Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Helene Rasmussen Stilling: Centerchef Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Sysser Bendtsen Stilling:Uddannelseskonsulent Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : De kliniske vejledere er kendetegnet ved at være erfarne sygeplejersker og har alle tidligere erfaring fra sekundær sektor. De kliniske vejledere har som minimum gennemført 1/6 pædagogisk diplomuddannelse. Nogle har en fuld diplomuddannelse og en enkelt er i gang med en masteruddannelse på DPU. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Uddannelseskonsulenten har det overordnede myndighedsansvar for varetagelse af uddannelsesopgaven i forhold til den kliniske undervisning af sygeplejestuderende på ældreområdet i Helsingør Kommune. Dette indebærer samarbejde med den kliniske koordinationsenhed vedrørende fordeling af sygeplejestuderende fra professionshøjskolerne UCC Nordsjælland og PH Metropol. Der er tilknyttet to uddannelseskoordinatorer, begge med fuld diplomuddannelse, som er overordnet ansvarlige for de kliniske undervisningsforløb. Den uddannelsesansvarlige og uddannelseskoordinatorerne varetager i samarbejde opgaver i forbindelse med dimensionering, planlægning af den kliniske undervisning samt rekruttering af og mødeaktivitet for kliniske vejledere. Uddannelseskoordinatorerne superviserer og støtter de kliniske vejledere ved behov. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: På Helsingør Rehabilitering og Træningscenter er én klinisk vejleder ansat 32 timer ugentligt til opgaven som klinisk vejleder. I Helsingør Kommunes hjemmepleje er én klinisk vejleder ansat 18 timer ugentligt til opgaven. Disse og de øvrige kliniske vejledere anvender i gennemsnit ½ -1 time ugentligt pr. studerende til planlægning af forløbet, gennemgang af porte folie, forberedelse af fastlagt studieaktivitet og intern prøve samt samarbejde med klinisk underviser. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De kliniske vejledere tilrettelægger så vidt muligt det daglige arbejde således at de er sammen med den studerende så meget som muligt, gennemsnitligt vil det være ca. 16 timer ugentligt Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Den studerende og klinisk vejleder går sammen så vidt det er muligt, og klinisk vejleder er dagligt involveret i planlægning af den studerendes læringsaktiviteter. I takt med at de studerende udvikler selvstændighed, vil vejledningen mere bestå af før- og eftervejledning og med mulighed for at tilkalde vejledning under 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 udførelse, hvis behovet opstår. De studerende bliver samtidig tilknyttet et team af plejepersonale,, bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker med erfaring og anciennitet spændende fra nyuddannede til erfaring gennem mange år, som vil være behjælpelig med vejledning. Dette team vil være behjælpelige med hensyn til vejledning og der vil, hvis den kliniske vejleder ikke er til stede, være lavet aftaler for, hvem den studerende følges med. Pædagogisk er personalet og særligt sygeplejerskegruppen rustet i forhold til oplæring og vejledning, idet det er en del af de daglige funktioner i arbejdet. Der vil altid være mulighed for faglig sparring med en sygeplejerske. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: De to kliniske vejledere, der er ansat henholdsvis 32 timer og 18 timer ugentligt varetager selvstændigt de beskrevne opgaver omkring de studerende, ligesom de er behjælpelige med supervision og støtte til de øvrige kliniske vejledere. Ved behov, eksempelvis nye kliniske vejledere eller ved sygdom og ferieafvikling, kan uddannelseskoordinatorerne være involveret i fastlagt studieaktivitet og intern prøve. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Helsingør Kommune arbejder aktivt for, at alle indsatser på ældreområdet tager udgangspunkt i den enkelte borgers egne ressourcer, livssituation og livshistorie. De ældre skal opleve, at de har medbestemmelse og valgmuligheder i forhold til indsatserne. For at sikre kvalitet i arbejdet på ældreområdet i Helsingør Kommune vægtes derfor i særlig grad samarbejde med øvrige sundhedsprofessioner, og hverdagen er præget af et bredt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. De tætte samarbejdsrelationer er med flg. faggrupper: social- og sundhedshjælpere og -assistenter, visitatorer, fysioterapeuter, ergoterapeuter. Der samarbejdes endvidere med praktiserende læger, Regionens hospitaler/ambulatorier, udekørende palliative team, distrikts- og socialpsykiatri, sundhedsplejersker samt sundhedsprofessionelle fagpersoner indenfor sundhedsområdet i Helsingør Kommune. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Ældreområdet i Helsingør Kommune er kendetegnet ved pleje og omsorg for borgere med livstils- og aldersrelaterede problemfelter samt borgere med kroniske sygdomme, eksempelvis KOL, diabetes, cancer, kroniske smertepatienter, palliative forløb, hjertekarsygdomme, bindevævssygdomme, psykisk syge, borgere med forskellige fysiske og kognitive funktionsnedsættelser samt borgere præget af følger efter forskellige former for misbrug. Helsingør Kommune har som mål, at borgere med kronisk sygdom får styrket evne til at håndtere symptomer, behandling og følger af at leve med kronisk sygdom. Der er stort fokus på at have en rehabiliterende tilgang i mødet med borgeren, og der foregår organiseret patientundervisning. De sygeplejestuderende har mulighed for at arbejde med observation og indsamling af relevante data til planlægning, udførelse og evaluering af sygeplejeopgaver. Sygeplejersken i primærsektor samarbejder med borgerne i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, palliation og i forhold til tilrettelæggelsen af sygepleje- og behandling af sygdom. Sygeplejersken yder direkte, grundlæggende og kompleks sygepleje. Sygeplejersken har desuden en koordinerende og vejledende funktion i forhold til andre medarbejdere, som udøver grundlæggende sygeplejevirksomhed af variende kompleksitet på Træningscenteret, i hjemmeplejen og på plejehjem. 3

4 REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den studerende forventes jvf. Studieaktivitetsmodellen at deltage i klinikken i 30 timer om ugen. Indeholdt i den tid er overvejende patientopgaver, men der er mulighed for at fordybe sig, trække sig tilbage og læse op, formulere plejeplaner, søge retningslinjer mv. i løbet af dagen. Derudover er der mulighed for, afhængig af den studerendes fokus, at følge patienter til kontrol på hospitalet, at køre med kommunens sårsygeplejerske, at deltage i forløbsprogrammer, træning mv. Det forventes, at studiedage anvendes til portfolioarbejde, litteratur søgning og læsning, arbejde med fastlagt studieaktivitet og evt. ovenstående studiebesøg. Der bliver endvidere planlagt fællesrefleksioner for modul 11 studerende på tværs af kommunen, hvor de studerende på baggrund af eksempler fra praksis har mulighed for at reflektere, koble teori på disse eksempler og for at diskutere etiske dilemmaer ved sygeplejen. Den kliniske vejleder tilrettelægger den kliniske undervisning både fagligt og pædagogisk. Den kliniske vejleder varetager praksisnær vejledning hos borgere samt pædagogiske opgaver omkring de studerende. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Med udgangspunkt i den studerendes behov udfører den kliniske vejleder og den studerende sygeplejeinterventioner i starten sammen stigende mod øget selvstændighed i løbet af perioden. Der anvendes før-, under- og eftervejledning for at støtte den studerendes læring, sikre tryghed i læringssituationen og for at styrke refleksion. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den studerende forventes at anvende Portfolio mhp. at fremme teori/praksis koblingen. Den individuelle studieplan og medicinlogbog anvendes i planlægning og evaluering af det individuelle forløb. De kliniske vejledere introducerer til og vejleder i portfoliebrug og medicinlogbog og gennemgår efterfølgende den studerendes portfoliearbejde sammen med den studerende. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der afholdes fælles refleksion/klinikdage/undervisning for at fremme den faglige læring. Afhængigt af den studerendes fokus er der mulighed for studiebesøg ved andre enheder i organisationen. Der lægges op til, at de studerende om muligt bruger hinanden jf. studieaktivitetsmodellen. De studerende deltager i den undervisning og faglige drøftelse, der foregår på klinikstedet for personalet. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Forløbsprogrammer for kroniske lidelser, bl.a. KOL, diabetes og hjertesygdomme; Hverdagsrehabilitering; Velfærdsteknologi herunder triagering; Fagkompetenceprofiler; Livstil for familier. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Den kliniske undervisning vil i Helsingør Kommune finde sted i hjemmeplejen, på plejehjem eller rehabiliterings- og træningscenter, hvor der er rig mulighed for at blive involveret i og udføre sygepleje til 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 borgere eller grupper af borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Der vil være mulighed for korte og længerevarende borgerforløb, hvor den studerende kan fordybe sig og derved øve færdigheder i praksisfeltet. Eksempler på komplekse sygeplejesituationer i Helsingør kommune: - Overgange fx udskrivelse fra hospital, fra eget hjem til plejehjem, fra rehabiliteringscenter til hjemmet. - Borgere med flere konkurrerende lidelser kombineret med evt. funktionstab, kognitiv svækkelse og sociale problemstillinger herunder smertebehandling, ernæringsproblematikker, psykisk pleje og støtte - Misbrugsproblematikker - Palliativ pleje Disse komplekse situationer giver mulighed for at tilegne sig kompetencer og systematik i forhold til - Identifikation af problemer - egen rolle i det tværfaglige samarbejde - at identificere og reflektere over etiske dilemmaer og magtrelationer - instrumentelle sygeplejehandlinger fx hjemmedialyse, sårpleje, kateteranlæggelse og pleje, parenteral ernæring, sondeernæring, hjemmeiltbehandling. Formidle sygepleje: Formidling af sygepleje er en essentiel del af sygeplejerskens funktionsområde såvel til samarbejdspartnere som til borgere og pårørende. Den studerende vil få erfaring med dokumentationspraksis og skal aktivt benytte elektronisk journalsystem til dokumentation. Omdrejningspunktet