Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000

Transkript

1 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000

2 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren sektor Forskningsstatistik 2000 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade Århus N Tlf Fax afsk@afsk.au.dk Statistikken kan rekvireres hos Analyseinstitut for Forskning Pris: kr. 150,00 inkl. moms Publikationen kan også hentes på Analyseinstitut for Forsknings hjemmeside: Tryk: GP-TRYK A/S, Grenaa Oplag: ISBN:

3 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000

4 2

5 Forord Med denne publikation offentliggøres omfanget af forskning og udviklingsarbejde (FoU) i sundhedssektoren for Undersøgelsen er gennemført af Analyseinstitut for Forskning efter anmodning fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (MVTU). Undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse med OECD s retningslinjer som beskrevet i Frascati-Manualen (The Measurement of Scientific and Technological Activities Proposed Standard Practice for Surveys of Research and Experimental Development, 1993). Danske data vedrørende FoU er dermed sammenlignelige med tilsvarende opgørelser fra andre lande. Nærværende statistik efterfølger Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren - Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet på baggrund af oplysninger indberettet til forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor for Desuden er forsknings-statistik for medicinalindustrien og den medico-tekniske industri inkluderet. Omfanget af den offentlige sektors sundhedsvidenskabelige forskning beløber sig til 24 pct. af de samlede midler til forskning og udvikling i den offentlige sektor i Den offentlige sektors sundhedsvidenskabelige FoU udviste i 2000 en stigning i udgifterne fra mio. kr. i 1999 til mio. kr. opgjort i faste 2000-priser. Det svarer til en årlig stigning på 3,5 procent. Opgjort i antal personer var der i 2000 i alt i den offentlige sektor ansat personer som var beskæftiget med sundhedsvidenskabelig FoU. Disse personer udførte tilsammen sundhedsvidenskabelige FoUårsværk. Omfanget af erhvervslivets sundhedsvidenskabelige forskning beløber sig til 29 procent af de samlede midler til forskning og udvikling i erhvervslivet i Erhvervslivets sundhedsvidenskabelige FoU udviste i 2000 et fald i udgifterne fra mio.kr i 1999 til mio. kr. (i 2000-priser), svarende til et fald på 6,9 procent. Samtidig er erhvervslivets udgifter til købt FoU inden for sundhedsforskning steget med 33 procent fra mio. kr. i 1999 (2000-priser) til mio. kr. i Opgjort i antal personer var der i 2000 i alt i erhvervslivet ansat personer, der tilsammen udførte FoU-årsværk. Opgørelsen af erhvervslivets sundhedsforskning i 2000 er dog baseret på en prognose udarbejdet på basis af erhvervslivets forskningsstatistik og innovationsstatistik. Statistikken er udarbejdet af fuldmægtig Bjørn Schaumann i samarbejde med forskningsleder Peter S. Mortensen. Kasper Skjødt Nielsen har udarbejdet programmer, tabeller og figurmateriale vedrørende den offentlige sektors sundhedsforskning. Mikael Rosenkilde har stået for programmer til prognosen for erhvervslivets sundhedsvidenskabelige FoU i 2000 samt tabeller vedrørende erhvervslivets sundhedsforskning. Karen Siune Direktør Århus, august

6 4

7 Indholdsfortegnelse 1. Hovedtal for forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Indledning Hovedkonklusioner Sundhedsvidenskabelig FoU og den samlede FoU i Danmark Sundhedsvidenskabelig FoU i den offentlige sektor Sundhedsvidenskabelig FoU i erhvervslivet Udgifter til sundhedssektorens forskning og udviklingsarbejde Den offentlige sundhedssektors FoU-udgifter Udgifter til FoU fordelt på institutionstyper Udgifter til FoU fordelt på centre Udgifter til erhvervslivets sundhedsforskning Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling Erhvervslivets udgifter til købte FoU-tjenester Finansiering af sundhedssektorens FoU-udgifter Den offentlige sundhedssektors finansiering af FoU-udgifterne FoU-finansieringskilder fordelt på institutionstyper FoU-finansieringskilder fordelt på centre Finansiering af erhvervslivets sundhedsforskning Sundhedssektorens FoU-personale og -arbejdsindsats Den offentlige sektors sundhedsvidenskabelige FoU-personale og årsværk Udviklingen i FoU-personale og årsværk Fordelingen af FoU-personale og -årsværk på centre Antal FoU-årsværk i forhold til antal FoU-personer Erhvervslivets sundhedsvidenskabelige FoU-personale og årsværk Opdelinger af den offentlige sektors sundhedsvidenskabelige FoU Offentlig sundhedsforskning fordelt på fagområder Offentlig sundhedsforskning fordelt på strategiområder Professor-/overlægestillingernes udvikling Sygehusenes FoU-personer og FoU-årsværk fordelt på stillingskategorier og køn FoU-aktiviteten fordelt på forskningsart Sygehusenes FoU-udgifter og FoU-årsværk fordelt på specialeretning De største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitutioner Offentlig sundhedsforskning fordelt på amter Metode og datagrundlag bag statistikken om FoU i sundhedssektoren Definition af sundhedsvidenskabelig FoU Opgørelsesmetode Metode vedr. den offentlige sundhedssektors forskning Tidsforløb Indberetningsskemaer Personaleoplysninger

8 Udgiftsoplysninger Hovedområder Specielt om 1997-undersøgelsen Lægelige specialer Undersøgelsens pålidelighed Metode vedrørende erhvervslivets sundhedsforskning Danmark i internationalt perspektiv Om forskningsstatistikken Forskningsstatistik og virksomhedsregnskaber Forskningsstatistik og forskeruddannelse...47 Bilagsoversigt Bilag A Tabeloversigt, tabeller og noter...49 Bilag B Liste over adspurgte institutioner i den offentlige sundhedssektor...79 Bilag C Indberetningsskema

