Dagtilbud. Pædagogiske læreplanstemaer

Transkript

1 Dagtilbud Pædagogiske læreplanstemaer

2 Indhold Indhold... 2 Barnets sproglige udvikling, 0-2 årige... 4 Barnets sproglige udvikling, 3-6 årige... 5 Kulturelle udtryksformer og værdier, 0-2 årige... 6 Kulturelle udtryksformer og værdier, 3-6 årige... 7 Sociale kompetencer, 0-2 årige... 8 Sociale kompetencer, 3-6 årige... 9 Natur og naturfænomener, 0-2 årige Natur og naturfænomener, 3-6 årige Alsidig personlig udvikling, 0-2 årige Alsidig personlig udvikling, 3-6 årige Krop og bevægelse, 0-2 årige Krop og bevægelse, 3-6 årige

3 Integritet er, at kunne tage vare på sig selv, sine følelser, meninger og egne grænser Dannelse er, at barnet har sociale, kulturelle og personlige færdigheder Selvværd er, at barnet føler sig værdifuldt Selvtillid er, at barnet har tiltro til egne evner Empati er, at have indlevelse i andre mennesker 3

4 Barnets sproglige udvikling, 0-2 årige vigtigt at gøre sig klart, hvilket udgangspunkt og baggrund, man sætter Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. er en konkretisering af, hvad de voksne vil opnå med barnet; hvad skal barnet have ud af den pædagogiske kan også kaldes succeskriterier og en beskrivelse af de sanseindtryk, man vil vej mod målet? sine mål. skal ske løbende i processen; etablerer sproglig kontakt barnet kommunikerer med sin omverden håndterer sprogets form bliver anerkendt på sit nuværende udviklingstrin udtrykker følelser og behov, verbalt og nonverbalt - bevæger hovedet ved et ja eller nej Giver respons på kropsudtryk og stemmens betoning tager initiativ til at kommunikere med andre Peger, rækker ud og skubber hen til Ler, klapper, siger lyde og enkelte ord Siger korte, ens, sammenhængende lyde og ord Efterligner sprogmelodien i det, barnet hører snakker til andre for at få dem til, at se eller høre noget bestemt fortæller om sine oplevelser skriver sit navn leger, at det skriver Rækkefølgen er ændret efter ønske, så den følger barnets udvikling (håber jeg;- ) Personalet er bevidste om at kommunikere anerkendende og møde barnet i dets nærmeste sproglige udviklingszone: Fx at barnet ikke rettes på, men vejledes ved at pædagogen gentager barnets sætning i dets korrekte form Vi skal gentage barnets pludren (ny tilføjelse) Vi synger og leger med sproget fx ved samlingsstunden vi fabulerer med sproget, vi spejler barnets kropssprog har fokus og holder øjenkontakten Vi laver visualisering af skriftsproget. (ny tilføjelse) Vi bruger b.la. samlingsstunden til at øve aktiv lytning og det at turde udtrykke sig i en større gruppe Fx spørger vi ind til det barnet fortæller og vi spørger de andre børn om det, som det fortællende barn beretter om Vi er opmærksomme på vores funktion som rollemodeller og kulturbærere b.la. ved selv at lade være med at afbryde- eller blive afbrudt, og ved at udvise interesse (før: entusiasme) for det barnet vil udtrykke De sociale spilleregler i sproget øves ved vente på tur og lytte til hinanden Ved konfliktløsning hjælper vi barnet med at udtrykke sig og sætte ord på følelser og dets intentioner/motiver Vi bruger sprogpakkens materialer (ny tilføjelse) Vi indhenter sparring hos Susanne vores sprogvejleder Forældresamtaler /Personalemøder / Gruppemøder Fotos. Slideshow af hverdagens aktiviteter Video. Videooptagelser af temaer Sprogvurdering af de 3,0-3,4 årige TRAS SUS Beskrivelser af hverdagens aktiviteter i vores kommunikationsbog og forældreintra etc. 4

