som ikke umiddelbart er omfattet af rammeaftalerne. For at skabe et fundament for de videre drøftelser i KKR Hovedstaden om en kommunal samarbejdsaftale har KKR bedt hver enkelt kommune i regionen om en redegørelse. Redegørelsen skal omfatte udbud, efterspørgsel og udviklingen i kommunens tilbudsstruktur. På baggrund af kommunernes redegørelser forventer KKR at kunne skabe sig et overblik over strategier i kommunerne i KKR Hovedstaden til brug ved drøftelserne om en mellemkommunal samarbejdsaftale.

2 Side 2 Til kommunernes redegørelse har KKR sendt spørgeskemaer om 15 forskellige paragraffer på social og specialundervisningsområdet til samtlige kommuner i regionen. Derudover har KKR bedt Hvidovre Kommune om at tilkendegive, om kommunen ønsker at bidrage til udviklingen af et eller flere kompetencecentre. Hvidovre Kommunes besvarelse af spørgeskemaerne og tilkendegivelsen mht. kompetencecentre bliver i det følgende benævnt redegørelsen til KKR. Redegørelsen på det sociale område er bilag til denne sagsfremstilling. Det skal nævnes, at Hvidovre Kommune afgiver en samlet redegørelse for både social og specialundervisningsområdet til KKR Hovedstaden, og at de to delbesvarelser samles efter behandlingen i fagudvalg og Kommunalbestyrelse. Kommunernes svarfrist til KKR Hovedstaden er den 1. marts Aspekter af relevans for samarbejdsaftalen KL anbefaler, at kommunerne i forbindelse med redegørelsen til KKR forholder sig til følgende tre aspekter, som har særlig relevans i forbindelse med mellemkommunale samarbejdsarbejdsaftaler: Nærhed/specialisering Sikring af faglige kompetencer Økonomi I det følgende vil overvejelserne bag redegørelsen blive berørt primært indenfor disse tre felter. Indenfor hvert felt vil der blive set på den afhængighed, der er af de øvrige kommuner, såvel som nogle af de muligheder, som Hvidovre Kommune har for på egen hånd at løse sine opgaver. Formålet hermed er bl.a. at prøve at præcisere, hvor Hvidovre Kommunes interesse for samarbejde med de øvrige kommuner kan være. Nærhed/specialisering En af intentionerne med kommunalreformen var, at de sociale opgaver i højere grad skal løses i nærmiljøet og i tæt sammenhæng med normalområdet. Overordnet set er nærhed og rummelighed også vigtige parametre på socialområdet i Hvidovre Kommune. Der er f.eks. på børne og ungeområdet i såvel børnepolitik og handleplan på anbringelsesområdet lagt op til, at børn og unge bør blive i nærområdet, når det er hensigtsmæssigt for deres videre udvikling. Der bliver løbende, både i arbejdet vedrørende forebyggelse og anbringelser, set på mulighederne for øget nærhed gennem løbende justering af relevante lokale tilbud. Hensynet til nærhed og rummelighed går hånd i hånd. På børne og ungeområdet tilstræbes det f.eks. gennem en inkluderende praksis, at udskillelsen af børn og unge fra institutioner mv. begrænses. På voksenområdet foregår der også løbende overvejelser om nærhed. Nærheden kan f.eks. hjælpe med at sikre kontinuitet og sammenhæng i tilbuddene til borgeren. Inklusion på voksenområdet ses bl.a. i indsatser vedrørende stofmisbrugsproblematikker, hvor støttekontaktpersoner tager kontakt til de etablerede miljøer. Hensynet til nærhed og rummelighed kan komme i konflikt med målet om et højt fagligt niveau og specialisering. For at sikre den nødvendige kvalitet og specialiseringsgrad i et tilbud oplever forvaltningen i flere tilfælde, at hensynet til nærhed kommer i anden række pga. et minimumskrav om kvalitet og faglighed i tilbuddet. Det sker således med jævne mellemrum, at forvaltningen må ofre hensynet til nærhed for f.eks. at sikre, at borgeren kan få et tilbud med kendskab til en bestemt målgruppe.

