Harmonisk oscillator. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 46-47
|
|
- Lone Christensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Harmonisk oscillator Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge november 2007
2 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 3 Fremgangsmåde 3 4 Resultatbehandling Bestemmelse af fjederkonstanten k Fri harmonisk svingning (uden friktion) Eksponentielt aftagende, harmonisk svingning (luftmodstand) Lineært aftagende, harmonisk svingning (konstant friktion) Oversigt over samtlige beregnede størrelser Analyse Hvad vi har lært undervejs Diskussion Fejlkilder Statisk relevans Konklusion 9 A Anvendte Gnuplot-kommandoer 11 Figurer 1 Forsøgsopstilling for en fri svingning Forsøgsopstilling ved hastighedsproportional luft-friktion Forsøgsopstilling med konstant friktion Bestemmelse af fjederkonstanten k. Hældningen på grafen er k Uden friktion i et kort interval. Stort set ingen dæmpning Uden friktion i et længere interval. Tydelig (eksponentielt) aftagende svingning Hastighedsafhængig dæmpning i et kort interval Hastighedsafhængig dæmpning i hele intervallet Konstant friktion i et kort interval Konstant friktion i hele intervallet
3 1 FORMÅL 2 1 Formål Formålet med forsøget er at opstille en kurve for en fjeders udsving som funktion af tiden og lave usikkerhedsberegninger på disse kurver. I alt har vi undersøgt tre forskellige betingelser: Fri harmonisk svingning Harmonisk svingning med luftmodstand Harmonisk svingning med konstant friktion. Derudover vil vi undersøge hvordan en fjeder dæmpes ved tilpas mange svingninger. Ændres svingningshastigheden? Eller det kun udsvinget, der dæmpes? Og så vil vi sammenligne en teoretisk bestemt svingningshastighed ω 0,t med den eksperimentielle ω 0,e. 2 Teori Vi tilnærmer vores kurver i Gnuplot efter følgende ligninger: For fri harmonisk svingning: x(t) = x 0 cos(ω 0 t + φ) + d (1) For harmonisk svingning med hastighedsproportional dæmpning: x(t) = x 0 e γt 2 cos(ω0 t + φ) + d (2) For Harmonisk svingning med linear dæmpning: x(t) = x 0 (1 bt)cos(ω 0 t + φ) + d (3) hvor x 0 ω 0 er start-amplituden er svingingshastigheden t er tiden φ er vinkelforskydningen d er forskydningen i vinkelret på linien y = 0 γ er friktionskonstanten b er hældningen for den linear aftagene funktion Den teoretiske værdi ω 0,t er givet ved.: ω 0,t = k m (4) hvor k er fjederkonstanten
4 3 FREMGANGSMÅDE 3 m er massen af det lod, vi hænger på fjederen Dette er begyndelses-svingingshastigheden, hvis det viser sig, at denne hastighed aftager. I så fald må vi finde en måde at udregne slut-svingningshastighed ω 1,t, når svingningen er ved at aftage. k bestemmer vi ved hjælp af Hooke s lov: k = F x = mg x (positiv, f ordiviregnermedpositivx) (5) hvor g er tyngdeaccelerationen x er den positive længde, fjederen trækkes ud til Svingingsningstiden T 0 er for en hel periode er givet ved: 3 Fremgangsmåde T 0 = 2π ω 0 (6) Det første vi gjorde var at måle vægten af det lod, vi benytter igennem hele forsøget. Derefter målte vi længden som fjederen blev trukket ud af loddet. sammen med fjederkonstanten k kunne ω 0,t udregnes. Så blev længdeforskellen mellem fjederen i hvile med og uden lod målt. På den måde var det muligt at måle fjederkonstanten og få en teoretisk størrelse på vinklerhastighed som så kunne måles med den vi rent faktisk ville få. Figur 1: Forsøgsopstilling for en fri svingning. Første måling gik ud på at måle den frie harmoniske svingning. Fjederen blev, ved håndkraft, sat til at svinge op og ned. En computer var tilkoblet systemet, så man på den måde kunne optage svingningskurven for oscillatoren. Først blev en kort måling foretaget, for at få en måling med så lille dæmpning som mulig. Derefter blev en længere måling foretaget, således at man kunne se dæmpningen. Figur 2: Forsøgsopstilling ved hastighedsproportional luft-friktion.