5 Barnets sproglige udvikling, 3-6 årige vigtigt at gøre sig klart, hvilket udgangspunkt og baggrund, man sætter er en konkretisering af, hvad de voksne vil opnå med barnet; hvad skal barnet have ud af den pædagogiske kan også kaldes succeskriterier og en beskrivelse af de sanseindtryk, man vil vej mod målet? sine mål. skal ske løbende i processen; Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. etablerer sproglig kontakt kommunikerer med sin omverden forstår sprogets regler forstår at bruge sproget situationsuafhængigt (før: situationsafhængigt) eksperimenterer med skriftsproget barnet lærer at forholde sig lyttende til andre barnet oplever succes i forhandling og konfliktløsning barnet bliver anerkendt på sit nuværende udviklingstrin - tager initiativ til at snakke med andre snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre fortæller om sine oplevelser skriver sit navn leger, at det skriver genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted Svarer meningsfuldt på spørgsmål om hvordan, hvorfor, hvem og hvad. Benytter ord, tal og bogstaver i leg Tolker hvad logoer og skilte symboliserer Genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord. - Personalet er bevidste om at kommunikere anerkendende og møde barnet i dets nærmeste sproglige udviklingszone. Fx at barnet ikke rettes på, men vejledes ved at pædagogen gentager barnets sætning i dets korrekte form. At vi har alfabetet og talrækker til rådighed, når barnet udtrykker sin interesse. Fx synliggøres både talrækker og alfabet helt naturligt på væggene i afdelingen. Vi synger og leger med sproget fx ved samlingsstunden vi fabulerer med sproget, vi spejler barnets kropssprog har fokus og holder øjenkontakten. Vi bruger b.la. samlingsstunden til at øve aktiv lytning og det at turde udtrykke sig i en større gruppe. Fx spørger vi ind til det barnet fortæller og vi spørger de andre børn om det som det fortællende barn beretter om. Vi er opmærksomme på vores funktion som rollemodeller og kulturbærere b.la. ved selv at lade være med at afbryde- eller blive afbrudt, og ved at udvise entusiasme for det barnet vil udtrykke. Når vi er på tur, peger vi på skilte og logoer og italesætter betydningen af skiltet/logoet De sociale spilleregler i sproget øves ved vente på tur og lytte til hinanden. Ved konfliktløsning hjælper vi barnet med at udtrykke sig og sætte ord på følelser og dets intentioner/motiver. Vi indhenter sparring hos Susanne vores sprogvejleder. Forældresamtaler /Personalemøder / Gruppemøder Fotos. Slideshow af hverdagens aktiviteter Video. Videooptagelser af temaer Sus materialet TRAS Beskrivelser af hverdagens aktiviteter i vores kommunikationsbog og forældreintra etc. 5

6 Kulturelle udtryksformer og værdier, 0-2 årige I vores dagtilbud får barnet en nuanceret viden, om den verden det lever i. Her lærer barnet at begå sig blandt mange mennesker, her får barnet sine første venskaber. Udover at lære dets egen kultur, traditioner, værdier og normer, lærer barnet også andre kulturer og traditioner at kende. Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert? De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. er en konkretisering af, hvad de At være kreativ At deltage i kulturelle fællesskaber og aktiviteter kan også kaldes succeskriterier og er med til at skabe forskellige udtryk gennem al kreativitet. tør eksperimentere med alle slags materialer udviser nysgerrighed og lyst til at deltage klæder sig ud bevæger kroppen til musik og sange, bruger fagter og synger med griber ud, kigger og peger ved højtlæsning ser efter og efterligner andre børns lyde og bevægelser Det er den voksnes opgave, at præsentere barnet for et bredt udbud af kulturelle oplevelser både i og udenfor afdelingerne. Fx ved at: vi går på besøg i andelssamfundet mødes på tværs af afdelingerne, i hinandens huse. vi vil skabe mobile rum, hvor der er plads til fordybelse samt rum til aktiv og kreativ udfoldelse. vi former rummene efter aktiviteterne, rykker rundt og flytter møbler efter behov. vi tilbyder et bredt udvalg af materialer til kreativ udfoldelse. vi har øje for at bestille forskelligartede materialer, samle ting op i naturen og skaber nye formål for brugen af materialerne vi er kulturbærere og formidlere i forhold til tilbagevendende traditioner. fejre fastelavn, jul, sommerfest, fødselsdag etc. skal ske løbende i processen; Forældresamtaler /Personalemøder / Gruppemøder Fotos. Slideshow af hverdagens aktiviteter Video. Videooptagelser af temaer Beskrivelser af hverdagens aktiviteter i vores kommunikationsbog og forældreintra etc. SUS 6