3 Side 3 Forvaltningen forsøger løbende at balancere hensynet til nærhed og hensynet til specialiseringsgraden i tilbuddet. Kommunen overtog i forbindelse med kommunalreformen institutionen Hvidborg, der er et specialiseret dag og døgnbehandlingstilbud for børn. Hvidovre Kommune har tillige driftsoverenskomst med Dagcenteret Karetmagerporten, der bl.a. er et specialiseret tilbud til personer med epilepsi og erhvervet hjerneskade. Kommunen driver endvidere en række mindre specialiserede tilbud til voksne bl.a. Klub Hvid, tilbud under Socialpsykiatrien og Hvidovregade samt flere bofællesskaber. Derudover køber kommunen en række mere specialiserede tilbud i andre kommuner. På børne og ungeområdet drejer det sig f.eks. om behandlingshjemspladser til behandlingskrævende børn med emotionelle følelsesmæssige problemer, og på voksenområdet om f.eks. psykiatriske botilbud, samt botilbud til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Forvaltningen kan ikke anbefale, at Hvidovre Kommune selvstændigt etablerer flere specialiserede tilbud på socialområdet. Der er et så lille underlag, at det ikke er muligt at opretholde et tilstrækkeligt fagligt niveau og økonomisk bæredygtige enheder. Hvidovre er derfor afhængig af, at der sker en tværkommunal koordinering med hensyn til de specialiserede tilbud. Det er muligt, at nærmere analyser i fremtiden vil vise, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis kommunen på nogle områder etablerede egne tilbud af mere generel karakter. En tværkommunal drøftelse i den forbindelse ville være en fordel. Sikring af faglige kompetencer Et højt socialfagligt niveau skal medvirke til at skabe gode rammer for læring, vækst og udvikling for brugerne af de sociale tilbud. Kravet om et højt fagligt niveau indebærer bl.a., at tilbuddet skal have tilstrækkelige erfaringer med den konkrete målgruppe. Desuden skal den nyeste forskning, metode og teknologi være grundlaget for indsatsen på stedet. Hvidovre Kommune er som nettokøber af sociale tilbud i høj grad afhængig af driftskommunerne med hensyn til det faglige niveau i tilbuddene. Afhængigheden kommer f.eks. til udtryk, når en driftskommune beslutter at justere kvaliteten op eller ned i et tilbud. Denne gensidige afhængighed mellem kommunerne nødvendiggør derfor en tværkommunal faglig koordinering blandt andet i KKR regi. Kommunen har dog i mindre udstrækning mulighed for selv at påvirke det faglige niveau i løsningen af de sociale opgaver. Forvaltningens sagsbehandlere har til opgave at finde mulige tilbud, udarbejde indstillinger og visitationer på et tilfredsstillende fagligt plan. Hvidovre Kommune planlægger i øvrigt at gennemføre analyser på såvel voksen som børneområdet med henblik på at kvalitetssikre og udvikle både forvaltningens visitation og tilbuddene. Kompetencecentre I nogle tilfælde vil den faglige ekspertise ikke være til stede i Hvidovre Kommune. Forvaltningen anser KKR s ide om etablering af kompetencecentre som en interessant mulighed for at øge den faglige kvalitet i såvel tilbuddene som i sagsbehandlingen. For øjeblikket benytter sagsbehandlerne i Hvidovre Kommune sig i de mest komplicerede enkeltsager enkelte gange af den Nationale Videns og Specialrådgivningsorganisation (VISO). VISO er etableret med henblik på rådgivning om og opsamling af meget specialiseret viden. Forvaltningen mener, at VISO fortsat vil skulle varetage denne rolle. Det er imidlertid åbenlyst, at etableringen af mellemkommunale kompetencecentre indenfor regionen på visse områder kunne have overlap med VISO s ydelser. Det kunne give anledning til overvejelser om, at Hvidovre Kommune tog en justering af VISO s rolle og finansiering op i de relevante organer.