5 4 RESULTATBEHANDLING 4 Figur 3: Forsøgsopstilling med konstant friktion. Anden måling skulle bruges til at måle dæmpningen en fjederen ved høj luft modstand. En papplade, blev vejet og derefter sat fast på loddet. For tredje måling blev en skrå flade sat op, så fjederen konstant ville gnide imod den. På den måde var det muligt at måle svingningen for en fjeder med konstant friktion. Alle fire målinger blev gemt på computeren. Programmet GNUPLOT blev derefter benyttet til at indtegne de målte kuver og til at lave et Fit med. Altså en tilnærmet graf. Denne tilnærmede graf kunne så bruges til at sammenligne med de teoretiske størrelser og til at lave usikkerhedsberegning med. foo) Det viste sig, at svingningshastigheden ikke aftager, så vi slipper fo rat skulle regne en slut-svingningshastighed ud. 4 Resultatbehandling 4.1 Bestemmelse af fjederkonstanten k Bestemmelsen af fjederkonstanten sker med to størrelser, der begge har en usikkerhed. Da der er en lineær sammenhæng mellem øgningen af fjederens længde og den vægt, massen af et lod trækker ud i f- jederen med, så kan fjederkonstanten bedst bestemmes ved at plotte eksempelvis længden som funktion af lodmassens vægt. Netop dette valg af den afhængige og uafhængige variabel er gjort, fordi usikkerheden på den afhængige variabel (fjederlængden) har en relativ usikkerhed, der næsten er ubetydelig i forhold til dén af de målte lodmasser. δm = 0, 001 kg (7) δx = 0, 001 m (8) Fjederkonstanten bliver altså k = ( m N ) 1 = 4, 65 N m. Vi finder usikkerheden δk på k ved at regne på den ophobede usikkerhed[?, jvf. (3.18), s. 61], der kommer ved en enkelt måling af henholdsvis lodmasse og tilsvarende udstrækning x af fjederen, når loddet hænger i hvile: (δm ) 2 δk = k + m ( ) 2 δx = k x (0, 001 kg 0, 050 kg og den endelige værdi for k bliver k = 4, 7 ± 0, 1 N m. ) 2 + ( ) 2 0, 001 m = 0, 1 N (0, 232 0, 126) m m Usikkerheden δω på ω 0,t finder vi på tilsvarende måde, hvor den endelig teoretiske usikkerhed som et resultat af kvadratroden i formlen for ω 0,t bliver halvt så stor, jvf. eksemplet i [?, (3.26), s.66]. Det var hvad der skulle bruges til at beregne de teoretiske værdier af svingningshastigheden og svingningstiden. Til sidst bliver både de teoretiske værdier og de eksperimentielt fundne ( fittede ) værdier fra de enkelte måleserier, vi foretog. (9)
6 4 RESULTATBEHANDLING 5 Figur 4: Bestemmelse af fjederkonstanten k. Hældningen på grafen er k Fri harmonisk svingning (uden friktion) På figur 5 kan vi se vores frie harmoniske oscillator illustreret. Fjederens svingninger ligner dog kun en fri harmoniske oscillatanor, hvor vi måler svingningerne over et kort interval. Hvis vi måler dem over et længere interval, som er illustreret på figur 6, fremgår det at den fittede funktion ikke er en komplet beskrivelse af svingningen. Her ses vores data som grønne kors. Funktionen, som vi har fundet for den frie harmoniske oscillator, ses som rød. Den blå streg er en eksponentiel udvikling der følger dæmpningen af fjederens udsving. Figur 5: Uden friktion i et kort interval. Stort set ingen dæmpning. 4.3 Eksponentielt aftagende, harmonisk svingning (luftmodstand) På figur 7 kan vi se hvordan vores data stemmer overens med den fittede ligning der beskriver en oscillator med en hastighedsafhængnig dæmpning over et kort interval. På figur 8 kan vi se hvordan denne ligning passer over hele forsøgets længde. Vi kan se at denne passer langt bedre end, resultaterne fra figur 5.