7 Kulturelle udtryksformer og værdier, 3-6 årige I vores dagtilbud får barnet en nuanceret viden, om den verden det lever i. Her lærer barnet at begå sig blandt mange mennesker, her får barnet sine første venskaber. Udover at lære dets egen kultur, traditioner, værdier og normer, lærer barnet også andre kulturer og traditioner at kende. Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert? De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. er en konkretisering af, hvad de kan også kaldes succeskriterier og At være kreativ At forstå egen og andres kultur At deltage i kulturelle fællesskaber At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer er med til at skabe forskellige udtryk gennem al kreativitet tør eksperimentere med alle slags materialer udviser nysgerrighed og kan formulere sin lyst til at deltage husker tilbagevendende traditioner og glæder sig til dem klæder sig ud og forestiller sig at være en anden i rolleleg og drama. udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil. udvikler en sund skepsis overfor etiske såvel som moralske dilemmaer; sandt/falsk liv/død godt/ondt. Det er den voksnes opgave, at præsentere barnet for et bredt udbud af kulturelle oplevelser både i og udenfor afdelingerne. Fx ved at vi: går i teateret (ønskes slettet, da det sker så sjældent) selv spiller teater (ny tilføjelse) går på museum tager på togture mødes på tværs af afdelingerne, i hinandens huse. Vi skaber mobile rum hvor der er plads til fordybelse samt rum til aktiv og kreativ udfoldelse. Vi former rummene efter aktiviteterne, rykker rundt og flytter møbler efter behov. Vi vil tilbyde et bredt udvalg af materialer til kreativ udfoldelse. Fx at vi har øje for at bestille forskelligartede materialer og samle ting op i naturen og skabe nye formål for brugen af materialerne Vi er kulturbærere og formidlere i forhold til tilbagevendende traditioner. fejrer fastelavn, jul, sommerfest, fødselsdag etc. skal ske løbende i processen; Forældresamtaler /Personalemøder / Gruppemøder Vi sprogvurderer de 3-3,4 årige Fotos. Slideshow af hverdagens aktiviteter Video. Videooptagelser af temaer Beskrivelser af hverdagens aktiviteter i vores kommunikationsbog og forældreintra etc. SUS 7

8 Sociale kompetencer, 0-2 årige er en konkretisering af, hvad de Sociale kompetencer udvikles i samvær med andre mennesker og er derfor nøglen til det fællesskab, hvor barnet har mulighed for at udfolde og udvikle sig. Barnet skal udvikle robusthed for at blive livsdueligt. Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. At barnet udvikler kompetence til: tilknytning og adskillelse at etablere venskaber at indgå i fællesskabets sociale spilleregler at kommunikere med følelser at udvikle empati kan også kaldes succeskriterier og viser glæde ved andre voksne end forældrene. forlader og vender tilbage til de kendte voksne med jævne mellemrum. udviser interesse og glæde for andre børn. udtrykker ønske om, at være med i fælleskabet og begynder at følge sociale spilleregler fortæller, morer sig og udtrykker sin ked- af- det- hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog. viser insisterende, hvad det har lyst til, og ikke vil være med til. Etablerer aktiviteter i små grupper, hvor vi prioriterer fællesskabet. Guidning i empati. Som voksne være rollemodeller i vores kommunikation og adfærd. Understøtter spirende venskaber. Fokus på at fællesskabet omfatter alle skal ske løbende i processen; Muligheder for forskellige evalueringsformer: Pædagogmøder Stuemøder SUS- materiale SMTTE- model Video Praksisfortællinger 8

9 Sociale kompetencer, 3-6 årige er en konkretisering af, hvad de kan også kaldes succeskriterier og Sociale kompetencer udvikles i samvær med andre mennesker og er derfor nøglen til det fællesskab, hvor barnet har mulighed for at udfolde og udvikle sig. Barnet skal udvikle robusthed for at blive livsdueligt. Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. At barnet udvikler kompetence til: at etablere venskaber at indgå i samspil med andre at indgå i fællesskabets sociale spilleregler at kommunikere med ord og handling at udvikle empati udviser interesse for og tager kontakt til andre børn. Opfordrer til at lege, snakke og være samme. kan etablere og fastholde venskaber. deltager i samtaler og udtrykker tolerance og accept overfor andre. begynder at mestre konflikthåndtering viser omsorg og hjælpsomhed overfor andre. Etablerer aktiviteter i små grupper, hvor vi prioriterer fællesskabet. Guidning i empati. Som voksne være rollemodeller i vores kommunikation og adfærd. Understøtter venskaber. Indretter institutionen, så der gives mulighed for mindre legegrupper. Fokus på, at fællesskabet omfatter alle skal ske løbende i processen; Muligheder for forskellige evalueringsformer: Pædagogmøder Stuemøder SUS- materiale SMTTE- model Video Praksisfortællinger 9