9 1. Hovedtal for forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Indledning Denne statistik beskriver sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling (FoU) i den offentlige sektor og erhvervslivet i Danmark for undersøgelsesåret Fra den offentlige sektor er det kun institutioner, der udfører sundhedsvidenskabelig FoU som primært forskningsområde, der er inddraget. Statistikken indeholder således oplysninger fra de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter og de hertil forbundne universitetshospitaler samt Danmarks Farmaceutiske Højskole. Endvidere indeholder statistikken oplysninger fra de sundhedsvidenskabelige sektorforskningsinstitutter samt oplysninger fra en række øvrige institutioner, der udfører sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling. Data til denne statistik stammer primært fra de indberetninger, der er foretaget i forbindelse med indsamling af data til 2000-statistikken over forskning og udvikling i den samlede offentlige sektor. Dataene for erhvervslivets FoU-indsats på det sundhedsvidenskabelige område kommer fra Innovationsundersøgelsen (CIS3) og erhvervslivets FoU-statistik, og omfatter forskningen i medicinalindustrien (Nacekode 244) samt i medicoudstyr (Nace-kode 331). I sundhedsstatistikken vedr. FoU udført i 1997 blev der foretaget en totalundersøgelse af samtlige danske sygehuses FoU-aktiviteter, men det er kun de største og mest forskningstunge sygehuse, der er blevet spurgt vedr. FoU udført i Forskning og udviklingsarbejde udført ved de mindre sygehuse er således i 2000-statistikken blevet estimeret på baggrund af 1997-besvarelserne fra de mindre sygehuse Hovedkonklusioner Den offentlige sundhedsvidenskabelige FoU oplevede i 2000 en stigning i udgifterne fra mio. kr. i 1999 til mio. kr. opgjort i faste 2000 priser. Det svarer til en stigning på 3,5 procent. Omfanget af den offentlige sundhedsvidenskabelige forskning beløber sig til 24 procent af de samlede offentlige midler til forskning og udvikling i Tilsvarende blev der udført sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling i erhvervslivet for mio. kr. i 2000, hvilket svarer til 29 procent af de samlede FoU-midler i erhvervslivet. Erhvervslivet udøver sundhedsvidenskabelig FoU i et omfang, der er omtrent dobbelt så stort som det offentliges. Der er dog tale om et fald på 6,9 procent i forhold til 1999, mens virksomhedernes udgifter til køb af FoU er steget med 33 procent til mio. kr. I den offentlige sektor var det sygehusene, der i 2000 forbrugte den største andel af FoU-midlerne (48 procent) efterfulgt af universiteterne (31 procent), sektorforskningsinstitutterne (11 procent) og øvrige institutioner (10 procent). Sygehusenes forsknings- og udviklingsudgifter i 2000 er steget med godt 129 mio. kr. i forhold til 1999, mens universiteternes udgifter kun er steget med ca. 40 mio. kr. Det absolutte omfang af ekstern finansiering af sundhedsvidenskabelig forskning ved offentlige institutioner er steget i perioden , hvorimod det relative omfang er steget fra 32 procent til 49 procent. Efter en lille stigning fra 1997 til 1999 i det offentliges sundhedsvidenskabelige forskningspersonale, opgjort som antal personer beskæftiget helt eller delvist med FoU, blev der i 2000 registreret et fald, 7

10 så der nu er personer beskæftiget med sundhedsvidenskabelig FoU i den offentlige sektor. Disse personer udførte FoU-årsværk, hvilket ligeledes er et fald i forhold til 1999, på 5,2 procent. De forøgede udgifter og faldende årsværk skyldes stigende realløn og en forskydning mod andre driftsudgifter. I 2000 har der været en mindre stigning målt i FoU-årsværk inden for stillingskategorien professor/overlæger, der ellers oplevede stagnation fra Kvindeandelen af forskningspersonalet på de danske sygehuse målt i FoU-årsværk udgjorde 59 procent i 2000, hvilket er et mindre fald fra 1999, hvor andelen var på 62 procent Sundhedsvidenskabelig FoU og den samlede FoU i Danmark i 2000 Tabel 1.1 viser udviklingen i de samlede udgifter til forskning og udvikling i den offentlige sektor og i erhvervslivet, samt hvor stor en andel den sundhedsvidenskabelige forskning og udvikling udgør af de samlede FoU-udgifter i Danmark. Tabel 1.1. Den sundhedsvidenskabelige og den samlede FoU i Danmark, , faste 2000-priser, mio. kr. Hovedsektor Samlet offentlig FoU Heraf sundhedsvidenskabelig FoU 26% 27% 26% 23% 23% 24% Erhvervslivets samlede FoU 1) Heraf sundhedsvidenskabelig FoU 18% 17% 21% 22% 27% 29% Total Heraf sundhedsvidenskabelig FoU 21% 21% 23% 22% 26% 27% 1) 2000 er baseret på en prognose, se afsnit 6.4. Kilde: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor, Forskningsstatistik 2000, Innovationsundersøgelsen (CIS3) og Erhvervslivets Forskning og udviklingsarbejde, Forskningsstatistik 1999, Analyseinstitut for Forskning. Tabellen viser, at der sammenlagt over perioden udføres mere sundhedsvidenskabelig FoU i Danmark i 2000 sammenlignet med I 2000 blev 27 procent af den samlede FoU-udgifter i Danmark brugt til sundhedsvidenskabelig FoU mod 21 procent i Når den sundhedsvidenskabelige FoU opdeles på den offentlige sektor og erhvervslivet ses, at andelen af sundhedsvidenskabelig FoU i den offentlige sektor er faldet fra 26 procent i 1991 til 24 procent i 2000, hvorimod den sundhedsvidenskabelige andel af erhvervslivets FoU er vokset fra 18 procent i 1991 til 29 procent i Sundhedsvidenskabelig FoU i den offentlige sektor De samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling i den offentlige sektor i Danmark var i 2000 på i alt mio. kr. I forhold til 1999-udgiften på mio. kr. er dette en stigning på 143 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 7 procent i løbende priser. Korrigeres der for den almindelige prisudvikling, er udviklingen i faste priser på 3,5 procent, jf. tabel