7 4 RESULTATBEHANDLING 6 Figur 6: Uden friktion i et længere interval. Tydelig (eksponentielt) aftagende svingning. Figur 7: Hastighedsafhængig dæmpning i et kort interval. 4.4 Lineært aftagende, harmonisk svingning (konstant friktion) På figur 9 kan vi se data fra den harmoniske oscillator der blev dæmpet af konstant friktion. Derudover kan vi se den ligning som blev fittet til at passer overens med vores data. På figur 10 har vi hentet data fra hele forsøgets længde og sat det sammen med den funde ligning. Vi kan se at ligningen det meste af tiden beskriver fjederens udsving meget godt. Men jo længere vi når hen mod forsøgets slutning, jo mere fjerner ligningen sig fra vores data. Til sidst vender ligningen og begynder at få et større og større udsving, hvilket fysisk set ikke giver mening. 4.5 Oversigt over samtlige beregnede størrelser For hvert forsøg, kan vi nu finde den teoretiske værdi af svingningshastigheden ω 0,t, og ved hjælp af Gnuplots fit-kommando har vi også den eksperimentielle værdi ω 0,e for hver af de bedst tilpassede
8 4 RESULTATBEHANDLING 7 Figur 8: Hastighedsafhængig dæmpning i hele intervallet. Figur 9: Konstant friktion i et kort interval. funktionsforskrifter: Forsøg Lodmasse m/kg ω 0,t /rad s 1 δω//rad s 1 T 0,t /s ω 0,e /rad s 1 T 0,e /s Fri (kort) ,2 0,2 0,618 9,40 0,682 Fri (lang) ,2 0,2 0,618 9,40 0,682 Luftmodstand ,64 0,1 0,652 8,78 0,716 Konstant friktion ,2 0,2 0,618 9,39 0,669
9 5 ANALYSE 8 Figur 10: Konstant friktion i hele intervallet. Som vi kan se i tabellen falder vores teoretisk beregnede svingningshastighed, ikke sammen med den målte svingningshastighed. Dette gælder også efter vi kigger på usikkerheden på vores teoretisk beregnede svingningshastigheder. Afvigelsen er dog lille nok, til at man stadig kan argumentere for gyldigheden af vores resultater, på baggrund af de opstillede fejlkilder, som kommer længere nede. 5 Analyse 5.1 Hvad vi har lært undervejs Vi har lært at foretage usikkerhedsberegninger på de målte størrelser (masse og længde af f- jederudstrækning), som vi har brug for at kende, når vi skal beregne de teoretiske værdier af fjederkonstanten, svingningshastigheden og omløbstiden. Vi har lært at bruge Gnuplot til at vise data fra en måleserie og ud fra en teoretisk model, finde en konkret beskrivelse af sammenhængen mellem de målte størrelser. Vi har plottet de forskellige måleserier og anvendt Gnuplots fit-funktion sammen med en model for de forskellige typer af dæmpning (eller fri oscillation) til at finde den bedst mulige funktion til beskrivelse af bevægelserne. Derudover har fit-funktionen givet os et mål for, hvor god en tilpasning, vi har fundet i de enkelte tilfælde(med angivelse af Chi 2 ). 5.2 Diskussion Det forekom os naturligt, at en fjeder, der hænger frit og bliver sat til at svinge med et lod hængt på, efterhånden vil få dæmpet sit maksimale udsving ved friktion fra den omgivende luft (omend lille og ubetydelig i tilpas korte intervaller, som det fremgår af figur 5). Vi var interesseret i at undersøge, hvorvidt denne gnidningskraft medfører en lineært eller eksponenielt aftagende dæmpning på svingningen. Afhængig af størrelsen af hastigheden, er dæmpningen proportional med hastigheden i første eller anden potens. I forsøget med den frie svingning, forventede vi en dæmpning, der er afhængig af gnidningen med den omgivende luft, og at denne friktion afhænger af størrelsen af hastigheden på forskellige tidspunkter i svingningen. Vi forventede derfor en væsentlig øgning af denne friktion i dét forsøg, hvor vi satte pladen på loddet. For svingningen med konstant friktion forventede vi et lineært aftagende udsving for bevægelsen.