i journalsystemet er kvalitetsstandarder, som danner grundlag for de visiterede ydelser til borgerne. Den studerende forventes at videregive observationer, informationer og tiltag i plejen til relevante samarbejdspartnere med anvendelse af et tydeligt fagsprog. Den studerende skal være bevidst om sin professionelle rolle i forhold til det øvrige personale og forventes at anvende faglige termer tilpasset modtageren både mundtligt og skriftligt. Der er rig mulighed for at træne pædagogiske kompetencer gennem samtaler med borgere og pårørende samt oplæring, vejledning, undervisning og supervision af såvel fagpersoner som borgere og/eller pårørende. I formidling af sygepleje opstår mulighed for at øve relationelle og kommunikative aspekter som blandt andet tillid, anerkendelse, værdier, respekt. Lede sygepleje: Den studerende skal have fokus på at sikre kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb med fokus på den enkelte borger og dennes netværk, herunder samarbejde med andre faggrupper såvel i egen sektor som tværsektorielt. Den studerende får mulighed for at træne koordinering og planlægning af sygepleje til den enkelte borger samt øve sig i at lede og uddelegere sygeplejeopgaver til øvrige medarbejdere i plejeteamet under hensyntagen til den enkeltes ansvars- og kompetenceområde. Udvikle sygepleje: Den studerende skal analysere konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse. Herudover forventes, at den studerende reflekterer over metoder, standarder og retningslinjer, der anvendes i kommunen og forholder sig kritisk på baggrund af praksis- udviklings-og forskningsbaseret viden. Fastlagt studieaktivitet: Der er ofte stor kompleksitet i borgernes medicin, hvilket de studerende kan tage udgangspunkt i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Logbog i medicinhåndtering inddrages ift. afdækning af, hvor den studerendes udgangspunkt for medicin er. De studerende bliver introduceret til KMD care, som er det elektroniske omsorgssystem, som medicinen håndteres i og for FMK. Introduktionen fåregår dels som sidemands oplæring og dels med et to timers kursus i begyndelsen af perioden. Den studerende forventes at sætte sig ind i de lokale medicinske retningslinjer og kan herefter under vejledning begynde at dosere medicin, bestille medicin, administrere medicin, samarbejde med praktiserende læge og læge på hospital omkring medicin. Grundet patienternes ofte komplekse situationer, opstår der praktiske, etiske, pædagogiske og compliancerelaterede problemstillinger, som den studerende kan arbejde med i den fastlagte studieaktivitet. Den studerende har mulighed for at planlægge deltagelse i den planlagte studieaktivitet både på modul 11 og 12. 5

6 Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Logbog i medicinhåndtering anvendes som styrende for tilrettelæggelsen af modulet ift. den enkelte studerende. Der er mulighed for at arbejde med samtlige af sygeplejerskens ansvarsområder indenfor medicinhåndtering. Følgende problemstillinger kan være aktuelle hos borgerne: polyfarmaci, misbrugsproblematik og complianceproblemer. Hyppigt brugt medicin i primær sektor er orale lægemidler (tabletter, depottbl, mixturer, pulvere til opløsning), salver, øjendråber, inhalationer, medicinske plastre samt suppositorier. Der er i mindre grad mulighed for at arbejde med IV medicin og IV væsker. Der er mulighed for subkutan administration og til tider medicin og parenteral ernæring via CVK. De studerende bliver præsenteret for og bedt om at forholde sig til praktiske og juridiske aspekter, etiske aspekter, patientsikkerhed, nationale og lokale retningslinjer og eget ansvar som sygeplejerske dels lokalt på eget kliniksted og dels samlet med andre modul 11 studerende på tværs af kommunerne i Nordsjælland. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : I forhold til EU-direktiverne for opnåelse af medicinsk kryds er der rig mulighed for at opnå kompetence indenfor dette. Langt de fleste læringstilbud retter sig mod medicinske opgaver i forhold til borgere med kroniske sygdomme. Der er i mindre grad mulighed for at opnå kompetencer indenfor det kirurgiske speciale; men ved særlig tilrettelæggelse vil det være muligt at følge og pleje borgere i postoperative forløb, som vil kunne inkludere pasning af dræn, skift af cicatriceforbinding samt øvrige kirurgisk relaterede sygeplejeopgaver og observationer. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Efter endt klinik bliver de studerende bedt om at udfylde et internt evalueringsskema samt opfordret til at udfylde det tilsendte evalueringsskema fra UDEVA. Resultaterne fra evalueringen af den kliniske undervisning indgår i samarbejdet mellem uddannelseskonsulenten, uddannelseskoordinatorer og de kliniske vejledere om fortsat kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning for sygeplejestuderende. Den lokale ledelse på klinikstederne inddrages løbende. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Vilja Stange, Kirsten Max Andersen og Sysser Bendtsen Titel (er): Klinisk vejleder og uddannelseskonsulent adresse (r): vst01@helsingor.dk, kma46@helsingor.dk og sbe46@helsingor.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6