11 Tabel 1.2. Udviklingen i FoU i mio. kr. i den offentlige sundhedsforskning, År Årets priser Faste priser, Gns. årlig vækst (%), FoU i faste priser, ,7% 6,6% -6,7% 4,2% 3,5% Kilde: Bilagstabeller 1a og 1b. Fra 1991 til 1995 har der været en stabil årlig vækst i FoU-udgifterne på omkring 6 procent pr. år. I undersøgelsesåret 1997 var der en markant nedgang i de registrerede FoU-udgifter målt i forhold til 1995 med 6,7 procent pr. år. Det skyldes dog primært overgang til en ændret indsamlingsmetode 1. Udviklingen i 1999 og 2000 i FoU-udgifterne inden for sundhedsområdet udviser en årlig stigning på 4,2 procent i perioden og 3,5 procent i perioden Som tabel 1.3 viser, voksede antallet af personer beskæftiget med sundhedsvidenskabelig FoU fra 1991 til 1995, men oplevede en markant reduktion i , så antallet af personer kom under niveauet. I 1999 observeres en lille stigning, hvorimod et markant fald igen observeres i 2000, hvor antallet af personer beskæftiget med sundhedsvidenskabelig FoU i den offentlige sektor er faldet 7,4 procent til Hermed er antallet af sundhedsvidenskabelige FoU-personer i 2000 lavere end antallet i Tabel 1.3. FoU-personer og FoU-årsværk i den offentlige sundhedssektor, År Personer Gens. årlig stigning (%) 1,9% 3,4% -6,7% 0,3% -7,4% Årsværk Gens. årlig stigning (%) 6,2% 3,6% 4,0% -0,8% -5,2% Kilde: Bilagstabeller 8a og 8b. Betragtes udviklingen i FoU-årsværkene i den offentlige sundhedssektor, er billedet lidt anderledes. Antallet af sundhedsvidenskabelige FoU-årsværk har oplevet en konstant vækst siden 1991, men for første gang var der i 1999 en beskeden tilbagegang på 0,8 procent i forhold til Denne tendens er blevet forstærket i 2000, hvor antallet af FoU-årsværk i sundhedssektoren er faldet 5,2 procent til FoU-årsværk. Den overordnede tendens siden 1991 er således, at der bliver færre personer beskæftiget med sundhedsvidenskabelig FoU, mens personernes indsats målt i FoU-årsværk bliver intensiveret. 1 Ændringerne i stigningstakten er påvirket af et par ændringer i den måde, hvorpå forskningsstatistikkens oplysninger er tilvejebragt. Særligt i sygehussektoren har en ændret opgørelsesmetode fra 1995 til 1997 resulteret i noget lavere FoU-udgifter i 1997, jf. afsnit Dernæst er der i mindre omfang ændret på indsamlingsproceduren fra 1997 til 1999, hvad angår hospitalernes indberetninger. Endeligt formodes der i 1997 og 1999 at være sket en mindre dobbelttælling af FoU-midler fra centre under Danmarks Grundforskningsfond, jf. afsnit

12 1.5. Sundhedsvidenskabelig FoU i erhvervslivet Erhvervslivets sundhedsforskning afgrænses til forskning og udvikling i egen virksomhed i medicinalindustrien samt forskning og udvikling i medicoudstyr. Desuden er de pågældende virksomheders køb af FoU også opgjort. Tabellen viser, at udgifterne steg markant fra 1993 til 1999, for derefter at falde i Tabel 1.4. Udvikling i FoU mio. kr. i erhvervslivets sundhedsforskning, År Årets priser Faste priser, Gens. årlig vækst (%), FoU i faste priser, ,0% 18,2% 12,0% 18,5% -6,9% Kilde: Bilagstabel 7a og 7b. Tabel 1.4 viser, at der samlet i 2000 blev forsket og udviklet i sundhedsrelaterede discipliner for mio. kr. i erhvervslivet mod mio. kr. i 1999 (i 2000-priser). Hermed knækker kurven med den kraftige vækst i erhvervslivets udgifter til FoU i sundhed, der startede i 1993 med et fald på 6,9 procent. Beregningen for 2000 er dog behæftet med en vis usikkerhed, jf. afsnit 6.4. Det betyder, at der i Danmark i 2000 er udført FoU i sundhedssektoren for 6,5 mia. kr. i det offentlige og i det private erhvervsliv tilsammen. Erhvervslivets FoU med relevans for denne opgørelse er af et omfang, der er omtrent dobbelt så stor stort som den offentlige sundhedssektors FoU. Således var udgifterne til sundhedsvidenskabelig FoU i erhvervslivet i forhold til i den offentlige sektor ca. 82 procent højere i 2000 mod ca. 102 procent højere i Erhvervslivets udgifter til køb af sundhedsvidenskabelig FoU udgjorde i 2000 et samlet beløb på kr mio. kr., mod mio. kr. i 1999 (i 2000-priser), dvs. en stigning på 33 procent. Udviklingen i købene af FoU har samlet for brancherne medicinalindustri og fremstilling af medicoudstyr udvist en kraftig stigende tendens siden 1991, hvor udgifterne til købt FoU i 2000-priser var på 194 mio. kr. Af de to branchers købte FoU i 2000 var 60 procent fra udenlandske virksomheder og 2 procent fra udenlandske forskningsinstitutioner 2. Tabel 1.5. FoU-personer og FoU-årsværk i erhvervslivets sundhedsforskning, År Personer Gens. årlig stigning (%) 4,4% 4,5% -2,1% 9,6% 2,1% Årsværk Gens. årlig stigning (%) 5,7% 5,3% -3,7% 9,8% 3,3% Kilde: Bilagstabel 11a og 11b. 2 I beregningen af den købte FoU s procentuelle fordeling på kilder er ikke medtaget kategorien andre fra tabel 7.d. i bilag A, da denne kategori ikke kan henføres til private virksomheder eller offentlige forskningsinstitutioner. 10

13 Ligesom den kraftige stigning på udgiftssiden i erhvervslivets sundhedsvidenskabelige FoU-aktiviteter indtil 1999 er der også sket en stigning i både FoU-personalet og de udførte FoU-årsværk, dog ikke i helt samme grad som udgiftssiden. I 1991 var der personer beskæftiget med sundhedsvidenskabelig FoU i erhvervslivet. Dette tal var i 2000 vokset til 4.521, hvoraf stigningen fra 1999 til 2000 var på 2,1 procent. De udførte sundhedsvidenskabelige FoU-årsværk i erhvervslivet har udviklet sig parallelt med udviklingen i FoU-personalet og i 2000 er stigningen på 3,3 procent, nemlig til FoU-årsværk. 11

14 2. Udgifter til sundhedssektorens forskning og udviklingsarbejde 2.1. Den offentlige sundhedssektors FoU-udgifter Udgifterne til den sundhedsvidenskabelige forskning og udvikling i den offentlige sektor var i 2000 på i alt mio. kr. Dette er en stigning på 3,5 procent, sammenlignet med 1999 (2.216 mio. kr. i faste 2000-priser). De sundhedsvidenskabelige FoU-udgifter i 2000 er dog stadig mindre end det indberettede i 1995 (2.346 mio. kr.), delvis forårsaget af ændret indsamlingsmetode. I de følgende tabeller og figurer er alle de indgående beløbsstørrelser opgjort i faste 2000-priser med mindre andet er nævnt. I bilagene findes udgifterne opgjort i såvel løbende som faste priser Udgifter til FoU fordelt på institutionstyper I undersøgelsesåret 2000 udgjorde de samlede offentlige FoU-udgifter i sundhedssektoren mio. kr. Forsknings- og udviklingsudgifter i sundhedssektoren kan fordeles på universiteter, sektorforskningsinstitutioner, øvrige sundhedsvidenskabelige institutioner samt sygehuse (se institutionsoversigt i bilag B). Fordelingen af udgifterne på de fire institutionstyper ses af figur 2.1. Figur 2.1. FoU-udgifter i den offentlige sundhedssektor fordelt på institutionstyper, 2000 Universiteter 31% Sygehuse 48% Kilde: Bilagstabel 1a. Sektorforskningsinstitutter 11% Øvrige Institutioner 10% I 2000 var det sygehusene, der stod for den største andel af brugte FoU-udgifter til offentlig sundhedsforskning, nemlig mio. kr., svarende til en andel af det samlede beløb på 48 procent. Herefter fulgte universiteterne med 711 mio. kr. (31 procent). Sektorforskningsinstitutionernes andel var på 11 procent og slutteligt stod øvrige institutioner for 10 procent. Opgørelsen er baseret på princippet om, at FoU opgøres der, hvor det fysisk finder sted og ikke efter hvem der finansierer den udførte FoU. 12