10 6 KONKLUSION 9 Eftersom vi mener, at dæmpningen er proportional med friktionen fra den omgivende luft, må den være proportional med den relative hastighed i forhold til den omgivende luft. Denne påvirkning er ikke konstant, men aftager (og skifter retning), når loddet befinder sig i udsvingets yderpositioner. I forsøget med pladen understreges dette, da pladen øger luftmodstanden, og medfærer således en markant hurtigere dæmpning end for den lange måling ved den frie oscillations. Hvis vi vil simulere en fri harmonisk oscillator over et længere tid, end det lykkedes i vores forsøg, kunne man derfor prøve at gennemføre forsøgets første del i vakuum. Der vil så ikke være noget luft der kan være med til at begrænse fjederens udsving. 5.3 Fejlkilder Masse Systematiske fejl Længde x Systematisk fejl + tilfældige fejl Fjederkonstant Systematisk fejl + tilfældige fejl vingningshastighed Systematiske fejl + tilfældige fejl svigningshastighed Systematiske fejl + tilfældige fejl I teorien tager vi udgangspunkt i en lodret svingning, men dette er svært at udføre i praksis. I vores forsøg havde loddet sikekrt også et lille udsving til begge sider, hvilket altså ikke en fuldstændig lodret svingning. Hvis fjederen så bruger længere tid på at komme igennem denne elipsebevægelse, må det nødvendigvis resultere i en langsommere svigningshastighed end forventet. Vi har dog ikke foretaget målinger, der gør det muligt at bestemme, hvor meget svigningshastigheden reduceres i praksis. I delforsøg 3, hvor vi bestemmer linear dæmpning af svingningerne vha. af konstant friktion, benytter vi os af en væg. Denne væg har en hældning, som kan varire afhængig af hvordan man lægger væggen. Hvis væggens hældning i forhold til lodret er for stor, risikere man en situation, hvor der ikke er konstant friktion. 5.4 Statisk relevans Vi har fundet frem til følgende systematiske fejl: Den anvendte vægt kunne være dårligt kallibreret, hvilket vil give en systematisk afvigelse. Den lineal, vi brugte til at måle fjederens udstrækning, kan være bøjet/skæv. Kallibrering af af de sensorer, der måler på svingingerne, kan også have afvigelser, der i givet fald må være systematiske. Usikkerheden på massen har vi fået fra den vægt, vi brugte. Længden af fjederudtrækningen aflæste vi hver især meget nøgternt, og usikkerheden på disse aflæsninger vedtog vi ud fra den maksimale absolutte afvigelse mellem hver af disse uafhængig aflæsninger. 6 Konklusion Vi har altså lært, at: det kun er det maksimale udsving, der dæmpes, hvorimod svingningshastigheden er konstant vi har med et rimeligt resultat eftervist modellerne om betydningen af henholdsvis luftmodstanden (der er hastighedsafhængig) og den konstante friktion fra en rimelig lodret plade på svingningen. Og vi har til en hvis grad lært at anvende Gnuplot til fitning af modeller med konkrete måleresultater. Sidstnævnte proces var i sig selv ny for os, så det ryger med oven i puljen.
11 LITTERATUR 10 Litteratur [1] John Robert Taylor. An introduction to Error Analysis. University Science Books, 1997.
12 A ANVENDTE GNUPLOT-KOMMANDOER 11 A Anvendte Gnuplot-kommandoer Fri oscillation # Gnuplot script 1 for forsøget "Harmonisk oscillator" # Plottet omhandler frie hamoniske svingninger # Definerer funktionen f(x)=(a*cos(b*x+c)+d) #Definere variablerne a=10; b=0.4; c=0.3; d=0.1 #Laver et fit fit [200:300] f(x) "46umodstand_kort" via a,b,c,d #Der skal bruges flere punkter til tegning af plottet set samples # Plotter datasættet samt funktionen, med de variabler der blev fundet plot [200:300] [-9:9] f(x), "46umodstand_kort" Dæmpet oscillation - luftmodstand #Gnuplot script 2 for forsøget "Harmonisk oscillator" # Plottet omhandler svingninger med hastighedsproportional dæmpning #Definere funktionen f(x)=(a*exp(-0.5*b*x)*cos(c*x+d)+e) #Definere variablerne a=5; b=0.1; c=0.4; d=0.3; e=2 #Laver et fit fit [100:200] f(x) "46mluft" via a,b,c,d,e #Der skal bruges flere punkter til tegning af plottet set samples #Plotter datasættet samt funktionen, med de variabler der blev fundet plot [100:200] [-1:6] f(x), "46mluft" Dæmpet oscillation - gnidning # Gnuplot script 3 for forsøget "Harmonisk oscillator" # Plottet omhandler svingninger med linear dæmpning # Definerer funktionen f(x)=(a*(1-b*x)*sin(c*x+d)+e) #Definere variablerne a=6; b=0.01; c=0.4; d=1; e=0.1 #Laver et fit fit [100:150] f(x) "46mluft" via a,b,c,d,e #Der skal bruges flere punkter til tegning af plottet set samples #Plotter datasættet samt funktionen, med de variabler der blev fundet plot [100:150] [-10:10] f(x), "46mluft"
Harmonisk oscillator. Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall
Harmonisk oscillator Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall November 27, 2007 Formål At studere den harmoniske oscillator, som indgår i mange fysiske sammenhænge. Den harmoniske oscillator illustreres
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mereFysik 2 - Oscillator. Amalie Christensen 7. januar 2009
Fysik 2 - Oscillator Amalie Christensen 7. januar 2009 1 Indhold 1 Forsøgsopstilling 3 2 Forsøgsdata 3 3 Teori 4 3.1 Den udæmpede svingning.................... 4 3.2 Dæmpning vha. luftmodstand..................