10 Natur og naturfænomener, 0-2 årige Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og at være i naturen, erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. er en konkretisering af, hvad de kan også kaldes succeskriterier og Barnet udvikler kompetencer til at: have glæde ved oplevelser i naturen have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen være nysgerrig overfor naturen og dens fænomener udtrykker glæde ved at være i og udforske naturen. viser respekt for naturen og sætter navne på begreber og naturfænomener. er nysgerrig på naturens mangfoldighed og dens muligheder. Tager børnene med ud i naturen og præsenterer dem for dens muligheder. Være ude i naturen på alle tider af året og i al slags vejr. Indretter legepladsen, så den er inspirerende hele året. Vidende og inspirerende voksne. Sørger for, at der er materialer til rådighed til naturaktiviteter. Give mulighed for sansemæssige oplevelser i naturen. Lære børnene at behandle dyr og planter ordentligt skal ske løbende i processen; Muligheder for forskellige evalueringsformer: Pædagogmøder Stuemøder SUS- materiale SMTTE- model Video Praksisfortællinger 10

11 Natur og naturfænomener, 3-6 årige er en konkretisering af, hvad de Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og at være i naturen, erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. Barnet udvikler kompetencer til at: have glæde ved oplevelser i naturen have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen være nysgerrig overfor naturen og dens fænomener opleve årstidernes skiften, og at opholde sig ude i al slags vejr. efterleve gængse adfærdsregler i naturen kan også kaldes succeskriterier og udtrykker glæde ved at være i og udforske naturen. viser respekt for naturen og sætter navne på begreber og naturfænomener. er nysgerrig på naturens mangfoldighed og dens muligheder. er nysgerrig, undersøgende og eksperimenterende på dyrs og planters livsbetingelser. gerne vil ud, uanset vejret. Tager børnene med ud i naturen og præsenterer dem for dens muligheder. Være ude i naturen på alle tider af året og i al slags vejr. Indretter legepladsen, så den er inspirerende hele året. Vidende og inspirerende voksne. Voksne, der er rollemodeller for et aktivt udeliv. Sørger for, at der er materialer til rådighed til naturaktiviteter. Give mulighed for sansemæssige oplevelser i naturen. Lære børnene at behandle dyr og planter ordentligt Bruge skoven og bækken hele året skal ske løbende i processen; Muligheder for forskellige evalueringsformer: Pædagogmøder Stuemøder SUS- materiale SMTTE- model Video Praksisfortællinger 11

12 Alsidig personlig udvikling, 0-2 årige er en konkretisering af, hvad de Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. At barnet oplever at udvikle selvværd at have indlevelse i andre at handle selvstændigt at tage initiativ at være psykisk robust kan også kaldes succeskriterier og gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre smiler og siger lyde til andre og til eget spejlbillede bevæger sig mod eller rækker ud efter andre trøster dem, som er kede af det og smiler, når de andre er glade kalder på andre så de kan se, høre eller være med tager øjenkontakt og reagerer derpå rækker ud med hænderne uopfordret spørger til, hjælper og støtter andre uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan kigger, rækker ud, skubber væk ved for mange (før: nye) stimuli forsøger sig frem, gentagne gange bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt viser med krop og sprog, hvad det vil kan trøstes og falde til ro at alle børn bliver mødt med et goddag og barnets navn af indlevende voksne at vi viser interesse og spørger ind til barnets liv (kendskab til barnets familie) at vi lytter og sætter ord på barnets følelser (eks. Jeg kan se, du er ked af det ) at vi gennem nærvær skaber et omsorgsfuldt miljø, lytter og giver knus (eks. puslestunden) at vi møder børnene i øjenhøjde og ser tingene ud fra et børneperspektiv (eks. at vi sidder sammen med børnene på gulvet) at vi har forventninger til barnet og stiller alders- og udviklingssvarende krav at vi taler i respekt og i en anerkendende tone til hinanden (vi er rollemodeller) at vi italesætter og spørger ind til barnets følelser At vi har struktur og genkendelighed i hverdagen (eks. samling, forberedelse på aktiviteter) skal ske løbende i processen; SMTTE forældresamtaler ud fra SUS- materialet daglig kommunikation (kommunikationsbog) skærm med billeder børneintra pædagogmøder teammøder 12