15 Udviklingen inden for de nævnte institutionstyper ses i figur 2.2. Forholdet mellem sygehuse og universiteter har ændret sig siden Sygehusenes andel er vokset med 4 procentpoints (godt 129 mio. kr.) fra 1999, og var i 2000 den største institutionstype målt efter FoU-udgifter. Universiteterne er steget med godt 40 mio. kr. og har omkring samme andel af de samlede udgifter som i Fordelingsmæssigt kan det ses, at 2000-niveauet minder om fordelingen i 1993 og 1995 og Der observeres en relativt lavere stigning i udgifterne på universiteterne, men det skal også tilføjes, at universiteterne medfinansierer en del af den forskning, der foregår på sygehusene. F.eks. bliver den kliniske forskning normalt finansieret af universitetet, men udføres på et sygehus, sådan at forskningen og udviklingsarbejdet registreres på sygehuset, hvor den fysisk finder sted. Figur 2.2. FoU-udgifter i den offentlige sundhedssektor fordelt på institutionstyper, % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Universiteter Sygehuse Øvrige institutioner Sektorforskningsinstitutter Kilde: Bilagstabel 1a. Af figur bilagstabel 1.a. fremgår det endvidere, at de sektorforskningsinstitutioner, der primært driver sundhedsvidenskabelig FoU, har forsket og udviklet i et øget omfang i forhold til Sektorforskningsinstitutionerne havde i 2000 sundhedsvidenskabelige FoU-udgifter for knap 250 mio. kr., hvilket dog var mindre end i Øvrige institutioners andel af de sundhedsvidenskabelig FoU-udgifter har været voksende fra 1991 til 1999, men oplever herefter et fald i 2000, hvor denne type af institutioner havde sundhedsvidenskabelige FoU-udgifter på godt 230 mio. kr.. Faldet i de opgjorte FoU-udgifter ved de øvrige institutioner fra 1999 til 2000 skyldes dog hovedsageligt en ændring i opgørelsesmetoden, der betyder at centre under Danmarks Grundforskningsfond ikke længere opgøres særskilt i denne kategori af institutioner (jf. afsnit 6.3.8). 13

16 Udgifter til FoU fordelt på centre En anden opdeling af FoU-udgifterne kan foretages på centerniveau, jf. bilag A, tabel 2.a. Figur 2.3 viser den offentlige sundhedsforskning fordelt på de tre centre - Center København, Center Odense og Center Århus samt Øvrige Institutioner i en fjerde gruppe. Centrene omfatter det sundhedsvidenskabelige fakultet for hver region samt de sygehuse, der er tilknyttet de sundhedsvidenskabelige fakulteter, jf. bilag A, tabel 2.a. Figur 2.3. FoU-udgifter i den offentlige sundhedssektor opdelt på centre, 2000 Øvrige 27% Center København 43% Kilde: Bilagstabel 2a. Center Århus 20% Center Odense 10% Center København er den største af de tre regioner i 2000 og bidrager med 43 procent af de samlede offentlige FoU-udgifter. Herefter kommer Center Århus, der brugte 20 procent og Center Odense, der brugte 10 procent af de samlede FoU-udgifter. Den resterende del af FoU-udgifterne, svarende til 27 procent, blev forbrugt uden for de tre nævnte centre, dvs. af de mindre sygehuse, de sundhedsvidenskabelige sektorforskningsinstitutioner og øvrige sundhedsvidenskabelige institutioner. Udviklingen i FoU-udgifterne fordelt på centerniveau fremgår af figur

17 Figur 2.4. FoU-udgifter i de offentlige sundhedssektor opdelt på centre, % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Center København Center Odense Center Århus Øvrige Kilde: Bilagstabel 2a. Figur 2.4 viser, at Center København også tidligere har været dominerende inden for offentlig sundhedsvidenskabelig FoU. Fra 1991 til 1995 oplevede centeret stigninger i FoU-udgifterne, men fik dog en relativ mindre andel. I 1997 kom centeret ud for et markant fald, hvoraf en stor del kan tilskrives ændret indsamlingsmetode. Det meste af dette fald er dog ifølge indberetningerne blevet indhentet i 1999 og 2000, sådan at centrets relative andel nu er på niveau med Centrets samlede FoU-udgifter er i 2000 oppe på 980 mio. kr. Af figur 2.4 ses yderligere, at Center Århus, efter et mindre fald fra 1997 til 1999, igen har nået næsten sammen niveau for FoU-udgiftsandelen i 2000 som i Siden 1991 har FoU-udgifterne ved Center Århus været stigende i hvert indberetningsår undtagen 1999, så centrets samlede FoU-udgifter nu er på 456 mio. kr. Internt har det sundhedsvidenskabelige fakultet haft en nedgang på omkring 85 mio. kr. fra 1997 til Dette fald er til dels blevet opvejet af stigninger på universitetshospitalerne. For Center Odense blev de sundhedsvidenskabelige FoU-midler på Odense Universitetshospital forøget med 83 procent fra 1999 til 2000, mens fakultetet fastholdt sit niveau for Sammenlagt er der for Center Odense dermed sket en forholdsvis stor stigning i FoU-udgifterne med næsten 52 mio. kr., eller ca. 29 procent fra 1999 til Centrets andel af de samlede FoU-udgifter i sundhedssektoren er i samme periode steget fra 8 procent til 10 procent Udgifter til erhvervslivets sundhedsforskning Virksomhederne med hovedbranche i medicinalindustrien og i medicoudstyr havde tilsammen FoUudgifter i 2000 på godt mio. kr. Dertil kommer, at de samme virksomheder købte FoU-tjenester fra andre virksomheder eller offentlige institutioner for i alt mio. kr. Nedenfor redegøres nærmere for disse to beløb, herunder også den tidsmæssige udvikling i disse. 15