Læs mereOscillator. Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen
Oscillator Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen Oscillator øvelse Formål Øvelse med oscillator, hvor frekvensen bestemmes, for den frie og dæmpede svingning. Vi vil tilnærme data fra
Læs mereDen frie og dæmpede oscillator
Ida Nissen - 80385 Maria Wulff - 140384 Jacob Bjerregaard - 7098 Morten Badensø - 40584 Fysik Lab.øvelser Uge Den frie og dæmpede oscillator Formål Formålet med denne øvelse er at studere den harmoniske
Læs mereSkråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51
Skråplan Dan Elkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachi Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 8. januar 2008 Figurer Sider ialt: 5 Indhold 1 Forål 3 2 Teori 3 3 Fregangsåde 4 4 Resultatbehandling
Læs mereFaldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v
Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereStudieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereTransienter og RC-kredsløb
Transienter og RC-kredsløb Fysik 6 Elektrodynamiske bølger Joachim Mortensen, Edin Ikanovic, Daniel Lawther 4. december 2008 (genafleveret 4. januar 2009) 1. Formål med eksperimentet og den teoretiske
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereØvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.
Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,
Læs mereFY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. Matematisk Pendul. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Matematisk Pendul Hold E: Hold: D12 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs mereDavid Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1
1 Pendul David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1 1.1 Hvad er et pendul? En matematiker og en ingeniør ser tit ens på mange ting, men ofte er der forskelle
Læs mereRapport uge 48: Skråplan
Rapport uge 48: Skråplan Morten A. Medici, Jonatan Selsing og Filip Bojanowski 2. december 2008 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 2.1 Rullebetingelsen.......................... 2 2.2 Konstant kraftmoment......................
Læs mereNb: der kan komme mindre justeringer af denne plan.
Efterårets øvelser, blok 2 Fysik2 Introduktion Fysik 2 øvelser består af 3 øvelser hvori der indgår måling af de fundamentale størrelser: længde, tid og masse. Alle øvelserne handler på en eller anden
Læs mereTheory Danish (Denmark)
Q1-1 To mekanikopgaver (10 points) Læs venligst den generelle vejledning i en anden konvolut inden du går i gang. Del A. Den skjulte metalskive (3.5 points) Vi betragter et sammensat legeme bestående af
Læs mereLavet af Ellen, Sophie, Laura Anna, Mads, Kristian og Mathias Fysikrapport blide forsøg Rapport 6, skråt kast med blide Formål Formålet med f
Rapport 6, skråt kast med blide Formål Formålet med forsøget er at undersøge det skrå kast, bl.a. med fokus på starthastighed, elevation og kastevidde. Teori Her følger der teori over det skrå kast Bevægelse
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs merePETERTROELSENTEKNISKGYMNASI UMHADERSLEVHTXPETERTROELSE NTEKNISKGYMNASIUMHADERSLEV HTXPETERTROELSENTEKNISKGYMN ASIUMHADERSLEVHTXPETERTROEL
PETERTROELSENTEKNISKGYMNASI UMHADERSLEVHTXPETERTROELSE NTEKNISKGYMNASIUMHADERSLEV HTXPETERTROELSENTEKNISKGYMN ASIUMHADERSLEVHTXPETERTROEL Dæmpede svingninger SENTEKNISKGYMNASIUMHADERSLE Studieretningsprojekt
Læs mereTallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.
Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloreksamen Københavns Universitet. Fysik september 2006
Den Naturvidenskabelige acheloreksamen Københavns Universitet Fysik 1-14. september 006 Første skriftlige evaluering 006 Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 9 spørgsmål. Skriv tydeligt navn og fødselsdato
Læs mereElektrodynamik Lab 1 Rapport
Elektrodynamik Lab 1 Rapport Indhold Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Transienter og RC-kredsløb 1.1 Formål 1. Teori 1.3
Læs mereMatematik A og Informationsteknologi B
Matematik A og Informationsteknologi B Projektopgave 2 Eksponentielle modeller Benjamin Andreas Olander Christiansen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 6. december 2010 Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 16. april 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mereDet er ikke personligt
Det er ikke personligt Hans Harhoff Andersen 18. september 2013 Forudsætninger for dette kursus Forudsætninger for dette kursus Forudsætninger for dette kursus Fysik Forudsætninger for dette kursus Fysik
Læs mereCoulombs lov. Esben Pape Selsing, Martin Sparre og Kristoffer Stensbo-Smidt Niels Bohr Institutet F = 1 4πε 0
Coulombs lov Esben Pape Selsing, Martin Sparre og Kristoffer Stensbo-Smidt Niels Bohr Institutet 14-05-2007 1 Indledning 1.1 Formål Formålet er, at eftervise Coulombs lov; F = 1 4πε 0 qq r 2 ˆr, hvor F
Læs mereBrugsvejledning for Frit fald udstyr
Brugsvejledning for 1980.10 Frit fald udstyr 13.12.10 Aa 1980.10 1. Udløser 2. Tilslutningsbøsninger for prøveledninger 3. Trykknap for udløser 4. Kontaktplader 5. Udfræsning for placering af kugle 6.
Læs mereGruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 6/ Joule s lov
Joule s lov 1 Formål I dette eksperiment vil vi eftervise Joules lov. Teori P = Watt / effekt R = Modstand /resistor Ω I = Ampere / spænding (A) Tid = Delta tid / samlet tid m = Massen c =Specifik varmekapacitet
Læs mereFysikrapport Joules lov. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin
Fysikrapport Joules lov Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål 3 Teori 3 Materialer 4 Fremgangsmåde 4-5 Måleresultater 5 Databehandling 5-6 Usikkerheder 6 Fejlkilder
Læs mereImpuls og kinetisk energi
Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereJævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier
Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Formål Formålet med denne øvelse er at eftervise følgende formel for centripetalkraften på et legeme,
Læs mereAnalyse af måledata II
Analyse af måledata II Usikkerhedsberegning og grafisk repræsentation af måleusikkerhed Af Michael Brix Pedersen, Birkerød Gymnasium Forfatteren gennemgår grundlæggende begreber om måleusikkerhed på fysiske
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereRKS Yanis E. Bouras 21. december 2010
Indhold 0.1 Indledning.................................... 1 0.2 Løsning af 2. ordens linære differentialligninger................ 2 0.2.1 Sætning 0.2............................... 2 0.2.2 Bevis af sætning
Læs mereEn sumformel eller to - om interferens
En sumformel eller to - om interferens - fra borgeleo.dk Vi ønsker - af en eller anden grund - at beregne summen og A x = cos(0) + cos(φ) + cos(φ) + + cos ((n 1)φ) A y = sin (0) + sin(φ) + sin(φ) + + sin
Læs mere1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter
1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs mereKræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.
Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den
Læs mereProjekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter (især for B- og A-niveau)
Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter En sumkurve fremkommer ifølge definitionen, ved at vi forbinder en række punkter afsat i et koordinatsystem med rette
Læs mereMatematik i grundforløbet
Mike Vandal Auerbach Matematik i grundforløbet y x www.mathematicus.dk Matematik i grundforløbet. udgave, 208 Disse matematiknoter er skrevet til matematikundervisningen i grundforløbet (som det ser ud
Læs mereMini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted
Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under
Læs mereAnalyse af måledata I
Analyse af måledata I Faldforsøg undersøgt med LoggerPro Af Michael Brix Pedersen, Birkerød Gymnasium I fysik skal eleverne lære at behandle og repræsentere måledata, som enten er indsamlet ved manuelle
Læs mere2HF091_MAC. Givet to ensvinklede trekanter som vist på figuren. De anførte mål er oplyst.
Opgave 1 Givet to ensvinklede trekanter som vist på figuren. De anførte mål er oplyst. Da trekanterne er ensvinklede, har de proportionale sider; forstørrelsesfaktoren k findes som forholdet mellem c 1
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 2. juni 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereEksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS
Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet
Læs mereMaple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.
Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt
Læs mereFysik 2, Foreslåede løsninger til prøveeksamenssæt, januar 2007
Fysik 2 Foresåede øsninger ti prøveeksamenssæt januar 2007 Opgave a) Størresen af kraften i cirkebevægesen er Totaenergien er da F = m r 2 v = E = m r = m v2 r r + 2 mv2 = m 2r b) umskibets totaenergi
Læs mereProjektopgave 1. Navn: Jonas Pedersen Klasse: 3.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/ Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik
Projektopgave 1 Navn: Jonas Pedersen Klasse:.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/9-011 Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik Indledning Jeg har i denne opgave fået følgende opstilling.
Læs mereLineære sammenhænge, residualplot og regression
Lineære sammenhænge, residualplot og regression Opgave 1: Er der en bagvedliggende lineær sammenhæng? I mange sammenhænge indsamler man data som man ønsker at undersøge og afdække eventuelle sammenhænge
Læs mere2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber
Læs mereLektion 12. højere ordens lineære differentiallininger. homogene. inhomogene. eksempler
Lektion 12 2. ordens lineære differentialligninger homogene inhomogene eksempler højere ordens lineære differentiallininger 1 Anden ordens lineære differentialligninger med konstante koefficienter A. Homogene
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb 2014-15
Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen
Læs mereC) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.
C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011
Læs mereFormålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.
Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre
Læs mereMatematik A STX 18. maj 2017 Vejledende løsning De første 6 opgaver løses uden hjælpemidler
ADVARSEL! Før du anvender løsningerne, så husk at læs betingelserne for løsningerne, som du kan finde på hjemmesiden. Indeholder: Matematik A, STX 18 maj Matematik A, STX 23 maj Matematik A, STX 15 august
Læs mereb. Sammenhængen passer med forskriften for en potensfunktion når a = 1 og b= k.
Kapitel 5 Øvelse 56 a = b = 3 b a = 1,7 b = 0,8 c a = 3 b =1 d a = b = 8 Øvelse 57 Sammenhængen passer med forskriften for en potensfunktion når a =1 b k = b Sammenhængen passer med forskriften for en
Læs mereLøsninger til øvelser i kapitel 1
Øvelse 1.1 Øvelse 1. Øvelse 1.3 Afspil animationerne og forklar med dine egne ord, hvad du ser. a) Afspil lydfilerne og forklar med dine egne ord, hvad du hører. Frekvenserne fordobles for hver oktav.
Læs mereKapitel 3 Lineære sammenhænge
Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk
Læs mereErik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller
Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Opgaver i Lineære funktioner og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard, Haderslev. www.matematikfsik.dk Teknik. Aflæse forskrift fra graf...
Læs mereBevægelse op ad skråplan med ultralydssonde.
Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde. Formål: a) At finde en formel for accelerationen i en bevægelse op ad et skråplan, og at prøve at eftervise denne formel, ud fra en lille vinkel og vægtskål
Læs mereØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og
Læs mereOpgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning
Sh*maa03 1508 Matematik B->A, STX Anders Jørgensen, delprøve 1 - Uden hjælpemidler Følgende opgaver er regnet i hånden, hvorefter de er skrevet ind på PC. Opgave 1 - Lineær Funktioner Vi ved, at år 2001
Læs mereKapitel 7 Matematiske vækstmodeller
Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel
Læs merematx.dk Enkle modeller
matx.dk Enkle modeller Dennis Pipenbring 28. juni 2011 Indhold 1 Indledning 4 2 Funktionsbegrebet 4 3 Lineære funktioner 8 3.1 Bestemmelse af funktionsværdien................. 9 3.2 Grafen for en lineær
Læs mereysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08
ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Højvangens
Læs mereNumeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk
Numeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk Eksakte løsninger: fuldstændig løsning og partikulær løsning Mange differentialligninger kan løses eksakt. Fx kan differentialligningen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skanderborg-Odder Handelsskole Højvangens Torv
Læs mereIndre modstand og energiindhold i et batteri
Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning
Læs mereDiodespektra og bestemmelse af Plancks konstant
Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne
Læs mereMathias Rask Højen Jensen, 3MY Erhvervsskolerne Aars Fysik A Eksamensprojekt. η = Q tilført