13 Alsidig personlig udvikling, 3-6 årige er en konkretisering af, hvad de Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. At barnet oplever sig selv værdifuldt at have indlevelse i andre at tage vare på egen personlige integritet at være psykisk robust kan også kaldes succeskriterier og taler positivt om sig selv udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger udsætter egne behov til fordel for andres, og tilbyder andre sin hjælp er rummelig og derfor opfordrer, og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til. kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt (før: en lang rodet sætning) argumenterer for at blive lyttet til og forstået viser mod ved, at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem håndterer andre børns udfordringer og afvisninger at alle børn bliver mødt med et goddag og barnets navn af indlevende voksne at vi spørger ind til barnets liv (kendskab til barnets familie) at vi arbejder med mobbekuffert at vi lytter og sætter ord på barnets følelser (eks. Jeg kan se, du er ked af det, at vi gennem nærvær skaber et omsorgsfuldt miljø, lytter og giver knus) at vi har forventninger til barnet og stiller alders- og udviklingssvarende krav (eks. at barnet bliver renligt, at de selv hænger deres tøj i garderoben) at vi taler i respekt og i en anerkendende tone til hinanden (vi er rollemodeller) at barnet lærer at sætte grænser overfor sig selv og andre at vi har struktur og genkendelighed i hverdagen (eks. samling, forberedelse på aktiviteter) skal ske løbende i processen; SMTTE forældresamtaler ud fra SUS- materialet daglig kommunikation (kommunikationsbog) skærm med billeder børneintra pædagogmøder teammøder 13

14 Krop og bevægelse, 0-2 årige er en konkretisering af, hvad de Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. anvender sanserne udvikler grundmotoriske færdigheder kan koordinere kroppens grundbevægelser (rutiner) er selvhjulpen er kropsbevidst kan også kaldes succeskriterier og giver respons på syn-, høre-, lugte-, føle- og smagsindtryk med lyde og mimik er glad for kropslig kontakt. Græder ved kropslig belastning står på begge ben og bærer sin egen vægt går med støtte, skubber sig af sted eller kravler. sidder uden støtte og tager fra med hænderne, når det vælter til siden klarer af- og påklædning vasker hænder tager initiativ til at gå på toilet bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer er stille for at koncentrere sig om, at benytte sanserne efterligner andres bevægelser med kroppen går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster. kan balancere på et ben kan køre på scooter/løbecykel, gå og løbe over en længere distance uden at give op at vi igangsætter lege og aktiviteter med alderssvarende kropsøvelser at vi igangsætter lege og aktiviteter, der stimulerer sanserne (eks. forskellige materialer: sne, maling, dej, mudder mm.) at vi støtter barnet i at gøre det, det selv kan motorisk (eks. selv kravle op i krybben og på puslebordet) at vi støtter børnenes egne initiativer til bevægelse (vi er gode rollemodeller, der går forrest) at vi bruger musik og rytmik at vi indretter os fysisk, så der er plads til bevægelse (eks. hoppemadrasser, klatrestativer) Sansemotoriskvejleder Hanne (iagttager børnene og efterfølgende lave indsatser samt vejleder og instruerer personalet) skal ske løbende i processen; SMTTE forældresamtaler ud fra SUS- materialet daglig kommunikation (kommunikationsbog) skærm med billeder børneintra pædagogmøder teammøder 14

15 Krop og bevægelse, 3-6 årige er en konkretisering af, hvad de Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. er selvhjulpen er kropsbevidst og mestrer koordinering af kroppens grundbevægelser anvender sanserne har selvtillid kan også kaldes succeskriterier og At barnet : klarer af- og påklædning samt toilet besøg (personlig pleje) tager passende tøj på i forhold til årstid og vejr hjælper til med praktiske gøremål handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige udfordringer er stille for, at koncentrere sig om at benytte sanserne beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked- af- det- hed fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt veksler mellem at være i kropslig ro og bevægelse udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer At vi: igangsætter lege og aktiviteter med alderssvarende kropsøvelser igangsætter lege og aktiviteter, der stimulerer sanserne (eks. forskellige materialer: sne, maling, dej, mudder mm.) støtter barnet i at gøre det, det selv kan motorisk (eks. klatre på skrænter/ i træer) støtter børnenes egne initiativer til bevægelse (vi er gode rollemodeller, der går forrest) bruger musik og rytmik indretter os fysisk, så der er plads til bevægelse (eks. hoppemadrasser, klatrestativer) laver turer ud af huset og lange gåture i nærmiljøet bruger skoven og dens fysiske/motoriske/sanselige udfordringer Sansemotoriskvejleder Hanne (iagttager børnene og efterfølgende laver indsatser samt vejleder og instruerer personalet) skal ske løbende i processen; SMTTE forældresamtaler ud fra SUS- materialet daglig kommunikation (kommunikationsbog) skærm med billeder børneintra pædagogmøder teammøder 15