18 Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling Erhvervslivets udgifter til sundhedsforskning har ifølge bilag A, tabel 7.a og 7.b haft en markant stigning fra 1993 til 1999, hvorefter FoU-udgifterne er faldet til mio. kr i Hovedparten af den sundhedsvidenskabelige forskning i erhvervslivet forestås af medicinalindustrien, hvor FoUudgifterne i 2000 var på mio. kr., mens FoU-udgifterne inden for fremstilling af medico-udstyr var på 324 mio. kr. Set i forhold til de samlede FoU-udgifter i fremstillingsindustrien har andelen af sundhedsvidenskabelige FoU-udgifter været fortsat stigende siden 1993, hvilket fremgår at figur 2.5. Medicinalindustriens andel af fremstillingsindustriens FoU-udgifter er steget fra 25 procent i 1991 til 42 procent i Fremstilling af medicoudstyr har igennem perioden haft en mindre andel af fremstillingsindustriens FoU-udgifter, der svinger imellem 2 og 4 procent. Samlet står de to brancher i 2000 for 45 procent af fremstillingsindustriens FoU-udgifter mod 42 procent i Figur 2.5. De sundhedsvidenskabelige FoU-udgifters andel af de samlede FoU-udgifter i fremstillingsindustrien Procent 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fremstilling af medicoudstyr Medicinalindustri Kilde: Bilagstabel 7a og 7b Erhvervslivets udgifter til købte FoU-tjenester Medicinalindustrien købte i 2000 FoU-tjenester for knap mio. kr., mens der inden for fremstilling af medicoudstyr blev købt FoU-tjenester for knap knap 24 mio.kr. Figur 2.6 viser for hver af de to brancher omfanget af de indkøbte FoU-tjenester i Danmark og udland fra henholdsvis private virksomheder (herunder virksomheder i samme koncern samt teknologiske serviceinstitutter) og forskningsinstitutioner (højere læreanstalter og øvrige offentlige forskningsinstitutioner). 3 3 I figur 2.6 er ikke medtaget kategorien andre fra bilagstabel 7d, da denne kategori ikke kan henføres til private virksomheder eller offentlige forskningsinstitutioner. 16

19 Figur 2.6. Indkøbte FoU-tjenester i medicinalindustrien og i fremstilling af medicoudstyr, 2000 Medicinalindustri Fremstilling af medicoudstyr Danske virksomheder 16% Danske forskningsinstitutioner 22% Udenlandske forskningsinstitutioner 2% Udenlandske virksomheder 18% Danske virksomheder 49% Udenlandske forskningsinstitutioner 19% Udenlandske virksomheder 60% Danske forskningsinstitutioner 19% Kilde: Bilagstabel 7d. For medicinalindustrien var størstedelen af de indkøbte FoU-tjenester i 2000 fra udenlandske virksomheder, nemlig for mio. kr., svarende til 60 procent af FoU-tjenesterne fra de nævnte kilder. Af medicinalindustriens indkøbte FoU-tjenester i Danmark var 298 mio. kr. (16 procent) fra private virksomheder og 403 mio. kr. (22 procent) fra danske forskningsinstitutioner. Udenlandske forskningsinstitutioner stod derimod for kun 35 mio.kr af branchens købte FoU, svarende til 2 procent. Omvendt var størstedelen af de knap 24 mio. kr. indkøbte FoU-tjenester inden for fremstilling af medicoudstyr i 2000 købt i Danmark, heraf for 12 mio.kr (49 procent) fra danske virksomheder og 5 mio.kr. (19 procent) fra danske forskningsinstutioner. Branchen købte i udlandet FoU-tjenester for 3 mio.kr. (14 procent) hos virksomheder og for 4 mio.kr (18 procent) hos forskningsinstitutioner. Udviklingen i indkøbene af FoU hos virksomhederne i de sundhedsvidenskabelige brancher har udvist en kraftig stigning op igennem 1990 erne, hvilket fremgår af figur 2.7. Samlet for brancherne medicinalindustri og fremstilling af medicoudstyr er omfanget af købt FoU steget fra 194 mio. kr. i 1991 til mio. kr. i 2000, svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 29,8 procent. I samme periode er omfanget af købt FoU i den øvrige fremstillingsindustri kun steget med 7,5 procent pr. år, fra 288 mio. kr. i 1991 til 552 mio. kr. i Af figuren ses endvidere, at udviklingen i de to sundhedsvidenskabelige branchers køb af FoU har øget stigningstakten siden

20 Figur 2.7. Udviklingen i fremstillingsindustriens køb af FoU , faste 2000-priser. Mio. kr Medicinalindustri og fremstilling af medicoudstyr Fremstilling i øvrigt Kilde: Bilagstabel 7.e. Fra 1999 til 2000 er købet af FoU for medicinalindustrien og medicoudstyr steget med 33 procent fra mio. kr. til mio. kr. i 2000 (2000-priser). For den øvrige fremstillingsindustri viser opgørelsen omvendt et fald, nemlig fra 611 mio. kr. i 1999 til 552 mio. kr. i Udviklingen i den købte FoU har desuden været forskellig for brancherne medicinalindustri og fremstilling af medicoudstyr. Af bilagstabel 7.e. fremgår det, at den kraftige stigning i købt FoU til virksomheder med sundhedsvidenskabelig forskning bæres af udviklingen i medicinalindustrien, hvor omfanget af købt FoU er steget fra 194 mio. kr. i 1991 til mio. kr. i For den noget mindre branche, fremstilling af medicoudstyr, er der ikke registeret købt FoU i 1991, men denne branches køb af FoU er dog steget fra 15 mio. kr. i 1993 til 26 mio. kr. i Ligesom for den øvrige fremstillingsindustri viser opgørelsen herefter et mindre fald i købet af FoU til fremstilling af medicoudstyr i 2000, hvor branchens købte FoU beløb sig til 24 mio. kr. 18