kalder nyttevirkningen. Carnot brugte den ideelle kredsproces til at beskrive den maksimale nyttevirkning, som en kraftvarmemaskine kunne, hvilket er hvad der kaldes carnotnyttevirkningen. Denne nyttevirkning
Læs mereRygtespredning: Et logistisk eksperiment
Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,
Læs mereProjekt Lineær programmering i to variable
Projekt 5.5 - Lineær programmering i to variable. Den grundlæggende ide i lineær programmering Håndtering af optimeringsproblemer er et af de store anvendelsesområder inden for differentialregningen. Det
Læs mereMikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skanderborg-Odder Handelsskole Højvangens Torv
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereKlassisk kaos. Kaotiske systemer. Visse regulariteter universalitet
Klassisk kaos Deterministiske bevægelsesligninger kan under visse omstændigheder udvise løsninger som er uforudsigelige, dvs. løsninger der opfører sig kaotisk: Faserum Forudsigelige Integrable systemer
Læs mereProjekt 8.6 Linearisering af data fra radioaktivt henfald
Projekt 8.6 Linearisering af data fra radioaktivt henfald Bemærk, at i det følgende er værktøjet TINspire anvendt. Det kan lige så godt laves i et andet værktøj. En vigtig metode til at få overblik over
Læs mereMatematik A studentereksamen
Xxxx Side 1 af 11 Opgave 7 Jeg aflæser af boksplottet for personbeskatningen i 2007 medianen til. Første og anden kvartil aflæser jeg til hhv. og. Den mindst observerede personbeskatning i år 2007 var
Læs mereOhms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Læs mereAnalysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17
nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse
Læs mereMM501 forelæsningsslides
MM501 forelæsningsslides uge 35-del 1, 2010 Redigeret af Jessica Carter efter udgave af Hans J. Munkholm 1 Nogle talmængder s. 4 N = {1,2,3, } omtales som de naturlige tal eller de positive heltal. Z =
Læs mereer den radioaktive kildes aktivitet til tidspunktet t= 0, A( t ) er aktiviteten til tidspunktet t og k er henfaldskonstanten.
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Radioaktive henfald Formål Formålet i denne øvelse er at eftervise henfaldsloven A( t) = A0 e kt, hvor A 0 er den radioaktive kildes aktivitet til tidspunktet
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 8. juni 2018 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 8. juni 2018 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på
Læs mereHøjere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet
Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA Matematik A Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING Undervisningsministeriet Fra onsdag den 28. maj til torsdag den 29. maj 2008 Forord
Læs mereFaldmaskine. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 23. november 2008
Faldmakine Eben Bork Hanen Amanda Laren Martin Sven Qvitgaard Chritenen 23. november 2008 Indhold Formål 3 2 Optilling 3 2. Materialer............................... 3 2.2 Optilling...............................
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Højvangens
Læs mereVelkommen til Flemmings store Maplekursus 1. lektion. Skift mellem tekst- og matematikmode
Velkommen til Flemmings store Maplekursus 1. lektion. Skift mellem tekst- og matematikmode Man kan skifte mellem tekst- og matemamatikmode ved at trykke på F5. I øjeblikket er jeg i tekstmode.. 2. lektion.
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Vejledende eksamensopgaver 16. januar 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter
Læs mereBesvarelse af stx_081_matb 1. Opgave 2. Opgave 1 2. Ib Michelsen, 2z Side B_081. Reducer + + = + + = Værdien af
Ib Michelsen, z Side 1 7-05-01 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 1 13 14 15 16 17 18 19 0 1 3 4 5 6 7 Besvarelse af stx_081_matb 1 Opgave 1 Reducer ( x + h) h( h + x) ( x h) h( h x) + + = x h xh h h x x + + = Værdien
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skanderborg-Odder center for uddannelse Højvangens
Læs mereKvadratisk regression
Kvadratisk regression Helle Sørensen Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet Juli 2011 I kapitlet om lineær regression blev det vist hvordan man kan modellere en lineær sammenhæng mellem to
Læs mereEmneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering
Læs mereAntal timer 19 5 7 10 0 6 6 3 7 6 4 14 6 5 12 10 Køn k m k m m k m k m k k k m k k k
Statistik 5 Statistik er en meget omfattende matematisk disciplin, og den anvendes i meget stor udstrækning i vores moderne samfund. Den handler om at analysere et (ofte meget stort) talmateriale. Det
Læs mere