4 Side 4 KKR har bedt om en tilkendegivelse fra Hvidovre Kommune om, hvorvidt kommunen ønsker at bidrage til udviklingen af et eller flere kompetencecentre, og på hvilke områder kommunen ønsker at bidrage. KKR har anført, at det nærmere formål med og organiseringen og finansiering af kompetencecentrene vil blive formuleret senere bl.a. i samarbejde med de bidragende kommuner. Hvidovre Kommunes eventuelle medvirken i kompetencecentre vil naturligvis afhænge af den konkrete finansiering og organisering. Umiddelbart anbefaler forvaltningen, at Hvidovre Kommune tilkendegiver overfor KKR, at der især kunne være behov for lokalt forankrede kompetencecentre, som omfatter: Døgninstitutioner til børn og unge, som pga. sociale og adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet Tilbud om behandling af stofmisbrugere Aktivitets og samværstilbud Midlertidigt ophold til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Aflastningsophold til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Længerevarende ophold til personer med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder Økonomi Efter at kommunerne har overtaget det fulde finansieringsansvar for de sociale tilbud, er det alene, kommunerne, som er ansvarlige for, at økonomien hænger sammen, og de rette tilbud er til rådighed. Med bortfaldet af hensigtserklæringen mellem kommunerne med udgangen af 2008, om at fortsætte det nuværende forbrugsmønster, kan der godt komme større udsving i kapacitet, kvalitet og pris i tilbuddene. Forvaltningen forventer dog ikke, at der bliver voldsomme ændringer i tilbudsstrukturen. Ikke desto mindre kan det, bl.a. af hensyn til en vis økonomisk sikkerhed, være fordelagtigt, hvis der indgås mere forpligtende aftaler mellem kommunerne i regionen om bl.a. økonomi, faglighed og antal pladser. Blandt andet under hensyn til at undgå institutionslukninger og afspecialisering. På enkelte områder er der en høj grad af ukontrollerbarhed ved udgifterne til tilbuddene. Det gælder f.eks. sikrede døgninstitutioner, krisecentre for kvinder og herberger. Eksempelvis kan borgerne henvende sig anonymt, og forstanderen kan selv visitere på kvindekrisecentrene. Forvaltningen forventer ikke, at et KKR samarbejde i væsentligt omfang kan ændre på den økonomiske uforudsigelighed på disse områder. Forvaltningen kan dog selv nedbringe kommunens udgift ved at stå parat med f.eks. en lejlighed, når kvinderne er færdige med behandling. Hvidovre Kommune har i øvrigt til en vis grad selv mulighed for at sikre økonomisk bæredygtighed i forbindelse med nogle af de sociale tilbud, som Hvidovre Kommune er driftsherre for. Forvaltningen opererer således med en Bestiller Udfører Model for en række af disse tilbud. Modellen er på flere områder effektiv til at synliggøre de økonomiske rammer for institutionerne og give incitament til en effektiv drift. Kommunerne er efter kommunalreformen i en situation, hvor de må genoverveje hele deres tilbudsstruktur. Nogle kommuner har efter kommunalreformen etableret egne tilbud blandt andet ud fra en forventning om, at et tilbud i eget regi, kunne gøres både billigere og mindst lige så godt. Dette kan dog give anledning til bekymring, idet den enkelte kommune ikke altid besidder den nødvendige viden og faglighed i forhold til opgaveløsningen. Ligeledes kan der være et problem, at den enkelte kommune ikke er vant til eller har erfaring med at brande deres tilbud overfor andre kommuner. Tilbuddene kan derfor let blive usynlige, og kommunen kan have svært ved at afsætte pladserne, fordi der kan være tvivl om, hvad tilbuddene reelt kan.

5 Side 5 Samlet set kan det konkluderes, at forvaltningen ikke forventer, at bortfaldet af hensigtserklæringen vil betyde større ændringer i tilbudsstrukturen og deraf følgende stor økonomisk usikkerhed. Ud fra hensynet til økonomisk sikkerhed og bæredygtighed kan det ikke desto mindre være en fordel, hvis der indgås mere forpligtende aftaler mellem kommunerne i regionen om bl.a. økonomi, faglighed og antal pladser. Efterspørgsel/udbud Der er på en række områder, hvor forvaltningen umiddelbart vurderer, at kapaciteten på markedet ikke modsvarer efterspørgselen. Forvaltningen anbefaler derfor, at Hvidovre Kommune tilkendegiver i redegørelsen til KKR, at det bl.a. ville være hensigtsmæssigt at drøfte tilbud til: forældrekompetence afklaring på de steder, hvor børnene er anbragt mere målrettede tilbud til misbrugende unge og unge med psykiatriske lidelser samt kriminelle unge pædagogiske observationer i forbindelse med sikrede døgninstitutioner aflastningstilbud på døgninstitutioner både for børn og voksne unge med autismespektrumsforstyrrelser Vurderinger af, om der er overensstemmelse mellem kapacitet og efterspørgsel, er forbundet med meget stor usikkerhed. Det skyldes, at efterspørgsel og udbud løbende ændrer sig som følge af f.eks. rekrutteringsproblemer og diagnoseglidning. I en kommunal samarbejdsaftale ville der også kunne tages stilling til varslingssystemer med henblik på, at kommunerne i rette tid kan gøre hinanden opmærksomme på ændringer, i såvel udbud som efterspørgsel, forbundet med tilbuddene. Formålet ville være at reducere usikkerheden på markedet. Hovedprincipper i samarbejdsaftalen Ovenstående gennemgang viser, at selv om kommunen har flere muligheder for selv at løse opgaverne, så er kommunen i høj grad afhængig af de øvrige kommuner i regionen. Ud fra ønsket om blandt andet nærhed, den faglige kvalitet og økonomisk bæredygtighed er det relevant med et mellemkommunalt samarbejde. Forvaltningen kan tilslutte sig, at KKR s drøftelser om en samarbejdsaftale tager udgangspunkt i det princippapir, som blev fremlagt på KKR møde den 2. november 2007 (optrykt som bilag). Forvaltningen vurderer, at de nævnte hovedprincipper er et brugbart udgangspunkt for drøftelserne om en samarbejdsaftale i KKR Hovedstaden. Høringssvar Handicaprådet har været hørt i sagen, og høringssvaret (optrykt som bilag) indgår i sagens behandling. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser:

6 Side 6 Andre konsekvenser: Bilag: Redegørelse til KKR Hovedstaden på det sociale område fra Hvidovre Kommune (SSU d , pkt ) Princippapir fremlagt på KKR møde 2. november, 2007 (SSU d , pkt ) Høringssvar fra Handicaprådet (SSU d , pkt )