21 3. Finansiering af sundhedssektorens FoU-udgifter 3.1. Den offentlige sundhedssektors finansiering af FoU-udgifterne FoU-aktiviteter måles og rapporteres på det sted, hvor aktiviteterne udføres. Ud fra dette kan udgifter til FoU opdeles i to kategorier: Ved interne FoU-midler forstås intern finansiering dvs. ordinære midler fra institutionsejeren i form af amtet, H:S, Staten eller en anden ejer. De eksterne FoU-udgifter er de midler, der er forbrugt til FoU i løbet af året, og som er finansieret af en ekstern kilde uanset bevillingsåret. Som eksempel er en ph.d.-studerende, der arbejder på et sygehus, men som aflønnes af et universitet, medtaget ved sygehuset som ekstern finansieret - og ikke ved universitetet. Af de i alt mio. kr., der i 2000 blev brugt på FoU-aktiviteter i den offentlige sundhedssektor, stammede mio. kr., eller 51 procent fra interne midler. Sammenlignet med 1999 er de interne midler forøget med 117 mio. kr. og andelen steget 3 procentpoint FoU-finansieringskilder fordelt på institutionstyper Figur 3.1 viser, hvor stor en andel af FoU-udgifterne, der er internt finansieret over perioden 1991 til 2000, fordelt på institutionstyper. Det skal dog bemærkes at det for sygehusenes vedkommende ikke er muligt direkte at sammenligne de interne midler over perioden, idet der i 1997 er skiftet opgørelsesmetode jf. afsnit Opgørelsen påvirkes desuden af forbedrede forudsætninger for indberetning af udgiftsoplysninger til forskningsstatistikken. Figur 3.1. Interne FoU-udgifter på institutionstype i procent af de totale FoU-udgifter, % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Universiteter Sektorforskningsinstitutter Øvrige Institutioner Sygehuse Sygehuse ny opgørelsesmetode Total Kilde: Bilagstabel 3a. 19

22 Det overordnede billede fra 1991 til 2000 er, at omfanget af ekstern finansiering er gået relativt mere frem end den interne og det gælder for alle institutionstyper. For sygehusene under ét udgjorde den eksterne finansiering i 2000 hele 59 procent (knap 651 mio. kr. i ekstern finansiering mod godt 452 mio. kr. i intern finansiering). Den eksterne andel var dog helt oppe på 71 procent i Det skal bemærkes, at karakteren af den eksterne finansiering af forskning udført ved landets sygehuse er forskellig. Nogle af de eksterne midler stammer fra forskningsråd, fonde, virksomheder mv. og er typisk erhvervet på grundlag af ansøgninger og typisk af begrænset varighed. Sygehusene modtager imidlertid også eksterne forskningsmidler af mere permanent karakter. Det sker ved, at universiteterne medfinansierer dele af den forskning, der fysisk foregår på sygehusafdelingerne via de kliniske institutter. Sygehusene er således i den særlige situation, at en del af forskningspersonalet, herunder kliniske professorer og kliniske lektorer, både er aflønnet af sygehuset selv og af de sundhedsvidenskabelige fakulteter. For de øvrige sundhedsvidenskabelige institutioner og for sektorforskningsinstitutionerne er der også sket en forskydning over mod en større andel af eksternt finansierede midler. Fra 1999 til 2000 steg andelen af ekstern finansiering i den sundhedsvidenskabelige FoU ved sektorforskningsinstitutioner svagt fra 44 procent til 47 procent, mens universiteternes andel af ekstern finansiering inden for sundhedsvidenskab steg fra ca. 36 procent til ca. 39 procent. For de øvrige institutioner med sundhedsvidenskabelig FoU faldt den eksterne finansieringsandel dog fra ca. 36 procent i 1999 til ca. 29 procent i Tabel 4.a og 4.b samt tabel 5.a og 5.b i bilag A beskriver sammensætningen af såvel de interne som de eksterne midler til sundhedsvidenskabelig FoU på institutioner og centre. Figur 3.2 viser sammensætningen for universiteterne og sygehusene. Figur 3.2. Universiteternes og sygehusenes FoU-finansieringskilder, 2000 Universiteter Sygehuse EU Organisationer 4% og Fonde 12% Virksomheder 2% Andre Udenlandske 1% Andet 2% Forskningsråd 14% Andre Udenlandske 1% EU 1% Organisationer og Fonde 20% Andet 5% Forsknings-råd 7% Andre statslige midler 13% Amtskommuner/ kommuner 1% Andre statslige midler 64% Virksomheder 9% (Amts)kommuner 44% Kilde: Bilagstabel 4a. 20

23 Af figuren fremgår det, at statslige midler udgjorde hovedparten af FoU-finansieringen på de danske universiteter. Forskningsrådene stod for 14 procent og organisationer/fonde for 12 procent. Virksomhedernes FoU-finansieringsandel udgjorde kun 2 procent. For sygehusene er billedet et lidt andet. Her var det (amts)kommuner, der med 44 procent 4 udgjorde hovedparten af FoU-finansieringen, efterfulgt af organisationer/fonde med 20 procent og statslige midler med 13 procent. Virksomhedernes FoU-finansieringsandel på sygehusene udgjorde 9 procent, hvilket er markant større end virksomhedernes FoU-finansieringsandel på universiteterne FoU-finansieringskilder fordelt på centre Finansieringskilderne kan dernæst iagttages i forhold til deres fordeling på centrene. Forskningen i hvert af de tre centre København, Odense og Århus foregår både på sundhedsvidenskabelige fakulteter og universitetshospitaler og finansieres af såvel interne som eksterne kilder. Tabel 3.1. viser for hvert center den eksterne finansiering procentvist fordelt på finansieringskilder. Tabel 3.1. Eksterne finansieringskilder til sundhedsvidenskabelig FoU fordelt på centre i Procent Institution Andre statslige midler Forskningsråd (Amts)- kommuner Virk- Organisationesomheder og fonde EU Andre udenlandske Andet Center København 16% 14% 3% 13% 39% 5% 2% 7% 100% Center Odense 30% 16% 8% 17% 20% 4% 3% 2% 100% Center Århus 19% 29% 4% 12% 31% 3% 2% 0% 100% Øvrige 18% 29% 2% 2% 24% 7% 4% 13% 100% I alt 18% 21% 3% 11% 32% 5% 3% 7% 100% Kilde: Bilagstabel 5b. Total Af tabel 3.1 bemærkes, at den største eksterne finansieringskilde for både Center København og Center Århus er private danske organisationer og fonde, som med henholdsvis godt 197 mio. kr. og knap 83 mio. kr. udgør henholdsvis 39 procent og 31 procent af den eksterne finansiering ved disse to centre. Til forskel modtager Center Odense kun et beløb på knap 18 mio. kr. - svarende til 20 procent - fra de private organisationer og fonde. Ved Center Odense er den største eksterne finansieringskilde i stedet forskningsrådene, som med godt 26 mio. kr. udgør 30 procent af centrets eksterne finansiering, mens samme finansieringskilde kun har andele på henholdsvis 16 procent (83 mio. kr.) og 19 procent (knap 49 mio. kr.) af den eksterne finansiering ved Center København og Center Århus. Af bilagstabel 4b og 5b fremgår det, at hovedparten af forskningsråds-midlerne til Center Odense godt 20 mio. kr. - går til det sundhedsvidenskabelige fakultet, svarende til 43 procent af fakultetets eksterne finansiering. Til sammenligning modtager de sundhedsvidenskabelige fakulteter ved centrene København og Århus lavere andele på henholdsvis 31 procent (knap 46 mio. kr.) og 34 procent (knap 22 mio. kr.) af fakulteternes eksterne finansiering fra forskningsrådene (jf. bilagstabel 5b). 4 Dog indgår heri statens medfinansiering af interne forskningsudgifter i Hovedstadens Sygehusfællesskab, som i HS opgørelse for 2000 udgør 143 mio. kr. 21

24 Samtidig med at forskningsråds-midlerne kun udgør 19 procent af den eksterne finansiering ved Center Århus udgør andre statslige midler en noget højere andel på hele 29 procent (godt 75 mio. kr.) af centrets eksterne finansiering, mens samme finansieringskilde kun udgør henholdsvis 14 procent (godt 72 mio. kr.) og 16 procent (knap 14 mio. kr.) af den eksterne finansiering ved Center København og Center Odense. For gruppen Øvrige Institutioner (mindre sygehuse, sundhedsvidenskabelige sektorforskningsinstitutioner og andre sundhedsvidenskabelige institutioner) udgør de andre statslige midler ligeledes 29 procent (knap 73 mio. kr.) af den eksterne finansiering, hvilket for denne gruppe af institutioner er den vigtigste eksterne finansieringskilde. Mens den eksterne finansiering ved Center Odense i mindre grad kommer fra private organisationer og fonde, modtager centret til gengæld en højere andel af dets eksterne finansiering fra private virksomheder, nemlig 17 procent (15 mio. kr.), mens midlerne fra virksomhederne kun udgør henholdsvis 13 procent (godt 66 mio. kr.) og 12 procent (32 mio. kr.) af den eksterne finansiering ved centrene København og Århus Finansiering af erhvervslivets sundhedsforskning Finansieringen af den sundhedsvidenskabelige FoU i erhvervslivet har en hel anden sammensætning end den offentlige sektors. Af tabel 7c i bilag A fremgår det, at den største del af erhvervslivets sundhedsvidenskabelige FoU i 2000 (90 procent) er finansieret af interne midler. Hovedparten af den eksterne finansiering i 2000 på de 10 procent af de samlede udgifter til sundhedsforskning udgøres af midler fra VækstFonden. Det gælder især for den eksterne finansiering i medicinalindustrien, der dækker 8 procent af erhvervslivets sundhedsvidenskabelige FoU. Fremstilling af medicoudstyr har en mindre andel af eksterne midler på 8,2 procent, hvoraf hovedparten udgøres af udenlandske virksomheder. I den øvrige fremstillingsindustri er andelen af egenfinansiering i 2000 på knap 90 procent, dvs. af en tilsvarende størrelse som erhvervslivets sundhedsforskning. Ligesom for fremstilling af medicoudstyr er størstedelen af de eksterne midler i den øvrige fremstillingsindustri fra udenlandske virksomheder. 22

25 4. Sundhedssektorens FoU-personale og -arbejdsindsats 4.1. Den offentlige sundhedssektors FoU-personale og -indsats Ved udgangen af 2000 var det offentlige sundhedsvidenskabelige forskningspersonale faldet til personer sammenholdt med personer i 1999, dvs. et fald på 7,4 procent. På årsværkssiden har der også været et fald, der dog er lidt mindre end faldet i personalet, nemlig 5,2 procent. I 1999 blev udført sundhedsvidenskabelige FoU-årsværk mod FoU-årsværk i FoU-personale defineres som personer, opgjort ultimo indsamlingsåret, der helt eller delvist (minimum 10 procent) har været beskæftiget med FoU eller administration heraf. Et FoU-årsværk defineres som en heltidsansat persons fulde arbejdsindsats i et år med FoU. To halvtidsansatte forskere svarer således til ét FoU-årsværk Udviklingen i FoU-personale og -årsværk Figur 4.1 angiver udviklingen i personer på institutionsniveau over perioden 1991 til Figur 4.1. Antal personer beskæftiget med offentlig sundhedsvidenskabelig FoU, Sygehuse Universiteter Øvrige Institutioner Sektorforskningsinstitutter Kilde: Bilagstabel 8a. Siden 1991 har der været et samlet fald i personer beskæftiget med sundhedsvidenskabelig FoU. Ved ændringen i indsamlingsmetoden i 1997 kom der et markant fald i personer beskæftiget med sundhedsforskning. Efter stagnation i 1999 har antallet af personer atter været udsat for et fald. Af figur 4.1 ses ligeledes, at hovedparten af personerne beskæftiget med sundhedsvidenskabelig FoU arbejder på sygehusene. Her er antallet af FoU-personer reduceret i forhold til 1999 og tallet ligger lavere end i begyndelsen af 1990 erne. Antallet af personer beskæftiget med sundhedsvidenskabelig 23

26 FoU er faldet inden for alle institutionstyper, undtagen for sektorforskningsinstitutionerne, der fra 1999 til 2000 har oplevet en stigning på 7 procent til de nuværende 505 personer. Af figur 4.2 fremgår det, at der er sket et fald i det samlede antal udførte sundhedsvidenskabelige FoU-årsværk i 2000 sammenlignet med Tallene viser, at sygehusenes sundhedsvidenskabelige FoU-årsværk er steget en lille smule, og er på deres højeste niveau i perioden 1991 til Universiteternes andel er faldet lidt siden Sektorforsknings-institutternes andel er steget med godt 6 procent til 304 årsværk, hvorimod det samlede fald er forårsaget af de øvrige institutioner, der er faldet med ca. 39 procent til de nuværende 278 årsværk. Figur 4.2. Udviklingen i årsværk beskæftiget med offentlig sundhedsvidenskabelig FoU, Sygehuse Universiteter Øvrige Institutioner Sektorforskningsinstitutter Kilde: Bilagstabel 8b Fordelingen af FoU-personale og -årsværk på centre Tabel 4.1 og tabel 4.2 viser udviklingen i personer og årsværk med sundhedsvidenskabelig forskning i Center København, Center Odense og Center Århus. Tabel 4.1. Udviklingen i FoU-personer på de tre centre, Center København Center Århus Center Odense Øvrige I alt Kilde: Bilagstabel 9a. 24

27 Tabel 4.2. Udviklingen i FoU-årsværk på de tre centre, Center København Center Århus Center Odense Øvrige I alt Kilde: Bilagstabel 9b. Tabel 4.1 viser, at der i 2000 ved Center København og Center Århus er sket et fald i antallet af personer beskæftiget med sundhedsforskning, hvorimod der ved Center Odense er sket en mindre stigning. Ifølge tabel 4.2 er tendensen i antallet af årsværk den samme. Ved Center København og Center Århus er der registreret et fald, hvorimod Center Odense har oplevet en lille stigning siden Faldet i antal personer er størst for Center København, mens faldet i årsværk er størst for Center Århus. Uden for de tre centre er der sket et fald både i antallet af personer og årsværk tilknyttet sundhedsvidenskabelig FoU-aktivitet. Af tabel 4.2 ses yderligere, at hovedparten af de udførte sundhedsvidenskabelige FoU-årsværk (45 procent) udføres i Center København Antal FoU-årsværk i forhold til antal FoU-personer Figur 4.3 viser udviklingen i andelen af et FoU-årsværk, der i gennemsnit blev udført af én FoU-person på de tre centre i perioden 1991 til Figuren viser overordnet, at de personer, der er beskæftiget med FoU, bruger en større del af deres tid på forskning og udviklingsarbejde. Igen må tallene for 1997 tages med et vist forbehold, og det fald, som blev registreret for de tre centre fra 1997 til 1999, er blevet vendt i Center København og Center Århus - for Center Københavns vedkommende så meget at niveauet faktisk er det højeste nogensinde. Center Odense har dog fortsat fald i andel FoUårsværk pr. FoU-person. Uden for centrene har der været en konstant stigning gennem hele perioden , men den er nu vendt og er nede omkring niveauet fra

28 Figur 4.3. Udviklingen i gns. FoU-årsværk udført af én FoU-person, ,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 Center København Center Århus Center Odense Øvrige I alt Kilde: Bilagstabel 9c Erhvervslivets sundhedsvidenskabelige FoU-personale og -årsværk Bilag A, tabel 11.a viser, at antallet af personer, der i 2000 var knyttet til sundhedsvidenskabelig FoU inden for erhvervslivet er øget inden for medicinalindustrien, mens det inden for fremstilling af medicoudstyr dog er faldet fra 1999 til Samme udviklingstræk gør sig gældende for antallet af årsværk for den sundhedsrelaterede FoU i erhvervslivet, hvor der ligeledes har været en stigning inden for medicinalindustrien, mens der inden for fremstilling af medicoudstyr har været et mindre fald fra 1999 til Samlet for de to brancher har den årlige stigning været mindre fra 1999 til 2000 end i perioden hvor både antallet af FoU-personer og antallet af FoU-årsværk steg med knap 10 procent årligt. Fra 1999 til 2000 er antallet af FoU-personer steget med 2,1 procent til 4.521, mens antallet af FoU-årsværk steg med 3,3 procent til

29 5. Opdelinger af den offentlige sektors sundhedsvidenskabelige FoU 5.1. Offentlig sundhedsforskning fordelt på fagområder Tabel 5.1 viser den offentlige sundhedsvidenskabelige FoU fordelt på fagområde efter udgifter, personale og årsværk i I år 2000 var Biomedicin det største fagområde inden for den sundhedsvidenskabelige FoU målt efter udgifter. Jf. bilag A, tabel 6.a og 6.b. er det også dette område, der har været det dominerende op gennem 1990 erne. I år 2000 blev der brugt 988 mio. kr. ud af mio. kr. på Biomedicin, svarende til en andel på 43 procent. Dernæst fulgte Klinisk Forskning med 664 mio. kr. og Samfundsmedicin med 238 mio. kr. Tabel 5.1. Sundhedsvidenskabelig FoU fordelt på fagområder efter udgifter, personer og årsværk, 2000 Fag Udgifter (mio. kr.) Personer Årsværk Biomedicin Klinisk sundhedsvidenskab Samfundsmedicin Farmaci, farmakologi Øvrig sundhedsvidenskab Odontologi Uden for ovennævnte fag I alt Kilde: Bilagstabeller 6a., 6b.,10a og 10b. De sundhedsvidenskabelige FoU-personer og FoU-årsværk viser næsten samme billede for fordelingen på fagområde. I 2000 var Biomedicin størst inden for både forskningsintensiteten målt som FoU-årsværk og antallet af FoU-personer. Dette markerer et lille brud i forhold til tidligere år, hvor Biomedicin ganske som i 2000 har haft flest årsværk, men hvor antallet af FoU-personer var størst inden for Klinisk Sundhedsvidenskab Offentlig sundhedsforskning fordelt på strategiområder Figur 5.1 viser opdelingen af de offentlige årsværk beskæftiget med sundhedsvidenskabelig FoU på udvalgte strategiområder. Det største strategiområde inden for den sundhedsrelaterede FoU er Forebyggelse/sundhedsfremme med 28 procent. Herefter følger Behandlingsmetodeforskning med 25 procent, Bioteknologi med 17 procent og Genetik med 10 procent. En yderligere opdeling på institutioner og centre kan findes i bilag A, tabel 12.a og tabel 12.b. 27

30 Figur 5.1. Fordeling af sundhedsvidenskabelige FoU-årsværk på de otte største strategiområder, 2000 Levnedsmidler, sundhed og ernæring Ældreforskning og hjælpemiddelteknologi 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Forebyggelse/Sundhedsfremme Behandlingsmetodeforskning Bioteknologi Genetik Neurologi/ psykiatri Sundhedstjeneste Kilde: Bilagstabel 12a Professor-/overlægestillingernes udvikling Udviklingen i stillingskategorierne professorer og overlæger, der i den offentlige sektor arbejder med sundhedsvidenskabelig FoU, vises i figur 5.2 og 5.3. I 2000 har der samlet for de tre centre været et lille fald i antallet af professorer/overlæger, der beskæftiger sig med sundhedsvidenskabelig FoU. Center Odense og Center Århus har begge haft en lille forøgelse i 2000, hvorimod Center København har oplevet en tilbagegang. De øvrige institutioner har ligeledes haft et fald, således at der sammenlagt for 2000 var 969 professorer/overlæger mod 1008 i

31 Figur 5.2. Udviklingen i antal professorer/overlæger, beskæftiget med FoU, Center København Center Odense Center Århus Øvrige Kilde: Bilagstabel 13a. Fokuseres der på antal FoU-årsværk, der blev udført af professorer/overlæger, ses, at antallet i 2000 er på ca. 271 FoU-årsværk, hvilket er et fald på 5 procent sammenlignet med 1999 med 285 FoUårsværk. Ser man på udviklingen fra 1999 til 2000 på center-niveau, er Center København og Center Århus gået lidt frem, mens Center Odense har oplevet en kraftig fremgang på hele 22 procent til de nuværende 40 FoU-årsværk. De øvrige institutioner uden for centrene har oplevet en kraftig tilbagegang på 42 procent til 39 FoU-årsværk. De er således på niveau med det laveste niveau i perioden, nemlig Figur 5.3. Udviklingen i antal FoU-årsværk fra professorer/overlæger, Center København Center Odense Center Århus Øvrige Kilde: Bilagstabel 13b. 29